Tillæg: Kommunens opgørelse af rammen i vilkår 7
Byrådet afsatte i 2016 rammen på ca. 20 mio. kr. til fem konkrete poster, heraf tre skærmtiltag. Ingen af skærmtiltagene er udført. Her er det, kommunen regner med i stedet: volde, vejsænkning og en skærm, der var pligtig i forvejen.
⚠️ KLADDE — IKKE INDGIVET
Dette tillæg hører til et arbejdsudkast. Anmodningen om tilsynssag er ikke fremsendt til Ankestyrelsen, og indholdet kan ændre sig.
Tillægget foreligger tillige som PDF.
Tillæg til:
Anmodning om tilsynssag til Ankestyrelsen — Det kommunale tilsyn
Vedrørende:
Aarhus Kommunes opgørelse af anvendelsen af rammen på ca. 20 mio. kr. i VVM-tilladelsens vilkår 7 for Giber Ringvej
Udarbejdet af:
Giber Ringvej Gruppen (GRG)
Dette tillæg hører til afsnit 3.1 om vilkår 7. Byrådet afsatte i 2016 rammen på ca. 20 mio. kr. til fem konkrete, prissatte poster; ingen af de tre skærmtiltag er udført. Tillægget gennemgår de poster, kommunen i stedet har opgjort som anvendelse af rammen.
Tillægget beder ikke tilsynet afgøre, om de enkelte poster opfylder vilkår 7. Det dokumenterer, at den opgørelse, kommunen har lagt til grund for at konstatere vilkåret opfyldt, ikke kan bære konstateringen: posterne er ikke adskilt fra basisprojektet og fra andre vilkår, voldene er ikke prissat enkeltvis, og kommunens egne dokumenter beskriver flere af posterne som noget andet end støjdæmpning. Det har betydning for de kommunalretlige forhold i anmodningens afsnit 4.2 og 4.3.
Kort fortalt
Det afgørende er, hvad byrådet besluttede i 2016. Byrådsbeslutningen af 14. september 2016, som vilkår 7 henviser til, byggede på et grundlag med fem prissatte poster: tre skærmtiltag ved Mårslet, Tranbjerg og Kolt, hver med angivet højde, længde og beregnet virkning og samlet prissat til 16,7 mio. kr., et facadetilskud til boliger i det åbne land og en afskærmning ved tilslutningen til Beder Landevej, hvis behov skulle afklares i detailprojekteringen. Ingen af de tre skærmtiltag er udført, og facadetilskuddet ses ikke gennemført; ved Beder Landevej henfører kommunen en vejflytning og en vold til rammen (D) (afsnit 3.1). Projektgodkendelsen af 2019 har intet beslutningspunkt om rammen og ændrer ikke, hvad den skulle bruges til (afsnit 4.1). Det ville den heller ikke kunne. Vilkår 7 er byrådets eget: det gengiver den udvalgserklæring, byrådet vedtog i 2016, og henviser til netop den beslutning. Kun byrådet kunne beslutte at fravige det, og selv da skulle det ske ved en ændret VVM-tilladelse, der “skal offentliggøres med klagevejledning” (vejledning nr. 9339 om VVM i planloven, afsnit 6, anmodningens bilag 1, s. 36). Ingen af delene er sket (afsnit 4.1). Kommunen kender fremgangsmåden fra Viborgvej, hvor den i 2023 ophævede et vilkår ved en afgørelse med høring og klagevejledning (bilag 62). Kommunen har ikke oplyst, hvad der blev besluttet i stedet, af hvem og på hvilket grundlag.
Posterne nedenfor er altså ikke de foranstaltninger, byrådet afsatte rammen til. Det gøres ikke gældende, at ingen af dem kan medregnes. Men opgørelsen skelner ikke mellem de poster, der kan, og dem, der hører til basisprojektet eller andre vilkår — og de fleste dokumenterer heller ikke på egne præmisser supplerende støjdæmpning.
Kommunen har ikke fremlagt noget regnskab for rammen, kun Rambølls overslag af 9. maj 2023 (nedenfor). Beløbene er rådgiverens skøn, ikke et opgjort forbrug. Overslaget anslår støjtiltag til ca. 30,53 mio. kr., trækker det pligtige fra og når frem til 17,28 mio. kr. Gennemgangen viser for hver post:
- Fradraget fra 30,53 til 17,28 mio. kr. er regnet på vilkår i udkastets affattelse. 7,55 mio. kr. af fradraget svarer ikke til nogen post (overslaget).
- Længdeprofil (vejsænkninger), ca. 4,5 mio. kr. for Enslev; Mårslet er ikke prissat. Sænkningen syd om Mårslet var forudsat i VVM-grundlaget; sænkningen ved Enslev kalder rådgiveren selv en “tracérings-mæssig konsekvens” (A).
- 16 støjvolde, ca. 18,5 mio. kr. Kommunen har selv fastslået, at to af de indtegnede volde ikke indgik i vilkår 7, og rådgiveren har givet GRG ret i indvendingerne mod fire — i alt fem af de volde, kommunen selv har indtegnet; beløbet er ikke underbygget af mængder, og det er ikke oplyst, hvilken merudgift volde af overskudsjord har medført (B).
- Støjskærm og asfalt langs Landevejen, ca. 5,7 mio. kr. Pligtige efter vilkår 5 og 6, uanset puljen (C).
- Vejflytning mellem Oddervej og Beder Landevej, ikke opgjort. Begrundet med oversigtsforhold i krydset — trafiksikkerhed, ikke støj (D).
- Støttemur (ca. 0,9 mio. kr.) og KVS-belægningens merpris (ikke opgjort). Støttemuren havde projektet brug for af andre grunde, og belægningen er den, vilkår 5 krævede; ingen støjmæssig merudgift er udskilt (E).
- Støjkassetter på autoværn, ca. 0,93 mio. kr. Bestrides ikke.
Rambølls overslag — kommunens eneste opgørelse
Vilkår 7 kræver, at der “suppleres med øget støjdæmpning” inden for ca. 20 mio. kr. De to ord suppleres og øget afgør, hvad der kan tælle med: puljen skal betale for tiltag, der kommer oven i det, projektet i forvejen skyldte.
Vejanlægget var nemlig allerede forpligtet i forvejen. Efter vilkår 5 skulle hele vejen udføres med støjdæmpende vejbelægning og med støjafskærmning langs nordsiden ved Tranbjerg. Efter vilkår 6 skulle Landevejen have støjdæmpende asfalt og en afskærmning i mindst fire meters højde. Disse tiltag var pligtige uanset puljen.
Det første spørgsmål er, hvad byrådet afsatte rammen til (ovenfor). Det næste, som gennemgangen her angår, er, om de poster, kommunen i stedet påberåber sig, er støjdæmpning ud over det, vilkår 5 og 6 allerede krævede — og om det kan dokumenteres.
Til besvarelse heraf har kommunen fremlagt én opgørelse: Rambølls notat af 9. maj 2023, jf. bilag 2, s. 4. Det er ikke et regnskab over afholdte udgifter, men et overslag. Rådgiveren betegner selv beregningerne som “overslagsberegninger”. Hvert beløb er anført med ca., og posten for længdeprofilet hviler efter notatet på “En grov vurdering”. For støjvoldene og længdeprofilet angives en “samlet værdi”, ikke en afholdt udgift (bilag 2, s. 3–4). Notatet henviser ikke til fakturaer, kontraktsummer eller mængdeopgørelser. Overslaget ser således ud:
| Post | Overslag | Hvad posten dækker | Bestrides |
|---|---|---|---|
| Støjvolde | 18,50 mio. kr. | 16 jordvolde langs vejen. Ikke opregnet enkeltvis, hverken efter sted, størrelse eller pris | afsnit B |
| Længdeprofil | 4,50 mio. kr. | At vejen mellem Enslevvej og Jegstrupvej er sænket 0–4 m i forhold til VVM-projektet | afsnit A |
| Støjskærm langs Landevejen | 5,20 mio. kr. | Skærmen langs Landevejen — pligtig efter vilkår 6 | afsnit C |
| Støttemur ved ejendom i st. 3800 | 0,90 mio. kr. | Konstruktion, der efter notatet både optager et terrænspring og virker støjreducerende | afsnit E |
| Støjkassetter, ca. 550 m | 0,93 mio. kr. | Dæmpende elementer monteret direkte på autoværn | — |
| Støjreducerende asfalt på Landevejen | 0,50 mio. kr. | Belægning på Landevejen — pligtig efter vilkår 6 | afsnit C |
| I alt | 30,53 mio. kr. |
Kommunen har to gange anerkendt, at opgørelsen “kan give et misvisende billede af økonomi anvendt til støjdæmpning i projektet” (bilag 3, s. 1; bilag 26, s. 2). Den har alene forklaret, at opgørelsen var et skøn, og at ikke alle de 16 jorddepoter er anlagt som støjvolde — men aldrig præciseret, hvilke volde, poster eller beløb der er misvisende, og den har hverken trukket opgørelsen tilbage eller erstattet den.
De 30,53 mio. kr. er altså ikke et opgjort forbrug, og de er heller ikke et skøn over puljen alene. Beløbet omfatter både det pligtige og det påstået supplerende. Notatet foretager adskillelsen i én sætning:
“Hvis pkt. 8, 9 og 10 udgår, bliver det samlede beløb 17.280.000 kr.”
Meningen er, at det pligtige trækkes fra, og at resten er puljens. Men punkterne 8, 9 og 10 er ikke tilladelsens vilkår. De er udkastets — nummereret og affattet som i det kommuneplantillæg, redegørelsen selv henviser til, jf. bilag 58, s. 309–310 og afsnit 4.3. Kun redegørelsens fjerde række, nr. 11, gengiver tilladelsens vilkår 7 ordret.
Det gøres ikke gældende, at fradraget skulle have været mindre, eller at et andet beløb er det rigtige. Udkastets vilkår 10 om støjvolde ved Tranbjerg er ikke i modstrid med, at afskærmningen dér var pligtig efter tilladelsens vilkår 5.
Det gøres gældende, at fradraget ikke kan efterprøves mod den afgørelse, kommunen traf, fordi det er regnet på vilkår i en affattelse, kommunen aldrig meddelte. Det er ikke afgørende, om et fradrag regnet mod tilladelsens vilkår 5 og 6 ville have givet samme beløb. Det afgørende er, at kommunen ikke har foretaget den sammenholdelse, og at den ikke kan foretages ud fra notatet, som opgør posterne samlet og ikke enkeltvis.
Men fradraget kan ikke følges. Differencen er 13,25 mio. kr. Af den svarer 5,70 mio. kr. til to navngivne poster i skemaet: støjskærmen og asfalten langs Landevejen. De resterende 7,55 mio. kr. svarer ikke til nogen post. Ingen af de øvrige poster giver beløbet, hverken alene eller lagt sammen: længdeprofil, støttemur og støjkassetter udgør tilsammen ca. 6,33 mio. kr. Efter punkternes indhold kan beløbet alene være taget fra posten Støjvolde. Punkt 8 og 10 angår støjafskærmning og støjvolde ved Tranbjerg, og notatet besvarer selv afskærmningen med, at den er etableret “i form af støjvolde” (bilag 2, s. 2). Intet af de tre punkter angår længdeprofilet, støttemuren eller støjkassetterne. Notatet oplyser imidlertid hverken, hvor stor en del af de 18,5 mio. kr. fradraget udgør, hvilke af de 16 volde det angår, eller efter hvilket kriterium.
Tilbage inden for de 17,28 mio. kr. står dermed ca. 10,95 mio. kr. i støjvolde. Hverken de 7,55 eller de 10,95 mio. kr. står nogen steder. De fremkommer kun ved at trække kommunens to egne totaler fra hinanden.
At opgørelsen ender på 17,28 mio. kr. og ikke når de ca. 20 mio. kr., gøres ikke gældende som en manglende anvendelse; det er uden betydning, om rammen læses som et loft (afsnit 3.1). Det viser blot, at opgørelsen er en efterfølgende rekonstruktion og ikke en udmøntning af noget besluttet.
Det er dette overslag — ét notat, to anslåede totaler og et fradrag, der ikke kan efterprøves — kommunen har forelagt Teknisk Udvalg og siden GRG som dokumentation for, at vilkår 7 er opfyldt. Afsnit A–E nedenfor gennemgår de enkelte poster.
A) Vejsænkning — basisprojekt eller supplerende?
Puljeopgørelsen omfatter to adskilte vejsænkninger — én syd om Mårslet og én sydøst for Enslev — som behandles hver for sig nedenfor.
Sænkningen syd om Mårslet
VVM-redegørelsen omtaler udtrykkeligt sænkningen af vejen, jf. bilag 19 (s. 39): “Bering-Beder vejen er af støjmæssige og visuelle hensyn sænket på strækningen syd om Mårslet.” Sænkningen var dermed forudsat allerede i VVM-grundlaget og udgør en del af basisprojektet. Det følger af selve tilladelsen, som meddeles til at etablere vejen som beskrevet i VVM-redegørelsen (bilag 8, s. 2). Ikke desto mindre fremlagde forvaltningen i 2025 et differenskort til støtte for, at sænkningen skulle have en “supplerende” karakter, og posten indgår fortsat i forvaltningens opgørelse over puljens anvendelse.
Rambøll bekræfter i sine annotationer, jf. bilag 16f, s. 3, at “formuleringen om strækningen syd om Mårslet stammer fra VVM-redegørelsen”, men fastholder samtidig, at den “dækker over at effekten af støjtiltaget syd for Mårslet svarer til at længdeprofilet er sænket 1 meter.”
Påstanden er ikke underbygget. Der er ikke fremlagt et længdeprofil, der viser en sænkning ud over VVM-projektet, og ikke en beslutning om at foretage en sådan sænkning som støjtiltag.
Hertil kommer, at Rambøll i sit eget notat af 25. marts 2026, jf. bilag 16a (s. 2), udtrykkeligt henfører afgravninger generelt til “de i projektet allerede iboende tiltag i form af afgravninger på dele af strækningen”. Rådgiveren bekræfter dermed selv, at sænkninger af denne karakter hører til basisprojektet — i modstrid med forvaltningens medregning af Mårslet-posten under puljen.
Betragtningen kan ikke begrunde, at sænkningen medregnes under puljen. En terrænsænkning, der er forudsat i selve VVM-grundlaget, er en del af basisprojektet, og kommunen har ikke godtgjort, at den samtidig udgør den supplerende (“øgede”) støjdæmpning ud over det projekterede, som vilkår 7 kræver.
Det følger direkte af vilkårets eget beslutningsgrundlag. Byrådsbeslutningen af 14. september 2016 sondrer udtrykkeligt mellem det, der fastholdes fra VVM-materialet, og det, der suppleres med inden for rammen — og anvender selv sondringen på længdeprofilet ved Giber Å: “At det i VVM-en skitserede længdeprofil ved Giber Å fastholdes”, jf. bilag 37, s. 2. Punktet angår en anden strækning, men efter beslutningens systematik må det samme gælde for sænkningen syd om Mårslet, som ligeledes var skitseret i VVM-materialet: den fastholdes og er ikke noget, rammen på de ca. 20 mio. kr. skulle betale for. Rambøll har desuden ikke fremlagt nogen selvstændig omkostningsopgørelse for, hvilken andel af de ca. 20 mio. kr. Mårslet-sænkningen skulle have lagt beslag på. Så længe en post, der er født i VVM-grundlaget, medregnes som supplerende støjdæmpning uden dokumentation, kan puljens anvendelse ikke anses for godtgjort.
Sænkningen sydøst for Enslev — en selvstændigt anslået post
Ud over Mårslet-sænkningen indgår der i puljeopgørelsen en anden, adskilt post: sænkningen af vejens længdeprofil sydøst for Enslev, mellem Enslevvej og Landevejen. Strækningen er samtidig genstand for en dokumenteret linjeføringsjustering: VVM-tilpasningerne af 2019, jf. bilag 10b, s. 6, beskriver en “justering af linjeføringen mellem Enslevvej og Landevejen”, hvor linjeføringen flyttes op til 25 m mod syd.
Rambølls redegørelse 1 (notat af 9. maj 2023), jf. bilag 2, s. 3, opgør denne post selvstændigt under punkt 2.1.5 “Længdeprofil”: “Fra Enslevvej til Jegstrupvej (st. 3000-5000) er længdeprofilet for Giber Ringvej sænket mellem 0 og 4 meter i forhold til VVM-projektet… [hvilket] har genereret ca. 100.000 m3 jord til en samlet værdi af ca. 4.500.000,00 kr. inkl. PTA.” I modsætning til Mårslet-sænkningen har denne post altså et selvstændigt udskilt beløb: ca. 4,5 mio. kr., som efter notatets egen ordlyd hviler på en grov vurdering. Det er den tredjestørste enkeltpost i redegørelsens samlede opgørelse på 30,53 mio. kr. for støjtiltag, kun overgået af posterne for støjvolde (18,5 mio. kr.) og støjskærmen langs Landevejen (5,2 mio. kr.).
Rambølls kommentering af marts 2026, jf. bilag 16a (s. 4), giver kommunens egen rådgivers utvetydige karakteristik af posten under overskriften “Sænkningen af Bering – Beder vejens længdeprofil sydøst for Enslev”:
“Dette sker som en tracérings-mæssig konsekvens af vejtekniske udfordringer i skitseprojektet, og bliver udformet i sammenhæng med ændringen af linjeføringen ved Ingerslevvej 78 (…) De støjmæssige effekter af sænkningen er heller ikke medtaget på effektkortet af 2019-07-29, da det ikke i sit primære sigte er et støjmæssigt tiltag.”
Rambøll fremlægger dermed selv en skriftlig, utvetydig karakteristik af, at en post på 4,5 mio. kr. er en vejteknisk/tracéringsmæssig disposition, ikke et primært støjtiltag, og at dens støjmæssige effekt end ikke er medtaget på det effektkort, forvaltningen ellers henviser til som dokumentation for puljens anvendelse. Det er ikke godtgjort, at en sådan post kan udgøre den supplerende (“øgede”) støjdæmpning, som vilkår 7 kræver.
Byrådet fik det modsatte forelagt. Projektindstillingen, som byrådet godkendte den 28. august 2019, beskriver netop denne sænkning som en støjforanstaltning: “De faktiske tiltag indbefatter bl.a., at vejen er sænket som en støjforanstaltning, hvilket er sket særligt ved den østlige del af Mårslet og sydøst for Enslev”, jf. bilag 10a, s. 5. Rådgiveren oplyser samtidig, at ændringen af længdeprofilet ikke står i det tilpasningsnotat, byrådet godkendte projektet med: den “nævnes (…) ikke i dokumentet om tilpasninger i forhold til VVM-undersøgelsen” (bilag 16a, s. 4). Det gøres ikke gældende, at sænkningen er uden støjmæssig virkning; rådgiveren vurderer virkningen som “betydelig”, men har ikke beregnet den. Det gøres gældende, at byrådet fik sænkningen forelagt som en støjforanstaltning, at den rådgiver, kommunen lægger til grund, beskriver den som en vejteknisk konsekvens, og at kommunen ikke har forholdt sig til forskellen.
Det er heller ikke oplyst, hvor de ca. 100.000 m³ jord blev af. Er jorden indbygget i voldene, indgår den også i posten Støjvolde, hvor afgravning og indbygning af råjord er prissat til ca. 35 kr./m³ (B7). Er den kørt bort, er udgiften en jordhåndtering og ikke en udgift til støjdæmpning.
B) Jordvoldene — en for en
Kommunens påstand: 16 støjvolde. Forvaltningens notat til Teknisk Udvalg af 29. juni 2023 konkluderer opsummerende, at “alle vilkår fra VVM-tilladelsen vedr. støjreducerende foranstaltninger er overholdt”, herunder at “[d]er er samlet etableret 16 støjvolde langs Giber Ringvej jf. kort vedlagt som bilag 4”, jf. bilag 60, s. 3. Kortet foreligger som bilag 61. Det er en tegning fra rådgiveren af 15. april 2023, stemplet FORELØBIGT TRYK, med rubrikken Kontrol/Godk. tom. Det markerer med rødt en række arealer langs vejen med et areal i m² påtegnet hvert af dem; udsnit af kortet er gengivet under de enkelte volde nedenfor. Kortets signaturforklaring omfatter linjeføring, støttemur og støjdæmpende autoværn, men forklarer ikke de røde arealer, og hverken notatet eller redegørelsen knytter et beløb, et areal eller et navn til den enkelte vold. Redegørelse 1 anslår de 16 volde samlet til ca. 18,5 mio. kr. som anvendelse af vilkår 7’s ramme (bilag 2, s. 3).
Redegørelse 1 beskriver selv, hvad der kræves for at etablere en støjvold, jf. bilag 2 (s. 4): “I forbindelse med etablering af en støjvold skal der udarbejdes en VVM-screening, og der skal søges en landzonetilladelse. (…) Det betyder, at en støjvold skal have en dokumenteret støjdæmpende effekt, ellers kan der ikke opnås tilladelser til at etablere støjvolden.” Beskrivelsen angår jordreglerne — om jorden kan nyttiggøres eller er affald — og er ikke målestokken for, om en vold er supplerende efter vilkår 7. Men den er kommunens egen erklæring om, at der for hver støjvold skal foreligge dokumentation.
Forvaltningen har gjort beskrivelsen til sin egen. Teknik og Miljø gentog passagen ordret i sit samlede svar til GRG af 13. oktober 2023, jf. bilag 34, s. 2. Beskrivelsen er dermed ikke alene rådgiverens, men myndighedens egen.
Og begge dokumenter oplyser, at dokumentationen findes. Umiddelbart efter den citerede passage anføres — enslydende i bilag 2, s. 4 og bilag 34, s. 2: “Dette er udført for de støjvolde, som er etableret i forbindelse med projektet for Giber Ringvej.” Kommunen har altså skriftligt oplyst, at der for hver etableret støjvold foreligger både en VVM-screening og en landzonetilladelse — og at en vold kun kan tillades, hvis dens støjdæmpende effekt er dokumenteret. Det er vanskeligt at forene med, at kommunen og dens rådgiver fire gange har oplyst, at en opgørelse over rammens anvendelse ikke kan udarbejdes (afsnit 3.1): de dokumenter, der for hvert anlæg ville vise formål og dokumenteret virkning, findes efter myndighedens eget udsagn.
MTM har siden erkendt, at tallet var misvisende, jf. bilag 3, s. 1–2:
“Her er det korrekt, at det var misvisende, at det fremgik, at der var etableret 16 støjvolde, da ikke alle jorddepoterne er anlagt som deciderede støjvolde. Det betyder dog ikke, at de ikke kan have en støjdæmpende effekt.”
Forbeholdet i sidste punktum gengives med, fordi det er kommunens egen. Det ændrer ikke erkendelsen: at et jorddepot kan have en effekt, er ikke det samme som, at det er anlagt som støjtiltag — og det er ikke den dokumenterede effekt, rådgiveren selv opstiller som betingelse (jf. ovenfor). Forholdet uddybes nedenfor under “Kommunens forsvar rækker ikke”.
De følgende poster gennemgås op mod det, kommunen selv har oplyst: at der for hver vold findes dokumentation for dens støjdæmpende effekt.
B1–B4) Fire volde, hvor rådgiveren har givet GRG ret
I sin skriftlige besvarelse af GRGs høringssvar (november 2024), jf. bilag 22, s. 5–6, har Rambøll for fire af de påberåbte tiltag tiltrådt de forhold, GRG påpegede. For letbanevolden skrev Rambøll udtrykkeligt, at den ikke er et støjtiltag, og for Testrup-volden fulgte det samme i marts 2026. Ingen af disse forbehold fremgår af det sammenfattende notat, der efterfølgende er fremsendt til GRG:
| Tiltag | Rådgiverens svar |
|---|---|
| B1. Letbane-volden i Beder | “Det er korrekt at letbanevolden ikke er et støjtiltag. Der er søgt en VVM-ansøgning, men det har ikke noget med støj at gøre” (bilag 22, s. 5). Bekræftet i marts 2026: “Dette er korrekt” (bilag 16c, s. 3) |
| B2. Mustrupvej-volden | “Det er korrekt at der ikke er en landzonetill[a]delse, da volden/adgangsvejen er en del af projektet for at skabe adgang til ejendomme” (bilag 22, s. 5) |
| B3. Testrup-volden | “Rambøll har ikke lavet ansøgningen, så hvis ansøgningen ikke indeholder støj er det korrekt at den ikke skal medtages” (bilag 22, s. 6). Skærpet i marts 2026: “Den er ikke anlagt som støjvold” (bilag 16c, s. 4) |
| B4. Kølsmosevej/Ingerslevvej | “Det er korrekt at landzonetilladelsen ikke indeholder støj” (bilag 22, s. 6) |
Marts 2026-tilkendegivelserne fremgår af bilag 16c, s. 3–4. Ingen af forbeholdene er gengivet i det sammenfattende notat, kommunen fremsendte som sit officielle svar.
B2 hører efter rådgiverens egen forklaring til basisprojektet. Et anlæg, der er “en del af projektet for at skabe adgang til ejendomme”, er hverken supplerende eller øget støjdæmpning; det er en del af det, byrådsbeslutningen betegner som det, der fastholdes. Der gøres ikke gældende noget om anlæggets lovlighed i øvrigt.
B3 er godkendt med en begrundelse, der ikke angår støj. Anlægget ved Testrup Højskole er meddelt landzonetilladelse den 24. marts 2021 til “etablering af bakker ved Testrup Højskole på Tingskovvej 12”. Efter det for GRG oplyste nævner tilladelsen ikke støj, men begrunder med udsynet: “Vi har herudover lagt vægt på, at bakkerne/volden vil medvirke til, at der fra højskolen ikke er direkte udsigt til Beder-Bering vejen.” Det svarer til Rambølls senere tilkendegivelse om samme anlæg: “Den er ikke anlagt som støjvold.”
Forholdet er forelagt forvaltningen som spørgsmål C4 i afklaringsnotat 2 af 8. april 2026 — “[j]ordvoldene er godkendt med henblik på at afskærme udsynet til vejen (visuel afskærmning, ikke støj). (…) Er volden et støjtiltag?” — jf. bilag 12, s. 4. Spørgsmålet er ikke besvaret.
Landzonetilladelsen er ikke blandt bilagene; kommunens link hertil er ikke længere aktivt. Citatet gengives efter GRGs henvendelse af 7. november 2023, jf. bilag 33, s. 3, som forvaltningen ikke har bestridt. Ankestyrelsen anmodes om at indhente tilladelsen fra kommunen.
B4 er afgjort af kommunen selv — halvandet år før striden opstod. I miljøvurderingsscreeningen af 26. januar 2022, jf. bilag 24, s. 2, konkluderer Aarhus Kommune — Plan, Byggeri og Miljø:
“(…) da der i projektet ikke er medsendt dokumentation for ej heller lagt vægt på at jordvolden har en støjdæmpende effekt anses projektet primært som et anlæg til bortskaffelse af affald (…)”
“Så vidt vides, indgik etablering af den aktuelle jordvold ikke som en del af VVM-redegørelsen ej heller VVM-tilladelsens vilkår 7, som omhandler ekstra støjafskærmning.”
Landzonetilladelsen dagen efter nævner slet ikke støj. Den gengiver ansøgerens formål, “visuel afskærmning” (bilag 6, s. 1), og lægger vægt på, at volden skærmer visuelt for vejen og “desuden [vil] virke som en barriere mellem vej og bebyggelse” (s. 3). Den bærende sætning er den anden af de to citerede: henføringen under miljøvurderingslovens bilag 2 er en screeningskategori, men konstateringen af, at volden ikke indgik i vilkår 7, er myndighedens egen, og den er trods sit forbehold (så vidt vides) aldrig korrigeret. At samme anlæg godt et år senere optræder som ét af “16 støjvolde” i puljeopgørelsen — uden at nogen faktisk omstændighed ved det er ændret — modsiger kommunens egen samtidige, skriftlige afgørelse.
Og det er ikke et enkeltstående tilfælde. Knap otte måneder senere traf kommunen en tilsvarende afgørelse om en jordvold øst for Nymarksvej i Mårslet (B6 nedenfor). De to screeningsafgørelser er de eneste, kommunen har fremlagt, og begge fastslår, at anlægget ikke indgik i vilkår 7 — og begge volde er indtegnet på kommunens kort over de 16 støjvolde.
Kommunens forsvar rækker ikke. Over for disse erkendelser gøres gældende, at voldene uanset kvalifikation har en virkning: “Enhver vold placeret mellem et givent punkt og en støjkilde vil have en effekt”, jf. bilag 16d, s. 1; tilsvarende på mødet 8. april 2026, “at en jordvold altid har en effekt”, jf. bilag 14. Men en teoretisk mulig effekt er ikke den dokumenterede effekt, Rambøll selv opstiller som kravet. Lægges betragtningen til grund, kan ethvert jordarbejde langs vejen medregnes under vilkår 7, og vilkåret mister sit selvstændige indhold.
B5) Nymarks Allé — godkendt som støjvold, forklaret som landskab
Langs nordsiden af vejen mellem Tandervej og Nymarksvej er jorden hævet ca. 1 meter over terræn på en strækning af ca. 750 meter. Kommunen har givet to forskellige forklaringer på, hvad anlægget er.
I 2019 blev det ansøgt og godkendt som støjvold. Rambøll ansøgte den 1. maj 2019 på Aarhus Kommunes vegne om landzonetilladelse til “en støjvold Mellem Tandervej og Nymarksved ved Mårslet”, jf. bilag 32, s. 5. Tilladelsen gengiver ansøgningens beskrivelse af anlægget, jf. bilag 32, s. 1:
“Den samlede støjvold er ca. 750 meter lang, 3-6 meter bred fra skråningskant til top, og placeres 2-12 meter nord for Bering-Beder Vejen. Støjvolden etableres med en 2 meter bred top (kronebredde), 1 meter over terræn og med et skråningsanlæg 1:2 mod Bering-Beder Vejen og et skråningsanlæg 1:10 på bagsiden.”
Kommunen meddelte tilladelsen den 27. maj 2019 og lagde herved udtrykkeligt vægt på støjhensynet. Formålet angives som “at begrænse støjpåvirkningen af omkringliggende ejendomme”, og i begrundelsen anføres, “at der er tale om en støjvold, der nedbringer støjen fra vejanlægget på de nærliggende bebyggelser.” At der er tale om samme anlæg, fremgår af ansøgningens Figur 1, hvor volden er indtegnet langs sydsiden af boligbebyggelsen ved Nymarks Allé fra Tandervej til Nymarksvej — samme strækning og samme skråningsanlæg 1:10, som Rambøll i 2026 betegner dyrkningsskråninger.
I 2026 forklares det som landskab. Rambøll beskriver i sit notat af 25. marts 2026 samme anlæg således, jf. bilag 16a, s. 4:
“Støjtiltagene der er udført på nordsiden af Giber Ringvej mellem Tandervej og Nymarksvej, er udført som dyrkningsskråninger med en flad hældning på 1:10. Formålet er netop at de ikke er synlige i landskabet, i overensstemmelse med anbefalingerne i VVM-rapporten. (Afsnit 17.1.1 Afværge og overvågningstiltag, Landskab s 244 i originalt dokument)”
Samme sted oplyser rådgiveren, at udformningen blev valgt frem for en højere vold:
“De berørte borgere i Mårslet ønskede ikke en udformning af de støjreducerende tiltag der reducerede udsigten mod syd over markerne. De ønskede heller ikke en vold udformet med ensartet højde over vejbanen, da det ville give et teknisk og unaturligt udtryk, selvom den støjreducerende effekt ville have været højere.”
Efter rådgiverens egen forklaring er anlægget altså udformet efter landskabelige hensyn og med en lavere støjdæmpning end den, der kunne være opnået.
Det, der bestrides. Det bestrides ikke, at anlægget er etableret, at det har en vis støjmæssig virkning, eller at en støjvold hensigtsmæssigt kan udformes med flade skråninger, så arealet efterfølgende kan dyrkes — en sådan udformning tjener netop tillige vilkår 2’s krav om landskabelig tilpasning. Spørgsmålet er ikke, hvad anlægget kaldes, men om det er dokumenteret som den supplerende (“øgede”) støjdæmpning, vilkår 7 kræver. Det er det ikke:
- Prisen er ikke udskilt, og den beregnede virkning ligger i kortets laveste interval. Anlægget indgår i opgørelsen over rammens anvendelse som en af de volde, der samlet er anslået til ca. 18,5 mio. kr. Hvor stor en del af beløbet det udgør, er ikke oplyst. Virkningen er derimod beregnet: Rambølls effektkort af 29. juli 2019, jf. bilag 10c, viser ved Nymarks Allé en ændring i støjniveauet i kortets laveste interval, mellem 1 og 2 dB, og fladen når kun ind over de sydligste boliger. Kortet viser den samlede virkning af “støjvolde, støjskærme og yderligere afgravning” (bilag 10a, s. 5); de 1–2 dB er derfor ikke nødvendigvis voldens alene.
- Virkningen falder hovedsagelig på åbent land. Samme effektkort viser, at den beregnede effekt i altovervejende grad falder på åbent land, og at skråningen er anlagt, hvor vejen i forvejen er ført ned i terrænet og dermed allerede afskærmet. Boligbebyggelsen længere mod vest — mellem Tandervej og Mustrupvej, hvor vejen ligger hævet — er ikke tilgodeset. Vilkår 7 kræver øget støjdæmpning ved Mårslet; et tiltag, hvis virkning hovedsagelig falder på marken, opfylder ikke det formål. Indvendingen angår tiltagets placering, ikke størrelsen af dets virkning.
- Borgerdialogen er ikke dokumenteret. Der ses ikke fremlagt journaliseret dokumentation for, hvilke borgere der blev hørt, hvornår dialogen fandt sted, hvilket mandat de pågældende havde, eller hvordan ønsket blev afvejet over for vilkår 7’s krav. En lokal dialog kan ikke i sig selv dokumentere, at et bindende VVM-vilkår er opfyldt eller lovligt fraveget.
Tre fremstillinger af samme anlæg. Over for landzonemyndigheden i 2019: en støjvold, der “nedbringer støjen fra vejanlægget på de nærliggende bebyggelser”. Over for GRG i 2026: dyrkningsskråninger, hvis formål “er netop at de ikke er synlige i landskabet”. Og i opgørelsen over rammens anvendelse: supplerende støjdæmpning efter vilkår 7. Fremstillingerne er ikke forligt, og kommunen har ikke udskilt, hvad der ved dette anlæg skulle udgøre den supplerende indsats. Kommunen har heller ikke oplyst, at anlægget er det, der trådte i stedet for skærmtiltaget ved Mårslet i 2016-grundlaget. Er det kommunens opfattelse, er der tale om en væsentligt mindre foranstaltning end den besluttede.
B6) Jordvolden øst for Nymarksvej — kommunens egen afgørelse
Dette anlæg er et andet end B5. Det ligger øst for Nymarksvej, på matr. 22b Mårslet By, og er efter kommunens egen afgørelse “på ca. 19.000 m3” med “en højde på ca. 5m ift. Giber Ringvej”, jf. bilag 59, s. 2. Afgørelsen angiver anlæggets matrikel og gengiver dets placering på oversigtskort og tværsnit.
Kommunen har selv afgjort, at anlægget ikke hører under vilkår 7. I screeningsafgørelsen af 14. september 2022 anfører Aarhus Kommune, Lokalplanlægning og VVM, jf. bilag 59, s. 3:
“Så vidt vides, indgik etablering af den aktuelle jordvold ikke som en del af VVM-redegørelsen ej heller VVM-tilladelsens vilkår 7, som omhandler ekstra støjafskærmning. Det er på den baggrund Aarhus Kommunes opfattelse, at den ansøgte jordvold ikke er miljøvurderet som en del af vejprojektet, men må betragtes som en ændring eller udvidelse af projektet herunder et særskilt projekt, som omfatter indbygning af jordaffald, som har en nyttiggørelse.”
Første punktum er ordret det samme som i screeningsafgørelsen om jordvolden ved Kølsmosevej (B4 ovenfor); i det følgende punktum afviger de to afgørelser alene ved, at Kølsmosevej-afgørelsen henfører opfattelsen til “Aarhus Kommune – PBM”. Begge steder henføres anlægget under miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 11 b) — “Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter som ikke er omfattet af bilag 1)”.
Anlægget er indtegnet på kommunens eget kort over de 16 støjvolde. Forvaltningen henviser selv til kortet som dokumentation: “[d]er er samlet etableret 16 støjvolde langs Giber Ringvej jf. kort vedlagt som bilag 4” (bilag 60, s. 3). Kortet (bilag 61) markerer et rødt areal nord for vejen øst for Nymarksvej (udsnittet ovenfor), og screeningsafgørelsens eget oversigtskort viser volden samme sted (bilag 59, s. 2, figur 2). Det anlæg, kommunen i september 2022 afgjorde ikke indgik i vilkår 7, er altså indtegnet på det kort, kommunen året efter fremlagde som dokumentation for, at vilkåret er opfyldt.
Det er myndigheden, der råder over oplysningen: efter kommunens eget udsagn foreligger der for hver etableret støjvold både en VVM-screening og en landzonetilladelse (ovenfor, afsnit B). For begge de anlæg, hvor en screeningsafgørelse er fremlagt — volden ved Kølsmosevej (B4) og volden her — har kommunen dermed fastslået det modsatte af, hvad den senere forelagde Teknisk Udvalg, og de to fremstillinger er på intet tidspunkt forligt.
Kravet om nyttiggørelse afgjorde, hvad der kunne bygges. Ansøgningen af 21. juni 2022, indgivet af Rambøll på vegne af Vejanlæg og Bydesign, omfattede to jordvolde, syd og nord for vejen. Den sydlige blev trukket, fordi den “ikke [vurderes] at opfylde kriterierne i miljøbeskyttelsesloven til nyttiggørelse og vil dermed være omfattet af godkendelsespligt”, og fordi “der ikke kan meddeles miljøgodkendelse til den sydlige jordvold” (bilag 59, s. 1). Kravet om en dokumenteret støjdæmpende effekt er altså ikke en formalitet: det var afgørende for, om volden kunne etableres.
Den dokumenterede effekt er 1-2 dB. Afgørelsen anfører, jf. bilag 59, s. 2: “Differenskortet viser et fald i støj for omkringliggende boliger på 1-2 dB.” Blandt de forhold, kommunen ved afgørelsen lagde “særlig vægt” på, er, at projektet “[h]ar en støjdæmpende effekt ift. til nærmeste boliger nord for vejen”, jf. bilag 59, s. 4. De 1-2 dB svarer til, hvad kommunens eget effektkort viser for Mårslet (B5 ovenfor).
Det bemærkes, at det kort, afgørelsen henviser til, er et støjdifferenskort (afgørelsens bilag 5) og altså ikke det terrændifferenskort, kommunen i januar 2025 fremlagde som dokumentation for puljens anvendelse, og som viser “forskellen i terrænet før og efter anlæggelse af vejen” (afsnit 4.3). De to er forskellige dokumenter.
Kommunens egen forklaring i retten om dette anlæg. Det er dette anlæg, kommunens afgørelse af 14. september 2022 angår, og det er den afgørelse, dommen af 7. april 2025 henviser til (bilag 27, s. 30). Over for Retten i Aarhus anførte Aarhus Kommune om baggrunden, jf. bilag 27, s. 57:
“Støjvolden etableres imidlertid ikke, fordi Aarhus Kommune er retligt forpligtet til at sørge for at dæmpe støjen fra vejen for bebyggelsen nord for Giber Ringvej ved Nymarksvej. Støjvolden etableres på grundlag af en frivillig aftale med lodsejeren, og fordi Aarhus Kommune i dette område ligger inde med en betydelig mængde af overskudsjord fra etableringen af ringvejen.”
Samme sted redegjorde kommunen for anlæggets økonomi:
“Aftalen om etableringen af støjvolden er begrundet i, at støjvolden giver en dokumenteret nedbringelse af støjen fra vejen og dermed er nyttiggørelse af jorden, og at der er færre omkostninger forbundet med etableringen af støjvolden, end der ville være ved at flytte jorden og anvende den et andet sted.”
Det er det afgørende led. Udsagnet sammenligner to måder at håndtere den samme overskudsjord på, og kommunen oplyser, at den valgte placering var den billigste. Det gøres ikke gældende, at anlægget dermed var gratis eller udgjorde en nettobesparelse; arealerhvervelse, projektering og udførelse koster, uanset hvor jorden kommer fra.
Det gøres gældende, at kommunens egen forklaring om anlæggets tilblivelse — frivillig aftale, nyttiggørelse af overskudsjord, billigere end alternativet — er vanskelig at forene med, at anlægget indgår i det, kommunen har opgjort som anvendelse af en ramme til supplerende støjdæmpning, og med, at kommunens egen afgørelse henførte det under bortskaffelse af affald. Kommunen har hverken i afgørelsen eller over for retten udskilt en merudgift, der kan henføres til en støjmæssig funktion. Det er merudgiften, ikke jordarbejdet, vilkår 7 skulle finansiere.
Det erkendes, at udsagnet er fremsat i en anden retlig sammenhæng: anbringendet besvarede, om kommunen havde en naboretlig forpligtelse over for den pågældende sagsøger, og det udelukker ikke i sig selv, at vilkår 7 består. Det påberåbes som kommunens egen samtidige beskrivelse af, hvad der motiverede og finansierede anlægget, fremsat af kommunens advokat i et procesindlæg. Kommunens processuelle interesse var dér den modsatte af den, den har i nærværende sag: over for sagsøgeren tjente det kommunen at nedtone voldens karakter af pligtmæssig støjdæmpning, mens kommunen over for Giber Ringvej Gruppen opgør jordvoldene som supplerende støjdæmpning. Uoverensstemmelsen indgår i grundlaget for indsigelsen om kommunens sagsoplysning (afsnit 4.3).
B7) Prisen på de 16 volde
Rambølls estimat, jf. bilag 2, s. 3, anslår den samlede “værdi” af alle 16 støjvolde til ca. 18,5 mio. kr. Men beløbet er opgjort for samtlige støjvolde i projektet under ét — uden at udskille, hvilke volde der udgør supplerende øget støjdæmpning under vilkår 7, og hvilke der indgår i basisprojektet. Dertil kommer, at en del af voldene var pligtige i forvejen: vilkår 5 kræver støjafskærmning langs nordsiden af vejanlægget ved Tranbjerg, og notatet oplyser selv, at den er etableret “i form af støjvolde” (bilag 2, s. 2). Det er derfor kun en delmængde af voldene, der overhovedet kan henføres til puljen under vilkår 7, og notatet oplyser ikke hvilken (fradraget ovenfor).
Beløbet er ikke underbygget af nogen mængdeopgørelse. Notatet oplyser ganske vist de enhedspriser, en støjvold prissættes efter — “Arealerhvervelse, ca. 20 kr./m2”, “Afrømning af eksisterende muld, ca. 20 kr./m3”, “Afgravning og indbygning af råjord, ca. 35 kr./m3”, “Genudlægning af muld, ca. 12 kr./m2” samt et tillæg til projektering, administration og tilsyn på “generelt ca. 30% af anlægsudgifterne”. Men de mængder, enhedspriserne skal ganges med, oplyses ikke: hverken areal eller jordvolumen er angivet for nogen af de 16 volde, og de er ikke opregnet enkeltvis.
Ankestyrelsen anmodes om at pålægge kommunen at fremlægge den mængdeopgørelse — areal og jordvolumen pr. vold — som enhedspriserne er anvendt på (anmodningens afsnit 5). Uden den kan de 18,5 mio. kr. ikke efterprøves af nogen, heller ikke af den, der accepterer enhedspriserne.
Hvidbogen “Trafikstøj kræver handling” (april 2020), udarbejdet af Gate 21, Rambøll og FORCE Technology, jf. bilag 23 (s. 46), angiver om jordvoldes økonomi: “Økonomien for jordvolde er svær at angive, da den afhænger helt af projektet, og om der er mulighed for at anvende overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. I så fald kan etablering af en jordvold være forbundet med meget små eller ingen omkostninger.” Giber Ringvej-projektet havde overskudsjord. Jordvolde med overskudsjord sparer efter hvidbogens egen beskrivelse projektet for udgifter til jorddeponi og udgør ikke nødvendigvis i sig selv en merudgift.
Vejdirektoratet bekræfter samme sammenhæng i praksis. Adspurgt om økonomien ved de daværende planlagte støjvolde ved Stavtrup, svarer Vejdirektoratet, jf. bilag 25 (3. februar 2025): “Der er omkostninger i forbindelse med etablering af støjvolden ved Stavtrup. Omkostningerne skyldes at jorden skal kalkstabiliseres, hvilket koster en del i anlægsomkostninger. Det er stadig billigere end at køre al jorden til deponi.” Selv når der er reelle udgifter til jordbehandling, er en støjvold med overskudsjord altså efter vejmyndighedens egen erfaring billigere end alternativet — ikke en merudgift på niveau med Rambølls opgjorte enhedspris.
Aarhus Kommune har selv anlagt samme betragtning over for Retten i Aarhus om jordvolden øst for Nymarksvej (B6 ovenfor). Udsagnet angår ét anlæg og sammenligner to måder at håndtere den samme jord på; det gøres ikke gældende, at voldene samlet var uden omkostninger.
Tre af hinanden uafhængige kilder — hvidbogen, vejmyndigheden og kommunen selv under en retssag — beskriver jordvolde af overskudsjord som billige eller ligefrem omkostningsbesparende i forhold til deponi. Det rejser spørgsmålet, hvilken merudgift posten på 18,5 mio. kr. dækker. Kommunen har ikke fremlagt det regnestykke, der kunne besvare det, og har efter eget udsagn ikke ført det regnskab, der skulle til.
Anvendelsen af overskudsjord var en forudsætning allerede, da rammen blev fastsat. Da Teknisk Udvalg i september 2016 behandlede netop spørgsmålet om støjdæmpende foranstaltninger og finansieringen heraf, oplyste forvaltningen ifølge udvalgserklæringen, jf. bilag 37, s. 4:
“Kommunen har noget overskudsjord, man gerne vil anvende.”
Oplysningen blev givet i umiddelbar sammenhæng med den drøftelse, der førte til rammen på de ca. 20 mio. kr. Nyttiggørelsen af overskudsjord indgik altså i forudsætningerne, da beløbet blev fastsat — den er ikke en efterfølgende merudgift, rammen skulle dække. Det skærper spørgsmålet om, hvorledes 18,5 mio. kr. af rammen kan henføres til jordvolde, når kommunen selv har forklaret retten, at en af dem var billigere end alternativet.
Rambøll svarer i marts 2026 kun generelt, at der “altid [vil] være udgifter forbundet med etableringen af en støjvold, fraregnet balancen mellem overskud/underskud af jord i et anlægsprojekt”, og nævner planlægning, projektering, arealopkøb og udførelse, jf. bilag 16a (s. 5). Dette er ikke en opgørelse over puljens anvendelse. Rambøll udskiller fortsat ikke, hvilke konkrete merudgifter der kan henføres til supplerende støjdæmpning under vilkår 7, og hvilke udgifter der angår almindelige jord-, terræn-, adgangs-, landskabs- eller trafiksikkerhedsarbejder i basisprojektet.
C) Støjvæggen ved Tranbjerg — selvstændigt vilkår, ikke puljen
Projektindstillingens “støjvæg i Tranbjerg” (bilag 10a, s. 5) er hjemlet i selvstændige vilkår — ikke i puljen under vilkår 7. Vilkår 5 kræver udtrykkeligt “støjafskærmning langs nordsiden af vejanlægget ved Tranbjerg”, og vilkår 6 kræver “støjafskærmning langs Landevejen … i mindst 4 meters højde i begge vejsider på strækningen fra Ingerslevvænget forbi Tingskovparken frem til vejanlægget”, jf. bilag 8, s. 3. Afskærmningen ved Tranbjerg kan derfor ikke samtidig medregnes som supplerende støjdæmpning under vilkår 7. Det, rammen efter 2016-grundlaget skulle betale ved Tranbjerg, var forhøjelsen af skærmen fra 4 til 6 m; skærmen står i vilkår 6’s minimumshøjde på 4 m (afsnit 3.1).
Byrådet bevilgede skærmen særskilt. Projektindstillingen oplyser under Ressourcer, jf. bilag 10a, s. 7: “Af denne bevilling anvendes midlertidigt 5,5 mio. kr. til fremskyndet etablering af støjskærmen i Tranbjerg.” Skærmen blev altså finansieret som et midlertidigt træk på en anden bevilling, begrundet med en fremskyndelse (afsnit 4.1). I anlægsoverslaget af januar 2020 blev den derefter lagt ind som underpost under rammens linje, og den frie ramme blev nedskrevet fra 20,0 til 16,0 mio. kr. Der er ikke fremlagt nogen beslutning herom (afsnit 4.2).
Rambølls eget notat af 25. marts 2026 bekræfter tværtimod, at posten medregnes under puljen, jf. bilag 16a (s. 2): “… herunder støjskærmen langs Landevejen i Tranbjerg til en pris af ca. 4 millioner kr. er omfattet af rammen på ca. 20 millioner kr.” Rambøll siger dermed det modsatte af sit eget overslag fra 2023, der netop lod punkt 9 — asfalten og afskærmningen langs Landevejen — udgå, da puljens andel skulle findes (ovenfor); prisen er i øvrigt ca. 4 mio. kr. i 2026 og ca. 5,2 mio. kr. i 2023. Da afskærmningen allerede er hjemlet i vilkår 5 og 6, indebærer det en dobbelttælling: en foranstaltning, kommunen under alle omstændigheder var forpligtet til at etablere, henføres til den supplerende pulje under vilkår 7.
Rambøll forholder sig ikke retligt til denne dobbelthjemmel. Notatet konstaterer alene, at støjskærmen er omfattet af puljen, men forklarer ikke, hvordan samme afskærmning både kan være et selvstændigt krav efter vilkår 5 og 6 og samtidig opgøres som supplerende støjdæmpning under vilkår 7.
D) Flytning af vej mellem Oddervej og Beder Landevej
Posten. Projektindstillingen af 2019 oplyser i sit afsnit om støj, at vejen mellem Oddervej og Beder Landevej er “flyttet længere mod syd, så det er muligt at etablere en vold med tilpas afstand til et nyt boligområde”, jf. bilag 10a, s. 5.
Begrundelsen er trafiksikkerhed. Byrådet godkendte projektet “med de angivne tilpasninger” (bilag 10a, s. 2), og tilpasningsnotatet begrunder flytningen med, at “oversigtsforholdene i krydsområdet sikres” (bilag 10b, s. 12). Indstillingens afsnit om trafik siger det samme: “et trafiksikkerhedsaspekt” (s. 4). Volden er en følge af flytningen, ikke dens formål. Notatet tilføjer, at den oprindelige linjeføring ville have krævet “en op til 4 m høj støjskærm i skel”. En skærm, kommunen selv anså for nødvendig ved den oprindelige linjeføring, hører til det, projektet i forvejen skyldte; at behovet blev fjernet ved at flytte vejen, gør ikke flytningen til supplerende støjdæmpning.
E) To poster, der illustrerer det samme
Støttemuren ved st. 3800 (0,9 mio. kr.) beskrives i redegørelse 1 selv som opført “til at optage er [sic] terrænspring samt som støjreducerende tiltag”, jf. bilag 2, s. 4. Det første formål er bærende: en støttemur er et konstruktivt anlæg, vejen har brug for, hvor den føres gennem et niveauskift. Hele det anslåede beløb er ikke desto mindre medregnet som støjtiltag, uden at nogen merudgift til den støjmæssige funktion er udskilt. Giber Ringvej Gruppen rejste forholdet skriftligt den 7. november 2023, jf. bilag 33, s. 4. Det er aldrig besvaret, og posten er ikke omtalt i nogen senere redegørelse.
KVS-belægningens merpris kan ikke henføres til rammen, uanset hvordan belægningen vurderes. KVS er den belægning, der er udlagt for at opfylde vilkår 5’s krav om støjdæmpende vejbelægning (anmodningens afsnit 3.2). Er den støjdæmpende, er merprisen en udgift til et vilkår, kommunen var forpligtet til uafhængigt af rammen — samme dobbelthjemmel som skærmen i C. Er den ikke støjdæmpende, er merprisen slet ikke en udgift til støjdæmpning. Ingen af delene kræver, at tilsynet tager stilling til belægningens akustik.
Posten henføres i øvrigt for første gang til rammen i marts 2026, jf. bilag 16a, s. 3. Posten optræder ikke i nogen af de tre redegørelser. Projektets daværende projektleder forklarede derimod for Retten i Aarhus, at der efter valget af KVS “blev afsat ekstra midler til at anvende denne type asfalt”, jf. bilag 27, s. 45 — altså en særskilt bevilling. Om der er tale om samme midler eller to adskilte bevillinger, er ikke oplyst. Hertil kommer, at kommunen ikke kan gøre gældende både, at anvendelsen blev endeligt fastlagt i 2019, og at nye poster kan tilføjes i 2026.
Begge poster illustrerer det gennemgående forhold: anlæg, projektet havde brug for af andre grunde eller efter andre vilkår, opgøres fuldt ud som supplerende støjdæmpning, uden at nogen merudgift udskilles.
Samlet
Byrådet afsatte i 2016 rammen til fem poster: tre skærmtiltag ved Mårslet, Tranbjerg og Kolt, et facadetilskud til boliger i det åbne land og en afskærmning ved Beder Landevej, hvis behov skulle afklares. Ingen af de tre skærmtiltag er udført, og facadetilskuddet ses ikke gennemført. Ved Beder Landevej henfører kommunen en vejflytning og en vold til rammen (D). Kommunen har ikke oplyst, hvad der blev besluttet i stedet, af hvem og på hvilket grundlag (afsnit 3.1).
I stedet opgør kommunen rammens anvendelse med et overslag uden mængder og med poster, der efter kommunens egne dokumenter for en stor dels vedkommende er noget andet end supplerende støjdæmpning:
- Vejsænkninger, der var forudsat i VVM-grundlaget eller efter rådgiveren selv var en vejteknisk konsekvens (A).
- Jordvolde, hvoraf kommunen selv har fastslået, at to ikke indgik i vilkår 7, og rådgiveren har givet GRG ret mod fire — i alt fem af de indtegnede volde — og som hverken er opgjort enkeltvis eller udskilt fra basisprojektet (B).
- En støjskærm, der var pligtig efter vilkår 5 og 6 og blev bevilget særskilt (C).
- En vejflytning, som det tilpasningsnotat, byrådet godkendte, begrunder med oversigtsforholdene i krydset (D).
- En støttemur, projektet havde brug for af andre grunde, og den belægning, vilkår 5 krævede (E).
Posterne er altså ikke de foranstaltninger, byrådet afsatte rammen til. Det gøres ikke gældende, at ingen af dem kan medregnes: støjkassetterne bestrides ikke, og tilpasningsnotatet beskriver to volde langs Torshøjvej som nye i forhold til det oprindelige projekt (bilag 10b, s. 3; afsnit 3.1). Men opgørelsen skelner ikke mellem dem og de poster, der hører til basisprojektet eller andre vilkår, og voldene er ikke prissat hver for sig. Det er kommunen, der råder over de oplysninger, der kunne vise andet: beslutningen om at fravige 2016-grundlaget, hvis den findes, og mængdeopgørelsen bag overslaget (B7). Det er grundlaget for anmodningens afsnit 4.2 og 4.3: kommunen har disponeret rammen og konstateret vilkåret opfyldt uden en opgørelse, der kan bære det.