Forslag til Aarhus Kommunes Støjhandlingsplan 2024
Giber Ringvej (GR) er den kommunale vej der har fået flest høringssvar, og Mårslet udmærker sig ved at have meget høj tæthed af svar. Høringssvarene er alvorlig og trist læsning. Mange beskriver i høringssvarene, at de bliver forstyrret i deres nattesøvn, og at deres trivsel er dykket.
Set i lyset af de utallige indberetninger om forstyrret nattesøvn og dårligere livskvalitet som GR har forårsaget for naboerne, må det være uopsætteligt med yderligere tiltag mod støjen.
Aarhus kommune har en målsætningen om at “alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer”. Her kommer nogle mulighed for, at dette ikke blot skal forekomme ironisk og forblive en drøm for de mange borgere, der imod deres vilje og uden kompensation, er blevet pålagt sundhedsskadelig støj.
Forslag 1
Vi henstiller hermed til, at den resterende del, i alt 2,72 millioner kr. Rambøll-notat, af den til GR afsatte supplerende støjpulje på 20 millioner kr. VVM-tilladelse, side 3, benyttes til støjdæmpende tiltag ved GR.
Forslag 2
Herudover, henstilles til, at værdien af den estimerede omkostning til ugyldige jordvolde, som fejlagtigt er medtaget i omkostningen til støjdæmpende tiltag (i alt 6,3 kr. millioner kr.), gives tilbage til støjpuljen, for derved at kunne omsættes til støjtiltag langs GR.
Overestimatet er detaljeret dokumenteret i Giber Ringvej Gruppens høringssvar.
Forslag 3
Yderligere henstilles der til, at anvendelsen af overskudsjord til etablering af støjvolde stadig indgår i støjhandlingsplanen, og at der åbnes op for at kunne ekspropriere jord i det åbne land, til dette formål, med henblik på at sikre borgerne mod sundhedsskadelig støj (også under 58dB).
Forslag 4
Vi henstiller til at GR-vejanlægget sløres med beplantning ved nærliggende tæt bebyggelse som lovet i VVM, s.77, med henblik på at opnå den modererende effekt omtalt i støjhandlingsplanen.
Forslag 5
Vi henstiller til at hastigheden på de bynære dele af GR reduceres med henblik på både at reducere støjen, men også ændre karakteren af den, så den bliver mindre generende, samt at holde støjen ude af soveværelserne.
Links
- Slides til foretræde
- [Referat 23. september 2024 - Teknisk Udvalg]