Referat: Møde mellem Giber Ringvej Gruppen og MTM Dato: 22. maj 2025 REFERAT Dato: 22. maj 2025 Møde: Giber Ringvej Gruppen (GRG) og Teknik og Miljø (MTM), Aarhus Kommune og Rådmand Anette Poulsen Formål: Fremlæggelse af GRGs faktaark og indledende drøftelse af de rejste spørgsmål om puljen til øget støjdæmpning, beplantning samt VVM/vejstøj Referent: Jakob Aarøe Dam Sted/tid: Rådmandens Kontor (Social og Beskæftigelse), kl. 15-15.45 DELTAGERE - Henrik Seiding, direktør, MTM - Trine Buus Karlsen, chef for Byrum, MTM - Anette Poulsen, rådmand, Sociale Forhold & Beskæftigelse - Jakob Aarøe Dam & Jane Simonsen, Giber Ringvej Gruppen KORT RESUMÉ - Giber Ringvej Gruppen fremlagde alle relevante faktaark for MTM. - MTM, ved Trine Buus Karlsen, tilkendegav på mødet, at der kommer beplantning. - Forvaltningen afviste på mødet at forholde sig til de enkelte punkter i faktaarkene. - Der blev i stedet aftalt et opfølgende møde, når MTM havde gennemgået dokumenterne nærmere. DRØFTELSE GRG gennemgik de udarbejdede faktaark og pegede på de centrale spørgsmål om: - puljen på ca. 20 mio. kr. til øget støjdæmpning - slørende beplantning som afværgetiltag - VVM og vejstøj Under mødet tilkendegav MTM, ved Trine Buus Karlsen, at der kommer beplantning. Forvaltningen ønskede imidlertid ikke på mødet at gå ind i en punktvis behandling af de konkrete anbringender og spørgsmål i faktaarkene. Der blev derfor ikke givet materielle svar på de enkelte punkter. Det blev afslutningsvis aftalt, at der skulle afholdes et opfølgende møde, når MTM havde haft mulighed for at gennemgå dokumenterne.