⚠️ KLADDE — IKKE INDGIVET

Dette dokument er et arbejdsudkast. Det er ikke fremsendt til Ankestyrelsen og udgør ikke en indgivet klage.

Udkastet er ufuldstændigt: afsendernes adresser mangler, og afsendelsesdatoen er ikke fastsat. Indholdet kan ændre sig, og formuleringer bør ikke citeres som Giber Ringvej Gruppens endelige standpunkt.

Til:
Ankestyrelsen — Det kommunale tilsyn

Vedrørende:
Aarhus Kommunes dispositioner og sagsbehandling i forbindelse med bindende VVM-vilkår for Giber Ringvej

Udarbejdet af:
Giber Ringvej Gruppen (i det følgende GRG)

  • Jane Simonsen, Beringvej 23, 8361 Hasselager
  • Carina Graae Rasmussen [TODO: indsæt adresse]
  • Claus Falkenstrøm [TODO: indsæt adresse]
  • Michael Bisgaard [TODO: indsæt adresse]
  • Jakob Aarøe Dam

v/ Jakob Aarøe Dam (kontaktperson)
Damgårdstoften 13, 8320 Mårslet
jakob@aarhusworks.com

Den myndighed, anmodningen angår:
Aarhus Kommune, Teknik og Miljø
Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C

Dato: [TODO: indsæt afsendelsesdato]

Om bilag og henvisninger

Samtlige bilag vedlægges elektronisk. Bilagsfortegnelsen i afsnit 7 angiver for hvert bilag dokumentets oprindelse, bevismæssige status og anvendelse i anmodningen.

Links og sidehenvisninger i teksten er alene en hjælp ved gennemlæsningen; det er de vedlagte filer, der udgør bilagsmaterialet.

Resumé

Sagen kort. Aarhus Kommune meddelte den 12. oktober 2018 VVM-tilladelse til Giber Ringvej på blandt andet tre bindende vilkår: slørende beplantning ved bysamfundene (vilkår 2), støjdæmpende vejbelægning (vilkår 5) og supplerende støjdæmpning ved fem navngivne lokaliteter inden for en ramme på ca. 20 mio. kr. (vilkår 7). Kommunen var samtidig bygherre og har selv vurderet, om vilkårene er opfyldt — på grundlag af en vurdering fra den rådgiver, der projekterede anlægget. Snart otte år senere fastholder kommunen, at alle tre vilkår er opfyldt.

To af vilkårene er efter GRG’s opfattelse ikke overholdt, og det følger af kommunens eget materiale.

  • Vilkår 2: Den slørende beplantning er ikke etableret. Kommunens rådgiver oplyser selv, at den på den strækning, kommunens eget projekteringsgrundlag udpeger, er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”. Der foreligger ingen afgørelse om at fravige vilkåret.
  • Vilkår 7: Ingen af de tre støjskærme, som vilkårets eget beslutningsgrundlag prissatte til i alt 16,7 mio. kr., er opført, og facadetilskuddet ses ikke gennemført. De tiltag, kommunen i stedet påberåber sig, er efter kommunens og rådgiverens egne skriftlige udsagn enten forudsat i VVM-grundlaget, hjemlet i andre vilkår eller slet ikke støjtiltag.

Ingen af disse faktiske forhold er bestridt. Kommunen har alligevel aldrig truffet en formel afgørelse — med begrundelse og klagevejledning — hverken om vilkårenes opfyldelse, om at fravige dem eller om lovliggørelse.

Hertil kommer, at kommunen ikke kan oplyse, hvad dens modsatte konklusion hviler på. Kommunen har selv oplyst:

For vilkår 5, hvor der er udlagt en belægning, er sagsoplysningsmanglen den principale indsigelse; subsidiært gøres gældende, at vilkåret på det foreliggende grundlag ikke kan anses for overholdt.

Hvad rammen dækkede. Den byrådsbeslutning, vilkår 7 henviser til, fastslår, at den allerede skitserede støjafskærmning “fastholdes og suppleres med” øget støjdæmpning inden for rammen. Rammen er dermed additionen — ikke betaling for det, projektet i forvejen skyldte. Det notat, rådgiveren selv angiver som kilde til beløbet, prissætter tre skærme enkeltvis: Kolt 8,2, Tranbjerg 5,4 og Mårslet 3,1 mio. kr. Den eneste støjskærm, projektet faktisk har — den langs Landevejen ved Tranbjerg — skyldte kommunen efter vilkår 5 og 6 uafhængigt af rammen, og rådgiveren opgør den ikke desto mindre som anvendelse af den. Rammen var heller ikke en videreførelse af en faglig anbefaling: forvaltningen anbefalede udtrykkeligt at undlade øget støjdæmpning ved Mårslet, Tranbjerg og Kolt, Teknisk Udvalg besluttede det modsatte fire dage senere, og byrådet finansierede det i 2020.

Hvad der anmodes om. Anmodningen beder ikke Ankestyrelsen om at efterprøve støjberegninger, og heller ikke om at afgøre, om vilkårene er overholdt — det ville være en planretlig bedømmelse. Den beder om en udtalelse om fire kommunalretlige forhold:

  1. Forelæggelsen for byrådet — om forvaltningen har afviklet en byrådsbeslutning uden fornyet forelæggelse (afsnit 4.1)
  2. Den økonomiske disposition — om en byrådsbevilget ramme på ca. 20 mio. kr. er disponeret uden beslutningsgrundlag og uden regnskab (afsnit 4.2)
  3. Sagsoplysningen og genoptagelsen — om sagen er oplyst i overensstemmelse med officialprincippet, og om kommunen havde pligt til at genoptage den (afsnit 4.3)
  4. Myndighedsinhabiliteten — om kommunen har iagttaget de forholdsregler, myndighedsinhabilitet udløser (afsnit 4.4)

De fire forhold er behandlet i afsnit 4 og opstillet som anmodninger i samme rækkefølge i afsnit 5.

Målestokken. Efter planlovens § 51 påser kommunalbestyrelsen, at “vilkår fastsat i tilladelser (…) overholdes”, og den skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort. Bestemmelsen anføres ikke som grundlag for en planretlig prøvelse, men fordi den fastlægger, hvad kommunen som myndighed skulle have gjort — og dermed målestokken for de fire forhold.

Kommunen har afgjort sin egen sag. Den har bygget vejen, fastsat vilkårene og selv konstateret, at de er opfyldt, og udfaldet har direkte økonomisk betydning for den. Ingen uden for kommunen har set på spørgsmålet.

1. Anmodningens genstand og afgrænsning

Denne anmodning fremsendes til Ankestyrelsens kommunale tilsyn i medfør af kommunestyrelseslovens § 48 og angår Aarhus Kommunes sagsbehandling og dispositioner i forbindelse med bindende vilkår i VVM-tilladelsen til Giber Ringvej (Bering-Beder vejen), meddelt af kommunen den 12. oktober 2018 (sag 13/011760-1053), jf. bilag 8, s. 2.

Afsendernes tilknytning til sagen. Det er afsenderne bekendt, at det kommunale tilsyn ikke er en klageinstans, men en tilsynsmyndighed, der efter kommunestyrelseslovens § 48 a selv beslutter, om der er anledning til at rejse en sag, og at en henvendelse hertil hverken forudsætter partsstatus eller gør afsenderen til part. Tilknytningen oplyses alene, fordi den forklarer sagens tilvejebringelse: samtlige afsendere er beboere langs Giber Ringvej og er direkte berørt af vejens støj- og landskabspåvirkning. GRG har fulgt sagen siden 2023 og har dokumenteret de forhold, anmodningen beskriver.

De tre vilkår gengives her ordret og omtales i det følgende ved deres numre.

Vilkår Ordlyd i VVM-tilladelsen af 12. oktober 2018 GRG’s standpunkt om opfyldelsen
2
Slørende beplantning		 “At udformningen af de samlede anlæg – veje, skråningsanlæg, støjvolde, beplantning mv - tilpasses det omgivende landskab i overensstemmelse med landskabets karakter i henhold til anvisningerne i VVM redegørelsen.” (s. 2) Ikke overholdt. Beplantningen er ikke etableret, hvor anvisningerne forudsatte den, og vilkåret er ikke fraveget ved nogen dokumenteret beslutning (afsnit 3.3)
5
Støjdæmpende vejbelægning		 “At hele det nye vejanlæg inklusiv forbindelsen fra Oddervej til Beder Landevej, undtagen sekundære veje og stier, udformes med støjdæmpende vejbelægning, og med støjafskærmning langs nordsiden af vejanlægget ved Tranbjerg.” (s. 3) Principalt sagsoplysning: hverken referencebelægning eller støjreduktion er oplyst som grundlag for at anse den udlagte KVS-belægning for støjdæmpende. Subsidiært: vilkåret kan ikke anses for overholdt (afsnit 3.2)
7
Supplerende støjdæmpning fem steder, ramme ca. 20 mio. kr.		 “At der suppleres med øget støjdæmpning ved boliger i det åbne land, ved Tranbjerg, ved Mårslet, ved forlængelsen til Beder Landevej og ved Kolt, inden for en økonomisk ramme på ca. 20 mio. kr., jf. Byrådsbeslutningen den 14. september 2016.” (s. 3) Ikke overholdt. Ingen af de tre støjskærme, beslutningsgrundlaget prissatte, er opført, og facadetilskuddet ses ikke gennemført. Kommunen oplyser selv, at en opgørelse ikke kan udarbejdes (afsnit 3.1)

Kolonnen angiver GRG’s standpunkt om de faktiske forhold — ikke det, tilsynet bedes afgøre. Anmodningen beder ikke Ankestyrelsen om at fastslå, at vilkårene ikke er overholdt, eller om at pålægge lovliggørelse. Standpunktet anføres, fordi det er ubestridt på de punkter, der bærer sagen, og fordi kommunens dispositioner ikke kan bedømmes uden det. Det, anmodningen angår, er kommunens håndtering: den manglende forelæggelse for byrådet, dispositionen af en byrådsbevilget ramme uden grundlag og uden regnskab, sagsoplysningen og myndighedsinhabiliteten (afsnit 4 og 5).

1.1 Den tilsidesatte forpligtelse — planlovens § 51

Anmodningen angår en pligt, der er udtrykkeligt fastsat i skreven lov. Planlovens § 51 pålægger kommunalbestyrelsen at påse,

“at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes”

og bestemmer videre, at

“Kommunalbestyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.”

At tilladelsen er omfattet, fremgår af den selv, jf. bilag 8, s. 6:

“Tilladelsen meddeles i henhold til § 2, stk. 4, nr. 2 i Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen), idet projektet, der er anmeldt februar 2009, er omfattet af overgangsbestemmelserne i miljøvurderingslovens § 57, stk. 8, nr. 2, og i VVM-bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016, § 17, stk. 2.”

Tilladelsen er dermed meddelt i medfør af en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i planloven, og vilkår 2, 5 og 7 er “vilkår fastsat i tilladelser” i tilsynsbestemmelsens forstand.

Pligten til at påse, at vilkårene overholdes, er ikke en hensigtsmæssighedsbetragtning og ikke et spørgsmål om god forvaltningsskik. Undtagelsen for forhold af underordnet betydning kan efter sin ordlyd ikke omfatte det foreliggende: tre vilkår, fastsat for at afbøde et vejanlægs støj- og landskabspåvirkning af fem navngivne bysamfund, hvoraf det ene angår en ramme på ca. 20 mio. kr. og efter sit eget beslutningsgrundlag dækkede tre støjskærme til 16,7 mio. kr., som ingen af er opført.

Pligten består uafhængigt af, hvem der ejer arealet. Tilsynspligten påhviler kommunalbestyrelsen som myndighed. Det har betydning, fordi kommunen om beplantningen har oplyst, at den “ikke kan ekspropriere areal”, og at gennemførelsen derfor beror på frivillige aftaler med private lodsejere (afsnit 3.3). Hvor kommunen tillige er ejer — vejarealet og de arealer, der er erhvervet til anlægget — følger en selvstændig pligt af planlovens § 63, stk. 1: “Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.”

Hvilken rolle § 51 spiller i denne anmodning. Bestemmelsen er kilden til den pligt, kommunen ikke har udøvet — ikke en anmodning om, at tilsynet håndhæver den. GRG beder ikke Ankestyrelsen om at afgøre, om vilkårene er overholdt, eller om at pålægge lovliggørelse; det ville være en planretlig bedømmelse (afsnit 1.2). § 51 anføres, fordi den fastlægger, hvad kommunen som myndighed skulle have gjort, og dermed målestokken for, om dens sagsbehandling og dispositioner har været lovlige.

Pligten har to grene, og ingen af dem er udøvet. Lovliggørelse efter stk. 3 kan ske fysisk — foranstaltningerne etableres — eller retligt, ved at vilkåret ændres eller ophæves. Kommunen kan lovligt vælge det sidste, og anmodningen gør ikke gældende, at den er afskåret fra det. Men en retlig lovliggørelse ville forudsætte en afgørelse: med begrundelse, med klagevejledning, med stillingtagen til, om en fravigelse af de afværgeforanstaltninger, tilladelsen blev meddelt på grundlag af, er forenelig med dette grundlag — og med stillingtagen til myndighedsinhabiliteten (afsnit 4.4). Begge grene af kommunens lovlige valg fører altså til en stillingtagen, der kan efterprøves. Kommunen har ikke foretaget nogen af dem.

1.2 Hvorfor det kommunale tilsyn er rette instans

Efter kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3 fører Ankestyrelsen ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. GRG er opmærksom på bestemmelsen og har indrettet anmodningen efter den.

Anmodningen angår de spørgsmål, der ikke kan prøves af et klagenævn på det foreliggende grundlag. Det, der anmodes om, er ikke en planretlig prøvelse af vilkårsopfyldelsen, men en stillingtagen til fire spørgsmål om, hvorvidt Aarhus Kommune som kommunal myndighed har handlet lovligt: (1) om forvaltningen har afviklet en byrådsbeslutning uden fornyet forelæggelse (kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, afsnit 4.1); (2) om en byrådsbevilget ramme er disponeret uden beslutningsgrundlag og uden regnskab, herunder om kommunen lovligt har påberåbt sig kommunalfuldmagtsreglerne i strid med sit eget juridiske notat (afsnit 4.2); (3) om sagen er oplyst i overensstemmelse med officialprincippet, og om kommunen havde pligt til at genoptage den (afsnit 4.3); og (4) om kommunen har iagttaget de forholdsregler, myndighedsinhabilitet udløser (afsnit 4.4).

Spørgsmål 1 og 2 kan et planklagenævn ikke tage stilling til: om en forvaltning har tilsidesat kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, og om en kommunal bevilling er disponeret uden grundlag. Spørgsmål 3 og 4 — officialprincippet og myndighedsinhabiliteten — kan derimod prøves som retlige spørgsmål, hvis de knytter sig til en planretlig afgørelse. En sådan afgørelse foreligger efter GRG’s opfattelse ikke. Spørgsmålene rejses her som selvstændige kommunalretlige spørgsmål om kommunens håndtering af sin løbende tilsynspligt og om de forholdsregler, dens dobbeltrolle udløser — ikke som ugyldighedsindsigelser mod en planretlig afgørelse. § 48, stk. 3 er derfor ikke til hinder for, at tilsynet behandler de dele af sagen, som ingen særlig klage- eller tilsynsmyndighed kan tage stilling til.

Om det planretlige spor, der ikke forfølges her. GRG er bekendt med, at en anmodning til kommunen om afgørelse efter planlovens § 51, stk. 3 ville kunne fremkalde en afgørelse, som kunne påklages til et klagenævn på retlige spørgsmål. Den vej forfølges ikke ved nærværende anmodning, og GRG gør ikke gældende, at den er udelukket. Det oplyses, så tilsynet ikke skal lægge til grund, at anmodningen hviler på en forudsætning om, at ingen anden vej findes. Det ændrer ikke, at der på det foreliggende grundlag ikke er et klagenævn, som kan tage stilling til de fire spørgsmål i den form, de er rejst her.

Hertil kommer, at der ikke foreligger nogen afgørelse at påklage i dag. Begge mulige kvalifikationer fører efter GRG’s opfattelse til, at der ikke foreligger en aktuel klageadgang. Tilladelsen kunne i sin tid påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet (bilag 8, s. 9); den frist udløb i 2018, og anmodningen angår ikke tilladelsen, men kommunens efterfølgende opfyldelse og håndhævelse. Klageadgangen efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 forudsætter en afgørelse, og fristen efter § 60 løber fra meddelelsen. Kommunen har hverken truffet afgørelse om vilkårenes opfyldelse eller om lovliggørelse efter § 51, stk. 3, og en beslutning om, hvorvidt tilsynsbeføjelsen efter § 51, stk. 1 overhovedet udøves, kan efter praksis ikke påklages. Skulle kommunens svar af 25. februar og 8. april 2026 anses for afgørelser, er klagefristen under alle omstændigheder udløbet; i så fald gøres det tillige gældende, at konstateringerne er truffet uden de forholdsregler, myndighedsinhabiliteten kræver (afsnit 4.4). Anmodningen søger ikke at omgå en udløbet klagefrist: Tilsynet anmodes ikke om at prøve gyldigheden af en eventuel planretlig afgørelse, men om at prøve de selvstændige kommunalretlige forhold, der er afgrænset ovenfor. At tilladelsen ikke blev påklaget i 2018, afskærer ikke forholdet: forpligtelsen og tilsynspligten er løbende, og GRG har først gennem aktindsigt i 2025 og rådgiverens kommentering i marts 2026 fået kendskab til de oplysninger, anmodningen hviler på.

1.3 Hvorfor sagen efter GRG’s opfattelse bør tages op

Efter kommunestyrelseslovens § 48 a beslutter Ankestyrelsen selv, om der er “tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag”. GRG er bekendt med, at der heri ligger en prioritering. Følgende forhold gøres gældende til støtte for, at sagen egner sig til behandling:

Den berører mange borgere. Vilkår 7 navngiver fem lokaliteter langs vejanlægget. I kommunens egen opgørelse over de 321 høringsbidrag til støjhandlingsplanen er Giber Ringvej markeret i 52 bidrag under “Støj fra nyere anlægsprojekter”, mod Viborgvej 7 og Herredsvej 6, jf. bilag 48. Skemaet registrerer bidrag og ikke personer, og medlemmer af GRG er blandt bidragyderne; forholdet påberåbes alene som indikation af, hvor mange borgere vejens støj berører.

Den har betydelig økonomisk vægt. Sagen angår en ramme på ca. 20 mio. kr. af offentlige midler, hvis anvendelse kommunen selv oplyser ikke kan opgøres.

Der er ikke tale om en enkeltstående fejl. Forholdet omfatter tre særskilte vilkår, tre på hinanden følgende redegørelser over tre år med indbyrdes skiftende begrundelser, og en række erkendelser undervejs — herunder at den første opgørelse “kan give et misvisende billede af økonomi anvendt til støjdæmpning”, og at det var “misvisende, at det fremgik, at der var etableret 16 støjvolde”.

Forholdet er ikke afhjulpet og ikke forældet. Kommunen har to gange, den 25. februar og den 8. april 2026, afvist at genoptage sagen. Det kan forudses gjort gældende, at sagen er afsluttet ved vejens aflevering; det er ikke tilfældet efter kommunens egen fremstilling: forvaltningen oplyste i november 2023, at “projektet [er] fortsat ikke afsluttet og der foreligger derfor ikke et endeligt anlægsregnskab endnu”, jf. bilag 33, s. 1; borgmesteren oplyste i februar 2026, at beplantning vil kunne etableres “inden for projektets resterende økonomi”; og forvaltningen arbejder fortsat i 2026 på beplantning ved Mårslet (afsnit 3.3). Tilsynspligten efter § 51 er desuden løbende, og et vilkår består, indtil det er opfyldt eller lovligt fraveget.

Forholdet har aktuel karakter, fordi muligheden for at opfylde vilkår 2 kan forsvinde undervejs. Beplantningen skal stå på arealer, kommunen ikke råder over, og som den efter eget udsagn kun kan erhverve ved frivillig aftale. Om netop det areal, hvor Landskabsstrategien anviser beplantning, skrev forvaltningen den 26. september 2025 internt, jf. bilag 39: “Arealet ved Tandervej kan sandsynligvis sælges til en udvikler, som vil bygge et supermarked, hvis det er tilfældet så bliver arealet væsentligt dyrere.” Det gøres ikke gældende, at et salg er besluttet; det gøres gældende, at kommunen samtidig med at afvise, at beplantningen er et krav, selv har peget på en disposition, der kan gøre opfyldelsen dyrere eller umulig — uden nogen stillingtagen til, hvordan vilkår 2 i så fald opfyldes.

Spørgsmålet rækker ud over denne sag. En kommune, der anlægger et VVM-pligtigt projekt, vil altid være både bygherre og den myndighed, der fastsætter og påser vilkårene. Spørgsmålet om, på hvilket grundlag en sådan myndighed lovligt kan konstatere, at dens egne vilkår er opfyldt, er derfor ikke særegent for Giber Ringvej.

2. Sagens baggrund og anledning

2.1 Kommunens dobbeltrolle — og fraværet af en kontrolinstans

Aarhus Kommune har i dette projekt haft en dobbelt rolle: som bygherre for Giber Ringvej og som planmyndighed med ansvar for, at VVM-vilkårene overholdes. Teknik og Miljø har både projekteret og anlagt vejen og efterfølgende vurderet, om vilkårene er opfyldt. Rambøll A/S har været kommunens rådgiver i begge egenskaber — først som projekterende, siden som den, der vurderer, om det projekterede lever op til vilkårene.

Dobbeltrollen er ikke usædvanlig. Men den er efter Ombudsmandens praksis inhabilitetsbegrundende, når myndigheden selv er part i den sag, den afgør (afsnit 4.4) — og den har en konkret konsekvens for dette sagsforløb: der findes ikke i konstruktionen nogen instans, hvis opgave det er at konstatere, at et vilkår ikke er opfyldt. Spørgsmålet om, hvorvidt vilkår 2, 5 og 7 er opfyldt, har på intet tidspunkt været forelagt nogen, der ikke selv har medvirket til det, der skal vurderes.

2.2 Sagsforløbet i hovedtræk

Giber Ringvej Gruppen har siden 2023 dokumenteret en række fejl, uklarheder og retlige problemer ved kommunens opfyldelse af VVM-vilkårene og har gjort kommunen opmærksom herpå ved formelle henvendelser, faktaark, modredegørelser, foretræde for Teknisk Udvalg og møder. Kommunen har fastholdt sine konklusioner. Det fulde, annoterede forløb 2014–2026 fremgår af bilag 1.

Tre forhold vedrørende puljen (vilkår 7) går igen i det følgende og dokumenteres i afsnit 3.1: det beslutningsgrundlag, vilkåret selv henviser til; det manglende regnskab, som både forvaltning og rådgiver har erkendt skriftligt; og rådgiverens efterfølgende indrømmelse af, at mindst fire påberåbte tiltag ikke er støjtiltag.

2.3 Anledningen til anmodningen

25. februar 2026: Borgmester Anders Winnerskjold fastholdt kommunens hidtidige redegørelser og afviste samlet genoptagelse, jf. bilag 17, s. 1.

8. april 2026: GRG fremsendte tre afklaringsnotater (bilag 11, bilag 12, bilag 13) og mødtes med forvaltningen. På mødet fremlagde forvaltningen selv nye spor til at forbedre vejstøjen — beplantning, jordvolde/bakkelandskab og en generel støjpulje — og rådmanden bad forvaltningen undersøge et hul i beplantningen ved Mårslet. Alligevel afviste direktør Henrik Seiding at forholde sig til de konkrete punkter og konkluderede, at “parterne er juridisk uenige, og at det er formålsløst at fortsætte med at sende notater frem og tilbage”. Rådmand Nicolaj Bang afviste at besvare ét enkelt afklaringsspørgsmål — om projektindstillingens “bl.a.” er udtømmende eller eksemplificerende — og kaldte det “et juridisk spørgsmål”, jf. bilag 14.

At myndigheden anser parterne for “juridisk uenige”, fritager den ikke for pligten til korrekt sagsoplysning og til at kunne redegøre for grundlaget for sine egne konklusioner.

3. Det faktiske grundlag — de tre vilkår

Hvad dette afsnit gør — og ikke gør. Afsnittet fastlægger, hvad de tre vilkår kræver, og hvad der efter kommunens eget materiale er udført. Det er grundlaget for de fire kommunalretlige forhold i afsnit 4; det er ikke en anmodning om, at Ankestyrelsen afgør vilkårsspørgsmålet (afsnit 1.2). De tre vilkår står ikke på samme grundlag: for vilkår 2 og 7 er det GRG’s standpunkt, at vilkårene ikke er overholdt, og standpunktet hviler på kommunens og rådgiverens egne udsagn om, hvad der er udført; for vilkår 5 er der udlagt en belægning, og forholdet er, at kommunen har konstateret vilkåret opfyldt uden at kunne oplyse den målestok, vilkåret forudsætter.

3.1 Vilkår 7 — Puljen på ca. 20 mio. kr.

Forpligtelsen er at supplere ved fem navngivne steder. To ord afgør, hvad der kan tælle med: der skal suppleres med øget støjdæmpning. Rammen dækker det, der kommer oven i det, projektet i forvejen skyldte — ikke projektet selv. Det er uden betydning, om rammen læses som et loft eller som et beløb, der skulle anvendes: også med den første læsning består forpligtelsen til at supplere de fem steder uændret, og et loft over en indsats forudsætter en indsats at sætte loft over. Spørgsmålet er derfor ikke, hvor pengene blev af, men hvad der blev gjort hvert af de fem steder; beløbsrammen påberåbes først og fremmest som bevis for, hvad der var forudsat.

Vilkårets eget beslutningsgrundlag: “fastholdes og suppleres med”

Vilkår 7 henviser udtrykkeligt til byrådsbeslutningen af 14. september 2016 — Aarhus Byråd, punkt 20, sag 13/048665, jf. bilag 56, s. 3. Byrådet vedtog Magistratens indstilling i overensstemmelse med Teknisk Udvalgs erklæring, hvis ordlyd er gengivet i beslutningen (bilag 56, s. 5) og tillige foreligger som bilag 37:

“At den i VVM-en skitserede støjafskærmning fastholdes og suppleres med øget støjdæmpning ved Mårslet, Tranbjerg, forlængelsen til Beder Landevej og Kolt, inden for en økonomisk ramme på ca. 20 mio. kr. Lokalområderne inddrages i en nærmere afklaring af støjafskærmningen.”

For det første sondrer beslutningen mellem to størrelser: den allerede skitserede støjafskærmning fastholdes, og hertil suppleres med øget støjdæmpning inden for rammen. Rammen er dermed efter sit eget grundlag additionen, ikke basis, og kommunens og rådgiverens standpunkt — at afgravninger, vejsænkninger og skitseret afskærmning kan medregnes — er uforeneligt hermed. For det andet anvendte udvalget sondringen bevidst: i det umiddelbart følgende punkt hedder det, “At det i VVM-en skitserede længdeprofil ved Giber Å fastholdes” — hvilket har direkte betydning for de to vejsænkningsposter, kommunen medregner under puljen (tillægget, A). For det tredje pålægger beslutningen en procedure: “Lokalområderne inddrages i en nærmere afklaring af støjafskærmningen.” Kravet følger efter GRG’s opfattelse af, at vilkåret henviser til beslutningen og derved inkorporerer dens forudsætninger — ligesom den betingelse, beslutningen knytter til Kolt-delen. Begge dele stod i 2016 direkte i udkastets vilkårstekst; i den udstedte tilladelse er de erstattet af henvisningen (jf. straks nedenfor).

Hvad henvisningen bærer — GRG’s standpunkt. At vilkår 7 ved sin henvisning til byrådsbeslutningen tillige inkorporerer beslutningens forudsætninger — Kolt-betingelsen og kravet om inddragelse af lokalområderne — og ikke blot dens beløb, er en fortolkning, og den gøres udtrykkeligt gældende som sådan. Den hviler på tre forhold. Vilkåret fastsætter ikke selv sit indhold, men henter både lokaliteterne og rammen i beslutningen; en henvisning, der bærer det ene, bærer også det andet. Begge forudsætninger stod i det udkast, byrådet traf beslutning om, og blev ved udstedelsen erstattet af henvisningen, uden at nogen afgørelse angiver, at de skulle udgå. Og den modsatte læsning ville reducere henvisningen til en beløbsangivelse og efterlade vilkåret uden den betingelse og den procedure, dets eget beslutningsgrundlag knytter til det. Fortolkningen er ikke et spørgsmål, tilsynet bedes afgøre (afsnit 1.2); den anføres, fordi de kommunalretlige forhold i afsnit 4 ikke kan bedømmes uden en stillingtagen til, hvad vilkåret krævede.

Udkastet til tilladelse var et beslutningspunkt — ikke et vedlagt papir. Den indstilling, byrådet vedtog den 14. september 2016, bestemmer udtrykkeligt, jf. bilag 56, s. 4:

“at 3) der i VVM-tilladelsen stilles krav om afværgetiltag efter de principper, som fremgår af udkastet til VVM-tilladelsen (bilag 5), herunder støjafskærmning ved Tranbjerg, erstatningsnatur, faunapassager og kantopsamling af vejvand af hensyn til grundvandet.”

Udkastet er optaget som bilag 5 i indstillingens bilagsfortegnelse (bilag 56, s. 6) og er optrykt i det kommuneplantillæg, byrådet godkendte samme dag, og som var offentligt tilgængeligt fra den 28. september 2016, jf. bilag 58, s. 307–310. Den optrykte version er ikke identisk med den, der forelå ved indstillingen: to af dens vilkår (nr. 1 og nr. 11) henviser til byrådsbehandlingen, som fandt sted efter indstillingens udarbejdelse. Udkastet anfører selv, jf. bilag 58, s. 307, at “[u]dkastet medtages i beslutning og offentliggørelse for at give et overblik over hvordan Byrådet kan og vil regulere miljøgenerne”, og at det “inden udstedelsen skal (…) vurderes, om VVM-redegørelsen forsat er dækkende og om vilkårene er tilstrækkelige”. Byrådet traf altså beslutning om, at tilladelsen skulle stille krav efter udkastets principper. Puljen er ikke blandt de fire typer, beslutningspunktet opregner; den følger af udvalgserklæringen, som byrådet vedtog indstillingen “i overensstemmelse med” (bilag 56, s. 3), og som vilkår 7 henviser til. Beslutningspunkt 3 påberåbes alene for, at udkastet var et beslutningspunkt.

Sondringen står også i det plandokument, byrådet godkendte. Samme sondring findes i tillæggets afsnit om VVM-tilladelsen — indledt “Ved tilladelse til vejen skal det med baggrund i VVM-redegørelsen og den sammenfattende redegørelse sikres:” — under underoverskriften Støj, jf. bilag 58, s. 6–7. Passagen står uden for tillæggets egen opregning af retningslinjer, som er afsluttet på s. 6. Der er to afvigelser fra erklæringen, som behandles nedenfor:

“I forbindelse med byrådsbehandlingen er det besluttet at den i VVM-en skitserede støjafskærmning fastholdes og suppleres med øget støjdæmpning ved boliger i det åbne land, ved Tranbjerg, ved forlængelsen til Beder Landevej og ved Kolt, inden for en økonomisk ramme på ca. 16 mio. kr. Øget støjdæmpning ved Kolt forudsætter, at der kan opnås enig med Vejdirektoratet om, at der også etableres afskærmning mod motorvejen. Lokalområderne inddrages i en nærmere afklaring af støjafskærmningen.”

Sondringen mellem det, der fastholdes, og det, der suppleres, står dermed ikke alene i udvalgserklæringen, men i det plandokument, byrådet godkendte og offentliggjorde. Udkastets vilkår 11 har de samme forudsætninger — Kolt-betingelsen og inddragelseskravet — stående direkte i vilkårsteksten, jf. bilag 58, s. 310. Det gøres ikke gældende, at udkastets vilkår derved blev bindende; udkastet anfører selv, at vilkårene skulle vurderes på ny inden udstedelsen, og bindende vilkår forelå først med tilladelsen af 12. oktober 2018 (afsnit 4.3).

De to afvigelser. Tillæggets tekst nævner fire lokaliteter og sætter boliger i det åbne land i erklæringens plads for Mårslet; erklæringen nævner omvendt Mårslet og ikke det åbne land. De to formuleringer nævner tilsammen netop de fem lokaliteter, som vilkår 7 opregner, og netop de fem, forvaltningens skema af 1. september 2016 prissætter; tillægget er tillige det første dokument, der placerer boliger i det åbne land — facadetilskudsposten — inden for selve beløbsrammen. Det gøres ikke gældende, at Mårslet lå uden for rammen, men at ingen af de to 2016-tekster er udtømmende, og at tilladelsen er den, der er. Den anden afvigelse er beløbet: begge steder i tillægget angives rammen som “ca. 16 mio. kr.”, hvor erklæringen, byrådsbeslutningen og vilkår 7 angiver ca. 20 mio. kr.; forslaget i offentlig høring 2014–15 indeholder intet beløb (bilag 19). Det gøres ikke gældende, at rammen var 16 mio. kr., og plangrundlaget anfægtes ikke. Anmodningen støtter ikke forpligtelsen på kommuneplantillægget. Den bindende retsakt er VVM-tilladelsens vilkår 7, som efter sin egen ordlyd henviser til “Byrådsbeslutningen den 14. september 2016” (bilag 8, s. 3); den beslutning vedtog Magistratens indstilling “i overensstemmelse med erklæring fra Teknisk Udvalg af 9. september 2016” (bilag 56, s. 3); og erklæringen angiver “ca. 20 mio. kr.” (bilag 37, s. 1). Tillæggets tekst indgår ikke i den kæde. Det bemærkes, at begge de steder, hvor tillægget angiver 16 mio. kr., står i passager, der efter deres egen ordlyd er skrevet efter byrådsbehandlingen (“I forbindelse med byrådsbehandlingen er det besluttet at (…)”), og at passagen i udkastets vilkår 11 er indsat med en synlig redigeringsfejl (“At det i forbindelse med I forbindelse med byrådsbehandlingen er det besluttet at (…)”, bilag 58, s. 310). De tre 2016-formuleringer er i øvrigt enslydende om pligten: at der skal suppleres med øget støjdæmpning ved navngivne lokaliteter. Det er den pligt, vilkår 7 gør bindende.

Der blev holdt et møde — men det kan efter sit eget indhold ikke have været den forudsatte afklaring. Den 24. januar 2019 mødtes kommunen og Rambøll med fire fællesråd, jf. bilag 55, udleveret af kommunen selv ved aktindsigt. Dagsordenen havde to punkter — “1. Støjberegninger” og “2. Stier” — og af referatet fremgår, at rammen ikke blev nævnt; at beregningsgrundlaget blev nægtet udleveret (“Er det muligt at få udleveret de nye støjkort? Svar: Nej (ikke endnu).”, s. 2); at Mårslet blev forelagt med forbehold (“Der kan evt. opføres en lille støjvold syd for Mårslet. Dette skal dog undersøges nærmere”, s. 4) uden dokumentation for, at den nærmere undersøgelse blev foretaget; og at Tranbjerg Fællesråds anmodning om jord til en støjvold blev henvist til lokal opbakning frem for til rammen (s. 3).

Kommunen har beskrevet forløbet anderledes. I svaret af 18. marts 2025 anfører forvaltningen, jf. bilag 5, s. 10, at tiltagene blev “forelagt og accepteret af de lokale fællesråd, og indgik herefter i indstillingen til byrådets godkendelse af projektet.” To uger senere udleverede kommunen selv referatet, som ikke bærer forklaringen: mødet var en orientering, og sammenfatningen er bygherrens egen — “Carsten Thomsen sammenfattede punktet vedr. støj” (jf. afsnit 4.3). Det bemærkes endelig, at forvaltningen allerede ved udvalgets behandling oplyste, at “[k]ommunen har noget overskudsjord, man gerne vil anvende”, jf. bilag 37, s. 4 — nyttiggørelsen af overskudsjord var altså en forudsætning allerede, da rammen blev fastsat (tillægget).

Hvad de 20 mio. kr. konkret dækkede

Rambøll oplyser selv, hvor beløbet stammer fra, jf. bilag 16a, s. 1: det “bygger på (…) notatet fra Magistraten til Teknisk Udvalg af 2016-09-01, der igen bygger på notat fra COWI af 2016-08-01.” Begge dokumenter foreligger nu. Forvaltningens notat besvarer udvalgets spørgsmål “Er det muligt at støjdæmpe mere og hvad koster det?” med et skema over fem prissatte foranstaltninger:

Sted COWI, 1. august 2016 (bilag 42) Forvaltningens skema, 1. september 2016 (bilag 46, s. 4) Opført
Mårslet Ny 4 m skærm, 450 m — 2,5 dB — 3,1 mio. kr. Forøgelse fra 4 m til 6 m — 1,5 dB — 5,4 mio. kr. Nej
Tranbjerg Forøgelse fra 4 m til 6 m — 1,5 dB — 5,4 mio. kr. Ny 4 m skærm, 450 m — 2,5 dB — 3,1 mio. kr. Nej. Skærmen står i vilkår 6’s minimumshøjde på 4 m
Kolt 4 m skærm, ca. 1.200 m — 2,5 dB — 8,2 mio. kr. Samme Nej
Det åbne land Facadetilskud til boliger over 58 dB — op til 2,7 mio. kr. Samme Ses ikke gennemført
Beder Landevej — Afklares i detailprojekteringen — 2,0–2,2 mio. kr. —
De tre skærme i alt 16,7 mio. kr.   Ingen opført

De to øverste rækker er spejlbilleder af hinanden: forvaltningens skema bytter om på Mårslet og Tranbjerg i forhold til COWI, hvor Tranbjerg-posten var forøgelsen af en eksisterende 4 m skærm, og Mårslet-posten en ny skærm. Indstillingen om at undlade dæmpning ved Mårslet blev derfor begrundet med, at “den skitserede indsats – i hvert fald i Mårslet – vil have en meget begrænset støjeffekt”, jf. bilag 46, s. 5 — en effektværdi, der efter grundlaget hører til Tranbjerg. Udvalget fik altså forelagt Mårslet-posten med den halve effekt og den dobbelte pris af, hvad grundlaget angav. Det gøres ikke gældende, at ombytningen er sket bevidst.

Skemaets fem poster er vilkår 7’s fem lokaliteter. Udvalgserklæringen nævner fire ved navn, mens vilkår 7 tillige nævner boliger i det åbne land — netop skemaets femte post, facadetilskuddet til “spredt bebyggelse i det åbne land”. Vilkår 7 er dermed ikke en løs hensigt, men en henvisning til en konkret, prissat opgørelse. Rambølls standpunkt om, at beløbsrammen “er blot en omtrentlig angivelse af omfanget af de tiltag der skal gennemføres”, afsat “uden at angive en specifik værdi for det ønskede niveau”, jf. bilag 16a, s. 3, er ikke i overensstemmelse med grundlaget: at totalen er afrundet — skemaets poster summer til ca. 21,4–21,6 mio. kr. — er ikke bestridt, men sammensætningen var opgjort post for post, med hver sin beregnede dB-effekt.

Pengene blev afsat i fuld bevidsthed om, at grænseværdien var overholdt. Om Mårslet skriver COWI, jf. bilag 42, s. 3:

“Ved Mårslet er det beregnet, at afstanden fra de nærmeste boligområder til Bering Beder vejen er tilstrækkelig til, at støjskærme ikke er nødvendige for overholdelse af den vejledende støjgrænseværdi. Ønskes en supplerende støjdæmpning vil støjbelastningen ved etablering af en 4 m høj støjskærm langs Bering Beder vejen kunne reduceres med ca. 2,5 dB.”

Rammen blev altså afsat til det, der lå ud over grænseværdien. Hvad det betyder i praksis, kan aflæses af kommunens egen måling: den højeste af de ti værdier, VM acoustics i 2023 målte ved boliger langs vejen, er målt ved Damgårdstoften 65 i Mårslet: 57,4 dB Lden, jf. bilag 47, s. 5 — lige under grænseværdien på 58 dB. Netop derfor får boligen intet efter en tærskelbetragtning, og netop derfor blev rammen afsat. Rapporten angiver selv, at “der måles ved klagernes boliger”; det gøres ikke gældende, at kommunen herved selvstændigt har udpeget et støjbelastet område.

Forvaltningen frarådede foranstaltningerne. Udvalget besluttede dem alligevel. I samme notat anbefalede Teknik og Miljø udtrykkeligt at undlade dem, jf. bilag 46, s. 4–5: “I forhold til Kolt anbefaler Teknik og Miljø, at der ikke tilføjes projektet nogen støjafskærmning”, og “Teknik og Miljø anbefaler, at der ikke etableres yderligere støjdæmpning ved Mårslet og Tranbjerg. De gældende støjgrænser kan overholdes (…)”. Forvaltningens eget udkast til udvalgserklæring, jf. bilag 43, indeholdt hverken pulje eller beløb. Fire dage senere vedtog Teknisk Udvalg det modsatte — på et tidspunkt, hvor forvaltningen allerede havde oplyst udvalget, at “vejen syd for Mårslet er delvist nedgravet og at det reducerer støjen så væsentligt, at der ikke er behov for yderligere dæmpning”, jf. bilag 44, s. 5, og efter at fem sydlige fællesråd den 6. juni 2016 havde anmodet om, at “der bør afsættes midler til at vælge den bedste tekniske løsning for de borgere, der bliver berørt”, jf. bilag 45. Rammen er dermed ikke en videreførelse af en faglig anbefaling, men en politisk beslutning truffet mod forvaltningens indstilling. Netop derfor kan opfyldelsen ikke afvises med, at grænseværdierne er overholdt — det var forudsætningen for beslutningen, ikke en indvending mod den.

Ingen af de prissatte foranstaltninger er gennemført

Det fremgår af kommunens egen opgørelse. Rambølls redegørelse 1, jf. bilag 2, s. 4, opregner samtlige tiltag, kommunen henfører til støj, og der optræder én støjskærm i hele opgørelsen — post 2.1.3, “Støjskærm langs Landevejen”, med “en samlet pris på ca. 5.200.000,00 kr. inkl. PTA”. Den skærm er ikke supplerende: vilkår 6 pålægger, at “støjafskærmning langs Landevejen udformes i mindst 4 meters højde i begge vejsider på strækningen fra Ingerslevvænget forbi Tingskovparken frem til vejanlægget”, og vilkår 5 kræver “støjafskærmning langs nordsiden af vejanlægget ved Tranbjerg”. Skærmen skulle opføres, uanset om puljen fandtes. Rambøll henfører den ikke desto mindre til rammen, jf. bilag 16a, s. 2: “alle yderligere støjbegrænsende tiltag, herunder støjskærmen langs Landevejen i Tranbjerg til en pris af ca. 4 millioner kr. er omfattet af rammen på ca. 20 millioner kr.” Hertil kommer, at COWIs Tranbjerg-post netop var forøgelsen fra 4 til 6 meter; skærmen står i minimumshøjden efter vilkår 6.

Kommunen har aldrig oplyst, hvad der trådte i stedet ved Mårslet. COWI angav en 4 m høj skærm på 450 m uden stationering, og kommunen har ikke oplyst, hvor den var tænkt placeret, hvilken løsning der trådte i stedet, eller med hvilken virkning (tillægget, B5). Tre af kommunens egne dokumenter peger på samme strækning: den højest målte værdi ved Damgårdstoften 65; Landskabsstrategiens anvisning for st. 9.200–9.660 om “Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej” (bilag 20); og kommunens eget beplantningsforslag fra 2026, der netop ikke dækker strækningen “mellem rundkørsel og Mustrupvej” (bilag 41, s. 1). Det gøres gældende, at kommunen ikke har oplyst — og efter det foreliggende ikke kan oplyse — hvad der blev besluttet i stedet, af hvem og på hvilket grundlag.

Heller ikke facadetilskuddet ses gennemført. Posten — “Tilskud til støjdæmpning af facader på boliger belastet med mere end 58 dB” i det åbne land, op til 2,7 mio. kr. — optræder ikke i kommunens opgørelse, og GRG er ikke bekendt med, at tilskud er tilbudt eller udbetalt. Posten er ikke uden genstand: på Rambølls støjkort af 22. september 2023 med kurver fra 58 dB, jf. bilag 49, rækker kurverne over 58 dB flere steder ud over vejarealet og omfatter bebyggelse i det åbne land. Kortet er en beregning for 2030 og dermed en fremskrivning. Det er ikke en indvending, men pointen: En screening for berettigede ejendomme efter facadetilskudsposten ville netop skulle bero på en sådan beregning. Kortets laveste signatur er “≤ 58” og er ufarvet; alle farvelagte flader ligger derover. Det gøres gældende, at kommunen aldrig har foretaget den identifikation af berettigede boliger, posten forudsætter, og derfor ikke kan støtte ret på, at den var uden genstand — og forholdet har selvstændig vægt, fordi facadetilskuddet var det eneste af de fem tiltag, forvaltningen selv anbefalede. Endelig gjorde byrådsbeslutningen Kolt-delen betinget af “at der kan opnås enighed med Vejdirektoratet om, at der også etableres afskærmning mod motorvejen”, jf. bilag 37, s. 2; om forudsætningen blev søgt opfyldt, er ikke oplyst, og bortfaldt posten, frigav det 8,2 mio. kr., som kommunen aldrig har gjort rede for.

Kommunens tre redegørelser — og hvad de hviler på

Redegørelse Forklaring Hvad der siden er erkendt
1 — Rambølls notat af 9. maj 2023, bilag 2, s. 4 Puljens forbrug estimeres til 17,28 mio. kr., fordelt på bl.a. 16 støjvolde Forvaltningen: rapporten “kan give et misvisende billede af økonomi anvendt til støjdæmpning i projektet”, og det var “misvisende, at det fremgik, at der var etableret 16 støjvolde, da ikke alle jorddepoterne er anlagt som deciderede støjvolde” (bilag 3, s. 1). Selv efter estimatet resterer 2,72 mio. kr.
2 — januar 2025, bilag 3, s. 2 Anvendelsen forklares nu med vejsænkning og jordarbejde, dokumenteret ved et differenskort Kortet var kendt uegnet allerede ved fremlæggelsen (jf. nedenfor). Vejsænkningen var forudsat i VVM-grundlaget (tillægget, A)
3 — 2. april 2025, bilag 26, s. 1 Byrådet skal allerede i 2019 have fastlagt puljens anvendelse; projektindstillingen udgør en endelig afgrænsning Rådgiveren selv: “Projektindstillingen tilsidesætter ikke krav i hverken VVM-redegørelse eller VVM-tilladelsen” (bilag 16f, s. 2)

Forvaltningens egen forklaring: puljen blev ikke fulgt. Redegørelse 3 oplyser, jf. bilag 26, s. 1, at projektlederen “stoppede i Teknik og Miljø umiddelbart efter vejens åbning”, at “vi har manglet en del af indsigten i historikken for projektet”, og at der ved estimatet i 2023 “heller ikke på dette tidspunkt [var] opmærksomhed på, at byrådet (…) havde besluttet konkret hvad puljen på 20 mio. kr. skulle anvendes til.” Opgørelsen af 9. maj 2023 er dermed ikke en registrering af det faktisk anvendte, men en efterfølgende rekonstruktion foretaget uden kendskab til beslutningsgrundlaget; rådgiveren bekræfter, at “[b]eløbene er estimerede efterfølgende, og er ikke udtryk for den eksakte pris”, jf. bilag 16c, s. 1. Samme billede giver forvaltningens interne dagsorden af 15. marts 2023, hvor forvaltningen fire et halvt år efter tilladelsen måtte spørge internt: “Hvor er der blevet “lovet” hvad ift. støjværn?“, jf. bilag 21.

Rådgiveren: puljen ophørte med at eksistere i 2019. Til GRGs konstatering af, at der resterede 2,72 mio. kr., svarer Rambøll, jf. bilag 16c, s. 2: “Med byrådsbeslutningen af 2019-08-28 tilføres puljen den samlede projektøkonomi, og ophører med at eksistere.” En myndighed kan ikke bringe et bindende vilkår ud af verden ved at lade dets økonomiske ramme opgå i en større bevilling. At rammen “ophører med at eksistere” er ikke en opfyldelse af vilkåret — det er en beskrivelse af, at den ophørte med at blive fulgt.

Det dokument, kommunen fremlagde som bevis, var kendt uegnet. Rådgiveren oplyste den 18. december 2024, at “det er svært at se forskel på området for 2 meter afgravning til 2 meter påfyldning”, og to dage senere, at man havde “forsøgt lidt forskelligt, uden held”; forvaltningen svarede samme dag: “Jeg tænker godt de kan anvendes, så I behøver ikke iværksætte yderligere for nu i hvert fald”, jf. bilag 28. Kortet blev herefter fremlagt som dokumentation i redegørelse 2, og samtlige fire tegninger bærer stemplet “FORELØBIGT TRYK” med rubrikken Kontrol/Godk. tom, jf. bilag 30. Et dokument, myndigheden vidste ikke viste det, det skulle vise, kan ikke dokumentere vilkårsopfyldelse.

Grundlaget for at konstatere vilkårsopfyldelse

Der gøres ikke gældende noget krav om en bestemt regnskabsform — men om, at der overhovedet foreligger et efterprøvbart grundlag. Kommunen har selv oplyst, at det ikke gør:

Dato Kilde Udsagn
22. nov. 2023 Forvaltningen, bilag 33, s. 1 Rammen “blev i praksis lagt oveni det samlede udbud af projektet”; projektet har “en samlet økonomistyring, hvor der ikke er afregnet med henblik på præcis opdeling i økonomien for hvert støjdæmpende tiltag”
18. marts 2025 Forvaltningen, bilag 5, s. 11 Der har “desværre ikke efterfølgende [været] økonomistyring med henblik på en konkret opgørelse af økonomi anvendt til støjdæmpning”
2. april 2025 Forvaltningen, bilag 26, s. 2 “[D]et er ikke muligt at lave en opgørelse af, hvad omkostningerne til de besluttede tiltag reelt har været (…) der er ikke afregnet specifikt ift. hvert enkelt støjdæmpende tiltag med entreprenører/rådgivere mv.”
marts 2026 Rambøll, bilag 16a, s. 3 “Herefter føres der ikke separat regnskab med midler anvendt til støjtiltag, men blot jord- og andre arbejder generelt.”

Kommunen oplyser dermed ikke blot, at en opgørelse ikke foreligger, men at den ikke kan udarbejdes — og drager umiddelbart herefter den slutning, der bærer redegørelse 3: at spørgsmålet om, hvad midlerne faktisk er brugt til, erstattes af en henvisning til, hvad byrådet i 2019 skulle have besluttet.

Grænseværdi-betragtningen kan ikke bære. Forvaltningen anfører i redegørelse 2, at “grænseværdierne for støj ikke ses at være overskredet”, og Rambøll, at “VVM-tilladelsen nævner ikke et konkret støjniveau lavere end de anbefalede grænseværdier der kræves overholdt. Betingelserne i den må derfor anses for værende opfyldt”, jf. bilag 16e, s. 5. Vilkår 7 kræver “øget støjdæmpning” — et additivt krav, ikke et tærskelkrav — og betragtningen er uforenelig med vilkårets tilblivelse. Forsvaret ender i en fortolkning, der tømmer vilkåret for indhold: “beløbsrammen nævnes i tilladelsen, har derfor ikke nogen konsekvens for hvordan midlerne anvendes”, jf. bilag 16a, s. 3. En indskrænkende fortolkning af et bindende vilkår tilkommer alene myndigheden og forudsætter en udtrykkelig, begrundet beslutning (afsnit 4.2).

Konklusion for vilkår 7

Vilkår 7 er efter GRG’s opfattelse ikke overholdt, og det følger af kommunens eget materiale. Standpunktet anføres som grundlag for de kommunalretlige forhold i afsnit 4, ikke som en anmodning om, at tilsynet afgør vilkårsspørgsmålet.

  • Ingen af de tre støjskærme til i alt 16,7 mio. kr. er opført; den eneste støjskærm i projektet er den, vilkår 5 og 6 pålagde kommunen uafhængigt af rammen.
  • Facadetilskuddet ses ikke gennemført, og kommunen har ikke oplyst, om den har undersøgt, hvilke ejendomme der var berettigede.
  • De poster, kommunen i stedet henfører til rammen, er efter kommunens og rådgiverens egne skriftlige udsagn enten forudsat i VVM-grundlaget, hjemlet i andre vilkår, eller ikke støjtiltag; Rambøll har tiltrådt dette for mindst fire tiltag, jf. bilag 22, s. 5 (tillægget, B).

Og under alle omstændigheder har kommunen ikke kunnet oplyse det grundlag, hvorpå den har konstateret vilkåret opfyldt. Det manglende regnskab gøres ikke gældende som selve forholdet, men som grunden til, at kommunen ikke kan afkræfte det: har myndigheden hverken foranstaltningerne eller opgørelsen, kan den ikke henvise til, at midlerne blev anvendt et andet sted i projektet. Det gøres ikke gældende, at ingen poster kan medregnes — VVM-tilpasningerne af 2019 anfører om to volde, at “[l]angs nordsiden af Torshøjvej anlægges to støjvolde, der ikke var indeholdt i det oprindelige projektforslag”, jf. bilag 10b, og sådanne tiltag er netop den type disposition, vilkåret tager sigte på. Indsigelsen angår, at opgørelsen ikke sondrer mellem disse og de poster, der tilhører basisprojektet eller er hjemlet i andre vilkår — og at ingen af posterne er prissat hver for sig.

3.2 Vilkår 5 — Støjdæmpende vejbelægning

Den forudsatte belægning var SRS. Rambøll oplyser selv, jf. bilag 16a, s. 3: “Igennem hele projektet har det været en forudsætning at der blev anvendt en overfladebelægning der reducerede støjen. Den typisk valgte belægning til dette formål er en SRS, støjreducerende slidlag.” I stedet valgte kommunen KVS (klimavenligt slidlag) — en belægning, der primært er udviklet til at reducere brændstofforbrug og CO₂-udslip. Anmodningen gør ikke gældende, at KVS er uden støjdæmpende egenskaber, men at kommunen ikke har oplyst, hvilken støjdæmpning den har lagt til grund, eller i forhold til hvad.

Støjtallet for KVS er opgjort mod den ene af to referencer. Vejdirektoratets notat fastlægger selv målestokken, jf. bilag 15, s. 2: “Det faktiske vejnet afspejler en belægningssammensætning med en fordeling på ca. 30 % SMA11 og ca. 70 % SMA8. (…) Denne fordeling skal dermed ses som det alternativ til udlægningen af KVS, som KVS holdes op mod.” Brændstofbesparelsen angives i forhold til begge — “1,1 % i forhold til SMA8 og 1,5 % i forhold til SMA11” — mens støjreduktionen kun angives i forhold til SMA11: KVS “har ydermere påvist en evne til at reducere støj fra belægningen, svarende til ca. 2dB, opgjort ved den normale tilgang til at relatere støjreduktion fra en accepteret reference, SMA11”. For SMA8, der udgør ca. 70 %, anfører notatet intet støjtal.

Transportministerens orientering peger samme vej. Vejdirektoratet henfører dér standardbelægningen og KVS til samme kategori, jf. bilag 29, s. 1: “Derfor ønsker Vejdirektoratet fremover at benytte sig af mindre støjende slidlagstyper (SMA 8 std eller SMA 8 KVS) fremfor støjreducerende slidlag (SMA 8 SRS).” Og videre: “Derfor er det ikke usandsynligt, at SMA 8 KVS’en har et højere initialt støjniveau, men at den med tiden vil have bedre støjegenskaber end SMA 8 SRS’en og SMA 8 std’en.” Det gunstige udsagn angår altså først med tiden; om det initiale niveau siger den nationale vejmyndighed det modsatte — og forventningen hviler på en regressionslinje, der efter notatet er “beregnet af to målinger”, med “stadig stor usikkerhed”.

Forventningen var kvantificeret, og der forelå en målestok. Aarhus Kommunes egen støjhandlingsplan af november 2011 — den, der forelå, mens VVM-redegørelsen blev udarbejdet — opgør kommunens virkemidler mod vejstøj efter “undersøgelser foretaget af Miljøstyrelsen” og anfører, jf. bilag 53a, s. 14: “Isoleret set kan brugen af støjreducerende tyndlagsbelægninger reducere støjbelastningen på de tilgrænsende boliger og arealer med mellem 1 og 4 dB.” Samme interval — “1-4” dB — står i Støjhandlingsplan 2018, der var i høring få uger før VVM-tilladelsen (bilag 53b, s. 17 og 19), og uændret i Støjhandlingsplan 2024 (bilag 53c, s. 22). Det gøres udtrykkeligt ikke gældende, at vilkåret er tilsidesat, fordi belægningen skulle ligge under 4 dB; materialet påberåbes for, at begrebet i vilkåret havde et kvantificeret indhold, som kommunen selv anvendte i sin planlægning — og som den udlagte belægning aldrig er placeret i forhold til.

Hertil kommer en national målestok: systemet til støjmæssig klassificering af slidlag (SRS) forelå i sin anden generation som vejregel fra marts 2013, jf. bilag 51, s. 13 og 99, med faste tærskler — “SRS standard: Krav til støjreduktion er ≥ 4,0 dB • SRS speciel: Krav til støjreduktion er ≥ 7,0 dB. SRS klassifikationen kan foretages for hastigheder på 50 samt 80 km/t”, jf. bilag 52, s. 10 — og vejanlægget er projekteret som “en almindelig landevej til 80 km/t”, jf. bilag 19, s. 9. Hverken kommunen eller dens rådgiver har oplyst, om den udlagte belægning har nogen SRS-klassifikation. Det gøres ikke gældende, at kommunen var forpligtet til at anvende systemet — kun at der forelå en offentliggjort målestok for netop den egenskab, vilkåret kræver. Tallene kan ikke sammenregnes, da de er opgjort mod forskellige referencer.

Forudsætningen blev nedjusteret, før vejen blev belagt. Transportministeren orienterede i folketingsåret 2019-20 om Vejdirektoratets revurdering af SRS, jf. bilag 29, s. 1: hvor der tidligere var regnet med “en støjreduktion på 2,4 dB i forhold til den traditionelle asfalttype SMA 11”, “vurderes støjreduktionen snarere at være i størrelsesordenen ca. 1 dB.” Efter Ingeniørens gengivelse af ministerens orientering af 22. juni 2020 skiftede 8.227 boliger langs statsvejene status til støjbelastede, og ministeren anførte, at “asfalttypen ikke lever op til forventningen om støjreduktion”, jf. bilag 50; tallene gengives efter bilag 50, og selve orienteringen bør indhentes. Nedjusteringen ramte netop den belægningstype, VVM-redegørelsens støjberegninger hvilede på, og der ses ikke fremlagt nogen vurdering af, om vilkår 5’s forudsætning fortsat kunne anses for opfyldt.

Domstolsbehandlingen har ikke taget stilling til vilkår 5. Belægningsspørgsmålet er berørt i Retten i Aarhus’ dom af 7. april 2025 (BS-38128/2021-ARH), jf. bilag 27, s. 45, men sagen angik erstatning for nærføringsgener efter naboretlige regler, og GRG var ikke part. Skønsmanden blev alene spurgt, om substitutionen fra SRS til KVS havde betydning for støjberegningerne for én ejendom, og besvarede det benægtende; ingen blev spurgt om, hvilken støjreduktion belægningen giver i forhold til den, der ellers ville være udlagt. Et svar om, at KVS svarer til SRS, forudsætter desuden, at SRS var den rigtige målestok, hvis forudsatte virkning på det tidspunkt allerede var nedjusteret.

Spørgsmålet blev stillet skriftligt i 2024 — og besvaret uden tal. GRG spurgte den 26. juni 2024: “Hvilken effekt af støjdæmpende asfalt anvendtes i støjberegningerne for GR?”, jf. bilag 54a, s. 4. Efter rykker svarede Teknik og Miljø den 4. september 2024, at “[k]orrektion i forhold til belægningstype følger vejledningen til støjberegningsmodellen”, og at der er anvendt KVS, “som har støjreducerende egenskaber og en bedre holdbarhed” (bilag 54a, s. 1). Et fornyet spørgsmål den 20. september 2024 gav samme resultat: “Mht. asfaltbelægning er der taget hensyn til, at asfaltbelægningens støjbidrag ændrer sig over tid, idet man tager et gennemsnit af den samlede støjudbredelse over belægningens levetid”, jf. bilag 54b, s. 1. Begge svar beskriver, hvordan der regnes, ikke hvad der er regnet med. De tre spørgsmål, GRG gentog i afklaringsnotat 1 af 8. april 2026, jf. bilag 11, s. 5 — hvad er referencebelægningen, hvilken KVS-type er udlagt, og hvilken dokumenteret støjreduktion kan lægges til grund — står fortsat ubesvarede.

Konklusion for vilkår 5

Principalt gøres gældende, at kommunen har konstateret et bindende vilkår opfyldt uden at kunne oplyse, hvad konstateringen hviler på. Ingen af følgende er oplyst:

  • hvilken konkret KVS-type der er udlagt
  • hvilken referencebelægning kommunen har lagt til grund
  • hvilken støjreduktion den udlagte belægning giver i forhold til den belægning, der ellers ville være udlagt
  • om belægningen har nogen klassifikation efter det SRS-system, der har været vejregel siden marts 2013
  • hvordan belægningen forholder sig til det interval på 1–4 dB, kommunen selv tillægger begrebet i sine egne støjhandlingsplaner
  • at substitutionen af den forudsatte SRS-belægning med KVS er sket på et dokumenteret grundlag, og at kommunen har forholdt sig til Vejdirektoratets nedjustering

Subsidiært gøres gældende, at vilkåret ikke kan anses for overholdt. Et vilkår om en støjdæmpende vejbelægning må antages at tilføre noget ud over den belægning, der ellers ville være udlagt; ellers ville vilkåret være uden selvstændigt indhold. Den nationale vejmyndighed henfører selv standardbelægningen og KVS til samme kategori, og nogen støjreduktion for KVS i forhold til SMA8 er ikke opgjort i noget materiale i sagen. Den subsidiære påstand forudsætter ikke, at Ankestyrelsen efterprøver et akustisk skøn: oplysningerne beror alene hos kommunen, og den usikkerhed, deres fravær efterlader, må bæres af den myndighed, der både er bygherre og tilsynsmyndighed.

3.3 Vilkår 2 — Slørende beplantning

Vilkår 2 fastsætter ikke selv, hvad der skal plantes hvor. Det henviser — “i henhold til anvisningerne i VVM redegørelsen” — og gør derved redegørelsens anvisninger til en betingelse for tilladelsen. Beplantning er ikke en selvstændig tilvalgsmulighed, men et af de anlæg, vilkåret selv opregner.

VVM-tilladelsens egen begrundelse er konstaterende, jf. bilag 8, s. 7–8: “Det landskabelige indgreb afbødes ved afrunding af skråningsanlæg og ved at etablere ny beplantning i sammenhæng med det omgivende landskab.” Det er ikke et ønske i et plandokument, men planmyndighedens eget udsagn om, hvad tilladelsen hviler på.

VVM-redegørelsen fastlægger princippet efter landskabskarakter, jf. bilag 19, s. 77: “I vejprojektet ønskes det som udgangspunkt, at vejen ligger frit i det åbne landskab og ikke markeres med en tæt beplantning. Hvor der er nærliggende tæt bebyggelse ønskes vejanlægget sløret med en beplantning, så den visuelle støj begrænses.” Kapitel 17’s egen indledning bekræfter systematikken: “Afværgeforanstaltningerne er tilpasset de lokale karakterer langs vejanlægget” (s. 241). Princippet er illustreret i Figur 17.3, “Den visuelle støj fra vejen sløres med beplantning ved bysamfundene, principillustration” (s. 243), og i Figur 44 (s. 85), “Visualisering af udsigt fra Mårslet langs Tandervej mod syd med beplantning langs Bering-Beder vejen, som vil sløre bilerne i landskabet” — begge gengivet som bilag 7.

Redegørelsen viser desuden virkningen direkte, og den viser den set fra Mårslet: Figur 49 og 50 (s. 88–89) gengiver samme standpunkt uden og med beplantning, det sidste påført teksten “Beplantning som afværgeforanstaltning” og med billedteksten “Beplantning på skråningsanlæggene slører den visuelle støj fra bilerne” — og redegørelsens eget kort over fotostandpunkter placerer fotostandpunkt 6 inde i Mårslet (s. 69). Afværgeforanstaltning er netop den term, VVM-tilladelsens begrundelse anvender om de foranstaltninger, tilladelsen er meddelt på grundlag af.

Om selve ådalspassagen anfører redegørelsen, at påvirkningen “vurderes ikke at kunne afbødes med eksempelvis beplantning”, men om dæmningen ved sidegrenen det modsatte, jf. s. 244: “Hvor vejen passerer over en sidegren af Giber Å umiddelbart syd for Testrupvej kan dæmningen og biltrafikken eventuelt sløres med beplantning (…) afskærmende beplantning slører bilerne, set fra byen.” Om passagen af Mårslet hedder det samme sted, at “oplevelsen af afgravningen som et skår i landskabet [kan] afbødes ved dels at etablere punktvise grupper af beplantning“, og at “[p]å dele af strækningen kan der være behov for støjafskærmning, der foreslås etableret som landskabeligt tilpassede beplantede støjvolde.”

På de åbne strækninger gøres intet gældende. Redegørelsen fraråder selv beplantning mellem Oddervej og Tandervej — “bør der ikke etableres beplantning på skråningsanlæg på strækningen, heller ikke ved Nymarksvej” — og ved Enslevvej–E45, hvor “udsynet til Langhøj skal opretholdes” (s. 244–245). At der ikke er plantet dér, er i overensstemmelse med anvisningerne. Anvisningerne er altså ikke uensartede; de anvender ét princip på forskellige landskabstyper.

Tre indvendinger kan forudses. At anvisningerne kun er ønsker — men deres bindende karakter følger ikke af deres sproglige modus, men af vilkår 2, der gør dem til en betingelse for tilladelsen. At de er for uensartede — men opdelingen følger landskabskarakteren, jf. ovenfor. At “tilpasses” overlader alt til detailprojekteringen — men vilkåret opregner selv beplantning blandt de anlæg, hvis udformning skal tilpasses; et skøn over udformningen omfatter ikke en beføjelse til at udelade et af de opregnede anlæg helt.

Faktisk status: beplantningen er ikke etableret

Det fremgår af Rambølls egen strækningsvise gennemgang af 19. august 2025, jf. bilag 9, s. 4:

Strækning (Rambølls inddeling) Rambølls egen beskrivelse Gøres gældende
Beder Landevej – Tandervej “I det store åbne landskab mellem Oddervej og Tandervej gør VVM-redegørelsen ikke brug af beplantning som landskabeligt element.” Vest for Nymarksvej er beplantning fravalgt efter “udtrykt ønske fra borgergrupper”, i en kommunikation “uden om Rambøll’s involvering i projektet” Ikke som manglende opfyldelse — VVM-redegørelsen fraråder selv beplantning her. Men den påberåbte dialog er ikke dokumenteret
Tandervej – Mustrupvej VVM-redegørelsens visualisering (Fig. 44) og Landskabsstrategien angiver begge beplantning som afskærmning mod visuel støj. “Beplantning er formegentlig fravalgt af økonomiske årsager.” Ja
Mustrupvej – Giber Ådal Anlagt “med flade skråninger uden beplantning”. Om beplantningen ved Testrup Bæk anføres, at der “lægges ikke op til at gennemføre den eventuelle beplantning, men at udføre beplantningen som ledebeplantning i forbindelse med faunapassagerne” Ja

Afgørende er, at der ikke er tale om en tilpasning, men om et fravalg. Et fravalg af økonomiske årsager er ikke en tilpasning efter landskabskarakter, men en beslutning om ikke at udføre en foranstaltning, tilladelsen er meddelt på betingelse af — og rådgiveren kan kun anføre, at den er “formegentlig” fravalgt, dvs. uden selv at kende grundlaget. Passagen af Mårslet er behandlet forskelligt i sine to halvdele: øst for Tandervej, langs Nymarks Allé, er anlagt en jordvold på ca. 1 meter over terræn uden beplantning, af rådgiveren i 2026 betegnet “dyrkningsskråninger”, hvis formål “netop er at de ikke er synlige i landskabet” (tillægget, B5), mens redegørelsen for strækningen anviste beplantede støjvolde. Vest for Tandervej — strækningen Tandervej–Mustrupvej, som Landskabsstrategien selv udpeger — er der hverken anlagt vold eller etableret beplantning.

Kommunens forklaringer

Dato Hvem Tilkendegivelse
7. aug. 2025 Forvaltningen, internt til Rambøll “Men er det bare uforpligtende eksempler i VVM’en eller er det forudsætninger for projektet?” (bilag 39)
19. aug. 2025 Rambøll Beplantningen er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager” (bilag 9, s. 4)
16. okt. 2025 Forvaltningen til GRG Rambøll fandt “to områder (…) hvor der ud fra VVM-rapporten kunne argumenteres for en forventning om, at der skulle etableres afskærmende beplantning, uden at det dog fremgår som tydelige krav” (bilag 4, s. 6)
25. feb. 2026 Borgmesteren Beplantningen “fremgik som et muligt tiltag i VVM-rapporten (…) men var dog ikke forudsat etableret som en del af VVM-tilladelsen eller projektgodkendelsen” (bilag 17, s. 2)
marts 2026 Teknik og Miljø “Der arbejdes fortsat med muligheden for etablering af beplantning. Derfor har vi ikke kommenteret nærmere på dette faktaark. Dog er det ikke Teknik og Miljøs vurdering, at beplantningen er et direkte krav i VVM’en.” (bilag 18, s. 1)

To forhold gør rækken bemærkelsesværdig. Standpunktet skærpes over tid — fra et internt spørgsmål, over “ikke tydelige krav”, til et kategorisk “ikke forudsat etableret” — uden at der undervejs fremlægges nogen retlig vurdering, der forklarer skærpelsen. Og det sidste svar besvarer et andet spørgsmål end det stillede: forvaltningen vurderer, om beplantning er et krav i “VVM’en”, altså i redegørelsen, mens beplantningens bindende karakter følger af vilkår 2 i tilladelsen, som ikke nævnes. Forbeholdet “direkte” udelukker desuden ikke, at kravet følger indirekte — hvilket er netop den retlige konstruktion, vilkåret hviler på.

Forvaltningen stillede selv spørgsmålet og kendte ikke svaret. Bestillingen hos rådgiveren af 7. august 2025, fremkommet ved aktindsigt, lyder, jf. bilag 39: “Der skal redegøres for om beplantning er sket i overensstemmelse med VVM’en. Eller med andre ord hvilken beplantning har indgået som forudsætning for projektet og er projektet udført i overensstemmelse hermed.” — og om et areal markeret med rødt langs nordsiden af vejen vest for Tandervej, samme strækning som Landskabsstrategien udpeger: “Men er det bare uforpligtende eksempler i VVM’en eller er det forudsætninger for projektet?” Seks måneder senere besvarede borgmesteren spørgsmålet kategorisk benægtende, uden at der foreligger nogen retlig vurdering, der forbinder de to. Bestillingen vedlagde i øvrigt GRGs eget faktaark — det samme, forvaltningen syv måneder senere afviste med, at man “ikke [havde] kommenteret nærmere” på det.

Den påberåbte borgerdialog er ikke dokumenteret. Rambøll anfører om strækningen vest for Nymarksvej, at ønsket blev fremsat i en kommunikation “mellem Aarhus kommunes projektleder og de relevante borgergrupper uden om Rambøll’s involvering i projektet”. Der mangler ikke beplantning på netop den strækning; oplysningen gengives, fordi den er kommunens gennemgående begrundelsesform: fravalg henføres til en borgerdialog, som ingen har kunnet fremlægge journaliseret dokumentation for — hverken hvem der deltog, hvornår, med hvilket mandat, eller hvem der traf beslutningen. Samme form anvendes om tiltaget ved Nymarks Allé under vilkår 7 (tillægget, B5). Det ene dokumenterede møde — fællesrådsmødet den 24. januar 2019, bilag 55 — angik støjberegninger og stier; beplantning som afværgeforanstaltning blev ikke drøftet. Landskabsstrategien bærer nøjagtig samme dato.

Landskabsstrategien modsiger den begrundelse, den påberåbes for

Rambøll påberåber sig den interne Landskabsstrategi af 24. januar 2019 som grundlag for detailprojekteringens behandling af beplantning. Men netop for strækningen st. 9.200–9.660 “Vest for Tandervej” — den, Rambøll indrømmer ikke er beplantet — angiver strategien selv “Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej”, jf. bilag 20. Anvisningen er tillige tegnet ind på strategiens eget kortblad langs nordsiden af vejen ud for boligbebyggelsen mellem Mustrupvej og Tandervej:

Udsnit af Landskabsstrategiens kortblad ved Mårslet mellem Mustrupvej og Tandervej. Grønne beplantningssymboler er tegnet ind langs nordsiden af Bering-Beder vejen, ud for boligbebyggelsen.

Og i strategiens overordnede principafsnit, gældende for hele strækningen: “Grundet visuelle støjgener bør dæmningsanlæg, der ligger hævet over terræn, skærmes med beplantning tæt på byområder.” Det dokument, rådgiveren påberåber sig som begrundelse for fravalget, specificerer altså den beplantning, der er fravalgt.

Hvor strategien fraviger redegørelsen, sker det uden nogen afgørelse. For st. 7.750–8.700 “Giber Ådal” — hvor Figur 49 og 50 er optaget — anviser strategien at “lade dæmning stå uden beplantning og understreg ådalen med kig ud over de store vidder”. Anmodningen bestrider ikke den landskabsfaglige vurdering; men redegørelsen anviste det modsatte for netop den dæmning, med henvisning til udsynet fra Mårslet, og fravigelsen er truffet i et internt rådgiverdokument, ikke i nogen afgørelse fra planmyndigheden. Samme sektion slutter med anvisningen “Støjdæmpning lokalt ved Testrup Højskole”, hvis bakker i 2021 blev godkendt med den begrundelse, at højskolen ikke skulle have direkte udsigt til vejen (tillægget, B3): udsynet skal skærmes væk det ene sted og bevares det andet, uden at nogen afgørelse forholder sig til forskellen. Landskabsstrategien kan ikke påberåbes som en udtømmende udmøntning af vilkår 2 og som en fravigelse af det på samme tid, og strategiens egen anvisning om at “arbejde med beplantning nedenfor dæmning ved faunapassagerne og bassinerne” ses heller ikke gennemført.

Kommunen handler nu — men halvhjertet og selvmodsigende

En myndighed, der gennem halvandet år arbejder på at etablere en foranstaltning, tilkendegiver derved, at den ikke er etableret. Den 26. september 2025 skrev en medarbejder til byrumschefen, at beplantningen “vil koste ca. 100.000,- inkl. vildt hegn”, og foreslog “et bælte på 20 meter i bredden (…) men vi er afhængig af at det bliver på frivillig basis, da vi ikke kan ekspropriere til arealerne.” Samme dag svarede byrumschefen: “Vil du sætte dette projektet i gang og det skal betales af Giber Ringvejs projektet“, jf. bilag 39. En myndighed prissætter ikke en foranstaltning, den anser for uforpligtende. De beregnede arealbeløb er overstreget ved udleveringen — hvilket ikke gøres gældende som uberettiget — men GRG er derved afskåret fra at bedømme foranstaltningens omfang.

Forslaget indeholder et hul netop ved Mårslet. Det består af to adskilte bælter — ved Tandervej (“Station 9400/9500/9600”) og ved Mustrupvej (“Station 8500-8700”) — med en udækket strækning på ca. 700 meter imellem, den, forvaltningen selv betegner som strækningen “mellem rundkørsel og Mustrupvej”. Det er dér, boligbebyggelsen ligger, og dér Damgårdstoften 65 ligger, hvor kommunens egen måling gav den højeste værdi. Der er heller ikke opført nogen af de støjskærme, rammen efter vilkår 7 blev afsat til. Rådmanden bad på mødet 8. april 2026 forvaltningen undersøge forholdet; forvaltningen bestred ikke, at strækningen ikke er dækket, men svarede den 12. juni 2026, at man er “begrænset i forhold til, at vi ikke kan ekspropriere areal til beplantning (…) alternativt vil vi undersøge om vejrabatten mellem rundkørsel og Mustrupvej er bred nok til, at vi kan lave noget beplantning der”, jf. bilag 41, s. 1. Opfyldelsen af et bindende vilkår er dermed gjort afhængig af frivillige aftaler og subsidiært af, hvad der kan være i vejrabatten. Der er ved denne anmodnings afsendelse ikke kommet nogen tilbagemelding — hverken på rådmandens anmodning eller på forvaltningens eget tilsagn — og GRGs spørgsmål af 8. april 2026 om, hvorvidt projektet er tænkt som hel eller delvis opfyldelse af vilkår 2, jf. bilag 13, s. 7, er ikke besvaret.

Vilkåret er tilstrækkeligt bestemt — og det er kommunens eget grundlag, der gør det

Det kan forudses gjort gældende, at vilkår 2 er for ubestemt til at kunne håndhæves: det henviser til anvisningerne i et dokument på 286 sider. Indvendingen har vægt, fordi den er selvudslettende for sagen — er vilkåret for ubestemt til at kunne håndhæves, er der intet ulovligt forhold at lovliggøre. Den holder imidlertid ikke, og det er kommunens egne dokumenter, der afgør det:

  • VVM-redegørelsen fastlægger princippet efter landskabskarakter (s. 77): frit i det åbne land, sløret ved nærliggende tæt bebyggelse.
  • Landskabsstrategien af 24. januar 2019 omsætter princippet til stationering. St. 9.200–9.660 klassificeres af strategien selv som “Bynært område” og får anvisningen om visuel støjskærmning; nabosektionerne klassificeres som “Åbent land-karakter” og får den ikke. Det er kommunens eget projekteringsgrundlag, der foretager sondringen.
  • Kommunen har selv prissat og projekteret foranstaltningen (jf. ovenfor). En myndighed, der prissætter og projekterer en foranstaltning, behandler den ikke som ubestemmelig.

Anmodningen gør ikke gældende, at enhver anvisning i VVM-redegørelsen er selvstændigt håndhævelig. Indsigelsen angår den strækning, hvor kommunens eget grundlag udpeger foranstaltningen ved stationering.

Konklusion for vilkår 2

Vilkår 2 er efter GRG’s opfattelse ikke overholdt. Det beror ikke på en vurdering fra GRG’s side, men følger af kommunens eget materiale: beplantningen er ikke etableret på de strækninger ved bysamfundene, hvor redegørelsen forudsatte den; på st. 9.200–9.660, hvor kommunens eget projekteringsgrundlag udtrykkeligt anviser den, er den efter rådgiverens eget udsagn “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”; der foreligger ingen afgørelse om at fravige vilkåret og ingen retlig vurdering af, om det kunne fraviges; og kommunen arbejder selv videre på at etablere beplantningen.

Og under alle omstændigheder foreligger der hverken en formel afgørelse om fravigelse, en retlig vurdering af, om en intern landskabsstrategi lovligt kunne tilsidesætte et bindende vilkår, journaliseret dokumentation for den påberåbte borgerdialog, eller en samlet strækningsvis oversigt over den forudsatte, den etablerede og den fravalgte beplantning.

4. De fire kommunalretlige forhold

De følgende fire forhold er det, anmodningen beder tilsynet se på. De angår ikke, hvad vilkårene i sidste ende kræver, men om kommunen som kommunal myndighed har handlet lovligt ved at forelægge, disponere, oplyse og afgøre, som den har.

4.1 Byrådets beslutninger er afviklet administrativt uden fornyet forelæggelse

Kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1 fastslår, at “kommunens anliggender styres af kommunalbestyrelsen”. Forvaltningen er underordnet byrådet og kan ikke administrativt omfortolke eller indskrænke, hvad byrådet har besluttet. Puljen hviler på to byrådsbeslutninger, og forvaltningen har fortolket begge indskrænkende uden at forelægge spørgsmålet.

Beslutningen af 14. september 2016 er den, vilkår 7 udtrykkeligt henviser til. Den fastslår, at den skitserede støjafskærmning “fastholdes og suppleres med” øget støjdæmpning, og at “lokalområderne inddrages i en nærmere afklaring af støjafskærmningen”, jf. bilag 37. Forvaltningen har henført tiltag til rammen, som efter beslutningens egen systematik hører til det, der fastholdes, og inddragelsen ses ikke gennemført som forudsat (afsnit 3.1).

Projektgodkendelsen af 28. august 2019 anvender formuleringen “bl.a.” om puljens anvendelse. I sin tredje redegørelse har forvaltningen — uden fornyet forelæggelse — omfortolket dette til en udtømmende og endelig afgrænsning. Byrådet har ikke taget stilling til, om “bl.a.” skal forstås udtømmende, og rådmanden afviste på mødet 8. april 2026 at besvare netop det spørgsmål med den begrundelse, at det var “et juridisk spørgsmål” — skønt det er kommunens eget beslutningsgrundlag, spørgsmålet angår.

Beslutningen indeholder intet punkt om rammen. Forholdet er skarpere end et fortolkningsspørgsmål om ordet “bl.a.” Indstillingen af 6. august 2019, som byrådet vedtog, har tre beslutningspunkter, jf. bilag 10a, s. 2: “At 1) projektet godkendes med de angivne tilpasninger. At 2) Teknik og Miljø bemyndiges til at påbegynde ekspropriationsprocessen (…). At 3) der anvendes 5,5 mio. kr. til tidlig etablering af støjskærm i Tranbjerg.” Ingen af de tre angår rammen på ca. 20 mio. kr. Sætningen “De faktiske tiltag indbefatter bl.a. (…)”, som forvaltningen påberåber sig som endelig afgrænsning, står i indstillingens beskrivende afsnit om støj (s. 4–5) — ikke i noget, byrådet traf beslutning om. Det samme gælder den udvalgserklæring af 21. august 2019, som byrådet vedtog indstillingen “i overensstemmelse med”: den nævner hverken rammen, støjen eller de 5,5 mio. kr.

Skærmen ved Tranbjerg blev finansieret et andet sted end fra rammen. Samme indstilling oplyser under Ressourcer, jf. s. 7: “Der blev i januar 2019 bevilliget 72 mio. kr. til bl.a. projektering og forundersøgelser for projektet. Af denne bevilling anvendes midlertidigt 5,5 mio. kr. til fremskyndet etablering af støjskærmen i Tranbjerg.” Byrådet bevilgede altså beløbet som et midlertidigt træk på en anden bevilling, og begrundelsen var udtrykkeligt en fremskyndelse — ikke en ny foranstaltning. Det er den samme skærm, rådgiveren i marts 2026 opgør som anvendelse af rammen (afsnit 3.1).

Kæden er dermed: besluttet af byrådet, finansieret af byrådet, ikke udført, ikke bogført. Byrådet traf beslutningen den 14. september 2016 mod forvaltningens udtrykkelige indstilling, godkendte projektet den 28. august 2019 og bevilgede midlerne den 11. marts 2020. De tre støjskærme til 16,7 mio. kr. står ikke. Forvaltningen — som havde frarådet dem — har hverken gennemført dem, redegjort for, hvad der trådte i stedet, eller ført et regnskab, der gør det muligt at efterprøve. Byrådet har ikke på noget tidspunkt fået forelagt, at beslutningen ikke blev udmøntet som besluttet. Det er ikke en fravigelse, byrådet har godkendt; det er en administrativ afvikling af en politisk beslutning uden forelæggelse.

4.2 Rammen er disponeret uden dokumenteret beslutningsgrundlag og uden regnskab

Der foreligger intet efterprøvbart grundlag. Kommunen har fire gange mellem november 2023 og marts 2026 oplyst, at der ikke er ført regnskab med rammen, og at en opgørelse ikke kan udarbejdes (tabellen i afsnit 3.1). Det gøres ikke gældende, at en bestemt regnskabsform var påbudt. Det gøres gældende, at en byrådsbevilget ramme på ca. 20 mio. kr., knyttet til et bindende vilkår, er disponeret, uden at myndigheden på noget tidspunkt har været i stand til at oplyse, hvilke foranstaltninger den er anvendt til.

Rammelinjen blev nedskrevet fra 20,0 til 16,0 mio. kr. ved en budgetpostering. Anlægsoverslaget foreligger i to revisioner med én dags mellemrum, begge udleveret ved aktindsigt, jf. bilag 57:

Dato Linjen “Støjdæmpende foranstaltninger” Skærmen ved Landevejen
7. januar 2020 (rev023) 20,0 mio. kr. Selvstændig linje, 4,0 mio. kr.
8. januar 2020 (rev025) 16,0 mio. kr., mærket “[20 mio.kr.], ex. støjskærm Tranbjerg” Underpost under støjlinjen, 4,2 mio. kr.

Den frie ramme blev dermed reduceret med 4,0 mio. kr., og skærmen — som vilkår 5 og 6 pålagde kommunen uafhængigt af rammen, og som byrådet havde finansieret midlertidigt fra projekteringsbevillingen — blev henført til rammen. Der er ikke fremlagt nogen beslutning om, at afregningen skulle ske dér. At kommuneplantillægget fra 2016 ét sted angiver rammen til ca. 16 mio. kr. (afsnit 3.1), har ingen sammenhæng med posteringen: den er efter sin egen annotation “[20 mio.kr.], ex. støjskærm Tranbjerg” og udskiller dermed skærmen fra en linje på 20,0 mio. kr. Og byrådet fik oplyst det modsatte tal: da byrådet den 11. marts 2020 bevilgede anlægget, beskriver kommunen selv, at “puljen på 20 mio. kr. indgår i Bilag 6: Anlægsoverslag”, jf. bilag 26, mens anlægsoverslaget fra to måneder forinden førte linjen på 16,0.

Kvalifikationen af de samme fysiske anlæg skifter. De samme tiltag er over tid kvalificeret som støjvolde, jordarbejder, basisprojekt, vilkårsopfyldelse eller deponi uden samlet retlig afklaring, og begrundelserne er indbyrdes uforenelige: vejsænkning som støjtiltag over for tracéringsmæssig nødvendighed; puljen som endeligt fastlagt i 2019 over for nye poster tilføjet i 2026 — KVS-belægningens merpris henføres således til rammen for første gang i marts 2026 (tillægget, E). Mønstret er ikke afsluttet: på mødet 8. april 2026 oplyste forvaltningen, at man undersøger at anvende overskudsjord til støjvolde, “evt. juridisk klassificeret som bakkelandskab”, jf. bilag 14.

Kommunens egne tilkendegivelser om, hvorvidt der resterer midler, er indbyrdes uforenelige — med under en måneds mellemrum:

Kilde Tilkendegivelse
Borgmesteren, 25. februar 2026 (bilag 17, s. 2) Afskærmende beplantning vil kunne etableres “inden for projektets resterende økonomi”
Rambøll, marts 2026 (bilag 16f, s. 2) Ændringerne “er ikke et udtryk for at der findes en åben pulje der fortsat kan disponeres fra”
Rambøll, marts 2026 (bilag 16c, s. 2) Puljen “ophører med at eksistere” ved byrådsbeslutningen i 2019

Enten består der en restøkonomi, som kan finansiere de manglende afværgeforanstaltninger, eller også ophørte rammen med at eksistere i 2019. Begge dele kan ikke være rigtige.

Vilkåret er tillige behandlet som en skønsmæssig bevilling. Forvaltningen har påberåbt sig kommunalfuldmagtsreglerne som spærring for yderligere støjdæmpning, jf. bilag 33, s. 1:

“Endelig er det vurderingen, at vi på grund af Kommunalfuldmagtsreglerne heller ikke må gøre yderligere efter vejen er etableret når grænseværdien på 58dB er overholdt (…), da dette ville kunne ses som begunstigelse af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner.”

Vilkår 7 er ikke en skønsmæssig bevilling, men en betingelse, kommunen selv har knyttet til sin egen VVM-tilladelse; opfyldelsen af et bindende vilkår er en retlig forpligtelse og ikke en begunstigelse af enkeltpersoner. Kommunens eget juridiske notat siger det samme. Syv måneder før svaret fastslog Teknik og Miljøs eget rådmandssekretariat, jf. bilag 36, s. 3: “Hvis en kommunal opgavevaretagelse er reguleret i den skrevne lovgivning (love, bekendtgørelser), kan og skal opgavevaretagelsen ikke også have hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne. Kommunalfuldmagtsreglerne viger med andre ord for den skrevne lovgivning.” Notatet angår efter sin titel “eksisterende vej” og anfører om nyanlæg, at miljømyndigheden i en VVM-tilladelse skal fastsætte vilkår “bl.a. om foretagelse af støjberegninger og gennemførelse af støjbegrænsende tiltag” (s. 4). Giber Ringvej er et nyanlæg med en VVM-tilladelse; opgaven er dermed reguleret i skreven lovgivning, og kommunalfuldmagtsreglerne viger — efter kommunens egen retsopfattelse. Det gøres ikke gældende, at kommunen skulle være forpligtet til tiltag ud over vilkåret, men at forvaltningen har påberåbt sig kommunalfuldmagten som spærring uden forinden at have dokumenteret, at vilkår 7 var opfyldt — og dermed har behandlet et bindende vilkår som en skønsmæssig disposition.

4.3 Sagsoplysningen og den manglende genoptagelse

Det forvaltningsretlige officialprincip kræver, at kommunen oplyser sagen tilstrækkeligt, før den drager sin konklusion. Her er konklusionen — at vilkårene er opfyldt — draget på et grundlag, der på flere punkter ikke svarer til sagens egne dokumenter.

Det gælder også vilkår 2. Kommunen har behandlet den slørende beplantning som illustrativ eller fravalgt, selv om rådgiveren oplyser, at den på den strækning, kommunens eget projekteringsgrundlag udpeger, er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”. Der ses ikke truffet nogen myndighedsafgørelse om fravigelsen, og kommunens eget materiale dokumenterer hverken en retlig vurdering af fravalget eller den borgerdialog, der påberåbes som begrundelse (afsnit 3.3).

Grundlaget for puljeregnskabet er en anden vilkårstekst end den meddelte tilladelse. Rambølls redegørelse 1 indledes med et afsnit, der betegnes som “udsnit fra VVM-tilladelsen for Bering-Beder vejen, tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013”, jf. bilag 2, s. 2. De vilkår, der gengives dér, svarer hverken i nummerering eller ordlyd til tilladelsen:

Redegørelse 1 (bilag 2, s. 2–3) VVM-tilladelsen (bilag 8, s. 2)
“8”: “At hele vejanlægget udformes med støjreducerende vejbelægning…” Vilkår 5: “At hele det nye vejanlæg inklusiv forbindelsen fra Oddervej til Beder Landevej, undtagen sekundære veje og stier, udformes med støjdæmpende vejbelægning…”
“9”: “…støjafskærmning langs Landevejen udformes med ensartet højde (4m)…” Vilkår 6: “…støjafskærmning langs Landevejen udformes i mindst 4 meters højde… Afskærmningen skal indpasses i landskabet.”
“10”: “At der ved Tranbjerg etableres støjvolde med tilpasning til landskabet…” Intet ordret modstykke. Vilkår 5 pålægger støjafskærmning ved Tranbjerg, men uden krav om støjvolde og uden betingelsen om overholdelse af de vejledende grænseværdier

Afvigelserne er ikke redaktionelle. “I mindst 4 meters højde” er et minimumskrav; “ensartet højde (4m)” er en fast højde. Kravet om indpasning i landskabet er udeladt, og redegørelsens “vilkår 10” har intet ordret modstykke i tilladelsen. Betydningen er konkret: nedskrivningen fra 30,53 til 17,28 mio. kr. sker netop ved at fjerne “pkt. 8, 9 og 10” — og et af de tre punkter har intet ordret modstykke blandt tilladelsens 18 vilkår (tillægget). Vurderingen af vilkår 7 er dermed udarbejdet med udgangspunkt i en anden affattelse af vilkårene end den, kommunen som planmyndighed meddelte.

Hvor teksten stammer fra, kan fastslås. Redegørelsen henviser selv til “tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013”, og det dokument indeholder ikke tilladelsen — den blev først udstedt to år senere — men udkastet til VVM-tilladelse, som byrådet godkendte i 2016 (afsnit 3.1). Tabellen i redegørelsens afsnit 1.4 har fire rækker, alle med udkastets nummerering, jf. bilag 2, s. 2–3 og bilag 58, s. 309–310:

Redegørelse 1’s afsnit 1.4 Gengiver Nummer i den udstedte tilladelse
“8” “At hele vejanlægget udformes med støjreducerende vejbelægning, og med støjafskærmning langs nordsiden af vejanlægget ved Tranbjerg.” Udkastets vilkår 8, ordret Vilkår 5, anden ordlyd
“9” “At Landevejen mellem Orholt Allé og vejanlægget udformes med støjreducerende asfalt, og at støjafskærmning langs Landevejen udformes med ensartet højde (4m) (…)” Udkastets vilkår 9, ordret Vilkår 6, anden ordlyd
“10” “At der ved Tranbjerg etableres støjvolde med tilpasning til landskabet, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes (…)” Udkastets vilkår 10, ordret Intet ordret modstykke
“11” “At der suppleres med øget støjdæmpning ved boliger i det åbne land, ved Tranbjerg, ved Mårslet (…) inden for en økonomisk ramme på ca. 20 mio. kr., jf. Byrådsbeslutningen den 14. september 2016.” Den udstedte tilladelses vilkår 7, ordret Vilkår 7

Tre rækker er dermed udkastets ordlyd, én er tilladelsens, og alle fire bærer udkastets nummerering — i tilladelsen står de tilsvarende vilkår som nr. 5, 6 og 7. Netop de tre rækker, hvorpå fradraget “[h]vis pkt. 8, 9 og 10 udgår” er regnet, er vilkår i en affattelse, kommunen aldrig meddelte; notatet betegner dem ikke desto mindre selv som “pkt. 8, 9 og 10 fra afgørelsen“. De 17,28 mio. kr. kan derfor ikke efterprøves mod de vilkår, kommunen faktisk meddelte. Om udkastets vilkår 10 bemærkes, at tilladelsens vilkår 5 pålægger støjafskærmning langs nordsiden ved Tranbjerg, men hverken indeholder kravet om støjvolde eller den betingelse om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, udkastet knyttede hertil; det, der forsvandt ved overgangen fra udkast til tilladelse, er funktionskravet.

Identifikationen kan føres videre end vilkårsteksten: redegørelsens afsnit 1.2 er ligeledes ordret hentet fra bilag 58, s. 272 (dokumentets egen s. 252, VVM-redegørelsens afsnit om driftsfasen). Hele redegørelsens afsnit 1 stammer dermed fra det dokument, redegørelsen selv angiver — men det dokument er kommuneplantillægget med bilag, ikke VVM-tilladelsen. Det gøres ikke gældende, at udkastets vilkår er bindende, og der gøres ingen antagelse om, hvilke dokumenter der forelå ved udarbejdelsen. Det gøres gældende, at kommunen har lagt en vurdering til grund, hvis vilkårsgengivelse ingen har efterprøvet — og at et dokument, hvis egen indledning erklærer, at vilkårene skulle “vurderes” på ny “inden udstedelsen” (bilag 58, s. 307, afsnit 3.1), ikke er et grundlag for at bedømme, om vilkårene er opfyldt otte år senere. Det gøres ikke gældende, at et andet fradrag ville have givet et andet resultat. Det gøres gældende, at kommunen ikke har efterprøvet det — og at en konstatering af, at et vilkår er opfyldt, ikke kan hvile på en opgørelse, der er gjort op mod en anden affattelse af vilkårene end den, myndigheden selv meddelte.

Rådgiverens kildehenvisninger fører tilbage til rådgiveren selv. Rambølls kommentering af 25. marts 2026 — det dokument, kommunen har lagt til grund for at afvise GRGs indsigelser — underbygger sine konklusioner med henvisninger af formen “Se notat vedr. …”, mindst tolv gange og netop dér, hvor de mest omstridte udsagn fremsættes. Adspurgt oplyste forvaltningen den 27. maj 2026, jf. bilag 41: “[N]år der i kommenteringen af jeres faktaark henvises til fx ‘notat vedr. VMM-tilladelsen’ så referer det til underafsnit i notatet med overskriften ‘Vedrørende støjforhold ved Giber Ringvej’.” De påberåbte “notater” er altså overskrifter inde i notatet selv (bilag 16a). Det gøres ikke gældende, at afsnittene er indholdsløse; det gøres gældende, at kommunens konstatering af vilkårsopfyldelse hviler på et notat, hvis konklusioner er underbygget af notatet selv.

Det materiale, notatet selv udpeger som grundlag, blev ikke fremlagt. GRG anmodede den 3. maj 2026 udtrykkeligt om “eventuelle bilag eller underliggende dokumenter, som disse notater og vurderinger bygger på”. Kommunen udleverede dem ikke, men henviste GRG til selv at fremsøge materialet på kommunens dagsordensystem eller i Aarhus Byrådsarkiv. GRG fremskaffede dem herefter selv; de fremlægges som bilag 46 og bilag 42. Det materiale, kommunen henviste GRG til selv at lede efter, er netop det, der modsiger forklaringen om, at rammen var “blot en omtrentlig angivelse”. Det materiale, der forelå for Teknisk Udvalg den 8. maj 2019 — herunder det dokument, rådgiveren beskriver som “et dokument der beskriver hvorfor den anvendte fremgangsmåde er valgt” — er fortsat ikke fremlagt.

To forklaringer, kommunens eget materiale ikke bærer. Forklaringen af 18. marts 2025 om, at tiltagene blev “forelagt og accepteret af de lokale fællesråd”, modsiges af det referat, kommunen selv udleverede to uger senere (afsnit 3.1). Og forklaringen om manglende historisk indsigt kan ikke bære: den tidligere projektleder afgav den 7. april 2025 — fem dage efter redegørelse 3 — vidneforklaring for Retten i Aarhus om netop projektets forudsætninger, herunder valget af vejbelægning og de midler, der blev afsat hertil, jf. bilag 27, s. 45. Den viden, forvaltningen over for GRG anførte ikke længere at være i besiddelse af, blev altså faktisk tilvejebragt i en anden sag i samme periode; officialprincippet forpligtede kommunen til at søge sagen oplyst ad tilsvarende vej.

Konkrete, dokumenterede indsigelser er ikke behandlet. To af de seks faktaark, GRG fremlagde i maj 2025, blev afvist med en udtrykkelig meddelelse om, at de ikke ville blive kommenteret (bilag 18, s. 1 og bilag 16b, s. 1) — det sidste med en indledende konklusion om netop det, arket bestred: “Gældende love, regler og retningslinjer (…) er blevet fulgt i Giber Ringvej projektet”. Spørgsmålet om puljens anvendelse, stillet ved foretræde for Teknisk Udvalg den 20. marts 2023 (bilag 35), er ikke omtalt med ét ord i forvaltningens samlede svar af 13. oktober 2023 (bilag 34). De 49 nummererede spørgsmål i afklaringsnotaterne af 8. april 2026 er ikke besvaret skriftligt, og anmodningen af 12. januar 2026 om “en punktvis drøftelse (…) med henblik på at afklare, hvilke dele af faktaarkene forvaltningen opfatter som korrekte, og hvor der er uenighed”, jf. bilag 40, er ikke imødekommet. Flere af spørgsmålene angår forhold, kommunen efter officialprincippet selv skulle have afklaret: hvilke af de 16 volde der er anlagt som støjvolde, hvilken dokumenteret støjreduktion belægningen yder, og hvor den forudsatte beplantning er etableret.

Forsinkelsen er bemærket i byrådet. Byrådsmedlem Anette Poulsen — der som rådmand deltog i mødet den 22. maj 2025, hvor beplantning blev stillet i udsigt, jf. bilag 38 — skrev den 20. januar 2026 til rådmanden, jf. bilag 40: “Vi skylder dem – efter så lang tid – at de ved hvor sagen står. (…) På mødet hos mig, da jeg var rådmand i MSB, blev de lovet beplantning, og der er ikke sket noget.” Den 27. maj 2026 skrev hun til den ansvarlige sagsbehandler, med GRG som modtager, jf. bilag 41: “Jeg kan godt forstå, hvis Giber Ringvej gruppen snart mister tålmodigheden. Jeg synes ikke, det er rimeligt at de skal rykke så mange gange for svar. (…) de nødvendige og lovede støjløsninger er ikke fulgt med.” Afsenderen er medlem af udvalget for By- og Plan — det udvalg, hvis område sagen henhører under.

Aktindsigten er fremkommet stykkevis. GRG måtte over mindst tre henvendelser i marts–maj 2025 anmode om og præcisere aktindsigten, før de centrale dokumenter fremkom, jf. bilag 5. Den 9. maj 2025 svarede forvaltningen, at den “allerede har givet jer aktindsigt i alle relevante dokumenter/e-mails, som omfattes af denne anmodning” — hvorefter der ved fortsat rykning den 16. og 19. maj fremkom den interne korrespondance med Rambøll (bilag 21) og rådgiverens annoterede høringssvar (bilag 22, s. 5), hvori Rambøll tiltræder, at mindst fire påberåbte tiltag ikke kan medregnes som støjtiltag. Også Landskabsstrategien af 24. januar 2019 fremkom først efter gentagne anmodninger. Det bærende er ikke tidsforbruget: kommunen erklærede aktindsigten fuldstændig, hvorefter der ved fortsat rykning fremkom netop det materiale, der modsiger kommunens egne konklusioner. Materialet er miljøoplysninger, og anmodningerne skulle behandles efter miljøoplysningsloven; der påberåbes ingen bestemt frist som overtrådt. En eventuel selvstændig prøvelse af aktindsigtsbehandlingen forbeholdes, idet afgørelser herom efter miljøoplysningslovens § 4, stk. 6 kan påklages særskilt til den myndighed, der er klageinstans for den sag, begæringen vedrører. Forløbet påberåbes her alene som dokumentation for den mangelfulde sagsoplysning.

Genoptagelsespligten. Efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger har en myndighed pligt til at genoptage en sag, når der fremkommer nye, væsentlige oplysninger, som kan føre til et andet resultat. Sådanne oplysninger foreligger: kommunens erkendelse af, at rådgiverens opgørelse kan give et “misvisende billede” af økonomien (bilag 3, s. 1); rådgiverens tiltrædelse af, at mindst fire påberåbte tiltag ikke kan medregnes (bilag 22, s. 5); erkendelsen af, at der ikke føres særskilt regnskab (bilag 5, s. 11 og bilag 16a, s. 3); og bekræftelsen af, at formuleringen om sænkningen syd om Mårslet “stammer fra VVM-redegørelsen” (bilag 16f, s. 3), sammenholdt med henførelsen af afgravninger til “de i projektet allerede iboende tiltag” (bilag 16a, s. 2). Rambøll tiltræder ikke den slutning, GRG drager heraf; uenigheden ændrer ikke, at oplysningerne er nye og rører ved selve grundlaget for konklusionen om vilkår 7. Sagen er ikke desto mindre ikke genoptaget samlet, og der foreligger ingen ny vurdering på et opdateret grundlag.

At der arbejdes med sagen, afhjælper den ikke. Kommunens seneste tilkendegivelse er, at der arbejdes på beplantning ved Mårslet. GRG modsætter sig det ikke, men det kan ikke besvare, om de bindende vilkår er opfyldt: tilsagnet omfatter én strækning under ét af tre vilkår, det er betinget af frivillige aftaler, og tilsvarende tilsagn er givet før — i maj 2025 og i februar 2026 — uden at der er sket noget. Det, der ville afhjælpe forholdet, er ikke et arbejde, men en efterprøvbar opgørelse og en begrundet stillingtagen.

4.4 Myndighedsinhabilitet og fraværet af en uafhængig vurdering

Aarhus Kommune har bygget vejen, fastsat vilkårene og selv afgjort, om de er opfyldt. Lyder svaret ja, sparer kommunen ca. 20 mio. kr.

Reglen. Forvaltningsloven regulerer kun personers habilitet. For myndigheder gælder en ulovbestemt grundsætning, som Ombudsmanden har formuleret i FOB 2023-31: en myndighed er inhabil, når den “selv er part i sagen eller i øvrigt har en særlig og uvedkommende interesse i dennes behandling og afgørelse”. Vurderingen er “objektiv og generel” — myndigheden kan ikke argumentere sig ud af den ved at henvise til, at den mener at have handlet sagligt. Her er kommunen både bygherre og ejer af anlægget, og udfaldet har direkte økonomisk betydning for den.

Lovgiver har selv anerkendt, at netop denne konstellation kræver forholdsregler. Miljøvurderingslovens § 40 bestemmer i stk. 1, at en myndighed, “som både er bygherre og myndighed for et ansøgt projekt omfattet af denne lov, skal varetage sine opgaver og beføjelser på objektiv vis”, og i stk. 3, at en bygherremyndighed ikke må behandle ansøgningen og træffe afgørelse herom, “medmindre der inden for myndigheden er sikret en passende adskillelse mellem uforenelige funktioner”. Bestemmelsen finder ikke direkte anvendelse på dette projekt, der er behandlet efter den dagældende VVM-bekendtgørelse i medfør af overgangsbestemmelsen i miljøvurderingslovens § 57, stk. 8, nr. 2 (afsnit 1.1), og den påberåbes derfor ikke som hjemmel, men som lovgivers udtrykkelige anerkendelse af, at konstellationen kræver særlige forholdsregler — og fordi kravet om at varetage opgaverne “på objektiv vis” er en kodificering af et almindeligt forvaltningsretligt princip. Miljøstyrelsen lægger samme målestok til grund: sagsbehandlingen “skal være i overensstemmelse med de gældende principper i forvaltningsloven om inhabilitet samt Folketingets Ombudsmands praksis vedrørende myndighedsinhabilitet” (vejledning om miljøvurdering af konkrete projekter, afsnit 4.3.3, s. 36).

To indvendinger er allerede afvist i praksis. At det er “normalt og uundgåeligt, at en enhed i en kommune ansøger andre enheder i kommunen om tilladelse” — Ombudsmanden fandt kommunen inhabil alligevel (FOB 2023-31). Og at man har “en meget skarp adskillelse” mellem myndighedsafdeling og de projekterende afdelinger — også dér fandt Ombudsmanden kommunen inhabil (FOB 2007.459). Organisatorisk adskillelse inden for samme myndighed ophæver ikke inhabiliteten.

Hvad kommunen så skulle have gjort. Substitution er ikke mulig — en kommunalbestyrelse kan ikke sende sagen til en anden kommune — og kommunen må derfor afgøre sagen alligevel. Til gengæld stiller praksis tre krav, jf. FOB 2023-31: det skal fremgå af afgørelsen, at der foreligger inhabilitet; der skal indhentes en uafhængig faglig vurdering; og begrundelsen skal være “særlig udførlig”, når afgørelsen er begunstigende for myndigheden selv. Ingen af de tre er opfyldt. Dobbeltrollen er ikke nævnt i nogen af de tre redegørelser, og begrundelsen er det modsatte af udførlig: kommunen har oplyst, at det “ikke [er] muligt at lave en opgørelse”, og har afvist en punktvis stillingtagen til indsigelserne. Kravet til begrundelsen skærpes netop dér, hvor konstateringen er til kommunens egen fordel — og det er dér, kommunen oplyser, at den ikke kan svare.

Rådgiveren er ikke den uafhængige vurdering. Rambøll A/S har været kommunens rådgiver både i projekteringsfasen og i den efterfølgende vurdering af vilkårsopfyldelsen og vurderer dermed sit eget arbejde. Forholdet angår ikke rådgiverens redelighed, og der gøres ingen antagelser om motiver; det angår konstruktionen, og den har vist sig konkret:

  • Forbeholdene nåede ikke frem. Rambøll tiltrådte i november 2024 skriftligt, at mindst fire påberåbte tiltag ikke kan medregnes som støjtiltag, jf. bilag 22, s. 5. Ingen af forbeholdene fremgår af det sammenfatningsnotat, kommunen fremsendte som sit officielle svar; de fremkom først ved aktindsigt.
  • Rådgiverens konklusion modsiges af rådgiverens egen kilde — og ingen efterprøvede det. På første side af notatet af 25. marts 2026 udpeger Rambøll Magistratens notat af 1. september 2016 og COWI-notatet af 1. august 2016 som kilden til beløbet; to sider senere konkluderer samme notat, at rammen “blot er en omtrentlig angivelse”, afsat “uden at angive en specifik værdi for det ønskede niveau”. De to notater indeholder fem prissatte foranstaltninger med hver sin beregnede dB-effekt (afsnit 3.1). Kommunen lagde konklusionen til grund uden at efterprøve den.
  • Og hvor en vurdering forelå, konkluderede kommunen imod den. Forvaltningen bestilte i august 2025 en redegørelse netop for at få afklaret, om beplantningen var en forudsætning. Svaret var, at beplantningen ved Mårslet er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”. Seks måneder senere meddelte kommunen, at beplantningen “ikke [var] forudsat etableret”. Man kan ikke fravælge noget, der aldrig var valgt til. En vurdering, myndigheden frit kan konkludere imod, skaber ikke uafhængighed.

Hertil kommer, at redegørelse 1 — det dokument, hele puljespørgsmålet hviler på — er den udgave, hvor rådgiverens svar på borgernes spørgsmål efter forvaltningens instruktion var fjernet inden forelæggelsen for Teknisk Udvalg, jf. bilag 21. Det gøres ikke gældende, at redigeringen i sig selv var kritisabel — der blev anført en saglig grund, og et separat svar kom senere. Da udvalget i september 2024 bad forvaltningen “genbesøge den opgørelse med afsæt i borgerens påstande/spørgsmål”, svarede rådgiverens projektchef samme dag, at han “er noget i tvivl om hvad vi skal gøre”. Kommunen er ansvarlig for sagsbehandlingsgrundlaget, uanset at det er formuleret af en ekstern rådgiver.

Hvad det bør betyde for prøvelsen. FOB 1997.150 angik en kommune, der som bygningsmyndighed havde meddelt dispensation til sig selv som bygherre. Ombudsmanden udtalte, at prøvelsen ved myndighedsinhabilitet “bør være særlig intensiv”, og at den prøvende instans kan indhente udtalelser fra uafhængige sagkyndige og “lade det påhvile kommunen at godtgøre (…) at afgørelsen udelukkende var båret af saglige hensyn”. Udtalelsen angik en klageinstans, og Ankestyrelsens tilsyn er ikke en klageinstans; GRG anmoder derfor ikke om, at der anvendes en bevisbyrderegel, som var tilsynet en rekursmyndighed. Anmodningen er den snævrere: at Ankestyrelsen ved sin vurdering af, om sagen er lovligt oplyst, lægger til grund, at det påhviler kommunen at kunne redegøre for det grundlag, hvorpå den har konstateret sine egne vilkår opfyldt — og at manglende evne hertil, i en sag hvor konstateringen er begunstigende for myndigheden selv, i sig selv er den retlige mangel. Fordelingen har en praktisk grund: GRG kan ikke føre bevis for, hvad en ramme, der ubestridt ikke er ført regnskab med, ikke er anvendt til; kommunen kan derimod vise, hvad den er anvendt til — hvis den kan.

Hvad GRG ikke gør gældende. Ikke at kommunen skulle have afstået fra at administrere sit eget projekt; det kan den ikke. Ikke at rådgiveren har handlet uredeligt. Alene at kommunen har været i en konflikt, som praksis foreskriver håndteret på en bestemt måde, og at ingen del af den fremgangsmåde er fulgt. Kommunens konstateringer er i øvrigt enten afgørelser eller ikke: er de afgørelser, medfører manglende iagttagelse af inhabilitetsreglerne efter FOB 2023-31 “som udgangspunkt, at den trufne afgørelse er ugyldig”; er de ikke afgørelser, har kommunen aldrig ført det tilsyn, planlovens § 51 pålægger den. Ugyldighedsspørgsmålet rejses ikke her til afgørelse, jf. kompetenceafgrænsningen i afsnit 1.2. Skulle kommunen påberåbe sig den tid, der er gået, bemærkes, at passivitetsbetragtninger beskytter en borgers berettigede forventning mod en myndigheds sene indgriben — ikke en myndighed, der påberåber sig sin egen forsinkelse i en sag om sit eget anlæg.

5. Anmodning til Ankestyrelsen

Giber Ringvej Gruppen anmoder Ankestyrelsen om at udtale sig om lovligheden af Aarhus Kommunes sagsbehandling og dispositioner. Anmodningen beder ikke tilsynet om at afgøre, om VVM-vilkårene er overholdt, om at efterprøve støjfaglige vurderinger, eller om at fastlægge, hvad en lovliggørelse i givet fald skulle bestå i. Der anmodes om en udtalelse om følgende fire kommunalretlige forhold:

  1. Forelæggelsen for byrådet. Om det er foreneligt med kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, at forvaltningen administrativt har afviklet en byrådsbeslutning uden fornyet forelæggelse — herunder at byrådets beslutning af 14. september 2016, truffet mod forvaltningens indstilling og finansieret den 11. marts 2020, ikke blev udmøntet som besluttet, og at den projektgodkendelse, forvaltningen påberåber sig som puljens endelige afgrænsning, ikke indeholder ét beslutningspunkt om rammen (afsnit 4.1).

  2. Den økonomiske disposition. Om Aarhus Kommune lovligt har kunnet disponere en byrådsbevilget ramme på ca. 20 mio. kr. uden dokumenteret beslutningsgrundlag og uden regnskab — herunder at rammelinjen blev reduceret fra 20,0 til 16,0 mio. kr. ved en budgetpostering uden fremlagt beslutning, at kommunen selv oplyser, at en opgørelse ikke kan udarbejdes, at poster tilføjes og omkvalificeres år efter projektets gennemførelse, og at kommunalfuldmagtsreglerne er påberåbt som spærring for yderligere støjdæmpning i strid med kommunens eget juridiske notat (afsnit 4.2).

  3. Sagsoplysningen og genoptagelsen. Om kommunen har oplyst sagen i overensstemmelse med officialprincippet, og om den havde pligt til at genoptage den — når konklusionerne hviler på en rådgivervurdering, der er udarbejdet på grundlag af en anden vilkårstekst end den meddelte tilladelse og underbygget af henvisninger til vurderingen selv; når kommunen uden dokumenteret myndighedsafgørelse har behandlet beplantningen efter vilkår 2 som illustrativ eller fravalgt; når kommunen har afgivet forklaringer, dens eget udleverede materiale ikke bærer; når det materiale, rådgiveren udpeger som grundlag, ikke blev fremlagt; og når konkrete, dokumenterede indsigelser og 49 nummererede spørgsmål er forblevet ubehandlede, efter at kommunen selv havde erkendt væsentlige fejl i sit grundlag (afsnit 4.3).

  4. Myndighedsinhabiliteten. Om Aarhus Kommune har været myndighedsinhabil ved sin behandling af spørgsmålet om opfyldelsen af vilkår 2, 5 og 7, når kommunen selv er bygherre og ejer og har en økonomisk interesse i udfaldet — og om kommunen i givet fald har iagttaget de forholdsregler, myndighedsinhabilitet udløser: at forholde sig til inhabiliteten, at inddrage en uafhængig faglig vurdering frem for bygherrens egen rådgiver, og at give en særlig udførlig begrundelse for en konstatering, der er begunstigende for myndigheden selv. Spørgsmålet rejses som et kommunalretligt spørgsmål om håndteringen af kommunens dobbeltrolle, ikke som en ugyldighedsindsigelse mod en planretlig afgørelse (afsnit 1.2 og 4.4).

Hvad de fire forhold hviler på. Bedømmelsen forudsætter, at det lægges til grund, hvad vilkårene kræver, og hvad der er udført (afsnit 3): at vilkår 2 og 7 efter kommunens eget materiale ikke er overholdt, og at kommunen for vilkår 5 ikke kan oplyse den målestok, vilkåret forudsætter. Det er ikke spørgsmål, tilsynet bedes afgøre, men det grundlag, dispositionerne skal bedømmes mod: en disposition kan kun vurderes mod det, den skulle udmønte.

Dokumenter, der anmodes indhentet. Til brug for bedømmelsen anmodes Ankestyrelsen om at pålægge Aarhus Kommune at fremlægge: bilag 6 til anlægsbevillingssagen af 11. marts 2020, så det kan konstateres, hvilket beløb byrådet blev forelagt; det materiale, der forelå for Teknisk Udvalg den 8. maj 2019, herunder “et dokument der beskriver hvorfor den anvendte fremgangsmåde er valgt”; det underliggende materiale, hvorpå redegørelse 1’s afsnit 1 er udarbejdet, herunder den version af vilkårsteksten, notatet er skrevet efter; den mængdeopgørelse — areal og jordvolumen pr. vold — som posten på 18,5 mio. kr. bygger på; landzonetilladelsen af 24. marts 2021 om bakkerne ved Testrup Højskole; samt det uoverstregne materiale om arealerhvervelsen til beplantningen ved Mårslet.

Oplysning, der anmodes indhentet. Endvidere anmodes om kommunens oplysning om, hvorfor rækkerne 8, 9 og 10 i redegørelse 1’s afsnit 1.4 gengiver udkastets vilkår, mens række 11 gengiver den udstedte tilladelses vilkår 7, og om nogen efterprøvede vilkårsgengivelsen, før notatet blev forelagt Teknisk Udvalg (afsnit 4.3).

6. Afsluttende bemærkning

Giber Ringvej Gruppen har siden 2023 søgt spørgsmålene afklaret gennem dialog. Tre år og tre redegørelser senere står de bærende spørgsmål ubesvarede, og forvaltningen har erklæret videre dialog formålsløs.

Anmodningen hviler ikke på, at GRG er utilfredse med kommunens svar. Den hviler på to forhold, som ingen af parterne bestrider: den slørende beplantning er ikke etableret, og ingen af de foranstaltninger, vilkår 7’s beslutningsgrundlag prissatte, er gennemført. Der er ikke truffet nogen afgørelse om at fravige vilkårene. Byrådet besluttede foranstaltningerne mod forvaltningens indstilling, bevilgede pengene og fik aldrig forelagt, at beslutningen ikke blev udmøntet. Rammen blev reduceret ved en budgetpostering uden fremlagt beslutning, og kommunen oplyser, at en opgørelse ikke kan udarbejdes.

Giber Ringvej Gruppen anmoder Ankestyrelsen om at tage stilling til, om Aarhus Kommune har pligt til at genoptage sagen og oplyse den korrekt. Formålet er ikke en udtalelse for dens egen skyld: det er, at den supplerende støjdæmpning gennemføres ved de fem lokaliteter, vilkår 7 navngiver; at kommunen redegør for, hvilken støjdæmpning den udlagte vejbelægning yder, og i forhold til hvad; og at den afskærmende beplantning etableres langs bysamfundene, som VVM-grundlaget forudsatte. Snart otte år efter tilladelsen bor der mennesker langs vejen, for hvem det spørgsmål ikke er af akademisk art.

Med venlig hilsen

På vegne af Giber Ringvej Gruppen

Jane Simonsen · Carina Graae Rasmussen · Claus Falkenstrøm · Michael Bisgaard · Jakob Aarøe Dam

Henvendelser i sagen bedes rettet til kontaktpersonen: Jakob Aarøe Dam, Damgårdstoften 13, 8320 Mårslet, jakob@aarhusworks.com. GRG bekræfter, at de er bekendt med anmodningens indhold og tiltræder den.

7. Bilag

Bilagene er nummereret fortløbende. Nummer 31 er udgået under udarbejdelsen og anvendes ikke. Enkelte numre er opdelt i underbilag (10a–c, 16a–f, 53a–c, 54a–b); fortegnelsen omfatter i alt 67 poster.

  • Bilag 1: Tidslinje — Giber Ringvej Gruppen
    Se tidslinjen
    Anvendt i afsnit 2.2.
  • Bilag 2: Rambølls redegørelse 1 — notat vedrørende støj af 9. maj 2023
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1, 4.3, tillægget (A, B, E).
  • Bilag 3: MTM’s redegørelse 2 (januar 2025)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1, 4.3, tillægget (B).
  • Bilag 4: Efterfølgende korrespondance om beplantning (maj–november 2025)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.3.
  • Bilag 5: Aktindsigtskorrespondance — GRGs anmodninger af 16. marts–12. maj 2025 om al dokumentation og kommunikation vedr. 20-mio-puljen samt kommunens svar (marts–maj 2025)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1, 4.3.
  • Bilag 6: Landzonetilladelse — jordvold ved Kølsmosevej (27. januar 2022, sag S2022-9075)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 4.2, 5, tillægget (B).
  • Bilag 7: VVM-redegørelsens illustrationer af beplantning som afværgeforanstaltning
    Principillustration — slørende beplantning ved bysamfundene (Figur 17.3, s. 243) · Visualisering fra Mårslet langs Tandervej (Figur 44, s. 85) · VVM-kortbilag (2013)
    Anvendt i afsnit 3.3.
  • Bilag 8: VVM-tilladelsen — Bering-Beder vejen (12. oktober 2018)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 1, 1.1, 1.2, 3.3, 4.3.
  • Bilag 9: Rambølls notat “Redegørelse for beplantning” (19. august 2025)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.3.
  • Bilag 10a: Projektindstilling af 6. august 2019 (godkendt af byrådet 28. august 2019)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 4.1.
  • Bilag 10b: Bering-Beder vejen — tilpasninger af projektet i forhold til VVM-undersøgelsen (23. juli 2019)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1, tillægget (A, D).
  • Bilag 10c: Effektkort for støjtiltag (29. juli 2019, bilag 3 ved projektgodkendelsen)
    Download PDF
    Anvendt i tillægget (B5).
  • Bilag 11: Afklaringsnotat 1 — VVM og vejstøj (8. april 2026)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 2.3, 3.2.
  • Bilag 12: Afklaringsnotat 2 — Puljen på 20 mio. kr. (8. april 2026)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 2.3, tillægget (B).
  • Bilag 13: Afklaringsnotat 3 — Slørende beplantning (8. april 2026)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 2.3, 3.3.
  • Bilag 14: Referat af møde 8. april 2026
    Se referat
    Udarbejdet af Giber Ringvej Gruppen og fremsendt til samtlige mødedeltagere — Teknik og Miljøs direktør, byrumschefen, rådmanden samt de deltagende byrådsmedlemmer. Forvaltningen har dermed haft lejlighed til at gøre indsigelse mod gengivelsen. Deltagerkredsen fremgår af referatet. [TODO: indsæt fremsendelsesdato, og — hvis ingen indsigelser er modtaget — sætningen: “Der er ikke over for Giber Ringvej Gruppen fremsat indsigelser mod referatets indhold.”]
    Anvendt i afsnit 2.3, 4.2, tillægget (B).
  • Bilag 15: Vejdirektoratets notat “Klimavenlig asfalt” (21. august 2019)
    Download PDF · Figur 1 — støjtrendlinjer KVS/SMA8/SMA11/SRS
    Anvendt i afsnit 3.2.
  • Bilag 16a: Rambølls samlede kommentering — notat af 25. marts 2026 “Vedrørende støjforhold ved Giber Ringvej” (5 sider)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1, 3.2, 4.3, tillægget (A, B5, C, D, E).
  • Bilag 16b: Rambølls kommentering af GRGs faktaark “VVM og vejstøj”
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 4.3.
  • Bilag 16c: Rambølls kommentering af GRGs faktaark om redegørelse 1
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1, 4.2, tillægget (B).
  • Bilag 16d: Rambølls kommentering af GRGs faktaark om redegørelse 2
    Download PDF
    Anvendt i tillægget (B).
  • Bilag 16e: Rambølls kommentering af GRGs faktaark om redegørelse 2 (efter aktindsigt)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1.
  • Bilag 16f: Rambølls kommentering af GRGs faktaark om redegørelse 3
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1, 4.2, 4.3, tillægget (A).
  • Bilag 17: Borgmester Anders Winnerskjolds svar af 25. februar 2026 (triggerdokument)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 2.3, 3.3, 4.2.
  • Bilag 18: MTM’s kommentering af faktaark om slørende beplantning (marts 2026)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.3, 4.3.
  • Bilag 19: VVM-redegørelse for Bering-Beder vejen — Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 (286 sider)
    Download PDF
    Dokumentet bærer betegnelsen “Forslag i offentlig høring 1/12´ 14 - 28/2´ 15”. Aarhus Kommune publicerer ikke nogen anden udgave som projektets VVM-redegørelse; den vedlagte fil er byte-identisk med kommunens egen. Jf. afsnit 3.3 om, at kommunen selv lægger dokumentet til grund.
    Anvendt i afsnit 3.2, 3.3, tillægget (A).
  • Bilag 20: Rambølls Landskabsstrategi — oversigtsplan af 24. januar 2019
    Download PDF · Udsnit: tiltagsliste St. 9.200–9.660 “Vest for Tandervej”
    Anvendt i afsnit 3.1, 3.3.
  • Bilag 21: Intern korrespondance mellem Aarhus Kommune og Rambøll — notatets bestilling, redigering og genbesøg (marts 2023 – september 2024)
    Udskrifter af originalmailene:
    · SV: Vedr. støj fra Giber Ringvej (21. marts 2023) — indeholder tillige forvaltningens interne dagsorden af 15. marts 2023 nederst i tråden
    · Giber Ringvej – Notat om VVM-projekt kontra udførte projekt (24. marts 2023)
    · RE: Støjmåler ved Giber Ringvej (9. maj 2023) — tråden 1.–9. maj 2023 om redigeringen forud for offentliggørelse
    · Genbesøg af opgørelse for støjtiltag ved Giber Ringvej (25. september 2024) og Rambølls svar samme dag
    Udleveret ved kommunens tredje udlevering i aktindsigtssagen den 16. og 19. maj 2025. Udskrifterne gengiver mailoplysninger, meddelelsestekst, tidligere meddelelser i tråden og vedhæftningslister som i originalfilerne. Indlejrede billeder er omsat til udskriftsformat, og kommunens overstregninger er bevaret. Originalfilerne i Outlook-format (.msg) vedlægges tillige.
    Anvendt i afsnit 3.1, 4.3, 4.4, tillægget (B5).
  • Bilag 22: Rambølls skriftlige besvarelse af GRGs høringssvar 2 (november 2024)
    Download PDF
    Originalfil (.msg): Støj, Bering Beder, bemærkninger til høringssvar og differenskort · RE Støj, Bering Beder …
    Vedhæftningen som modtaget, med Rambølls egen filstempling af 4. november 2024
    Udleveret ved kommunens tredje udlevering i aktindsigtssagen den 16. og 19. maj 2025. Dokumentationsformen svarer til bilag 21; .msg-filerne vedlægges tillige. Rambølls svar står som kommentarer i dokumentet.
    Anvendt i afsnit 3.1, 4.3, 4.4, tillægget (B).
  • Bilag 23: Hvidbogen “Trafikstøj kræver handling” (Gate 21, Rambøll og FORCE Technology, april 2020)
    Download PDF
    Anvendt i tillægget.
  • Bilag 24: Miljøvurderingsscreening — jordvold ved Kølsmosevej (26. januar 2022)
    Download PDF
    Anvendt i tillægget (B).
  • Bilag 25: Vejdirektoratets svar om økonomien ved jordvolde med overskudsjord, Stavtrup (3. februar 2025)
    Download
    Anvendt i tillægget.
  • Bilag 26: Redegørelse 3 — kommunens mail af 2. april 2025
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1, 4.2.
  • Bilag 27: Retten i Aarhus, dom af 7. april 2025 (BS-38128/2021-ARH), Per Bob Siig Jensen mod Aarhus Kommune
    Download PDF
    Sagen angik erstatning for nærføringsgener efter naboretlige regler, ikke opfyldelse af VVM-vilkår, og GRG var ikke part. Påberåbes alene for de oplysninger, kommunen og dens tidligere projektleder selv har afgivet under sagen.
    Anvendt i afsnit 3.2, 4.3, tillægget (B5, E).
  • Bilag 28: Intern korrespondance mellem Aarhus Kommune og Rambøll om differenskortet (december 2024)
    SV: Genbesøg af opgørelse for støjtiltag ved Giber Ringvej (18.–20. december 2024)
    Udleveret ved kommunens tredje udlevering i aktindsigtssagen den 16. og 19. maj 2025. Dokumentationsformen svarer til bilag 21; .msg-filen beror i samme mappe.
    Anvendt i afsnit 3.1.
  • Bilag 29: Transportministerens orientering til Folketingets Transportudvalg om Vejdirektoratets rapport om klimavenlig asfalt (TRU Alm.del 2019-20, bilag 63)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.2.
  • Bilag 30: Differenskortet — Rambølls tegninger E-9805 / BBV-H-TV-1600 A til 1603 A af 17. december 2024, fremlagt som bilag 1 til redegørelse 2
    Download PDF
    Fire tegninger, st. 0-4000, 4000-7000, 7000-10000 og 10000-12550, mål 1:5000, gengivet som modtaget af GRG. Alle fire ark er stemplet “FORELØBIGT TRYK”, og rubrikkerne Kontrol/Godk., Rev. og Rev. dato står tomme. Vedhæftningerne til den udleverede mail af 20. december 2024 (bilag 28) er ikke medudleveret ved aktindsigten.
    Anvendt i afsnit 3.1.
  • Bilag 32: Landzonetilladelse til støjvold mellem Tandervej og Nymarksvej ved Mårslet (27. maj 2019, sag 201901879), med Rambølls ansøgning af 1. maj 2019
    Download PDF
    Anvendt i tillægget (B5).
  • Bilag 33: Forvaltningens svar til GRG om puljens anvendelse (22. november 2023)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 1.3, 3.1, 4.2, tillægget (B, E).
  • Bilag 34: Teknik og Miljøs samlede svar til Giber Ringvej Gruppen (13. oktober 2023)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 4.3.
  • Bilag 35: Giber Ringvej Gruppens bilag til foretræde for Teknisk Udvalg (20. marts 2023)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 4.3.
  • Bilag 36: Teknik og Miljøs juridiske notat “Rammerne for kommunal finansiering af støjafskærmende foranstaltninger ved eksisterende vej” (13. april 2023)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 4.2.
  • Bilag 37: Udvalgserklæring — Teknisk Udvalg, “Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen - Endelig” Download PDF
    Sagen blev behandlet på udvalgets møde den 5. september 2016; erklæringen er dateret den 9. september 2016, og det er den dato, byrådets beslutning henviser til (bilag 56, s. 3). Erklæringen angiver rammen som “ca. 20 mio. kr.” og behandler facadetilskuddet som et selvstændigt “at”-punkt uden beløb: “At der – når det gælder spredt bebyggelse i åbent land – tilbydes tilskud til isolering af bygningers facader, på nærmere vilkår, og hvis støjniveauet overstiger 58 dB” (s. 1).
    Anvendt i afsnit 3.1, 4.1, tillægget (A).
  • Bilag 38: Referat af møde mellem Giber Ringvej Gruppen og Teknik og Miljø, 22. maj 2025
    Se referat
    Giber Ringvej Gruppens egen samtidige nedskrivning; ikke fremsendt til forvaltningen. Påberåbes alene for forhold, der tillige fremgår af kommunens eget skriftlige materiale, jf. afsnit 4.3.
    Anvendt i afsnit 4.3.
  • Bilag 39: Intern korrespondance om beplantning frigivet ved aktindsigt (august–oktober 2025)
    Udskrifter af originalmailene:
    · Redegørelse for beplantning langs Giber Ringvej (7. august 2025) — forvaltningens bestilling hos Rambøll, med spørgsmålet “er det bare uforpligtende eksempler i VVM’en eller er det forudsætninger for projektet?”
    · Vende redegørelse for beplantning langs Giber Ringvej (27. august 2025) — mødeindkaldelse om udkastet forud for færdiggørelsen
    · VS: Redegørelse for beplantning langs Giber Ringvej prisoverslag (26. september 2025) — prisoverslaget på ca. 100.000 kr., forslaget om et 20 m bredt bælte på frivillig basis, og byrumschefens anvisning om, at “det skal betales af Giber Ringvejs projektet”
    · Rambølls to skitsetegninger af 24. september 2025 ved Mårslet, begge påført “FORELØBIGT TRYK”: E-9805-S0500 — “Station 8500-8700” (ved Mustrupvej) — og E-9805-S0501 — “Station 9400/9500/9600” (ved Tandervej). De to tegninger dokumenterer, at forslaget består af to adskilte bælter med en udækket strækning imellem; jf. afsnit 3.3
    · Aktindsigten indeholder tillige Rambølls notat om beplantning, som er byte-identisk med det, der er fremlagt som bilag 9, og som derfor ikke gentages her
    Kortudsnit indlejret i mailene, udtrukket til selvstændige filer:
    · Forvaltningens røde markering, 7. august 2025 — vest for Tandervej
    · Forslag til beplantningsbælte ved Tandervej, 26. september 2025
    · Forslag til beplantningsbælte ved Mustrupvej, 26. september 2025
    Originalfiler i Outlook-format: .msg-filerne beror i samme mappe
    Udleveret ved kommunens tredje udlevering i aktindsigtssagen den 16. og 19. maj 2025. Dokumentationsformen svarer til bilag 21; indlejrede kortudsnit er tillige udtrukket til selvstændige filer. Beregnede arealbeløb er overstreget ved kommunens udlevering; overstregningerne er gengivet som de fremstår. .msg-filerne vedlægges tillige.
    Anvendt i afsnit 1.3, 3.3.
  • Bilag 40: Mailtråd mellem Giber Ringvej Gruppen og Teknik og Miljø — rykkere for svar på faktaarkene (maj 2025 – februar 2026)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 4.3.
  • Bilag 41: Mailtråd om opfølgning på mødet, aktindsigt i Rambølls notater og Landskabsstrategien (april–juni 2026)
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1, 3.3, 4.3.
  • Bilag 42: COWI, “Bering-Beder vejen — Afklarende spørgsmål vedrørende trafikstøj (forslag A)”, 1. august 2016
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1, 4.3, tillægget (B5).
  • Bilag 43: Udkast til udvalgserklæring, Teknisk Udvalg, 1. september 2016
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1.
  • Bilag 44: Notat fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø til Teknisk Udvalg, 9. juni 2016
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1.
  • Bilag 45: Foretræde for Teknisk Udvalg, de fem sydlige fællesråd, 6. juni 2016
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1.
  • Bilag 46: Notat fra Teknik og Miljø til Teknisk Udvalg, 1. september 2016 — “Bering-Beder vejen – svar på spørgsmål fra udvalgsbehandlingen den 20. juni 2016”
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1, 4.3.
  • Bilag 47: VM acoustics, “Målt udendørs vejtrafikstøj ved Giber Ringvej i Århus kommune”, rapport BE-01-060623, 6. juni 2023
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 3.1.
  • Bilag 48: Aarhus Kommune, “Oversigt høringsbidrag” — samlet oversigt over høringsbidragene til kommunens støjhandlingsplan, juni 2024
    Download PDF
    Anvendt i afsnit 1.3.

  • Bilag 49: Rambølls støjkort med kurver fra 58 dB — titelfeltet angiver Giber Landevej, Aarhus Kommune, beregning år 2030, Torshøjvej til Kølsmosevej (22. september 2023)
    Se kortet · Udsnit ved Hovvejen
    Udskrift af den mail, kortet var vedhæftet: RE: Støjkort Giber Landevej, 22. september 2023 · originalfilen i Outlook-format (.msg) beror i samme mappe
    Titelfeltets angivelser er aflæst på kortbladet. At kortet angår nærværende vejanlæg, fremgår af de dækkede veje — Torshøjvej, Enslevvej, Hovvejen og Kølsmosevej — som alle optræder på projektets eget effektkort, bilag 10c.
    Anvendt i afsnit 3.1.

  • Bilag 50: Ingeniøren, “Ny asfalt overvurderet: 8200 flere boliger støjbelastet”, 23. juni 2020
    Se artiklen
    Anvendt i afsnit 3.2. Artiklen gengiver transportministerens orientering til Folketingets Transportudvalg af 22. juni 2020 om resultatet af Vejdirektoratets reviderede støjkortlægning (TRU Alm.del 2019-20, bilag 407). Selve orienteringen er ikke fremlagt; den bør indhentes, så tallene kan påberåbes efter primærkilden.

  • Bilag 51: Vejdirektoratet, “Optimering af støjreducerende slidlag”, Rapport nr. 540, maj 2015
    Download PDF
    Påberåbes for oplysningen om, at 2. generationssystemet for dokumentation af støjreducerende slidlag blev offentliggjort som vejregel i marts 2013 (s. 13, med kildeangivelse s. 99), og for klassifikationstærsklerne 4,0 dB og 7 dB (s. 28 og 31).
    Anvendt i afsnit 3.2.

  • Bilag 52: Vejdirektoratet, “Undersøgelser af drænasfalt som støjreducerende slidlag”, Rapport nr. 530, marts 2015
    Download PDF
    Påberåbes alene for, at vilkårets krav var operationaliserbart på tidspunktet for tilladelsen — ikke som anbringende om, at en bestemt belægning skulle have været valgt.
    Anvendt i afsnit 3.2.

  • Bilag 53a: Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Trafik og Veje, “Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune”, november 2011 (forslaget i offentlig høring 27. juni – 9. september 2011)
    Download PDF · Figur — kommunens virkemidler mod vejstøj (s. 10)
    Påberåbes for, at kommunen selv tillægger begrebet støjreducerende belægning et kvantificeret indhold (1–4 dB, s. 14) og selv opregner to-lags drænasfalt blandt sine virkemidler (s. 10). Dette er den støjhandlingsplan, der forelå, mens VVM-redegørelsen blev udarbejdet og kommuneplantillægget behandlet.
    Anvendt i afsnit 3.2.

  • Bilag 53b: Aarhus Kommune, “Støjhandlingsplan 2018”, august 2018
    Download PDF
    Påberåbes for samme interval (1–4 dB, s. 17; 1,5–4 dB, s. 19) i den plan, der forelå få uger før VVM-tilladelsen af 12. oktober 2018 — og for planens egen tilføjelse om, at effekten er halveret efter ca. 3 år.
    Anvendt i afsnit 3.2.

  • Bilag 53c: Aarhus Kommune, “Støjhandlingsplan 2024”
    Download PDF
    Påberåbes alene for, at formuleringen står uændret i den gældende plan (s. 22). Det bemærkes, at dokumentets løbende sidehoved lyder “Støjhandlingsplan 2023”, mens planen af kommunen selv offentliggøres som 2024-planen.
    Anvendt i afsnit 3.2.

  • Bilag 54a: Korrespondance mellem Giber Ringvej Gruppen og Aarhus Kommune, Teknik og Miljø — GRGs spørgsmål af 26. juni 2024, rykker af 3. september 2024 og forvaltningens svar af 4. september 2024
    Download PDF
    Påberåbes for, at spørgsmålet om belægningens forudsatte støjeffekt blev stillet skriftligt allerede i juni 2024, og at svaret angiver beregningsmetode og belægningsbetegnelse, men ingen værdi.
    Anvendt i afsnit 3.2.

  • Bilag 54b: Mail fra Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, af 20. september 2024 om effekten af støjdæmpende asfalt (svar på GRGs fornyede forespørgsel samme dag)
    Download PDF
    Påberåbes for, at også det opfølgende svar beskriver beregningsmetoden uden at angive den forudsatte støjreduktion.
    Anvendt i afsnit 3.2.

  • Bilag 55: Referat af møde mellem Aarhus Kommune, Rambøll og fire fællesråd (Beder-Malling-Ajstrup, Tranbjerg, Mårslet og Kolt-Hasselager) den 24. januar 2019 om støjberegninger og stier
    Download PDF
    Udleveret af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, ved aktindsigt af 1./2. april 2025 (2. udlevering) i GRGs anmodning af 16./19. marts 2025.
    Påberåbes for, at rammen på ca. 20 mio. kr. ikke blev nævnt over for fællesrådene, at støjkortene blev nægtet udleveret, at Mårslet blev forelagt med forbehold, og at beplantning ikke blev drøftet.
    Anvendt i afsnit 3.1 og 3.3.

  • Bilag 56: Aarhus Byråd, referat af mødet den 14. september 2016, punkt 20 — “Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen – Endelig”, sag 13/048665, med bilagsfortegnelse
    Download PDF
    Udskrift fra Aarhus Kommunes dagsordensystem. Bilagsfortegnelsen (s. 6–8) medtages ikke i systemets PDF-eksport af det enkelte punkt og er derfor sikret ved udskrift af websiden.
    Indstillingens beslutningspunkt 3 (s. 4) bestemmer, at tilladelsen skal stille krav om afværgetiltag “efter de principper, som fremgår af udkastet til VVM-tilladelsen (bilag 5)”. Udkastet er opført som “Bilag 5 Udkast til VVM tilladelse” i indstillingens bilagsfortegnelse (s. 6) og foreligger som bilag 58. Henvisningen går til denne fortegnelse; dokumentet indeholder tillige et andet “Bilag 5” — “Udkast til udvalgskonklusion” — under udvalgsbehandlingen (s. 8).
    Påberåbes for byrådsbeslutningens ordlyd (s. 3 og 5) og for, at Magistratens notat af 1. september 2016 forelå på sagen, anført som “Notat, MTM, 01.09.16” (s. 8). COWI-notatet er ikke nævnt ved navn eller dato; bilagslisten anfører “Bilag 4: Vurderinger vedr trafikstøj”, og notatet foreligger som bilag 42.
    Anvendt i afsnit 3.1.

  • Bilag 57: Aarhus Kommune, “Bering-Beder Vejen – Anlægsoverslag og afløbsplan”, revision 023 af 7. januar 2020 og revision 025 af 8. januar 2020
    Download rev023 · Download rev025
    Udleveret af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, ved aktindsigt af 1./2. april 2025 (2. udlevering) i GRGs anmodning af 16./19. marts 2025.
    Påberåbes for, at linjen “Støjdæmpende foranstaltninger” den 7. januar 2020 stod på 20,0 mio. kr. med skærmen ved Landevejen som selvstændig linje, og dagen efter på 16,0 mio. kr. mærket “[20 mio.kr.], ex. støjskærm Tranbjerg” med skærmen som underpost.
    Anvendt i afsnit 4.2.

  • Bilag 58: Aarhus Kommune, Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 med bilag 5 — udkast til VVM-tilladelse, godkendt af Aarhus Byråd den 14. september 2016
    Download PDF
    Tillægget er efter sin egen kolofon (s. 2) godkendt af Aarhus Byråd den 14. september 2016 og offentligt tilgængeligt fra den 28. september 2016. Udkastet til VVM-tilladelse — indstillingens bilag 5 — er optaget s. 307–314 under overskriften “Udkast til principper for VVM tilladelse til Bering-Bedervejen”.
    Påberåbes for følgende forhold: at udkastet efter s. 307 “medtages i beslutning og offentliggørelse”; at tillæggets afsnit om VVM-tilladelsen (s. 6–7, indledt “Ved tilladelse til vejen skal det (…) sikres”) under underoverskriften Støj gengiver byrådsbeslutningens sondring og forudsætninger — “fastholdes og suppleres med”, Kolt-forudsætningen og kravet om inddragelse af lokalområderne — med de to afvigelser, der er anført nedenfor; passagen står uden for tillæggets opregning af retningslinjer, som afsluttes på s. 6; at udkastets vilkår 11 (s. 310) har de samme forudsætninger stående direkte i vilkårsteksten; og at udkastets vilkår 8, 9 og 10 (s. 309–310) er de vilkår, Rambølls redegørelse 1 gengiver som nr. 8, 9 og 10 i afsnit 1.4, hvis fjerde række, nr. 11, derimod gengiver den udstedte tilladelses vilkår 7 (afsnit 4.3). Redegørelsens afsnit 1.2 er ligeledes hentet herfra (s. 272).
    To forhold bemærkes af hensyn til fuldstændigheden: rammen angives både s. 7 og s. 310 som “ca. 16 mio. kr.”, hvor erklæringen, byrådsbeslutningen og den udstedte tilladelse angiver ca. 20 mio. kr. (afsnit 3.1), og udkastets vilkår 11 indledes med en åbenbar redigeringsfejl: “At det i forbindelse med I forbindelse med byrådsbehandlingen er det besluttet at (…)”.
    Anvendt i afsnit 3.1, 4.3, tillægget.

Bilag 53a–53c er offentliggjort af Aarhus Kommune på kommunens side om støjhandlingsplaner. Filerne ligger i anmodningens elektroniske bilagsmateriale under mappen aak-stoejhandlingsplan-2024, som er GRGs arbejdsmappe fra høringen over 2024-planen; mappenavnet siger intet om det enkelte dokuments årstal.

Tillæg — Gennemgang af de poster, kommunen påberåber sig

Dette tillæg hører til afsnit 3.1 om vilkår 7. Det gennemgår enkeltvis de poster, kommunen har opgjort som anvendelse af rammen på ca. 20 mio. kr.

Kommunens regnskab for puljen

Vilkår 7 kræver, at der “suppleres med øget støjdæmpning” inden for ca. 20 mio. kr. De to ord suppleres og øget afgør, hvad der kan tælle med: puljen skal betale for tiltag, der kommer oven i det, projektet i forvejen skyldte.

Vejanlægget var nemlig allerede forpligtet i forvejen. Efter vilkår 5 skulle hele vejen udføres med støjdæmpende vejbelægning og med støjafskærmning langs nordsiden ved Tranbjerg. Efter vilkår 6 skulle Landevejen have støjdæmpende asfalt og en afskærmning i mindst fire meters højde. Disse tiltag var pligtige uanset puljen.

Spørgsmålet er derfor ikke, om kommunen har brugt penge på støj. Det er, om der er brugt ca. 20 mio. kr. på støjdæmpning ud over det, vilkår 5 og 6 allerede krævede — og om det kan dokumenteres.

Til besvarelse heraf har kommunen fremlagt ét regnskab: Rambølls notat af 9. maj 2023, jf. bilag 2, s. 4. Det ser således ud:

Post Beløb Hvad posten dækker Bestrides
Støjvolde 18,50 mio. kr. 16 jordvolde langs vejen. Ikke opregnet enkeltvis, hverken efter sted, størrelse eller pris afsnit B
Længdeprofil 4,50 mio. kr. At vejen mellem Enslevvej og Jegstrupvej er sænket 0–4 m i forhold til VVM-projektet afsnit A
Støjskærm langs Landevejen 5,20 mio. kr. Skærmen langs Landevejen — pligtig efter vilkår 6 afsnit C
Støttemur ved ejendom i st. 3800 0,90 mio. kr. Konstruktion, der efter notatet både optager et terrænspring og virker støjreducerende afsnit E
Støjkassetter, ca. 550 m 0,93 mio. kr. Dæmpende elementer monteret direkte på autoværn —
Støjreducerende asfalt på Landevejen 0,50 mio. kr. Belægning på Landevejen — pligtig efter vilkår 6 afsnit C
I alt 30,53 mio. kr.    

De 30,53 mio. kr. er altså ikke puljens forbrug. Beløbet omfatter både det pligtige og det påstået supplerende. Notatet foretager adskillelsen i én sætning:

“Hvis pkt. 8, 9 og 10 udgår, bliver det samlede beløb 17.280.000 kr.”

Punkterne 8, 9 og 10 er ikke tilladelsens vilkår, men udkastets — nummereret og affattet som i det kommuneplantillæg, redegørelsen selv henviser til, jf. bilag 58, s. 309–310 og afsnit 4.3. Redegørelsens fjerde række, nr. 11, gengiver derimod tilladelsens vilkår 7 ordret; det er alene de tre punkter, fradraget regnes på, der er udkastets. Meningen er, at det pligtige trækkes fra, og at resten er puljens. Det gøres ikke gældende, at fradraget skulle have været mindre, eller at et andet beløb er det rigtige — udkastets vilkår 10 om støjvolde ved Tranbjerg er ikke i modstrid med, at afskærmningen dér var pligtig efter tilladelsens vilkår 5. Det gøres gældende, at et fradrag, der er regnet på vilkår i en affattelse, kommunen aldrig meddelte, ikke kan efterprøves mod den afgørelse, den traf. Det er ikke afgørende, om et fradrag regnet mod tilladelsens vilkår 5 og 6 ville have givet samme beløb; det afgørende er, at kommunen ikke har foretaget den sammenholdelse, og at den ikke kan foretages ud fra notatet, som opgør posterne samlet og ikke enkeltvis.

Men fradraget kan ikke følges. Differencen er 13,25 mio. kr. Af den svarer 5,70 mio. kr. til to navngivne poster i skemaet: støjskærmen og asfalten langs Landevejen. De resterende 7,55 mio. kr. svarer ikke til nogen post. Beløbet kan alene være taget fra posten “Støjvolde”, men notatet oplyser hverken hvor stor en del af de 18,5 mio. kr., hvilke af de 16 volde det angår, eller efter hvilket kriterium.

Tilbage inden for de 17,28 mio. kr. står dermed ca. 10,95 mio. kr. i støjvolde. Hverken de 7,55 eller de 10,95 mio. kr. står nogen steder. De fremkommer kun ved at trække kommunens to egne totaler fra hinanden.

Dertil kommer, at 17,28 mio. kr. er mindre end de ca. 20 mio. kr., rammen angiver. Selv hvis hele opgørelsen lægges til grund, resterer 2,72 mio. kr. uforklaret.

Det er dette regnskab — ét notat, to totaler og et fradrag, der ikke kan efterprøves — kommunen har forelagt Teknisk Udvalg og siden GRG som dokumentation for, at vilkår 7 er opfyldt. Afsnit A–E nedenfor gennemgår de enkelte poster.

A) Vejsænkning — basisprojekt eller supplerende?

Puljeopgørelsen omfatter to adskilte vejsænkninger — én syd om Mårslet og én sydøst for Enslev — som behandles hver for sig nedenfor.

Mårslet-sænkningen

VVM-redegørelsen omtaler udtrykkeligt sænkningen af vejen, jf. bilag 19 (s. 39): “Bering-Beder vejen er af støjmæssige og visuelle hensyn sænket på strækningen syd om Mårslet.” Sænkningen var dermed forudsat allerede i VVM-grundlaget og udgør en del af basisprojektet. Ikke desto mindre fremlagde forvaltningen i 2025 et differenskort til støtte for, at sænkningen skulle have en “supplerende” karakter, og posten indgår fortsat i forvaltningens opgørelse over puljens anvendelse.

Rambøll bekræfter i sine annotationer, jf. bilag 16f, s. 3, at “formuleringen om strækningen syd om Mårslet stammer fra VVM-redegørelsen”, men fastholder samtidig, at den “dækker over at effekten af støjtiltaget syd for Mårslet svarer til at længdeprofilet er sænket 1 meter.”

Hertil kommer, at Rambøll i sit eget notat af 25. marts 2026, jf. bilag 16a (s. 2), udtrykkeligt henfører afgravninger generelt til “de i projektet allerede iboende tiltag i form af afgravninger på dele af strækningen.” Rådgiveren bekræfter dermed selv, at sænkninger af denne karakter hører til basisprojektet — i modstrid med forvaltningens medregning af Mårslet-posten under puljen.

Betragtningen kan ikke begrunde, at sænkningen medregnes under puljen. En terrænsænkning, der er forudsat i selve VVM-grundlaget, er en del af basisprojektet og kan ikke samtidig udgøre den supplerende (“øgede”) støjdæmpning ud over det projekterede, som vilkår 7 kræver.

Det følger direkte af vilkårets eget beslutningsgrundlag. Byrådsbeslutningen af 14. september 2016 sondrer udtrykkeligt mellem det, der fastholdes fra VVM-materialet, og det, der suppleres med inden for rammen — og henfører netop længdeprofil-dispositioner til den første kategori: “At det i VVM-en skitserede længdeprofil ved Giber Å fastholdes”, jf. bilag 37, s. 2. En sænkning, der er skitseret i VVM-materialet, er efter beslutningens egen systematik noget, der fastholdes — ikke noget, rammen på de ca. 20 mio. kr. skulle betale for. Rambøll har desuden ikke fremlagt nogen selvstændig omkostningsopgørelse for, hvilken andel af de ca. 20 mio. kr. Mårslet-sænkningen skulle have lagt beslag på. Så længe en post, der er født i VVM-grundlaget, medregnes som supplerende støjdæmpning uden dokumentation, kan puljens anvendelse ikke anses for godtgjort.

Sænkningen sydøst for Enslev — en selvstændigt prissat post

Ud over Mårslet-sænkningen indgår der i puljeopgørelsen en anden, adskilt post: sænkningen af vejens længdeprofil sydøst for Enslev, mellem Enslevvej og Landevejen. Strækningen er samtidig genstand for en dokumenteret linjeføringsjustering: VVM-tilpasningerne af 2019, jf. bilag 10b, s. 6, beskriver en “justering af linjeføringen mellem Enslevvej og Landevejen”, hvor linjeføringen flyttes op til 25 m mod syd.

Rambølls redegørelse 1 (notat af 9. maj 2023), jf. bilag 2, s. 3, opgør denne post selvstændigt under punkt 2.1.5 “Længdeprofil”: “Fra Enslevvej til Jegstrupvej (st. 3000-5000) er længdeprofilet for Giber Ringvej sænket mellem 0 og 4 meter i forhold til VVM-projektet… [hvilket] har genereret ca. 100.000 m3 jord til en samlet værdi af ca. 4.500.000,00 kr. inkl. PTA.” I modsætning til Mårslet-sænkningen har denne post altså en selvstændigt udskilt pris: 4,5 mio. kr. — den tredjestørste enkeltpost i redegørelsens samlede opgørelse på 30,53 mio. kr. for støjtiltag, kun overgået af posterne for støjvolde (18,5 mio. kr.) og støjskærmen langs Landevejen (5,2 mio. kr.).

Rambølls kommentering af marts 2026, jf. bilag 16a (s. 4), giver kommunens egen rådgivers utvetydige karakteristik af posten under overskriften “Sænkningen af Bering – Beder vejens længdeprofil sydøst for Enslev”: “Dette sker som en tracérings-mæssig konsekvens af vejtekniske udfordringer i skitseprojektet, og bliver udformet i sammenhæng med ændringen af linjeføringen ved Ingerslevvej 78 (…) De støjmæssige effekter af sænkningen er heller ikke medtaget på effektkortet af 2019-07-29, da det ikke i sit primære sigte er et støjmæssigt tiltag.”

Rambøll fremlægger dermed selv en skriftlig, utvetydig karakteristik af, at en post på 4,5 mio. kr. er en vejteknisk/tracéringsmæssig disposition, ikke et primært støjtiltag, og at dens støjmæssige effekt end ikke er medtaget på det effektkort, forvaltningen ellers henviser til som dokumentation for puljens anvendelse. Det er ikke godtgjort, at en sådan post kan udgøre den supplerende (“øgede”) støjdæmpning, som vilkår 7 kræver.

B) Jordvoldene — en for en

Målestokken for gennemgangen nedenfor er ikke GRGs egen — det er Rambølls. Redegørelse 1 fastslår selv den retlige standard for, hvornår et jordarbejde kan medregnes som et støjtiltag, jf. bilag 2 (s. 4): “I forbindelse med etablering af en støjvold skal der udarbejdes en VVM-screening, og der skal søges en landzonetilladelse. (…) Det betyder, at en støjvold skal have en dokumenteret støjdæmpende effekt, ellers kan der ikke opnås tilladelser til at etablere støjvolden.” De følgende poster gennemgås op mod netop dette — Rambølls egen — krav om dokumenteret støjdæmpende effekt.

Rambøll har vurderet, at der er etableret 16 støjvolde. MTM har erkendt, jf. bilag 3, s. 1–2:

“Her er det korrekt, at det var misvisende, at det fremgik, at der var etableret 16 støjvolde, da ikke alle jorddepoterne er anlagt som deciderede støjvolde. Det betyder dog ikke, at de ikke kan have en støjdæmpende effekt.”

Forbeholdet i sidste punktum gengives med, fordi det er kommunens egen. Det ændrer ikke erkendelsen: at et jorddepot kan have en effekt, er ikke det samme som, at det er anlagt som støjtiltag — og det er ikke den dokumenterede effekt, rådgiveren selv opstiller som betingelse (jf. ovenfor). Forholdet uddybes nedenfor under “Kommunens forsvar rækker ikke”.

I sin skriftlige besvarelse af GRGs høringssvar (november 2024), jf. bilag 22, s. 5, har Rambøll for mindst fire af de påberåbte tiltag tiltrådt, at de ikke kan medregnes som støjtiltag — men ingen af disse forbehold fremgår af det sammenfattende notat, der efterfølgende er fremsendt til GRG:

Tiltag Rådgiverens erkendelse
B1. Letbane-volden i Beder “Det er korrekt at letbanevolden ikke er et støjtiltag. Der er søgt en VVM-ansøgning, men det har ikke noget med støj at gøre” (bilag 22). Bekræftet i marts 2026: “Dette er korrekt”
B2. Mustrupvej-volden “Det er korrekt at der ikke er en landzonetilladelse, da volden/adgangsvejen er en del af projektet for at skabe adgang til ejendomme” (bilag 22)
B3. Testrup-volden “hvis ansøgningen ikke indeholder støj er det korrekt at den ikke skal medtages” (bilag 22). Skærpet i marts 2026: “Den er ikke anlagt som støjvold”
B4. Kølsmosevej/Ingerslevvej “Det er korrekt at landzonetilladelsen ikke indeholder støj” (bilag 22)

Marts 2026-tilkendegivelserne fremgår af bilag 16c, s. 3. Ingen af forbeholdene er gengivet i det sammenfattende notat, kommunen fremsendte som sit officielle svar.

B2 hører efter rådgiverens egen forklaring til basisprojektet. Et anlæg, der er “en del af projektet for at skabe adgang til ejendomme”, er hverken supplerende eller øget støjdæmpning; det er en del af det, byrådsbeslutningen betegner som det, der fastholdes. Der gøres ikke gældende noget om anlæggets lovlighed i øvrigt.

B3 er godkendt med en begrundelse, der ikke angår støj. Anlægget ved Testrup Højskole er meddelt landzonetilladelse den 24. marts 2021 til “etablering af bakker ved Testrup Højskole på Tingskovvej 12”. Efter det for GRG oplyste nævner tilladelsen ikke støj, men begrunder med udsynet: “Vi har herudover lagt vægt på, at bakkerne/volden vil medvirke til, at der fra højskolen ikke er direkte udsigt til Beder-Bering vejen.” Det svarer til Rambølls senere tilkendegivelse om samme anlæg: “Den er ikke anlagt som støjvold.”

Forholdet er forelagt forvaltningen som spørgsmål C4 i afklaringsnotat 2 af 8. april 2026 — “jordvoldene er godkendt med henblik på at afskærme udsynet til vejen (visuel afskærmning, ikke støj). Er volden et støjtiltag?” — jf. bilag 12, s. 4. Spørgsmålet er ikke besvaret.

Landzonetilladelsen er ikke blandt bilagene; kommunens link hertil er ikke længere aktivt. Citatet gengives efter GRGs henvendelse af 7. november 2023, jf. bilag 33, s. 3, som forvaltningen ikke har bestridt. Ankestyrelsen anmodes om at indhente tilladelsen fra kommunen.

B4 er afgjort af kommunen selv — halvandet år før striden opstod. I miljøvurderingsscreeningen af 26. januar 2022, jf. bilag 24, s. 2, konkluderer Aarhus Kommune — Plan, Byggeri og Miljø:

“(…) da der i projektet ikke er medsendt dokumentation for ej heller lagt vægt på at jordvolden har en støjdæmpende effekt anses projektet primært som et anlæg til bortskaffelse af affald (…)”

“Så vidt vides, indgik etablering af den aktuelle jordvold ikke som en del af VVM-redegørelsen ej heller VVM-tilladelsens vilkår 7, som omhandler ekstra støjafskærmning.”

Landzonetilladelsen dagen efter nævner slet ikke støj, men alene “visuel afskærmning”, jf. bilag 6, s. 1. At samme anlæg godt et år senere optræder som ét af “16 støjvolde” i puljeopgørelsen — uden at nogen faktisk omstændighed ved det er ændret — modsiger kommunens egen samtidige, skriftlige afgørelse.

Kommunens forsvar rækker ikke. Over for disse erkendelser gøres gældende, at voldene uanset kvalifikation har en virkning: “Enhver vold placeret mellem et givent punkt og en støjkilde vil have en effekt”, jf. bilag 16d, s. 1; tilsvarende på mødet 8. april 2026, “at en jordvold altid har en effekt”, jf. bilag 14. Men en teoretisk mulig effekt er ikke den dokumenterede effekt, Rambøll selv opstiller som kravet. Lægges betragtningen til grund, kan ethvert jordarbejde langs vejen medregnes under vilkår 7, og vilkåret mister sit selvstændige indhold.

B5) Nymarks Allé — supplerende støjdæmpning eller nyttiggørelse af overskudsjord?

Her er problemet af en anden art end ved B1–B4. Rambøll beskriver i sit notat af 25. marts 2026, jf. bilag 16a (s. 4), tiltaget således: “Støjtiltagene der er udført på nordsiden af Giber Ringvej mellem Tandervej og Nymarksvej, er udført som dyrkningsskråninger med en flad hældning på 1:10. Formålet er netop at de ikke er synlige i landskabet, i overensstemmelse med anbefalingerne i VVM-rapporten. (Afsnit 17.1.1 Afværge og overvågningstiltag, Landskab s 244 i originalt dokument)” Det bestrides ikke, at skråningen er anlagt. Det bestrides heller ikke, at en støjvold hensigtsmæssigt kan udformes med flade skråninger, så arealet efterfølgende kan dyrkes — en sådan udformning tjener netop tillige vilkår 2’s krav om landskabelig tilpasning, og udformningen er ikke i sig selv et problem. Anlægget er da også i sin tid ansøgt og godkendt netop som en støjvold. Rambøll ansøgte den 1. maj 2019 på Aarhus Kommunes vegne om landzonetilladelse til “en støjvold Mellem Tandervej og Nymarksved ved Mårslet”, jf. bilag 32, s. 5. Tilladelsen gengiver ansøgningens beskrivelse af anlægget, jf. bilag 32, s. 1:

“Den samlede støjvold er ca. 750 meter lang, 3-6 meter bred fra skråningskant til top, og placeres 2-12 meter nord for Bering-Beder Vejen. Støjvolden etableres med en 2 meter bred top (kronebredde), 1 meter over terræn og med et skråningsanlæg 1:2 mod Bering-Beder Vejen og et skråningsanlæg 1:10 på bagsiden.”

Kommunen meddelte tilladelsen den 27. maj 2019 og lagde herved udtrykkeligt vægt på støjhensynet. Formålet angives som “at begrænse støjpåvirkningen af omkringliggende ejendomme”, og i begrundelsen anføres, “at der er tale om en støjvold, der nedbringer støjen fra vejanlægget på de nærliggende bebyggelser.” At der er tale om samme anlæg, fremgår af ansøgningens Figur 1, hvor volden er indtegnet langs sydsiden af boligbebyggelsen ved Nymarks Allé fra Tandervej til Nymarksvej — samme strækning og samme skråningsanlæg 1:10, som Rambøll i 2026 betegner dyrkningsskråninger.

Tilladelsen fastlægger dermed anlæggets omfang og mål og dokumenterer, at kommunen i 2019 selv betragtede det som en støjvold. Det gøres ikke gældende, at anlægget er uden støjmæssig virkning, eller at dets udformning er kritisabel.

Sammenholdt med det, rammen var beregnet på. Den foranstaltning, COWI prissatte for Mårslet, og som indgår i de ca. 20 mio. kr., adskiller sig markant fra det udførte:

  COWI, 1. august 2016 (bilag 42) Udført ved Nymarks Allé
Type Støjskærm Jordvold / dyrkningsskråning
Højde 4 m 1 m over terræn
Længde 450 m ca. 750 m
Beregnet effekt −2,5 dB ikke opgjort
Pris 3,1 mio. kr. ikke udskilt
Formål supplerende støjdæmpning “netop at de ikke er synlige i landskabet”

Det gøres ikke gældende, at kommunen var bundet til at opføre præcis den skærm, COWI beskrev; detailprojekteringen kan lovligt vælge en anden løsning. Det gøres gældende, at kommunen aldrig har oplyst, hvad der trådte i stedet for den — eller med hvilken virkning. Hverken placeringen af den forudsatte foranstaltning, den valgte løsning, dens støjreduktion eller dens træk på rammen er oplyst (jf. afsnit 3.1).

Spørgsmålet er derfor ikke, hvad anlægget kaldes, men om det udgør den supplerende (“øgede”) støjdæmpning, vilkår 7 kræver — eller om der er tale om en hensigtsmæssig placering af overskudsjord, som tillige har en støjmæssig virkning. To forhold taler for det sidste: kommunens egen forklaring over for domstolen om netop dette anlæg, jf. straks nedenfor, og den beregnede virkning, som kommunens eget effektkort opgør, jf. nedenfor om tiltagets placering.

Kommunens egen forklaring i retten om netop dette tiltag. Aarhus Kommune har over for Retten i Aarhus redegjort for grundlaget for volden ved Nymarksvej. Baggrunden var, at sagsøgeren i erstatningssagen fandt det “påfaldende, at kommunen etablerer støjvold andre steder for at mindske gener for bebyggelse, som ligger i større afstand fra vejen end afstanden fra vejen til sagsøgers soveværelse.” Hertil svarede kommunen i sine anbringender, gengivet i dommen af 7. april 2025, jf. bilag 27, s. 57:

“Støjvolden etableres imidlertid ikke, fordi Aarhus Kommune er retligt forpligtet til at sørge for at dæmpe støjen fra vejen for bebyggelsen nord for Giber Ringvej ved Nymarksvej. Støjvolden etableres på grundlag af en frivillig aftale med lodsejeren, og fordi Aarhus Kommune i dette område ligger inde med en betydelig mængde af overskudsjord fra etableringen af ringvejen.”

Samme sted redegjorde kommunen for anlæggets økonomi:

“Aftalen om etableringen af støjvolden er begrundet i, at støjvolden giver en dokumenteret nedbringelse af støjen fra vejen og dermed er nyttiggørelse af jorden, og at der er færre omkostninger forbundet med etableringen af støjvolden, end der ville være ved at flytte jorden og anvende den et andet sted.”

Det er det afgørende led. Udsagnet sammenligner to måder at håndtere den samme overskudsjord på, og kommunen oplyser, at den valgte placering var den billigste. Det gøres ikke gældende, at anlægget dermed var gratis eller udgjorde en nettobesparelse; arealerhvervelse, projektering og udførelse koster, uanset hvor jorden kommer fra.

Det gøres gældende, at kommunens egen forklaring om anlæggets tilblivelse — frivillig aftale, nyttiggørelse af overskudsjord, billigere end alternativet — er vanskelig at forene med, at samme anlæg over for GRG opgøres som træk på en ramme til supplerende støjdæmpning. Og at kommunen i ingen af de to sammenhænge har udskilt den merudgift, der kan henføres til en støjmæssig funktion. Det er merudgiften, ikke jordarbejdet, vilkår 7 skulle finansiere. Bebyggelsen nord for vejen ved Nymarksvej ligger i Mårslet — en af de fem lokaliteter, vilkåret navngiver.

Det erkendes, at udsagnet er fremsat i en anden retlig sammenhæng: anbringendet besvarede, om kommunen havde en naboretlig forpligtelse over for den pågældende sagsøger, og det udelukker ikke i sig selv, at vilkår 7 består. Det påberåbes ikke som en indrømmelse af, at vilkåret ikke findes, men som kommunens egen samtidige beskrivelse af, hvad der motiverede og finansierede anlægget. Og det er ikke en løs bemærkning i en mail, men et anbringende fremsat i et procesindlæg af kommunens advokat — den mest overvejede form, hvori en myndighed tilkendegiver sin retsopfattelse.

Det tilføjes, at kommunens processuelle interesse i erstatningssagen var modsat den, kommunen har i nærværende sag: over for sagsøgeren tjente det kommunen at nedtone voldens karakter af pligtmæssig støjdæmpning, mens den over for Giber Ringvej Gruppen opgøres som netop dette. Uoverensstemmelsen indgår i grundlaget for indsigelsen om kommunens sagsoplysning (afsnit 4.3).

Rambøll henviser desuden til, at “De berørte borgere i Mårslet ønskede ikke en udformning af de støjreducerende tiltag der reducerede udsigten mod syd over markerne”, jf. bilag 16a (s. 4). Der ses imidlertid ikke fremlagt journaliseret dokumentation for, hvilke borgere der blev hørt, hvornår dialogen fandt sted, hvilket mandat de pågældende havde, eller hvordan ønsket blev afvejet over for vilkår 7’s krav om “øget støjdæmpning ved boliger … ved Mårslet”. En lokal dialog kan ikke i sig selv dokumentere, at et bindende VVM-vilkår er opfyldt eller lovligt fraveget.

Tiltagets placering er vanskeligt forenelig med vilkårets formål. Effektkortet, jf. bilag 10c, viser, at den beregnede effekt i altovervejende grad falder på åbent land, og at skråningen er anlagt, hvor vejen i forvejen er ført ned i terrænet og dermed allerede afskærmet. Boligbebyggelsen længere mod vest — mellem Tandervej og Mustrupvej, hvor vejen ligger hævet — er ikke tilgodeset. Vilkår 7 kræver netop “øget støjdæmpning ved boliger … ved Mårslet”. Det gøres ikke gældende, at beslutningsgrundlaget fastlagde en bestemt placering — COWI-notatet angiver ingen stationering. Indvendingen angår tiltagets placering, ikke størrelsen af dets virkning.

Det er tillige den strækning, hvor kommunen lod måle. Den 9. maj 2023 gav forvaltningen grønt lys til støjmålinger “snarest muligt” ved en række navngivne adresser, jf. bilag 21. To af dem — Mustrupvej 55 og Damgårdstoften 65 — ligger på den strækning i Mårslet, hvor der ikke er udført støjdæmpende tiltag, og hvor beslutningsgrundlaget prissatte en 4 meter høj skærm i 450 meters længde. Ved Damgårdstoften 65 blev den højeste af de ti værdier målt (afsnit 3.1). Det gøres ikke gældende, at kommunen herved har truffet nogen afgørelse om behovet; målingerne blev foretaget hos de beboere, der havde henvendt sig.

GRG bestrider ikke, at anlægget er etableret, eller at terrænet er hævet som beskrevet af rådgiveren. Det ændrer imidlertid ikke ved den retlige vurdering: et tiltag med en hældning på 1:10, hvis erklærede formål er visuel usynlighed, hører under vilkår 2 (landskab) — ikke under den supplerende støjdæmpning i vilkår 7.

Om samme anlæg foreligger der dermed tre forklaringer. Over for Retten i Aarhus: en frivillig aftale med lodsejeren, indgået fordi kommunen lå inde med overskudsjord, og med “færre omkostninger (…) end der ville være ved at flytte jorden”. Over for GRG: dyrkningsskråninger, hvis formål “netop er at de ikke er synlige i landskabet”. Og i opgørelsen over rammens anvendelse: en af de volde, der samlet er prissat til 18,5 mio. kr. som supplerende støjdæmpning efter vilkår 7. At der er tale om ét og samme anlæg, fremgår af ansøgningens Figur 1. De to første forklaringer er vanskeligt forenelige med den tredje.

C) Støjvæggen ved Tranbjerg — selvstændigt vilkår, ikke puljen

Projektindstillingens “støjvæg i Tranbjerg” er hjemlet i selvstændige vilkår — ikke i puljen under vilkår 7. Vilkår 5 kræver udtrykkeligt “støjafskærmning langs nordsiden af vejanlægget ved Tranbjerg”, og vilkår 6 kræver “støjafskærmning langs Landevejen … i mindst 4 meters højde i begge vejsider på strækningen fra Ingerslevvænget forbi Tingskovparken frem til vejanlægget”. Afskærmningen ved Tranbjerg kan derfor ikke samtidig medregnes som supplerende støjdæmpning under vilkår 7.

Rambølls eget notat af 25. marts 2026 bekræfter tværtimod, at posten medregnes under puljen, jf. bilag 16a (s. 2): “… herunder støjskærmen langs Landevejen i Tranbjerg til en pris af ca. 4 millioner kr. er omfattet af rammen på ca. 20 millioner kr.” Da denne afskærmning allerede er hjemlet i vilkår 5 og 6, indebærer det en dobbelttælling: en foranstaltning, kommunen under alle omstændigheder var forpligtet til at etablere, henføres til den supplerende pulje under vilkår 7.

Rambøll forholder sig ikke retligt til denne dobbelthjemmel. Notatet konstaterer alene, at støjskærmen er omfattet af puljen, men forklarer ikke, hvordan samme afskærmning både kan være et selvstændigt krav efter vilkår 5 og 6 og samtidig opgøres som supplerende støjdæmpning under vilkår 7.

D) Flytning af vej mellem Oddervej og Beder Landevej

VVM-tilpasningerne (2019), jf. bilag 10b (s. 12), beskriver flytningen således: “Mellem Oddervej og Beder Landevej er vejen (…) flyttet længere mod syd, således oversigtsforholdene i krydsområdet sikres, hvilket giver mulighed for at etablere en vold med tilpas afstand til et nyt boligområde … Volden vil ved denne flytning af vejen ikke være dominerende, og kan med en flad skråning sikre en rekreativ værdi.”

Efter dokumentets egen ordlyd er flytningens formål at sikre oversigtsforholdene i krydsområdet — en trafiksikkerhedsdisponering. Volden er en heraf afledt mulighed (“hvilket giver mulighed for”) og beskrives som en ikke-dominerende, flad skråning med “rekreativ værdi”. At selve vejflytningen — en trafiksikkerhedsforanstaltning — henføres til støjpuljen, er ikke i overensstemmelse med tilpasningsdokumentets egen begrundelse, og der er ikke fremlagt nogen udskilt opgørelse over, hvilken andel af flytningsomkostningen der skulle udgøre støjdæmpning.

Rambøll forsøger i sit notat at nedtone betydningen af VVM-tilpasningernes begrundelse ved at anføre, at “Begrundelsen for de enkelte ændringer er derfor af sekundær betydning i forhold til dokumentets formål”, jf. bilag 16a (s. 3). Det bestrides. Når kommunen efterfølgende vil henføre en konkret projektændring til puljen under vilkår 7, er ændringens begrundelse netop central: den viser, om posten er en støjdæmpende foranstaltning, en trafiksikkerhedsdisponering, en landskabelig tilpasning eller en del af basisprojektet.

Rambøll besvarer imidlertid et andet spørgsmål end det, GRG har rejst. I sit notat af 25. marts 2026, jf. bilag 16a (s. 5), anfører Rambøll, at “denne vold er omfattet af den udstukne ramme”. Men GRGs indsigelse angår ikke, om en vold kan rummes i rammen — den angår henføringen af selve vejflytningen, hvis formål ifølge VVM-tilpasningerne er oversigtsforhold, til den supplerende støjdæmpning under vilkår 7.

Prissætning

Rambølls estimat, jf. bilag 2, s. 3, opgør den samlede pris for alle 16 støjvolde til 18,5 mio. kr. Men beløbet er opgjort for samtlige støjvolde i projektet under ét — uden at udskille, hvilke volde der udgør supplerende øget støjdæmpning under vilkår 7, og hvilke der indgår i basisprojektet. Dertil kommer, at støjafskærmningen ved Tranbjerg og langs Landevejen forbi Tingskovparken er en selvstændig foranstaltning (en støjvæg), hjemlet i vilkår 5 og 6 — ikke en pulje-post. Det er derfor kun en delmængde af de opgjorte tiltag, der kan henføres til puljen under vilkår 7.

Beløbet er ikke underbygget af nogen mængdeopgørelse. Notatet oplyser ganske vist de enhedspriser, en støjvold prissættes efter — “Arealerhvervelse, ca. 20 kr./m2”, “Afrømning af eksisterende muld, ca. 20 kr./m3”, “Afgravning og indbygning af råjord, ca. 35 kr./m3”, “Genudlægning af muld, ca. 12 kr./m2” samt et tillæg til projektering, administration og tilsyn på “generelt ca. 30% af anlægsudgifterne”. Men de mængder, enhedspriserne skal ganges med, oplyses ikke: hverken areal eller jordvolumen er angivet for nogen af de 16 volde, og de er ikke opregnet enkeltvis. De 18,5 mio. kr. kan derfor ikke efterprøves — heller ikke af den, der accepterer enhedspriserne. Det gælder navnlig den post, der dominerer regnestykket: kubikmeter råjord til 35 kr.

Kommunen anmodes om at fremlægge den mængdeopgørelse — areal og jordvolumen pr. vold — som enhedspriserne er anvendt på. Uden den kan de 18,5 mio. kr. ikke efterprøves af nogen, heller ikke af den, der accepterer enhedspriserne.

Hvidbogen “Trafikstøj kræver handling” (april 2020), udarbejdet af Gate 21, Rambøll og FORCE Technology, jf. bilag 23 (s. 46), angiver om jordvoldes økonomi: “Økonomien for jordvolde er svær at angive, da den afhænger helt af projektet, og om der er mulighed for at anvende overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. I så fald kan etablering af en jordvold være forbundet med meget små eller ingen omkostninger.” Giber Ringvej-projektet havde overskudsjord. Jordvolde med overskudsjord sparer efter hvidbogens egen beskrivelse projektet for udgifter til jorddeponi og udgør ikke nødvendigvis i sig selv en merudgift.

Vejdirektoratet bekræfter samme sammenhæng i praksis. Adspurgt om økonomien ved de daværende planlagte støjvolde ved Stavtrup, svarer Vejdirektoratet, jf. bilag 25 (3. februar 2025): “Der er omkostninger i forbindelse med etablering af støjvolden ved Stavtrup. Omkostningerne skyldes at jorden skal kalkstabiliseres, hvilket koster en del i anlægsomkostninger. Det er stadig billigere end at køre al jorden til deponi.” Selv når der er reelle udgifter til jordbehandling, er en støjvold med overskudsjord altså efter vejmyndighedens egen erfaring billigere end alternativet — ikke en merudgift på niveau med Rambølls opgjorte enhedspris.

Aarhus Kommune har selv anlagt samme betragtning over for Retten i Aarhus. Om volden ved Nymarksvej anførte kommunen, at der er “færre omkostninger forbundet med etableringen af støjvolden, end der ville være ved at flytte jorden og anvende den et andet sted”, jf. bilag 27, s. 57 og citatet i afsnit B5 ovenfor.

Kommunen har således over for retten oplyst, at den valgte placering af jorden var billigere end alternativet — at bortkøre den. Udsagnet angår ét anlæg og sammenligner to måder at håndtere den samme jord på; det gøres ikke gældende, at voldene samlet var uden omkostninger.

Tre af hinanden uafhængige kilder — hvidbogen, vejmyndigheden og kommunen selv under en retssag — beskriver jordvolde af overskudsjord som billige eller ligefrem omkostningsbesparende i forhold til deponi. Det rejser spørgsmålet, hvilken merudgift posten på 18,5 mio. kr. dækker. Kommunen har ikke fremlagt det regnestykke, der kunne besvare det, og har efter eget udsagn ikke ført det regnskab, der skulle til.

Anvendelsen af overskudsjord var en forudsætning allerede, da rammen blev fastsat. Da Teknisk Udvalg i september 2016 behandlede netop spørgsmålet om støjdæmpende foranstaltninger og finansieringen heraf, oplyste forvaltningen ifølge udvalgserklæringen, jf. bilag 37, s. 4:

“Kommunen har noget overskudsjord, man gerne vil anvende.”

Oplysningen blev givet i umiddelbar sammenhæng med den drøftelse, der førte til rammen på de ca. 20 mio. kr. Nyttiggørelsen af overskudsjord indgik altså i forudsætningerne, da beløbet blev fastsat — den er ikke en efterfølgende merudgift, rammen skulle dække. Det skærper spørgsmålet om, hvorledes 18,5 mio. kr. af rammen kan henføres til jordvolde, hvis etablering efter kommunens egen forklaring for retten var billigere end alternativet.

Rambøll svarer i marts 2026 kun generelt, at der “altid [vil] være udgifter forbundet med etableringen af en støjvold, fraregnet balancen mellem overskud/underskud af jord i et anlægsprojekt”, og nævner planlægning, projektering, arealopkøb og udførelse, jf. bilag 16a (s. 5). Dette er ikke en opgørelse over puljens anvendelse. Rambøll udskiller fortsat ikke, hvilke konkrete merudgifter der kan henføres til supplerende støjdæmpning under vilkår 7, og hvilke udgifter der angår almindelige jord-, terræn-, adgangs-, landskabs- eller trafiksikkerhedsarbejder i basisprojektet.

E) To poster, der illustrerer det samme

Støttemuren ved st. 3800 (0,9 mio. kr.) beskrives i redegørelse 1 selv som opført “til at optage er [sic] terrænspring samt som støjreducerende tiltag”, jf. bilag 2, s. 4. Det første formål er bærende: en støttemur er et konstruktivt anlæg, vejen har brug for, hvor den føres gennem et niveauskift. Hele udgiften er ikke desto mindre bogført som støjtiltag, uden at nogen merudgift til den støjmæssige funktion er udskilt. Giber Ringvej Gruppen rejste forholdet skriftligt den 7. november 2023, jf. bilag 33, s. 4. Det er aldrig besvaret, og posten er ikke omtalt i nogen senere redegørelse.

KVS-belægningens merpris henføres for første gang til rammen i marts 2026, jf. bilag 16a, s. 3. Posten optræder ikke i nogen af de tre redegørelser. Projektets daværende projektleder forklarede derimod for Retten i Aarhus, at man efter valget af KVS “afsatte ekstra midler til at anvende denne type asfalt”, jf. bilag 27, s. 45 — altså en særskilt bevilling. Om der er tale om samme midler eller to adskilte bevillinger, er ikke oplyst. Hertil kommer, at rådgiveren ikke kan gøre gældende både, at anvendelsen blev endeligt fastlagt i 2019, og at nye poster kan tilføjes i 2026.

Begge poster illustrerer det gennemgående forhold: anlæg, projektet havde brug for af andre grunde, opgøres fuldt ud som supplerende støjdæmpning, uden at nogen merudgift udskilles.