Støjpuljen, post for post
Tillæg til anmodning om tilsynssag. Det, Aarhus Kommune regner som øget støjdæmpning under vilkår 7: volde, vejsænkning og en skærm, der var pligtig i forvejen.
⚠️ KLADDE — IKKE INDGIVET
Dette tillæg hører til et arbejdsudkast. Anmodningen om tilsynssag er ikke fremsendt til Ankestyrelsen, og indholdet kan ændre sig.
Tillægget foreligger tillige som PDF.
Tillæg til:
Anmodning om tilsynssag til Ankestyrelsen — Det kommunale tilsyn
Vedrørende:
Aarhus Kommunes opgørelse af anvendelsen af rammen på ca. 20 mio. kr. i VVM-tilladelsens vilkår 7 for Giber Ringvej
Udarbejdet af:
Giber Ringvej Gruppen (GRG)
Dette tillæg hører til afsnit 3.1 om vilkår 7. Det gennemgår enkeltvis de poster, kommunen har opgjort som anvendelse af rammen på ca. 20 mio. kr.
Kort fortalt
Kommunen har ikke fremlagt noget regnskab for rammen. Den har kun fremlagt Rambølls notat af 9. maj 2023, som rådgiveren selv kalder “overslagsberegninger” (bilag 2, s. 4). Alle beløb er anført med ca., og notatet henviser ikke til fakturaer, kontraktsummer eller mængdeopgørelser. Beløbene er altså rådgiverens skøn, ikke et opgjort forbrug. Overslaget anslår støjtiltag til ca. 30,53 mio. kr., trækker det pligtige fra og når frem til 17,28 mio. kr. Gennemgangen viser for hver post:
| Post | Rambølls overslag | Hvorfor posten ikke dokumenterer supplerende støjdæmpning | Afsnit |
|---|---|---|---|
| Fradraget fra 30,53 til 17,28 mio. kr. | — | Regnet på vilkår i udkastets affattelse; 7,55 mio. kr. af fradraget svarer ikke til nogen post, og 2,72 mio. kr. af rammen er uforklaret | Overslaget |
| Længdeprofil (vejsænkninger) | 4,50 mio. kr. | Sænkningen syd om Mårslet var forudsat i VVM-grundlaget; sænkningen ved Enslev kalder rådgiveren selv en “tracérings-mæssig konsekvens” | A |
| 16 støjvolde | 18,50 mio. kr. | Rådgiveren har tiltrådt, at mindst fire af de påberåbte tiltag ikke kan medregnes; kommunens egne screeningsafgørelser henfører to anlæg til bortskaffelse af affald; prisen er ikke underbygget af mængder, og det er ikke oplyst, hvilken merudgift volde af overskudsjord har medført | B |
| Støjskærm og asfalt langs Landevejen | 5,70 mio. kr. | Pligtige efter vilkår 5 og 6, uanset puljen | C |
| Vejflytning mellem Oddervej og Beder Landevej | ikke opgjort | Begrundet med oversigtsforhold i krydset — trafiksikkerhed, ikke støj | D |
| Støttemur og KVS-belægningens merpris | 0,90 mio. kr. + ikke opgjort | Anlæg, projektet havde brug for af andre grunde; ingen støjmæssig merudgift udskilt | E |
| Støjkassetter på autoværn | 0,93 mio. kr. | Bestrides ikke | — |
Rambølls overslag — kommunens eneste opgørelse
Vilkår 7 kræver, at der “suppleres med øget støjdæmpning” inden for ca. 20 mio. kr. De to ord suppleres og øget afgør, hvad der kan tælle med: puljen skal betale for tiltag, der kommer oven i det, projektet i forvejen skyldte.
Vejanlægget var nemlig allerede forpligtet i forvejen. Efter vilkår 5 skulle hele vejen udføres med støjdæmpende vejbelægning og med støjafskærmning langs nordsiden ved Tranbjerg. Efter vilkår 6 skulle Landevejen have støjdæmpende asfalt og en afskærmning i mindst fire meters højde. Disse tiltag var pligtige uanset puljen.
Spørgsmålet er derfor ikke, om kommunen har brugt penge på støj. Det er, om der er brugt ca. 20 mio. kr. på støjdæmpning ud over det, vilkår 5 og 6 allerede krævede — og om det kan dokumenteres.
Til besvarelse heraf har kommunen fremlagt én opgørelse: Rambølls notat af 9. maj 2023, jf. bilag 2, s. 4. Det er ikke et regnskab over afholdte udgifter, men et overslag. Rådgiveren betegner selv beregningerne som “overslagsberegninger”. Hvert beløb er anført med ca., og posten for længdeprofilet hviler efter notatet på “En grov vurdering”. For støjvoldene og længdeprofilet angives en “samlet værdi”, ikke en afholdt udgift (bilag 2, s. 3–4). Notatet henviser ikke til fakturaer, kontraktsummer eller mængdeopgørelser. Overslaget ser således ud:
| Post | Overslag | Hvad posten dækker | Bestrides |
|---|---|---|---|
| Støjvolde | 18,50 mio. kr. | 16 jordvolde langs vejen. Ikke opregnet enkeltvis, hverken efter sted, størrelse eller pris | afsnit B |
| Længdeprofil | 4,50 mio. kr. | At vejen mellem Enslevvej og Jegstrupvej er sænket 0–4 m i forhold til VVM-projektet | afsnit A |
| Støjskærm langs Landevejen | 5,20 mio. kr. | Skærmen langs Landevejen — pligtig efter vilkår 6 | afsnit C |
| Støttemur ved ejendom i st. 3800 | 0,90 mio. kr. | Konstruktion, der efter notatet både optager et terrænspring og virker støjreducerende | afsnit E |
| Støjkassetter, ca. 550 m | 0,93 mio. kr. | Dæmpende elementer monteret direkte på autoværn | — |
| Støjreducerende asfalt på Landevejen | 0,50 mio. kr. | Belægning på Landevejen — pligtig efter vilkår 6 | afsnit C |
| I alt | 30,53 mio. kr. |
De 30,53 mio. kr. er altså ikke et opgjort forbrug, og de er heller ikke et skøn over puljen alene. Beløbet omfatter både det pligtige og det påstået supplerende. Notatet foretager adskillelsen i én sætning:
“Hvis pkt. 8, 9 og 10 udgår, bliver det samlede beløb 17.280.000 kr.”
Meningen er, at det pligtige trækkes fra, og at resten er puljens. Men punkterne 8, 9 og 10 er ikke tilladelsens vilkår. De er udkastets — nummereret og affattet som i det kommuneplantillæg, redegørelsen selv henviser til, jf. bilag 58, s. 309–310 og afsnit 4.3. Kun redegørelsens fjerde række, nr. 11, gengiver tilladelsens vilkår 7 ordret.
Det gøres ikke gældende, at fradraget skulle have været mindre, eller at et andet beløb er det rigtige. Udkastets vilkår 10 om støjvolde ved Tranbjerg er ikke i modstrid med, at afskærmningen dér var pligtig efter tilladelsens vilkår 5.
Det gøres gældende, at fradraget ikke kan efterprøves mod den afgørelse, kommunen traf, fordi det er regnet på vilkår i en affattelse, kommunen aldrig meddelte. Det er ikke afgørende, om et fradrag regnet mod tilladelsens vilkår 5 og 6 ville have givet samme beløb. Det afgørende er, at kommunen ikke har foretaget den sammenholdelse, og at den ikke kan foretages ud fra notatet, som opgør posterne samlet og ikke enkeltvis.
Men fradraget kan ikke følges. Differencen er 13,25 mio. kr. Af den svarer 5,70 mio. kr. til to navngivne poster i skemaet: støjskærmen og asfalten langs Landevejen. De resterende 7,55 mio. kr. svarer ikke til nogen post. Beløbet kan alene være taget fra posten “Støjvolde”, men notatet oplyser hverken hvor stor en del af de 18,5 mio. kr., hvilke af de 16 volde det angår, eller efter hvilket kriterium.
Tilbage inden for de 17,28 mio. kr. står dermed ca. 10,95 mio. kr. i støjvolde. Hverken de 7,55 eller de 10,95 mio. kr. står nogen steder. De fremkommer kun ved at trække kommunens to egne totaler fra hinanden.
Dertil kommer, at 17,28 mio. kr. er mindre end de ca. 20 mio. kr., rammen angiver. Selv hvis hele opgørelsen lægges til grund, resterer 2,72 mio. kr. uforklaret.
Det er dette overslag — ét notat, to anslåede totaler og et fradrag, der ikke kan efterprøves — kommunen har forelagt Teknisk Udvalg og siden GRG som dokumentation for, at vilkår 7 er opfyldt. Afsnit A–E nedenfor gennemgår de enkelte poster.
A) Vejsænkning — basisprojekt eller supplerende?
Puljeopgørelsen omfatter to adskilte vejsænkninger — én syd om Mårslet og én sydøst for Enslev — som behandles hver for sig nedenfor.
Sænkningen syd om Mårslet
VVM-redegørelsen omtaler udtrykkeligt sænkningen af vejen, jf. bilag 19 (s. 39): “Bering-Beder vejen er af støjmæssige og visuelle hensyn sænket på strækningen syd om Mårslet.” Sænkningen var dermed forudsat allerede i VVM-grundlaget og udgør en del af basisprojektet. Ikke desto mindre fremlagde forvaltningen i 2025 et differenskort til støtte for, at sænkningen skulle have en “supplerende” karakter, og posten indgår fortsat i forvaltningens opgørelse over puljens anvendelse.
Rambøll bekræfter i sine annotationer, jf. bilag 16f, s. 3, at “formuleringen om strækningen syd om Mårslet stammer fra VVM-redegørelsen”, men fastholder samtidig, at den “dækker over at effekten af støjtiltaget syd for Mårslet svarer til at længdeprofilet er sænket 1 meter.”
Hertil kommer, at Rambøll i sit eget notat af 25. marts 2026, jf. bilag 16a (s. 2), udtrykkeligt henfører afgravninger generelt til “de i projektet allerede iboende tiltag i form af afgravninger på dele af strækningen.” Rådgiveren bekræfter dermed selv, at sænkninger af denne karakter hører til basisprojektet — i modstrid med forvaltningens medregning af Mårslet-posten under puljen.
Betragtningen kan ikke begrunde, at sænkningen medregnes under puljen. En terrænsænkning, der er forudsat i selve VVM-grundlaget, er en del af basisprojektet og kan ikke samtidig udgøre den supplerende (“øgede”) støjdæmpning ud over det projekterede, som vilkår 7 kræver.
Det følger direkte af vilkårets eget beslutningsgrundlag. Byrådsbeslutningen af 14. september 2016 sondrer udtrykkeligt mellem det, der fastholdes fra VVM-materialet, og det, der suppleres med inden for rammen — og henfører netop længdeprofil-dispositioner til den første kategori: “At det i VVM-en skitserede længdeprofil ved Giber Å fastholdes”, jf. bilag 37, s. 2. En sænkning, der er skitseret i VVM-materialet, er efter beslutningens egen systematik noget, der fastholdes — ikke noget, rammen på de ca. 20 mio. kr. skulle betale for. Rambøll har desuden ikke fremlagt nogen selvstændig omkostningsopgørelse for, hvilken andel af de ca. 20 mio. kr. Mårslet-sænkningen skulle have lagt beslag på. Så længe en post, der er født i VVM-grundlaget, medregnes som supplerende støjdæmpning uden dokumentation, kan puljens anvendelse ikke anses for godtgjort.
Sænkningen sydøst for Enslev — en selvstændigt anslået post
Ud over Mårslet-sænkningen indgår der i puljeopgørelsen en anden, adskilt post: sænkningen af vejens længdeprofil sydøst for Enslev, mellem Enslevvej og Landevejen. Strækningen er samtidig genstand for en dokumenteret linjeføringsjustering: VVM-tilpasningerne af 2019, jf. bilag 10b, s. 6, beskriver en “justering af linjeføringen mellem Enslevvej og Landevejen”, hvor linjeføringen flyttes op til 25 m mod syd.
Rambølls redegørelse 1 (notat af 9. maj 2023), jf. bilag 2, s. 3, opgør denne post selvstændigt under punkt 2.1.5 “Længdeprofil”: “Fra Enslevvej til Jegstrupvej (st. 3000-5000) er længdeprofilet for Giber Ringvej sænket mellem 0 og 4 meter i forhold til VVM-projektet… [hvilket] har genereret ca. 100.000 m3 jord til en samlet værdi af ca. 4.500.000,00 kr. inkl. PTA.” I modsætning til Mårslet-sænkningen har denne post altså et selvstændigt udskilt beløb: ca. 4,5 mio. kr., som efter notatets egen ordlyd hviler på en grov vurdering. Det er den tredjestørste enkeltpost i redegørelsens samlede opgørelse på 30,53 mio. kr. for støjtiltag, kun overgået af posterne for støjvolde (18,5 mio. kr.) og støjskærmen langs Landevejen (5,2 mio. kr.).
Rambølls kommentering af marts 2026, jf. bilag 16a (s. 4), giver kommunens egen rådgivers utvetydige karakteristik af posten under overskriften “Sænkningen af Bering – Beder vejens længdeprofil sydøst for Enslev”: “Dette sker som en tracérings-mæssig konsekvens af vejtekniske udfordringer i skitseprojektet, og bliver udformet i sammenhæng med ændringen af linjeføringen ved Ingerslevvej 78 (…) De støjmæssige effekter af sænkningen er heller ikke medtaget på effektkortet af 2019-07-29, da det ikke i sit primære sigte er et støjmæssigt tiltag.”
Rambøll fremlægger dermed selv en skriftlig, utvetydig karakteristik af, at en post på 4,5 mio. kr. er en vejteknisk/tracéringsmæssig disposition, ikke et primært støjtiltag, og at dens støjmæssige effekt end ikke er medtaget på det effektkort, forvaltningen ellers henviser til som dokumentation for puljens anvendelse. Det er ikke godtgjort, at en sådan post kan udgøre den supplerende (“øgede”) støjdæmpning, som vilkår 7 kræver.
B) Jordvoldene — en for en
Målestokken for gennemgangen nedenfor er ikke GRGs egen — det er Rambølls. Redegørelse 1 fastslår selv den retlige standard for, hvornår et jordarbejde kan medregnes som et støjtiltag, jf. bilag 2 (s. 4): “I forbindelse med etablering af en støjvold skal der udarbejdes en VVM-screening, og der skal søges en landzonetilladelse. (…) Det betyder, at en støjvold skal have en dokumenteret støjdæmpende effekt, ellers kan der ikke opnås tilladelser til at etablere støjvolden.”
Forvaltningen har gjort standarden til sin egen. Teknik og Miljø gentog passagen ordret i sit samlede svar til GRG af 13. oktober 2023, jf. bilag 34, s. 2. Målestokken er dermed ikke alene rådgiverens, men myndighedens egen skriftlige retsopfattelse.
Og begge dokumenter oplyser, at dokumentationen findes. Umiddelbart efter den citerede passage anføres — enslydende i bilag 2, s. 4 og bilag 34, s. 2: “Dette er udført for de støjvolde, som er etableret i forbindelse med projektet for Giber Ringvej.” Kommunen har altså skriftligt oplyst, at der for hver etableret støjvold foreligger både en VVM-screening og en landzonetilladelse — og at en vold kun kan tillades, hvis dens støjdæmpende effekt er dokumenteret. Det er vanskeligt at forene med, at kommunen fire gange har oplyst, at en opgørelse over rammens anvendelse ikke kan udarbejdes (afsnit 3.1): de dokumenter, der for hvert anlæg ville vise formål og dokumenteret virkning, findes efter myndighedens eget udsagn.
De følgende poster gennemgås op mod netop dette krav om dokumenteret støjdæmpende effekt.
Rambøll har vurderet, at der er etableret 16 støjvolde. MTM har erkendt, jf. bilag 3, s. 1–2:
“Her er det korrekt, at det var misvisende, at det fremgik, at der var etableret 16 støjvolde, da ikke alle jorddepoterne er anlagt som deciderede støjvolde. Det betyder dog ikke, at de ikke kan have en støjdæmpende effekt.”
Forbeholdet i sidste punktum gengives med, fordi det er kommunens egen. Det ændrer ikke erkendelsen: at et jorddepot kan have en effekt, er ikke det samme som, at det er anlagt som støjtiltag — og det er ikke den dokumenterede effekt, rådgiveren selv opstiller som betingelse (jf. ovenfor). Forholdet uddybes nedenfor under “Kommunens forsvar rækker ikke”.
B1–B4) Fire volde, som efter kommunens egne dokumenter ikke er støjtiltag
I sin skriftlige besvarelse af GRGs høringssvar (november 2024), jf. bilag 22, s. 5–6, har Rambøll for mindst fire af de påberåbte tiltag tiltrådt, at de ikke kan medregnes som støjtiltag — men ingen af disse forbehold fremgår af det sammenfattende notat, der efterfølgende er fremsendt til GRG:
| Tiltag | Rådgiverens erkendelse |
|---|---|
| B1. Letbane-volden i Beder | “Det er korrekt at letbanevolden ikke er et støjtiltag. Der er søgt en VVM-ansøgning, men det har ikke noget med støj at gøre” (bilag 22, s. 5). Bekræftet i marts 2026: “Dette er korrekt” |
| B2. Mustrupvej-volden | “Det er korrekt at der ikke er en landzonetill[a]delse, da volden/adgangsvejen er en del af projektet for at skabe adgang til ejendomme” (bilag 22, s. 5) |
| B3. Testrup-volden | “Rambøll har ikke lavet ansøgningen, så hvis ansøgningen ikke indeholder støj er det korrekt at den ikke skal medtages” (bilag 22, s. 6). Skærpet i marts 2026: “Den er ikke anlagt som støjvold” |
| B4. Kølsmosevej/Ingerslevvej | “Det er korrekt at landzonetilladelsen ikke indeholder støj” (bilag 22, s. 6) |
Marts 2026-tilkendegivelserne fremgår af bilag 16c, s. 3. Ingen af forbeholdene er gengivet i det sammenfattende notat, kommunen fremsendte som sit officielle svar.
B2 hører efter rådgiverens egen forklaring til basisprojektet. Et anlæg, der er “en del af projektet for at skabe adgang til ejendomme”, er hverken supplerende eller øget støjdæmpning; det er en del af det, byrådsbeslutningen betegner som det, der fastholdes. Der gøres ikke gældende noget om anlæggets lovlighed i øvrigt.
B3 er godkendt med en begrundelse, der ikke angår støj. Anlægget ved Testrup Højskole er meddelt landzonetilladelse den 24. marts 2021 til “etablering af bakker ved Testrup Højskole på Tingskovvej 12”. Efter det for GRG oplyste nævner tilladelsen ikke støj, men begrunder med udsynet: “Vi har herudover lagt vægt på, at bakkerne/volden vil medvirke til, at der fra højskolen ikke er direkte udsigt til Beder-Bering vejen.” Det svarer til Rambølls senere tilkendegivelse om samme anlæg: “Den er ikke anlagt som støjvold.”
Forholdet er forelagt forvaltningen som spørgsmål C4 i afklaringsnotat 2 af 8. april 2026 — “jordvoldene er godkendt med henblik på at afskærme udsynet til vejen (visuel afskærmning, ikke støj). Er volden et støjtiltag?” — jf. bilag 12, s. 4. Spørgsmålet er ikke besvaret.
Landzonetilladelsen er ikke blandt bilagene; kommunens link hertil er ikke længere aktivt. Citatet gengives efter GRGs henvendelse af 7. november 2023, jf. bilag 33, s. 3, som forvaltningen ikke har bestridt. Ankestyrelsen anmodes om at indhente tilladelsen fra kommunen.
B4 er afgjort af kommunen selv — halvandet år før striden opstod. I miljøvurderingsscreeningen af 26. januar 2022, jf. bilag 24, s. 2, konkluderer Aarhus Kommune — Plan, Byggeri og Miljø:
“(…) da der i projektet ikke er medsendt dokumentation for ej heller lagt vægt på at jordvolden har en støjdæmpende effekt anses projektet primært som et anlæg til bortskaffelse af affald (…)”
“Så vidt vides, indgik etablering af den aktuelle jordvold ikke som en del af VVM-redegørelsen ej heller VVM-tilladelsens vilkår 7, som omhandler ekstra støjafskærmning.”
Landzonetilladelsen dagen efter nævner slet ikke støj, men alene “visuel afskærmning”, jf. bilag 6, s. 1. At samme anlæg godt et år senere optræder som ét af “16 støjvolde” i puljeopgørelsen — uden at nogen faktisk omstændighed ved det er ændret — modsiger kommunens egen samtidige, skriftlige afgørelse.
Og det er ikke et enkeltstående tilfælde. Knap otte måneder senere traf kommunen en tilsvarende afgørelse om en jordvold øst for Nymarksvej i Mårslet (B6 nedenfor). De to screeningsafgørelser er de eneste, kommunen har fremlagt, og begge fastslår, at anlægget ikke indgik i vilkår 7.
Kommunens forsvar rækker ikke. Over for disse erkendelser gøres gældende, at voldene uanset kvalifikation har en virkning: “Enhver vold placeret mellem et givent punkt og en støjkilde vil have en effekt”, jf. bilag 16d, s. 1; tilsvarende på mødet 8. april 2026, “at en jordvold altid har en effekt”, jf. bilag 14. Men en teoretisk mulig effekt er ikke den dokumenterede effekt, Rambøll selv opstiller som kravet. Lægges betragtningen til grund, kan ethvert jordarbejde langs vejen medregnes under vilkår 7, og vilkåret mister sit selvstændige indhold.
B5) Nymarks Allé — godkendt som støjvold, forklaret som landskab
Langs nordsiden af vejen mellem Tandervej og Nymarksvej er jorden hævet ca. 1 meter over terræn på en strækning af ca. 750 meter. Kommunen har givet to forskellige forklaringer på, hvad anlægget er.
I 2019 blev det ansøgt og godkendt som støjvold. Rambøll ansøgte den 1. maj 2019 på Aarhus Kommunes vegne om landzonetilladelse til “en støjvold Mellem Tandervej og Nymarksved ved Mårslet”, jf. bilag 32, s. 5. Tilladelsen gengiver ansøgningens beskrivelse af anlægget, jf. bilag 32, s. 1:
“Den samlede støjvold er ca. 750 meter lang, 3-6 meter bred fra skråningskant til top, og placeres 2-12 meter nord for Bering-Beder Vejen. Støjvolden etableres med en 2 meter bred top (kronebredde), 1 meter over terræn og med et skråningsanlæg 1:2 mod Bering-Beder Vejen og et skråningsanlæg 1:10 på bagsiden.”
Kommunen meddelte tilladelsen den 27. maj 2019 og lagde herved udtrykkeligt vægt på støjhensynet. Formålet angives som “at begrænse støjpåvirkningen af omkringliggende ejendomme”, og i begrundelsen anføres, “at der er tale om en støjvold, der nedbringer støjen fra vejanlægget på de nærliggende bebyggelser.” At der er tale om samme anlæg, fremgår af ansøgningens Figur 1, hvor volden er indtegnet langs sydsiden af boligbebyggelsen ved Nymarks Allé fra Tandervej til Nymarksvej — samme strækning og samme skråningsanlæg 1:10, som Rambøll i 2026 betegner dyrkningsskråninger.
I 2026 forklares det som landskab. Rambøll beskriver i sit notat af 25. marts 2026 samme anlæg således, jf. bilag 16a, s. 4: “Støjtiltagene der er udført på nordsiden af Giber Ringvej mellem Tandervej og Nymarksvej, er udført som dyrkningsskråninger med en flad hældning på 1:10. Formålet er netop at de ikke er synlige i landskabet, i overensstemmelse med anbefalingerne i VVM-rapporten. (Afsnit 17.1.1 Afværge og overvågningstiltag, Landskab s 244 i originalt dokument)”
Samme sted oplyser rådgiveren, at udformningen blev valgt frem for en højere vold: “De berørte borgere i Mårslet ønskede ikke en udformning af de støjreducerende tiltag der reducerede udsigten mod syd over markerne. De ønskede heller ikke en vold udformet med ensartet højde over vejbanen, da det ville give et teknisk og unaturligt udtryk, selvom den støjreducerende effekt ville have været højere.” Efter rådgiverens egen forklaring er anlægget altså udformet efter landskabelige hensyn og med en lavere støjdæmpning end den, der kunne være opnået.
Det, der bestrides. Det bestrides ikke, at anlægget er etableret, at det har en vis støjmæssig virkning, eller at en støjvold hensigtsmæssigt kan udformes med flade skråninger, så arealet efterfølgende kan dyrkes — en sådan udformning tjener netop tillige vilkår 2’s krav om landskabelig tilpasning. Spørgsmålet er ikke, hvad anlægget kaldes, men om det er dokumenteret som den supplerende (“øgede”) støjdæmpning, vilkår 7 kræver. Det er det ikke:
- Hverken pris eller virkning er udskilt. Anlægget indgår i opgørelsen over rammens anvendelse som en af de volde, der samlet er anslået til ca. 18,5 mio. kr. Hvor stor en del af beløbet det udgør, og hvor meget det dæmper, er ikke oplyst.
- Virkningen falder ikke ved boligerne. Effektkortet, jf. bilag 10c, viser, at den beregnede effekt i altovervejende grad falder på åbent land, og at skråningen er anlagt, hvor vejen i forvejen er ført ned i terrænet og dermed allerede afskærmet. Boligbebyggelsen længere mod vest — mellem Tandervej og Mustrupvej, hvor vejen ligger hævet — er ikke tilgodeset. Vilkår 7 kræver netop “øget støjdæmpning ved boliger … ved Mårslet”. Indvendingen angår tiltagets placering, ikke størrelsen af dets virkning.
- Borgerdialogen er ikke dokumenteret. Der ses ikke fremlagt journaliseret dokumentation for, hvilke borgere der blev hørt, hvornår dialogen fandt sted, hvilket mandat de pågældende havde, eller hvordan ønsket blev afvejet over for vilkår 7’s krav. En lokal dialog kan ikke i sig selv dokumentere, at et bindende VVM-vilkår er opfyldt eller lovligt fraveget.
Tre fremstillinger af samme anlæg. Over for landzonemyndigheden i 2019: en støjvold, der “nedbringer støjen fra vejanlægget på de nærliggende bebyggelser”. Over for GRG i 2026: dyrkningsskråninger, hvis formål “netop er at de ikke er synlige i landskabet”. Og i opgørelsen over rammens anvendelse: supplerende støjdæmpning efter vilkår 7. Fremstillingerne er ikke forligt, og kommunen har ikke udskilt, hvad der ved dette anlæg skulle udgøre den supplerende indsats.
B6) Jordvolden øst for Nymarksvej — kommunens egen afgørelse
Dette anlæg er et andet end B5. Det ligger øst for Nymarksvej, på matr. 22b Mårslet By, og er efter kommunens egen afgørelse “på ca. 19.000 m3” med “en højde på ca. 5m ift. Giber Ringvej”, jf. bilag 59, s. 2. Afgørelsen angiver anlæggets matrikel og gengiver dets placering på oversigtskort og tværsnit.
Kommunen har selv afgjort, at anlægget ikke hører under vilkår 7. I screeningsafgørelsen af 14. september 2022 anfører Aarhus Kommune, Lokalplanlægning og VVM, jf. bilag 59, s. 3:
“Så vidt vides, indgik etablering af den aktuelle jordvold ikke som en del af VVM-redegørelsen ej heller VVM-tilladelsens vilkår 7, som omhandler ekstra støjafskærmning. Det er på den baggrund Aarhus Kommunes opfattelse, at den ansøgte jordvold ikke er miljøvurderet som en del af vejprojektet, men må betragtes som en ændring eller udvidelse af projektet herunder et særskilt projekt, som omfatter indbygning af jordaffald, som har en nyttiggørelse.”
Første punktum er ordret det samme som i screeningsafgørelsen om jordvolden ved Kølsmosevej (B4 ovenfor); i det følgende punktum afviger de to afgørelser alene ved, at Kølsmosevej-afgørelsen henfører opfattelsen til “Aarhus Kommune – PBM”. Begge steder henføres anlægget under miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 11 b) — “Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter som ikke er omfattet af bilag 1)”.
Alligevel indgår anlægget i opgørelsen over rammen. Forvaltningens notat til Teknisk Udvalg af 29. juni 2023 konkluderer opsummerende, at “alle vilkår fra VVM-tilladelsen vedr. støjreducerende foranstaltninger er overholdt”, herunder at “[d]er er samlet etableret 16 støjvolde langs Giber Ringvej jf. kort vedlagt som bilag 4”, jf. bilag 60, s. 3. Kortet foreligger som bilag 61 og markerer med rødt en række arealer langs vejen — heriblandt øst for Nymarksvej — med et areal i m² påtegnet hvert af dem. Redegørelse 1 anslår de 16 volde samlet til ca. 18,5 mio. kr. som anvendelse af vilkår 7’s ramme (bilag 2, s. 3).
Her støder anmodningen mod en grænse i det fremlagte. Kortets signaturforklaring omfatter linjeføring, støttemur og støjdæmpende autoværn, men forklarer ikke de røde arealer, og hverken notatet eller redegørelsen knytter et beløb, et areal eller et navn til den enkelte vold. GRG kan derfor ikke af det fremlagte fastslå, om netop dette anlæg er blandt de 16 — og gør det ikke gældende.
Det er myndigheden, der råder over oplysningen: efter kommunens eget udsagn foreligger der for hver etableret støjvold både en VVM-screening og en landzonetilladelse (ovenfor, afsnit B). Det gøres gældende, at kommunen for de to anlæg, hvor en screeningsafgørelse er fremlagt, selv har fastslået det modsatte af, hvad den samme år forelagde Teknisk Udvalg — og at de to fremstillinger på intet tidspunkt er forligt.
Kravet om nyttiggørelse afgjorde, hvad der kunne bygges. Ansøgningen af 21. juni 2022, indgivet af Rambøll på vegne af Vejanlæg og Bydesign, omfattede to jordvolde, syd og nord for vejen. Den sydlige blev trukket, fordi den “ikke [vurderes] at opfylde kriterierne i miljøbeskyttelsesloven til nyttiggørelse og vil dermed være omfattet af godkendelsespligt”, og fordi “der ikke kan meddeles miljøgodkendelse til den sydlige jordvold” (bilag 59, s. 1). Kravet om en dokumenteret støjdæmpende effekt er altså ikke en formalitet: det var afgørende for, om volden kunne etableres.
Men det tal, afgørelsen bygger effekten på, er gengivet forkert. Afgørelsen anfører, jf. bilag 59, s. 2: “Differenskortet viser et fald i støj for omkringliggende boliger på 12 dB.” Det rådgivernotat, afgørelsen hviler på, og som er optaget i samme dokument, indeholder samme sætning ordret — med ét tal ændret, jf. bilag 59, PDF-s. 26 (Rambølls notat af 12. september 2022, s. 2/3): “Differenskortet viser et fald i støj for omkringliggende boliger på 1-2 dB.” Bindestregen er faldet ud, og effekten dermed gengivet mellem seks og tolv gange for høj.
Forholdet er ikke redaktionelt. Nyttiggørelsen — altså om jorden er affald eller et støjtiltag — beror netop på, om volden har en dokumenteret støjdæmpende effekt, og det var den vurdering, der fik den sydlige vold trukket. Blandt de forhold, kommunen ved afgørelsen lagde “særlig vægt” på, er, at projektet “[h]ar en støjdæmpende effekt ift. til nærmeste boliger nord for vejen”, jf. bilag 59, s. 4. Det gøres ikke gældende, at 1-2 dB ikke er en effekt, eller at afgørelsen ville være faldet anderledes ud med det rigtige tal. Det gøres gældende, at kommunen traf afgørelsen med et centralt tal, der ikke svarer til dens eget grundlag, og at ingen fangede det. De 1-2 dB svarer i øvrigt til, hvad kommunens eget effektkort viser for Mårslet (B5 ovenfor).
Det bemærkes, at det kort, afgørelsen henviser til, er et støjdifferenskort (afgørelsens bilag 5) og altså ikke det terrændifferenskort, kommunen i januar 2025 fremlagde som dokumentation for puljens anvendelse, og som viser “forskellen i terrænet før og efter anlæggelse af vejen” (afsnit 4.3). De to er forskellige dokumenter.
Kommunens egen forklaring i retten om dette anlæg. Det er dette anlæg, kommunens afgørelse af 14. september 2022 angår, og det er den afgørelse, dommen af 7. april 2025 henviser til (bilag 27, s. 30). Over for Retten i Aarhus anførte Aarhus Kommune om baggrunden, jf. bilag 27, s. 57:
“Støjvolden etableres imidlertid ikke, fordi Aarhus Kommune er retligt forpligtet til at sørge for at dæmpe støjen fra vejen for bebyggelsen nord for Giber Ringvej ved Nymarksvej. Støjvolden etableres på grundlag af en frivillig aftale med lodsejeren, og fordi Aarhus Kommune i dette område ligger inde med en betydelig mængde af overskudsjord fra etableringen af ringvejen.”
Samme sted redegjorde kommunen for anlæggets økonomi:
“Aftalen om etableringen af støjvolden er begrundet i, at støjvolden giver en dokumenteret nedbringelse af støjen fra vejen og dermed er nyttiggørelse af jorden, og at der er færre omkostninger forbundet med etableringen af støjvolden, end der ville være ved at flytte jorden og anvende den et andet sted.”
Det er det afgørende led. Udsagnet sammenligner to måder at håndtere den samme overskudsjord på, og kommunen oplyser, at den valgte placering var den billigste. Det gøres ikke gældende, at anlægget dermed var gratis eller udgjorde en nettobesparelse; arealerhvervelse, projektering og udførelse koster, uanset hvor jorden kommer fra.
Det gøres gældende, at kommunens egen forklaring om anlæggets tilblivelse — frivillig aftale, nyttiggørelse af overskudsjord, billigere end alternativet — er vanskelig at forene med, at samme anlæg indgår i opgørelsen over en ramme til supplerende støjdæmpning, og at kommunens egen afgørelse otte måneder tidligere henførte det under bortskaffelse af affald. Kommunen har i ingen af de tre sammenhænge udskilt den merudgift, der kan henføres til en støjmæssig funktion. Det er merudgiften, ikke jordarbejdet, vilkår 7 skulle finansiere.
Det erkendes, at udsagnet er fremsat i en anden retlig sammenhæng: anbringendet besvarede, om kommunen havde en naboretlig forpligtelse over for den pågældende sagsøger, og det udelukker ikke i sig selv, at vilkår 7 består. Det påberåbes ikke som en indrømmelse af, at vilkåret ikke findes, men som kommunens egen samtidige beskrivelse af, hvad der motiverede og finansierede anlægget. Og det er ikke en løs bemærkning i en mail, men et anbringende fremsat i et procesindlæg af kommunens advokat — den mest overvejede form, hvori en myndighed tilkendegiver sin retsopfattelse.
Det tilføjes, at kommunens processuelle interesse i erstatningssagen var modsat den, kommunen har i nærværende sag: over for sagsøgeren tjente det kommunen at nedtone voldens karakter af pligtmæssig støjdæmpning, mens den over for Giber Ringvej Gruppen opgøres som netop dette. Uoverensstemmelsen indgår i grundlaget for indsigelsen om kommunens sagsoplysning (afsnit 4.3).
B7) Prisen på de 16 volde
Rambølls estimat, jf. bilag 2, s. 3, anslår den samlede “værdi” af alle 16 støjvolde til ca. 18,5 mio. kr. Men beløbet er opgjort for samtlige støjvolde i projektet under ét — uden at udskille, hvilke volde der udgør supplerende øget støjdæmpning under vilkår 7, og hvilke der indgår i basisprojektet. Dertil kommer, at støjafskærmningen ved Tranbjerg og langs Landevejen forbi Tingskovparken er en selvstændig foranstaltning (en støjvæg), hjemlet i vilkår 5 og 6 — ikke en pulje-post. Det er derfor kun en delmængde af de opgjorte tiltag, der kan henføres til puljen under vilkår 7.
Beløbet er ikke underbygget af nogen mængdeopgørelse. Notatet oplyser ganske vist de enhedspriser, en støjvold prissættes efter — “Arealerhvervelse, ca. 20 kr./m2”, “Afrømning af eksisterende muld, ca. 20 kr./m3”, “Afgravning og indbygning af råjord, ca. 35 kr./m3”, “Genudlægning af muld, ca. 12 kr./m2” samt et tillæg til projektering, administration og tilsyn på “generelt ca. 30% af anlægsudgifterne”. Men de mængder, enhedspriserne skal ganges med, oplyses ikke: hverken areal eller jordvolumen er angivet for nogen af de 16 volde, og de er ikke opregnet enkeltvis. Det gælder også den post, der dominerer regnestykket: kubikmeter råjord til 35 kr.
Kommunen anmodes om at fremlægge den mængdeopgørelse — areal og jordvolumen pr. vold — som enhedspriserne er anvendt på. Uden den kan de 18,5 mio. kr. ikke efterprøves af nogen, heller ikke af den, der accepterer enhedspriserne.
Hvidbogen “Trafikstøj kræver handling” (april 2020), udarbejdet af Gate 21, Rambøll og FORCE Technology, jf. bilag 23 (s. 46), angiver om jordvoldes økonomi: “Økonomien for jordvolde er svær at angive, da den afhænger helt af projektet, og om der er mulighed for at anvende overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. I så fald kan etablering af en jordvold være forbundet med meget små eller ingen omkostninger.” Giber Ringvej-projektet havde overskudsjord. Jordvolde med overskudsjord sparer efter hvidbogens egen beskrivelse projektet for udgifter til jorddeponi og udgør ikke nødvendigvis i sig selv en merudgift.
Vejdirektoratet bekræfter samme sammenhæng i praksis. Adspurgt om økonomien ved de daværende planlagte støjvolde ved Stavtrup, svarer Vejdirektoratet, jf. bilag 25 (3. februar 2025): “Der er omkostninger i forbindelse med etablering af støjvolden ved Stavtrup. Omkostningerne skyldes at jorden skal kalkstabiliseres, hvilket koster en del i anlægsomkostninger. Det er stadig billigere end at køre al jorden til deponi.” Selv når der er reelle udgifter til jordbehandling, er en støjvold med overskudsjord altså efter vejmyndighedens egen erfaring billigere end alternativet — ikke en merudgift på niveau med Rambølls opgjorte enhedspris.
Aarhus Kommune har selv anlagt samme betragtning over for Retten i Aarhus. Om jordvolden øst for Nymarksvej anførte kommunen, at der er “færre omkostninger forbundet med etableringen af støjvolden, end der ville være ved at flytte jorden og anvende den et andet sted”, jf. bilag 27, s. 57 og citatet i afsnit B6 ovenfor. Udsagnet angår ét anlæg og sammenligner to måder at håndtere den samme jord på; det gøres ikke gældende, at voldene samlet var uden omkostninger.
Tre af hinanden uafhængige kilder — hvidbogen, vejmyndigheden og kommunen selv under en retssag — beskriver jordvolde af overskudsjord som billige eller ligefrem omkostningsbesparende i forhold til deponi. Det rejser spørgsmålet, hvilken merudgift posten på 18,5 mio. kr. dækker. Kommunen har ikke fremlagt det regnestykke, der kunne besvare det, og har efter eget udsagn ikke ført det regnskab, der skulle til.
Anvendelsen af overskudsjord var en forudsætning allerede, da rammen blev fastsat. Da Teknisk Udvalg i september 2016 behandlede netop spørgsmålet om støjdæmpende foranstaltninger og finansieringen heraf, oplyste forvaltningen ifølge udvalgserklæringen, jf. bilag 37, s. 4:
“Kommunen har noget overskudsjord, man gerne vil anvende.”
Oplysningen blev givet i umiddelbar sammenhæng med den drøftelse, der førte til rammen på de ca. 20 mio. kr. Nyttiggørelsen af overskudsjord indgik altså i forudsætningerne, da beløbet blev fastsat — den er ikke en efterfølgende merudgift, rammen skulle dække. Det skærper spørgsmålet om, hvorledes 18,5 mio. kr. af rammen kan henføres til jordvolde, hvis etablering efter kommunens egen forklaring for retten var billigere end alternativet.
Rambøll svarer i marts 2026 kun generelt, at der “altid [vil] være udgifter forbundet med etableringen af en støjvold, fraregnet balancen mellem overskud/underskud af jord i et anlægsprojekt”, og nævner planlægning, projektering, arealopkøb og udførelse, jf. bilag 16a (s. 5). Dette er ikke en opgørelse over puljens anvendelse. Rambøll udskiller fortsat ikke, hvilke konkrete merudgifter der kan henføres til supplerende støjdæmpning under vilkår 7, og hvilke udgifter der angår almindelige jord-, terræn-, adgangs-, landskabs- eller trafiksikkerhedsarbejder i basisprojektet.
C) Støjvæggen ved Tranbjerg — selvstændigt vilkår, ikke puljen
Projektindstillingens “støjvæg i Tranbjerg” er hjemlet i selvstændige vilkår — ikke i puljen under vilkår 7. Vilkår 5 kræver udtrykkeligt “støjafskærmning langs nordsiden af vejanlægget ved Tranbjerg”, og vilkår 6 kræver “støjafskærmning langs Landevejen … i mindst 4 meters højde i begge vejsider på strækningen fra Ingerslevvænget forbi Tingskovparken frem til vejanlægget”, jf. bilag 8, s. 3. Afskærmningen ved Tranbjerg kan derfor ikke samtidig medregnes som supplerende støjdæmpning under vilkår 7.
Rambølls eget notat af 25. marts 2026 bekræfter tværtimod, at posten medregnes under puljen, jf. bilag 16a (s. 2): “… herunder støjskærmen langs Landevejen i Tranbjerg til en pris af ca. 4 millioner kr. er omfattet af rammen på ca. 20 millioner kr.” Da denne afskærmning allerede er hjemlet i vilkår 5 og 6, indebærer det en dobbelttælling: en foranstaltning, kommunen under alle omstændigheder var forpligtet til at etablere, henføres til den supplerende pulje under vilkår 7.
Rambøll forholder sig ikke retligt til denne dobbelthjemmel. Notatet konstaterer alene, at støjskærmen er omfattet af puljen, men forklarer ikke, hvordan samme afskærmning både kan være et selvstændigt krav efter vilkår 5 og 6 og samtidig opgøres som supplerende støjdæmpning under vilkår 7.
D) Flytning af vej mellem Oddervej og Beder Landevej
VVM-tilpasningerne (2019), jf. bilag 10b (s. 12), beskriver flytningen således: “Mellem Oddervej og Beder Landevej er vejen (…) flyttet længere mod syd, således oversigtsforholdene i krydsområdet sikres, hvilket giver mulighed for at etablere en vold med tilpas afstand til et nyt boligområde … Volden vil ved denne flytning af vejen ikke være dominerende, og kan med en flad skråning sikre en rekreativ værdi.”
Efter dokumentets egen ordlyd er flytningens formål at sikre oversigtsforholdene i krydsområdet — en trafiksikkerhedsdisponering. Volden er en heraf afledt mulighed (“hvilket giver mulighed for”) og beskrives som en ikke-dominerende, flad skråning med “rekreativ værdi”. At selve vejflytningen — en trafiksikkerhedsforanstaltning — henføres til støjpuljen, er ikke i overensstemmelse med tilpasningsdokumentets egen begrundelse, og der er ikke fremlagt nogen udskilt opgørelse over, hvilken andel af flytningsomkostningen der skulle udgøre støjdæmpning.
Rambøll forsøger i sit notat at nedtone betydningen af VVM-tilpasningernes begrundelse ved at anføre, at “Begrundelsen for de enkelte ændringer er derfor af sekundær betydning i forhold til dokumentets formål”, jf. bilag 16a (s. 3). Det bestrides. Når kommunen efterfølgende vil henføre en konkret projektændring til puljen under vilkår 7, er ændringens begrundelse netop central: den viser, om posten er en støjdæmpende foranstaltning, en trafiksikkerhedsdisponering, en landskabelig tilpasning eller en del af basisprojektet.
Rambøll besvarer imidlertid et andet spørgsmål end det, GRG har rejst. I sit notat af 25. marts 2026, jf. bilag 16a (s. 5), anfører Rambøll, at “denne vold er omfattet af den udstukne ramme”. Men GRGs indsigelse angår ikke, om en vold kan rummes i rammen — den angår henføringen af selve vejflytningen, hvis formål ifølge VVM-tilpasningerne er oversigtsforhold, til den supplerende støjdæmpning under vilkår 7.
E) To poster, der illustrerer det samme
Støttemuren ved st. 3800 (0,9 mio. kr.) beskrives i redegørelse 1 selv som opført “til at optage er [sic] terrænspring samt som støjreducerende tiltag”, jf. bilag 2, s. 4. Det første formål er bærende: en støttemur er et konstruktivt anlæg, vejen har brug for, hvor den føres gennem et niveauskift. Hele det anslåede beløb er ikke desto mindre medregnet som støjtiltag, uden at nogen merudgift til den støjmæssige funktion er udskilt. Giber Ringvej Gruppen rejste forholdet skriftligt den 7. november 2023, jf. bilag 33, s. 4. Det er aldrig besvaret, og posten er ikke omtalt i nogen senere redegørelse.
KVS-belægningens merpris henføres for første gang til rammen i marts 2026, jf. bilag 16a, s. 3. Posten optræder ikke i nogen af de tre redegørelser. Projektets daværende projektleder forklarede derimod for Retten i Aarhus, at man efter valget af KVS “afsatte ekstra midler til at anvende denne type asfalt”, jf. bilag 27, s. 45 — altså en særskilt bevilling. Om der er tale om samme midler eller to adskilte bevillinger, er ikke oplyst. Hertil kommer, at rådgiveren ikke kan gøre gældende både, at anvendelsen blev endeligt fastlagt i 2019, og at nye poster kan tilføjes i 2026.
Begge poster illustrerer det gennemgående forhold: anlæg, projektet havde brug for af andre grunde, opgøres fuldt ud som supplerende støjdæmpning, uden at nogen merudgift udskilles.