Anmodning om tilsynssag

⚠️ KLADDE — IKKE INDGIVET

Dette dokument er et arbejdsudkast. Det er ikke fremsendt til Ankestyrelsen og udgør ikke en indgivet klage.

Udkastet er ufuldstændigt: afsendernes adresser mangler, og afsendelsesdatoen er ikke fastsat. Indholdet kan ændre sig, og formuleringer bør ikke citeres som Giber Ringvej Gruppens endelige standpunkt.

---

Til:
Ankestyrelsen — Det kommunale tilsyn

Vedrørende:
Aarhus Kommunes dispositioner og sagsbehandling i forbindelse med bindende VVM-vilkår for Giber Ringvej

Udarbejdet af:
Giber Ringvej Gruppen (i det følgende GRG)

• Jane Simonsen, Beringvej 23, 8361 Hasselager
• Carina Graae Rasmussen [TODO: indsæt adresse]
• Claus Falkenstrøm [TODO: indsæt adresse]
• Michael Bisgaard [TODO: indsæt adresse]
• Jakob Aarøe Dam

v/ Jakob Aarøe Dam (kontaktperson)
Damgårdstoften 13, 8320 Mårslet
jakob@aarhusworks.com

Den myndighed, anmodningen angår:
Aarhus Kommune, Teknik og Miljø
Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C

Dato: [TODO: indsæt afsendelsesdato]

---

Om bilag og henvisninger

Samtlige bilag vedlægges elektronisk. Bilagsfortegnelsen i afsnit 7 angiver for hvert bilag dokumentets oprindelse og bevismæssige status.

Links og sidehenvisninger i teksten er alene en hjælp ved gennemlæsningen; det er de vedlagte filer, der udgør bilagsmaterialet.

Tillægget. Anmodningen ledsages af et tillæg, Kommunens opgørelse af rammen i vilkår 7, udarbejdet af GRG. Det gennemgår de poster, kommunen har opgjort som anvendelse af rammen, og er en del af anmodningen, ikke et bilag. Der henvises til det som “tillægget” og til dets afsnit som fx “tillægget, B5”.

Anmodningen foreligger tillige som PDF.

---

Resumé

Sagen kort. Aarhus Kommune meddelte den 12. oktober 2018 VVM-tilladelse til Giber Ringvej på blandt andet tre bindende vilkår: slørende beplantning ved bysamfundene (vilkår 2), støjdæmpende vejbelægning (vilkår 5) og supplerende støjdæmpning ved fem navngivne lokaliteter inden for en ramme på ca. 20 mio. kr. (vilkår 7). Kommunen var samtidig bygherre og har selv vurderet, om vilkårene er opfyldt — på grundlag af en vurdering fra den rådgiver, der projekterede anlægget. Snart otte år senere fastholder kommunen, at alle tre vilkår er opfyldt.

To af vilkårene er efter GRG’s opfattelse ikke overholdt, og det følger af kommunens eget materiale.

• Vilkår 2: Den slørende beplantning er ikke etableret. Kommunens rådgiver oplyser selv, at den på den strækning, kommunens eget projekteringsgrundlag udpeger, er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”. Der foreligger ingen afgørelse om at fravige vilkåret.
• Vilkår 7: Ingen af de tre skærmtiltag, som vilkårets eget beslutningsgrundlag prissatte til i alt 16,7 mio. kr., er udført, og facadetilskuddet ses ikke gennemført. Ved Beder Landevej er der etableret en vold, og kommunen henfører den og en vejflytning til rammen; flytningen var efter kommunens eget tilpasningsnotat begrundet i oversigtsforholdene i krydset. Bortset fra støjkassetter på autoværnet for ca. 0,93 mio. kr. og to volde langs Torshøjvej er de tiltag, kommunen i stedet påberåber sig, efter kommunens og rådgiverens egne skriftlige udsagn enten forudsat i VVM-grundlaget, hjemlet i andre vilkår eller slet ikke støjtiltag. Samtlige poster er gennemgået enkeltvis i tillægget.

Ingen af disse faktiske forhold er bestridt. Kommunen har alligevel aldrig truffet en formel afgørelse — med begrundelse og klagevejledning — hverken om vilkårenes opfyldelse, om at fravige dem eller om lovliggørelse.

Hertil kommer, at kommunen ikke kan oplyse, hvad dens modsatte konklusion hviler på. Kommunen har selv oplyst:

• at der ikke er ført regnskab med rammen, og at et sådant ikke kan udarbejdes: det er “ikke muligt at lave en opgørelse af, hvad omkostningerne til de besluttede tiltag reelt har været”
• at “ikke alle jorddepoterne er anlagt som deciderede støjvolde” (bilag 3, s. 1), og at to af de volde, kommunen selv har indtegnet som støjvolde, efter dens egne screeningsafgørelser ikke indgik i vilkår 7 (bilag 24, s. 3; bilag 59, s. 3); rådgiveren har desuden skriftligt givet GRG ret i indvendingerne mod fire af de påberåbte volde (bilag 22, s. 5–6) — i alt fem af de indtegnede volde
• at forvaltningen så sent som i august 2025 måtte spørge sin egen rådgiver, om beplantningen overhovedet var et krav: “er det bare uforpligtende eksempler i VVM’en eller er det forudsætninger for projektet?” — seks måneder før borgmesteren afviste, at den var det
• at der for vejbelægningen hverken er oplyst referencebelægning, belægningstype eller dokumenteret støjreduktion — skønt kommunen i sine egne støjhandlingsplaner angiver 1–4 dB for støjreducerende belægninger

For vilkår 5, hvor der er udlagt en belægning, er sagsoplysningsmanglen den principale indsigelse; subsidiært gøres gældende, at vilkåret på det foreliggende grundlag ikke kan anses for overholdt.

Hvad rammen dækkede. Rammen er efter byrådsbeslutningen additionen: den skitserede afskærmning “fastholdes og suppleres med” øget støjdæmpning. Det notat, rådgiveren selv angiver som kilde til beløbet, prissætter tre skærmtiltag: Kolt 8,2, Tranbjerg 5,4 (en forhøjelse af den eksisterende skærm) og Mårslet 3,1 mio. kr. Den eneste skærm, projektet har, skyldte kommunen efter vilkår 5 og 6 uafhængigt af rammen. Og skærmtiltagene blev besluttet mod forvaltningens udtrykkelige anbefaling, og rammen blev finansieret af byrådet i 2020.

Hvad der anmodes om. Anmodningen beder ikke Ankestyrelsen om at efterprøve støjberegninger, og heller ikke om at afgøre, om vilkårene er overholdt — det ville være en planretlig bedømmelse. Den beder om en udtalelse om fire kommunalretlige forhold:

1. Forelæggelsen for byrådet — om forvaltningen har afviklet en byrådsbeslutning uden fornyet forelæggelse (afsnit 4.1)
2. Den økonomiske disposition — om en byrådsbevilget ramme på ca. 20 mio. kr. er disponeret uden dokumenteret beslutningsgrundlag og uden regnskab (afsnit 4.2)
3. Sagsoplysningen og genoptagelsen — om sagen er oplyst i overensstemmelse med officialprincippet, og om kommunen havde pligt til at genoptage den (afsnit 4.3)
4. Myndighedsinhabiliteten — om kommunen har iagttaget de forholdsregler, myndighedsinhabilitet udløser (afsnit 4.4)

De fire forhold er behandlet i afsnit 4 og opstillet som anmodninger i samme rækkefølge i afsnit 5.

Målestokken. Efter planlovens § 51 påser kommunalbestyrelsen, at “vilkår fastsat i tilladelser (…) overholdes”, og den skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort. Bestemmelsen anføres ikke som grundlag for en planretlig prøvelse, men fordi den fastlægger, hvad kommunen som myndighed skulle have gjort — og dermed målestokken for de fire forhold.

Kommunen har afgjort sin egen sag. Den har bygget vejen, fastsat vilkårene og selv konstateret, at de er opfyldt, og udfaldet har direkte økonomisk betydning for den. Ingen uden for kommunen har set på spørgsmålet.

---

Sagen i overblik

Vejen og tilladelsen. Giber Ringvej (Bering-Beder vejen) er en ca. 12 km lang vej i det sydlige Aarhus mellem E45 ved Thorshøjvej og Oddervej, jf. bilag 8, s. 1. Aarhus Kommune er både bygherre og den myndighed, der meddelte VVM-tilladelsen den 12. oktober 2018 og fører tilsyn med dens vilkår. Tilladelsen har 18 vilkår; anmodningen angår tre af dem.

De tre vilkår. Vilkår 7 skal give øget støjdæmpning ud over det, projektet i forvejen skulle, ved fem navngivne steder inden for en ramme på ca. 20 mio. kr. Vilkår 5 skal dæmpe støjen ved kilden med støjdæmpende vejbelægning på hele anlægget og sikre afskærmning ved Tranbjerg. Vilkår 2 skal sikre, at vejen tilpasses landskabet efter VVM-redegørelsens anvisninger, herunder at den sløres med beplantning ved bysamfundene. Vilkårene gengives her ordret i den rækkefølge, de gennemgås i afsnit 3, og omtales i det følgende ved deres numre.

Vilkår	Ordlyd i VVM-tilladelsen af 12. oktober 2018	GRG’s standpunkt om opfyldelsen
7 Supplerende støjdæmpning fem steder, ramme ca. 20 mio. kr.	“At der suppleres med øget støjdæmpning ved boliger i det åbne land, ved Tranbjerg, ved Mårslet, ved forlængelsen til Beder Landevej og ved Kolt, inden for en økonomisk ramme på ca. 20 mio. kr., jf. Byrådsbeslutningen den 14. september 2016.” (s. 3)	Ikke overholdt. Ingen af de tre skærmtiltag, beslutningsgrundlaget prissatte, er udført, og facadetilskuddet ses ikke gennemført. Ved Beder Landevej henfører kommunen en vejflytning og en vold til rammen. Kommunen oplyser selv, at en opgørelse ikke kan udarbejdes (afsnit 3.1)
5 Støjdæmpende vejbelægning	“At hele det nye vejanlæg inklusiv forbindelsen fra Oddervej til Beder Landevej, undtagen sekundære veje og stier, udformes med støjdæmpende vejbelægning, og med støjafskærmning langs nordsiden af vejanlægget ved Tranbjerg.” (s. 3)	Principalt sagsoplysning: hverken referencebelægning eller støjreduktion er oplyst som grundlag for at anse den udlagte KVS-belægning for støjdæmpende. Subsidiært: vilkåret kan ikke anses for overholdt (afsnit 3.2)
2 Slørende beplantning	“At udformningen af de samlede anlæg – veje, skråningsanlæg, støjvolde, beplantning mv - tilpasses det omgivende landskab i overensstemmelse med landskabets karakter i henhold til anvisningerne i VVM redegørelsen.” (s. 2)	Ikke overholdt. Beplantningen er ikke etableret, hvor anvisningerne forudsatte den, og vilkåret er ikke fraveget ved nogen dokumenteret beslutning (afsnit 3.3)

Kolonnen angiver GRG’s standpunkt om de faktiske forhold — ikke det, tilsynet bedes afgøre. Anmodningen beder ikke Ankestyrelsen om at fastslå, at vilkårene ikke er overholdt, eller om at pålægge lovliggørelse. Standpunktet står her, fordi de faktiske forhold, det bygger på, ikke er bestridt, og fordi kommunens fremgangsmåde kun kan bedømmes, når man ved, hvad vilkårene krævede, og hvad der blev gjort.

Forløbet i hovedtræk. De vigtigste trin fremgår nedenfor.

Tid	Hvad skete	Kilde
Dec. 2014	VVM-redegørelsen i offentlig høring: “Hvor der er nærliggende tæt bebyggelse ønskes vejanlægget sløret med en beplantning”	bilag 19, s. 77
14. sep. 2016	Byrådet beslutter, at den skitserede støjafskærmning “fastholdes og suppleres med” øget støjdæmpning inden for ca. 20 mio. kr. Grundlaget prissatte fem poster: tre skærmtiltag, et facadetilskud og en afskærmning ved Beder Landevej, hvis behov skulle afklares	bilag 37, bilag 46, s. 4
12. okt. 2018	VVM-tilladelsen meddeles. Vilkår 2, 5 og 7 bliver bindende	bilag 8
Aug. 2019 – mar. 2020	Byrådet godkender projektet og bevilger anlægget; “puljen på 20 mio. kr. indgår i Bilag 6: Anlægsoverslag”	bilag 10a, bilag 26, s. 2
Jan. og sep. 2022	To screeningsafgørelser: jordvoldene ved Kølsmosevej og øst for Nymarksvej indgik ikke i vilkår 7	bilag 24, bilag 59
2023	Rambølls opgørelse henfører 17,28 mio. kr. til puljen, heraf 16 støjvolde under ét til ca. 18,5 mio. kr.; forvaltningen konkluderer over for Teknisk Udvalg, at vilkårene er overholdt	bilag 2, bilag 60, s. 3
2025	Kommunen anerkender, at opgørelsen “kan give et misvisende billede”, men fastholder konklusionen. Ved aktindsigt fremkommer rådgiverens svar fra 2024, der giver GRG ret i indvendingerne mod fire tiltag	bilag 3, bilag 26, bilag 22
Feb. 2026	Borgmesteren afviser samlet genoptagelse	bilag 17
Mar. 2026	Rambølls kommentering, som kommunen lægger til grund: rammen er “blot en omtrentlig angivelse”, og puljen “ophører med at eksistere”	bilag 16a, s. 3, bilag 16c, s. 2
Apr. 2026	Forvaltningen erklærer videre dialog formålsløs	bilag 14

---

1. Anmodningens genstand og afgrænsning

Denne anmodning fremsendes til Ankestyrelsens kommunale tilsyn i medfør af kommunestyrelseslovens § 48 og angår Aarhus Kommunes sagsbehandling og dispositioner i forbindelse med bindende vilkår i VVM-tilladelsen til Giber Ringvej (Bering-Beder vejen), meddelt af kommunen den 12. oktober 2018 (sag 13/011760-1053), jf. bilag 8, s. 2.

Afsendernes tilknytning til sagen. Det er afsenderne bekendt, at det kommunale tilsyn ikke er en klageinstans, men en tilsynsmyndighed, der efter kommunestyrelseslovens § 48 a selv beslutter, om der er anledning til at rejse en sag, og at en henvendelse hertil hverken forudsætter partsstatus eller gør afsenderen til part. Tilknytningen oplyses alene, fordi den forklarer sagens tilvejebringelse: samtlige afsendere er beboere langs Giber Ringvej og er direkte berørt af vejens støj- og landskabspåvirkning. GRG har fulgt sagen siden 2023 og har dokumenteret de forhold, anmodningen beskriver.

Det, anmodningen angår, er kommunens håndtering: den manglende forelæggelse for byrådet, dispositionen af en byrådsbevilget ramme uden grundlag og uden regnskab, sagsoplysningen og myndighedsinhabiliteten (afsnit 4 og 5). De tre vilkår og forløbet er gengivet forrest i oversigten.

1.1 Den tilsidesatte forpligtelse — planlovens § 51

Anmodningen angår en pligt, der er udtrykkeligt fastsat i skreven lov. Planlovens § 51 pålægger kommunalbestyrelsen at påse,

“at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes”

og bestemmer videre, at

“Kommunalbestyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.”

At tilladelsen er omfattet, fremgår af den selv, jf. bilag 8, s. 6:

“Tilladelsen meddeles i henhold til § 2, stk. 4, nr. 2 i Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen), idet projektet, der er anmeldt februar 2009, er omfattet af overgangsbestemmelserne i miljøvurderingslovens § 57, stk. 8, nr. 2, og i VVM-bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016, § 17, stk. 2.”

Tilladelsen er dermed meddelt i medfør af en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i planloven, og vilkår 2, 5 og 7 er “vilkår fastsat i tilladelser” i tilsynsbestemmelsens forstand.

Pligten til at påse, at vilkårene overholdes, er ikke en hensigtsmæssighedsbetragtning og ikke et spørgsmål om god forvaltningsskik. Undtagelsen for forhold af underordnet betydning kan efter sin ordlyd ikke omfatte det foreliggende: tre vilkår, fastsat for at afbøde et vejanlægs støj- og landskabspåvirkning af fem navngivne bysamfund, hvoraf det ene angår en ramme på ca. 20 mio. kr. og efter sit eget beslutningsgrundlag dækkede tre skærmtiltag til 16,7 mio. kr., hvoraf intet er udført.

Pligten består uafhængigt af, hvem der ejer arealet. Tilsynspligten påhviler kommunalbestyrelsen som myndighed. Det har betydning, fordi kommunen om beplantningen har oplyst, at den “ikke kan ekspropriere areal”, og at gennemførelsen derfor beror på frivillige aftaler med private lodsejere (afsnit 3.3). Hvor kommunen tillige er ejer — vejarealet og de arealer, der er erhvervet til anlægget — følger en selvstændig pligt af planlovens § 63, stk. 1: “Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.”

§ 51 anføres som målestok, ikke som krav om håndhævelse. Bestemmelsen viser, hvad kommunen som myndighed skulle have gjort. GRG beder ikke tilsynet om at håndhæve den, men om at bedømme kommunens sagsbehandling op mod den (afsnit 1.2).

Pligten har to grene, og ingen af dem er udøvet. Lovliggørelse efter stk. 3 kan ske fysisk — foranstaltningerne etableres — eller retligt, ved at vilkåret ændres eller ophæves. Kommunen kan lovligt vælge det sidste, og anmodningen gør ikke gældende, at den er afskåret fra det. Men en retlig lovliggørelse ville forudsætte en afgørelse: med begrundelse, med klagevejledning, med stillingtagen til, om en fravigelse af de afværgeforanstaltninger, tilladelsen blev meddelt på grundlag af, er forenelig med dette grundlag — og med stillingtagen til myndighedsinhabiliteten (afsnit 4.4). Begge grene af kommunens lovlige valg fører altså til en stillingtagen, der kan efterprøves. Kommunen har ikke foretaget nogen af dem.

Kommunen har selv vist, hvordan den gør, når et VVM-vilkår ikke kan gennemføres. Ved Viborgvej ophævede Aarhus Kommune i 2023 et vilkår, der ikke kunne gennemføres, ved en begrundet, offentliggjort og påklagelig afgørelse efter ansøgning fra bygherren (bilag 62, s. 1); fremgangsmåden er beskrevet i afsnit 4.1. Sagen angår et andet vejprojekt, og det gøres ikke gældende, at samme hjemmel uden videre står åben for en tilladelse meddelt efter den dagældende VVM-bekendtgørelse. Bilaget påberåbes for ét forhold: at kommunen kender fremgangsmåden — og at den for vilkår 2 og 7 i stedet har erklæret vilkårene opfyldt.

1.2 Hvorfor det kommunale tilsyn er rette instans

Efter kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3 fører Ankestyrelsen ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. GRG er opmærksom på bestemmelsen og har indrettet anmodningen efter den.

Anmodningen angår de spørgsmål, der ikke kan prøves af et klagenævn på det foreliggende grundlag. Det, der anmodes om, er ikke en planretlig prøvelse af vilkårsopfyldelsen, men en stillingtagen til fire spørgsmål om, hvorvidt Aarhus Kommune som kommunal myndighed har handlet lovligt: (1) om forvaltningen har afviklet en byrådsbeslutning uden fornyet forelæggelse (kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, afsnit 4.1); (2) om en byrådsbevilget ramme er disponeret uden beslutningsgrundlag og uden regnskab, herunder om kommunen lovligt har påberåbt sig kommunalfuldmagtsreglerne i strid med sit eget juridiske notat (afsnit 4.2); (3) om sagen er oplyst i overensstemmelse med officialprincippet, og om kommunen havde pligt til at genoptage den (afsnit 4.3); og (4) om kommunen har iagttaget de forholdsregler, myndighedsinhabilitet udløser (afsnit 4.4).

Spørgsmål 1 og 2 kan et planklagenævn ikke tage stilling til: om en forvaltning har tilsidesat kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, og om en kommunal bevilling er disponeret uden grundlag. Spørgsmål 3 og 4 — officialprincippet og myndighedsinhabiliteten — kan derimod prøves som retlige spørgsmål, hvis de knytter sig til en planretlig afgørelse. En sådan afgørelse foreligger efter GRG’s opfattelse ikke. Spørgsmålene rejses her som selvstændige kommunalretlige spørgsmål om kommunens håndtering af sin løbende tilsynspligt og om de forholdsregler, dens dobbeltrolle udløser — ikke som ugyldighedsindsigelser mod en planretlig afgørelse. § 48, stk. 3 er derfor ikke til hinder for, at tilsynet behandler de dele af sagen, som ingen særlig klage- eller tilsynsmyndighed kan tage stilling til.

GRG har gentagne gange søgt en stillingtagen — og har ikke fået nogen. Forholdet er over tre år rejst ved foretræde for Teknisk Udvalg, formelle henvendelser, faktaark, aktindsigt og møder (oversigten). Borgmesteren afviste samlet genoptagelse den 25. februar 2026 (bilag 17, s. 1), og de 49 spørgsmål i tre afklaringsnotater står ubesvarede (bilag 11, bilag 12, bilag 13). På mødet den 8. april 2026 erklærede direktøren det for “formålsløst at fortsætte med at sende notater frem og tilbage”, og rådmanden afviste at svare på, om opregningen i projektindstillingen af 2019 — “bl.a.” — er udtømmende eller kun eksempler: det var “et juridisk spørgsmål” (bilag 14, afsnit 2.3).

Kommunen har svaret, men ikke afgjort. Konstateringen af, at vilkårene er opfyldt, er meddelt som breve og redegørelser — ikke i afgørelsesform og uden stillingtagen til lovliggørelse efter planlovens § 51, stk. 3 (afsnit 1.1). GRG gør ikke gældende, at en anmodning til kommunen om en afgørelse er udelukket, men den vej forudsætter en afgørelse, som tre års henvendelser ikke har fremkaldt — og intet klagenævn kan tage stilling til de fire kommunalretlige spørgsmål i den form, de er rejst her.

Hertil kommer, at der ikke foreligger nogen afgørelse at påklage i dag. Klagefristen for tilladelsen udløb i 2018 (bilag 8, s. 9), og anmodningen angår ikke tilladelsen, men kommunens efterfølgende opfyldelse og håndhævelse. Klageadgangen efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 forudsætter en afgørelse, og kommunen har hverken truffet afgørelse om vilkårenes opfyldelse eller om lovliggørelse efter § 51, stk. 3; en beslutning om, hvorvidt tilsynsbeføjelsen udøves, er ikke i sig selv en afgørelse. Skulle svarene af 25. februar og 8. april 2026 anses for afgørelser, er klagefristen udløbet, og konstateringerne er da truffet uden de forholdsregler, myndighedsinhabiliteten kræver (afsnit 4.4). Anmodningen søger ikke at omgå en klagefrist, men angår de selvstændige kommunalretlige forhold ovenfor. Forpligtelsen og tilsynspligten er løbende, og de bærende oplysninger er først fremkommet ved aktindsigt i 2025 og rådgiverens kommentering i marts 2026.

1.3 Hvorfor sagen efter GRG’s opfattelse bør tages op

Efter kommunestyrelseslovens § 48 a beslutter Ankestyrelsen selv, om der er “tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag”. GRG er bekendt med, at der heri ligger en prioritering. Følgende forhold gøres gældende til støtte for, at sagen egner sig til behandling:

Den berører mange borgere. Vilkår 7 navngiver fem lokaliteter langs vejanlægget. I kommunens egen opgørelse over de 321 høringsbidrag til støjhandlingsplanen er Giber Ringvej markeret i 52 bidrag under “Støj fra nyere anlægsprojekter”, mod Viborgvej 7 og Herredsvej 6, jf. bilag 48. Skemaet registrerer bidrag, ikke personer, og GRG og dets medlemmer tegner sig for højst seks af de 52; tallet påberåbes alene som indikation.

Den har betydelig økonomisk vægt. Sagen angår en ramme på ca. 20 mio. kr. af offentlige midler, hvis anvendelse kommunen selv oplyser ikke kan opgøres.

Der er ikke tale om en enkeltstående fejl. Forholdet omfatter tre særskilte vilkår, tre på hinanden følgende redegørelser over tre år med indbyrdes skiftende begrundelser, og en række erkendelser undervejs — herunder at den første opgørelse “kan give et misvisende billede af økonomi anvendt til støjdæmpning”, og at det var “misvisende, at det fremgik, at der var etableret 16 støjvolde”.

Forholdet er ikke afhjulpet og ikke forældet. Kommunen har to gange, den 25. februar og den 8. april 2026, afvist at genoptage sagen. Det kan forudses gjort gældende, at sagen er afsluttet ved vejens aflevering; det er ikke tilfældet efter kommunens egen fremstilling: forvaltningen oplyste i november 2023, at “projektet [er] fortsat ikke afsluttet og der foreligger derfor ikke et endeligt anlægsregnskab endnu”, jf. bilag 33, s. 1; borgmesteren oplyste i februar 2026, at beplantning vil kunne etableres “inden for projektets resterende økonomi”; og forvaltningen arbejder fortsat i 2026 på beplantning ved Mårslet (afsnit 3.3). Tilsynspligten efter § 51 er desuden løbende, og et vilkår består, indtil det er opfyldt eller lovligt fraveget.

Forholdet har aktuel karakter, fordi muligheden for at opfylde vilkår 2 kan forsvinde undervejs. Beplantningen skal stå på arealer, kommunen ikke råder over, og som den efter eget udsagn kun kan erhverve ved frivillig aftale. Om netop det areal, hvor Landskabsstrategien anviser beplantning, skrev forvaltningen den 26. september 2025 internt, jf. bilag 39: “Arealet ved Tandervej kan sandsynligvis sælges til en udvikler, som vil bygge et supermarked, hvis det er tilfældet så bliver arealet væsentligt dyrere.” Det gøres ikke gældende, at et salg er besluttet; det gøres gældende, at kommunen samtidig med at afvise, at beplantningen er et krav, selv har peget på en disposition, der kan gøre opfyldelsen dyrere eller umulig — uden nogen stillingtagen til, hvordan vilkår 2 i så fald opfyldes.

Spørgsmålet rækker ud over denne sag. En kommune, der anlægger et VVM-pligtigt projekt, vil altid være både bygherre og den myndighed, der fastsætter og påser vilkårene. Spørgsmålet om, på hvilket grundlag en sådan myndighed lovligt kan konstatere, at dens egne vilkår er opfyldt, er derfor ikke særegent for Giber Ringvej.

---

2. Sagens baggrund og anledning

2.1 Kommunens dobbeltrolle — og fraværet af en kontrolinstans

Aarhus Kommune har i dette projekt haft en dobbelt rolle: som bygherre for Giber Ringvej og som planmyndighed med ansvar for, at VVM-vilkårene overholdes. Teknik og Miljø har både projekteret og anlagt vejen og efterfølgende vurderet, om vilkårene er opfyldt. Rambøll A/S har været kommunens rådgiver i begge egenskaber — først som projekterende, siden som den, der vurderer, om det projekterede lever op til vilkårene.

Dobbeltrollen er ikke usædvanlig, men den er efter Ombudsmandens praksis inhabilitetsbegrundende (afsnit 4.4): tilsynet med, om vilkårene er opfyldt, ligger hos den myndighed, der selv har bygget vejen og fastsat dem. Spørgsmålet om, hvorvidt vilkår 2, 5 og 7 er opfyldt, har på intet tidspunkt været forelagt nogen, der ikke selv har medvirket til det, der skal vurderes.

2.2 Sagsforløbet i hovedtræk

Forløbet i hovedtræk er gengivet i oversigten forrest. Giber Ringvej Gruppen har siden 2023 gjort kommunen opmærksom på forholdene ved formelle henvendelser, faktaark, modredegørelser, foretræde for Teknisk Udvalg og møder; kommunen har fastholdt sine konklusioner.

Tre forhold vedrørende puljen (vilkår 7) går igen i det følgende og dokumenteres i afsnit 3.1: det beslutningsgrundlag, vilkåret selv henviser til; det manglende regnskab, som både forvaltning og rådgiver har erkendt skriftligt; og kommunens og rådgiverens egne skriftlige forbehold for fem af de volde, kommunen selv har indtegnet som støjvolde.

2.3 Anledningen til anmodningen

25. februar 2026: Borgmester Anders Winnerskjold fastholdt kommunens hidtidige redegørelser og afviste samlet genoptagelse, jf. bilag 17, s. 1.

8. april 2026: GRG fremsendte tre afklaringsnotater (bilag 11, bilag 12, bilag 13) og mødtes med forvaltningen. På mødet fremlagde forvaltningen selv nye spor til at forbedre vejstøjen — beplantning, jordvolde/bakkelandskab og en generel støjpulje — og rådmanden bad forvaltningen undersøge et hul i beplantningen ved Mårslet. Alligevel afviste direktør Henrik Seiding at forholde sig til de konkrete punkter og konkluderede, at “parterne er juridisk uenige, og at det er formålsløst at fortsætte med at sende notater frem og tilbage”. Rådmand Nicolaj Bang afviste at besvare ét enkelt afklaringsspørgsmål — om projektindstillingens “bl.a.” er udtømmende eller eksemplificerende — og kaldte det “et juridisk spørgsmål”, jf. bilag 14. Og da GRG henviste til, at rådgiveren selv har oplyst, at letbanevolden ikke er et støjtiltag, svarede chefen for Byrum, Trine Buus Karlsen, at “en jordvold altid har en effekt”, og at forvaltningen havde erklæret Rambølls estimat for misvisende. Hvilke volde der så indgår i rammen, blev ikke oplyst, og spørgsmålet om, hvorvidt støjvæggen i Tranbjerg hører under et særskilt vilkår eller under vilkår 7, blev ikke besvaret (bilag 14). Tæller enhver jordvold, fordi den har en effekt, er kravet om øget støjdæmpning uden indhold — og kommunen har selv afgjort, at voldene ved Kølsmosevej og øst for Nymarksvej ikke indgik i vilkår 7 (tillægget, B).

Det gøres gældende, at det, at myndigheden anser parterne for “juridisk uenige”, ikke fritager den for pligten til korrekt sagsoplysning og til at kunne redegøre for grundlaget for sine egne konklusioner (afsnit 4.3).

---

3. Det faktiske grundlag — de tre vilkår

Hvad dette afsnit gør — og ikke gør. Afsnittet fastlægger, hvad de tre vilkår kræver, og hvad der efter kommunens eget materiale er udført. Det er grundlaget for de fire kommunalretlige forhold i afsnit 4; det er ikke en anmodning om, at Ankestyrelsen afgør vilkårsspørgsmålet (afsnit 1.2). De tre vilkår står ikke på samme grundlag: for vilkår 2 og 7 er det GRG’s standpunkt, at vilkårene ikke er overholdt, og standpunktet hviler på kommunens og rådgiverens egne udsagn om, hvad der er udført; for vilkår 5 er der udlagt en belægning, og forholdet er, at kommunen har konstateret vilkåret opfyldt uden at kunne oplyse den målestok, vilkåret forudsætter.

3.1 Vilkår 7 — Puljen på ca. 20 mio. kr.

Vilkåret. Der skal “suppleres med øget støjdæmpning” ved boliger i det åbne land, ved Tranbjerg, ved Mårslet, ved forlængelsen til Beder Landevej og ved Kolt, inden for en ramme på ca. 20 mio. kr. (bilag 8, s. 3).

Status. Ingen af de tre skærmtiltag, rammen blev afsat til, er udført, og facadetilskuddet ses ikke gennemført. Ved Beder Landevej henfører kommunen en vejflytning og en vold til rammen. Der er ikke ført særskilt regnskab.

Forløbet.

Tid	Hvad skete	Kilde
14. sep. 2016	Byrådet afsætter rammen på ca. 20 mio. kr.	bilag 37, bilag 46, s. 4
Aug. 2019	Projektgodkendelsen; ingen af dens tre beslutningspunkter angår rammen	bilag 10a, s. 2
Jan. 2020	I anlægsoverslaget nedskrives rammens linje fra 20,0 til 16,0 mio. kr., og skærmen ved Landevejen lægges ind under den	bilag 57
2023	Rambølls overslag henfører 17,28 mio. kr. til puljen, heraf 16 støjvolde under ét	bilag 2, s. 3–4
2025	Kommunen anerkender, at opgørelsen “kan give et misvisende billede”, men fastholder konklusionen	bilag 3, s. 1, bilag 26, s. 2
Mar. 2026	Rambølls kommentering, som kommunen lægger til grund: rammen er “blot en omtrentlig angivelse”, og puljen “ophører med at eksistere” med projektgodkendelsen i 2019	bilag 16a, s. 3, bilag 16c, s. 2

Kommunens opgørelse af rammen gennemgås post for post i tillægget. Her behandles det, opgørelsen skal måles imod: hvad rammen blev afsat til, og hvad der er udført.

Forpligtelsen er at supplere ved fem navngivne steder. To ord afgør, hvad der kan tælle med: der skal suppleres med øget støjdæmpning. Rammen dækker det, der kommer oven i det, projektet i forvejen skyldte — ikke projektet selv. Hvad der skulle suppleres med, er ikke overladt til skøn: det beslutningsgrundlag, vilkåret henviser til, prissætter fem poster enkeltvis: tre navngivne skærmtiltag, et facadetilskud og en afskærmning ved tilslutningen til Beder Landevej, hvis behov skulle afklares i detailprojekteringen (nedenfor).

Principalt er rammen det beløb, byrådet afsatte og bevilgede til de fem poster. Beslutningsgrundlaget prissatte dem enkeltvis til i alt ca. 21,4–21,6 mio. kr. (bilag 46, s. 4); ved anlægsbevillingen i 2020 indgik “puljen på 20 mio. kr.” i anlægsoverslaget (bilag 26, s. 2); og selv den rådgiver, kommunen lægger til grund, beskriver rammen som “en omtrentlig angivelse af omfanget af de tiltag der skal gennemføres” (bilag 16a, s. 3). Beløbet angiver altså, hvor meget der skulle gøres.

Subsidiært er det uden betydning, om rammen i stedet læses som et loft. Også med loft-læsningen består forpligtelsen til at supplere de fem steder uændret, og et loft over en indsats forudsætter en indsats at sætte loft over. Spørgsmålet er derfor ikke, hvor pengene blev af, men hvad der blev gjort hvert af de fem steder; beløbsrammen påberåbes først og fremmest som bevis for, hvad der var forudsat.

Vilkårets eget beslutningsgrundlag: “fastholdes og suppleres med”

Vilkår 7 henviser udtrykkeligt til byrådsbeslutningen af 14. september 2016 — Aarhus Byråd, punkt 20, sag 13/048665, jf. bilag 56, s. 3. Byrådet vedtog Magistratens indstilling i overensstemmelse med Teknisk Udvalgs erklæring, hvis ordlyd er gengivet i beslutningen (bilag 56, s. 5) og tillige foreligger som bilag 37:

“At den i VVM-en skitserede støjafskærmning fastholdes og suppleres med øget støjdæmpning ved Mårslet, Tranbjerg, forlængelsen til Beder Landevej og Kolt, inden for en økonomisk ramme på ca. 20 mio. kr. Lokalområderne inddrages i en nærmere afklaring af støjafskærmningen.”

For det første sondrer beslutningen mellem to størrelser: den allerede skitserede støjafskærmning fastholdes, og hertil suppleres med øget støjdæmpning inden for rammen. Rammen er dermed efter sit eget grundlag additionen, ikke basis, og kommunens og rådgiverens standpunkt — at afgravninger, vejsænkninger og skitseret afskærmning kan medregnes — er uforeneligt hermed. For det andet anvendte udvalget sondringen bevidst: i det umiddelbart følgende punkt hedder det, “At det i VVM-en skitserede længdeprofil ved Giber Å fastholdes” — hvilket har direkte betydning for de to vejsænkningsposter, kommunen medregner under puljen (tillægget, A). For det tredje pålægger beslutningen en procedure: “Lokalområderne inddrages i en nærmere afklaring af støjafskærmningen.” Kravet følger efter GRG’s opfattelse af, at vilkåret henviser til beslutningen og derved inkorporerer dens forudsætninger — ligesom den betingelse, beslutningen knytter til Kolt-delen, nemlig at øget støjdæmpning dér forudsætter “at der kan opnås enighed med Vejdirektoratet om, at der også etableres afskærmning mod motorvejen”. Den forudsætning begrænser, hvad kommunen skyldte ved Kolt, og gøres gældende på lige fod med de øvrige. Begge dele stod i 2016 direkte i udkastets vilkårstekst; i den udstedte tilladelse er de erstattet af henvisningen (jf. straks nedenfor).

Hvad henvisningen bærer — GRG’s standpunkt. At vilkår 7 ved sin henvisning til byrådsbeslutningen tillige inkorporerer beslutningens forudsætninger — Kolt-betingelsen og kravet om inddragelse af lokalområderne — og ikke blot dens beløb, er en fortolkning, og den gøres udtrykkeligt gældende som sådan. Den hviler på tre forhold. Vilkåret fastsætter ikke selv sit indhold, men henter både lokaliteterne og rammen i beslutningen; en henvisning, der bærer det ene, bærer også det andet. Begge forudsætninger stod i det udkast, byrådet traf beslutning om, og blev ved udstedelsen erstattet af henvisningen, uden at nogen afgørelse angiver, at de skulle udgå. Og den modsatte læsning ville reducere henvisningen til en beløbsangivelse og efterlade vilkåret uden den betingelse og den procedure, dets eget beslutningsgrundlag knytter til det. Fortolkningen er ikke et spørgsmål, tilsynet bedes afgøre (afsnit 1.2); den anføres, fordi de kommunalretlige forhold i afsnit 4 ikke kan bedømmes uden en stillingtagen til, hvad vilkåret krævede.

Udkastet til tilladelse var et beslutningspunkt — ikke et vedlagt papir. Den indstilling, byrådet vedtog den 14. september 2016, bestemmer udtrykkeligt, jf. bilag 56, s. 4:

“at 3) der i VVM-tilladelsen stilles krav om afværgetiltag efter de principper, som fremgår af udkastet til VVM-tilladelsen (bilag 5), herunder støjafskærmning ved Tranbjerg, erstatningsnatur, faunapassager og kantopsamling af vejvand af hensyn til grundvandet.”

Byrådet besluttede altså ikke blot at vedlægge udkastet, men at tilladelsen skulle stille krav efter dets principper. Beslutningspunkt 3 påberåbes alene for dette — at udkastet var et beslutningspunkt.

Hvor udkastet foreligger. Det er optaget som bilag 5 i indstillingens bilagsfortegnelse (bilag 56, s. 6) og optrykt i det kommuneplantillæg, byrådet godkendte samme dag (bilag 58, s. 307–310), i en version, hvis vilkår 1 og 11 er tilpasset efter byrådsbehandlingen. Udkastet anfører selv, at vilkårene “inden udstedelsen” skulle vurderes på ny.

Puljen følger ikke af dette beslutningspunkt. Den er ikke blandt de fire typer afværgetiltag, punktet opregner; den følger af udvalgserklæringen, som byrådet vedtog indstillingen “i overensstemmelse med” (bilag 56, s. 3), og som vilkår 7 henviser til.

Sondringen står også i kommuneplantillægget, som byrådet godkendte samme dag (bilag 58, s. 6–7). Tillæggets tekst afviger på to punkter — den nævner boliger i det åbne land i stedet for Mårslet og angiver rammen til ca. 16 mio. kr. — men den bindende tekst er vilkår 7, som henviser til byrådsbeslutningen af 14. september 2016 og dermed til erklæringens ca. 20 mio. kr. (bilag 8, s. 3; bilag 37).

Der blev holdt et møde — men det kan efter sit eget indhold ikke have været den forudsatte afklaring. Den 24. januar 2019 mødtes kommunen og Rambøll med fire fællesråd (bilag 55). Dagsordenen havde to punkter — “1. Støjberegninger” og “2. Stier” — og af referatet fremgår, at rammen ikke blev nævnt, at de nye støjkort blev nægtet udleveret (s. 2), og at Mårslet blev forelagt med forbehold: “Der kan evt. opføres en lille støjvold syd for Mårslet. Dette skal dog undersøges nærmere” (s. 4) — uden dokumentation for, at undersøgelsen blev foretaget.

Kommunen har beskrevet forløbet anderledes. I svaret af 18. marts 2025 anfører forvaltningen, jf. bilag 5, s. 10, at tiltagene blev “forelagt og accepteret af de lokale fællesråd, og indgik herefter i indstillingen til byrådets godkendelse af projektet.” To uger senere udleverede kommunen selv referatet, som ikke bærer forklaringen: mødet var en orientering, og sammenfatningen er bygherrens egen — “Carsten Thomsen sammenfattede punktet vedr. støj” (jf. afsnit 4.3). Det bemærkes endelig, at forvaltningen allerede ved udvalgets behandling oplyste, at “[k]ommunen har noget overskudsjord, man gerne vil anvende”, jf. bilag 37, s. 4 — nyttiggørelsen af overskudsjord var altså en forudsætning allerede, da rammen blev fastsat (tillægget).

Hvad de 20 mio. kr. konkret dækkede

Rambøll oplyser selv, hvor beløbet stammer fra, jf. bilag 16a, s. 1: det “bygger på (…) notatet fra Magistraten til Teknisk Udvalg af 2016-09-01, der igen bygger på notat fra COWI af 2016-08-01”. Begge dokumenter foreligger nu. Forvaltningens notat besvarer udvalgets spørgsmål “Er det muligt at støjdæmpe mere, og hvad koster det?” med et skema over fem prissatte foranstaltninger:

Sted	COWI, 1. august 2016 (bilag 42)	Forvaltningens skema, 1. september 2016 (bilag 46, s. 4)	Udført
Mårslet	Ny 4 m skærm, 450 m — 2,5 dB — 3,1 mio. kr.	Forøgelse fra 4 m til 6 m — 1,5 dB — 5,4 mio. kr.	Nej
Tranbjerg	Forøgelse fra 4 m til 6 m — 1,5 dB — 5,4 mio. kr.	Ny 4 m skærm, 450 m — 2,5 dB — 3,1 mio. kr.	Nej. Skærmen står i vilkår 6’s minimumshøjde på 4 m
Kolt	4 m skærm, ca. 1.200 m — 2,5 dB — 8,2 mio. kr.	Samme	Nej
Det åbne land	Facadetilskud til boliger over 58 dB — op til 2,7 mio. kr.	Samme	Ses ikke gennemført
Beder Landevej	—	Afklares i detailprojekteringen — 2,0–2,2 mio. kr.	—
De tre skærmtiltag i alt	16,7 mio. kr.		Intet udført

De to øverste rækker er spejlbilleder af hinanden: forvaltningens skema bytter om på Mårslet og Tranbjerg i forhold til COWI, hvor Tranbjerg-posten var forøgelsen af en eksisterende 4 m skærm, og Mårslet-posten en ny skærm. Indstillingen om at undlade dæmpning ved Mårslet blev derfor begrundet med, at “den skitserede indsats – i hvert fald i Mårslet – vil have en meget begrænset støjeffekt”, jf. bilag 46, s. 5 — en effektværdi, der efter grundlaget hører til Tranbjerg. Udvalget fik altså forelagt Mårslet-posten med den halve effekt og den dobbelte pris af, hvad grundlaget angav. Det gøres ikke gældende, at ombytningen er sket bevidst.

Skemaets fem poster er vilkår 7’s fem lokaliteter. Udvalgserklæringen nævner fire ved navn, mens vilkår 7 tillige nævner boliger i det åbne land — netop skemaets femte post, facadetilskuddet til “spredt bebyggelse i det åbne land”. Vilkår 7 er dermed ikke en løs hensigt, men en henvisning til en konkret, prissat opgørelse. Rambølls standpunkt om, at beløbsrammen “er blot en omtrentlig angivelse af omfanget af de tiltag der skal gennemføres”, afsat “uden at angive en specifik værdi for det ønskede niveau”, jf. bilag 16a, s. 3, er ikke i overensstemmelse med grundlaget: at totalen er afrundet — skemaets poster summer til ca. 21,4–21,6 mio. kr. — er ikke bestridt, men sammensætningen var opgjort post for post, med hver sin beregnede dB-effekt.

Pengene blev afsat i fuld bevidsthed om, at grænseværdien var overholdt. Om Mårslet skriver COWI, jf. bilag 42, s. 3:

“Ved Mårslet er det beregnet, at afstanden fra de nærmeste boligområder til Bering Beder vejen er tilstrækkelig til, at støjskærme ikke er nødvendige for overholdelse af den vejledende støjgrænseværdi. Ønskes en supplerende støjdæmpning vil støjbelastningen ved etablering af en 4 m høj støjskærm langs Bering Beder vejen kunne reduceres med ca. 2,5 dB.”

Rammen blev altså afsat til det, der lå ud over grænseværdien. Hvad det betyder i praksis, kan aflæses af kommunens egen måling: den højeste af de ti værdier, VM acoustics i 2023 målte ved boliger langs vejen, er målt ved Damgårdstoften 65 i Mårslet: 57,4 dB Lden, jf. bilag 47, s. 5 — lige under grænseværdien på 58 dB. Netop derfor får boligen intet efter en tærskelbetragtning, og netop derfor blev rammen afsat.

Forvaltningen frarådede foranstaltningerne. Udvalget besluttede dem alligevel. I samme notat anbefalede Teknik og Miljø udtrykkeligt at undlade dem, jf. bilag 46, s. 4–5: “I forhold til Kolt anbefaler Teknik og Miljø, at der ikke tilføjes projektet nogen støjafskærmning”, og “Teknik og Miljø anbefaler, at der ikke etableres yderligere støjdæmpning ved Mårslet og Tranbjerg. De gældende støjgrænser kan overholdes (…)”. Forvaltningens eget udkast til udvalgserklæring, jf. bilag 43, indeholdt hverken pulje eller beløb. Fire dage senere vedtog Teknisk Udvalg det modsatte — på et tidspunkt, hvor forvaltningen allerede havde oplyst udvalget, at “vejen syd for Mårslet er delvist nedgravet og at det reducerer støjen så væsentligt, at der ikke er behov for yderligere dæmpning”, jf. bilag 44, s. 6, og efter at fem sydlige fællesråd den 6. juni 2016 havde anmodet om, at “der bør afsættes midler til at vælge den bedste tekniske løsning for de borgere, der bliver berørt”, jf. bilag 45. Rammen er dermed ikke en videreførelse af en faglig anbefaling, men en politisk beslutning truffet mod forvaltningens indstilling. Netop derfor kan opfyldelsen ikke afvises med, at grænseværdierne er overholdt — det var forudsætningen for beslutningen, ikke en indvending mod den.

Skærmtiltagene og facadetilskuddet er ikke gennemført

Det fremgår af kommunens egen opgørelse: der optræder én støjskærm i hele redegørelse 1, “Støjskærm langs Landevejen” (bilag 2, s. 4), og den skyldte kommunen efter vilkår 5 og 6, uanset om puljen fandtes. Rambøll henfører den ikke desto mindre til rammen (bilag 16a, s. 2). COWIs Tranbjerg-post var netop forøgelsen fra 4 til 6 meter; skærmen står i minimumshøjden efter vilkår 6 (tillægget, C).

Kommunen har aldrig oplyst, hvad der trådte i stedet ved Mårslet. COWI angav en 4 m høj skærm på 450 m uden stationering, og kommunen har ikke oplyst, hvor den var tænkt placeret, hvilken løsning der trådte i stedet, eller med hvilken virkning. Tre af kommunens egne dokumenter peger på samme strækning: den højest målte værdi ved Damgårdstoften 65; Landskabsstrategiens anvisning for st. 9.200–9.660 om “Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej” (bilag 20); og kommunens eget beplantningsforslag fra 2026, der netop ikke dækker strækningen “mellem rundkørsel og Mustrupvej” (bilag 41, s. 1). Det gøres gældende, at kommunen ikke har oplyst — og efter det foreliggende ikke kan oplyse — hvad der blev besluttet i stedet, af hvem og på hvilket grundlag.

Heller ikke facadetilskuddet ses gennemført. Posten — “Tilskud til støjdæmpning af facader på boliger belastet med mere end 58 dB” i det åbne land, op til 2,7 mio. kr. — optræder ikke i kommunens opgørelse, og GRG er ikke bekendt med, at tilskud er tilbudt eller udbetalt. Posten er ikke uden genstand: på Rambølls støjkort af 22. september 2023 med kurver fra 58 dB, jf. bilag 49, rækker kurverne over 58 dB flere steder ud over vejarealet og omfatter bebyggelse i det åbne land. Kortet er en beregning for 2030 og dermed en fremskrivning. Det er ikke en indvending, men pointen: En screening for berettigede ejendomme efter facadetilskudsposten ville netop skulle bero på en sådan beregning. Det gøres gældende, at kommunen aldrig har foretaget den identifikation af berettigede boliger, posten forudsætter, og derfor ikke kan støtte ret på, at den var uden genstand — og forholdet har selvstændig vægt, fordi facadetilskuddet var et af de to tiltag, forvaltningen selv anbefalede — det andet var afklaringen af afskærmning ved Beder Landevej (bilag 46, s. 4). Endelig gjorde byrådsbeslutningen Kolt-delen betinget af “at der kan opnås enighed med Vejdirektoratet om, at der også etableres afskærmning mod motorvejen”, jf. bilag 37, s. 2; om forudsætningen blev søgt opfyldt, er ikke oplyst, og bortfaldt posten, frigav det 8,2 mio. kr., som kommunen aldrig har gjort rede for.

Kommunens tre redegørelser og rådgiverens kommentering — og hvad de hviler på

Redegørelse	Forklaring	Hvad der siden er erkendt
1 — Rambølls notat af 9. maj 2023, bilag 2, s. 4	Puljens forbrug estimeres til 17,28 mio. kr. efter fradrag af det pligtige. De 16 støjvolde er under ét sat til 18,5 mio. kr.; hvor stor en del af dem, der indgår i de 17,28 mio. kr., er ikke oplyst	Forvaltningen: rapporten “kan give et misvisende billede af økonomi anvendt til støjdæmpning i projektet”, og det var “misvisende, at det fremgik, at der var etableret 16 støjvolde, da ikke alle jorddepoterne er anlagt som deciderede støjvolde” (bilag 3, s. 1). Estimatet ender 2,72 mio. kr. under rammen
2 — januar 2025, bilag 3, s. 2	Anvendelsen forklares nu med vejsænkning og jordarbejde, dokumenteret ved et differenskort	Kortet var kendt uegnet allerede ved fremlæggelsen (jf. nedenfor). Vejsænkningen var forudsat i VVM-grundlaget (tillægget, A)
3 — 2. april 2025, bilag 26, s. 1	Byrådet skal allerede i 2019 have fastlagt puljens anvendelse; projektindstillingen udgør en endelig afgrænsning	Rådgiveren selv: “Projektindstillingen tilsidesætter ikke krav i hverken VVM-redegørelse eller VVM-tilladelsen” (bilag 16f, s. 2)
Rådgiverens kommentering — Rambølls notat af 25. marts 2026, bilag 16a og 16b–16f	Rammen er “blot en omtrentlig angivelse” (bilag 16a, s. 3); puljen “ophører med at eksistere” med projektgodkendelsen i 2019 (bilag 16c, s. 2); skærmen ved Landevejen og KVS-belægningens merpris er omfattet af rammen (bilag 16a, s. 2–3)	Samme notat kalder byrådets beslutning “ikke nærmere fastsatte initiativer”, men angiver på samme side 2016-notaterne, der prissætter fem poster, som kilde til beløbet (bilag 16a, s. 1)

Forvaltningens egen forklaring: puljen blev ikke fulgt. Redegørelse 3 oplyser, at projektlederen “stoppede i Teknik og Miljø umiddelbart efter vejens åbning”, og at “vi har manglet en del af indsigten i historikken for projektet” (bilag 26, s. 1). Om estimatet i 2023 skriver forvaltningen: “var der heller ikke på dette tidspunkt opmærksomhed på, at byrådet, jf. pkt. 3 og 4 ovenfor, havde besluttet konkret hvad puljen på 20 mio. kr. skulle anvendes til” (s. 2). Henvisningen er til projektgodkendelsen af 2019 og anlægsbevillingen af 2020. Om 2016-beslutningen siger redegørelsen alene, at rammen blev afsat. At beslutningsgrundlaget prissatte fem poster, heraf tre skærmtiltag og et facadetilskud, nævnes hverken dér, i de to andre redegørelser eller i kommunens senere svar. Forvaltningen spurgte i marts 2023 internt: “Hvor er der blevet “lovet” hvad ift. støjværn?” (bilag 21). Rådgiveren angiver i 2026 selv 2016-notaterne som kilde til beløbet (bilag 16a, s. 1), men kalder rammen “blot en omtrentlig angivelse” (s. 3). Og da GRG i maj 2026 bad om grundlaget, blev GRG henvist til selv at finde det (afsnit 4.3). Kommunen har på intet tidspunkt forholdt sig til, hvad rammen blev afsat til. Opgørelsen af 9. maj 2023 er dermed en efterfølgende rekonstruktion og ikke en registrering af det anvendte; rådgiveren bekræfter, at “[b]eløbene er estimerede efterfølgende, og er ikke udtryk for den eksakte pris” (bilag 16c, s. 1).

Rådgiveren: puljen ophørte med at eksistere i 2019. Til GRGs konstatering af, at der resterede 2,72 mio. kr., svarer Rambøll, jf. bilag 16c, s. 2: “Med byrådsbeslutningen af 2019-08-28 tilføres puljen den samlede projektøkonomi, og ophører med at eksistere.” Det gøres gældende, at en myndighed ikke kan bringe et bindende vilkår ud af verden ved at lade dets økonomiske ramme opgå i en større bevilling; et vilkår ændres alene ved en ændret tilladelse (afsnit 4.1). At rammen “ophører med at eksistere” er ikke en opfyldelse af vilkåret — det er en beskrivelse af, at den ophørte med at blive fulgt.

Det dokument, kommunen fremlagde som bevis, var kendt uegnet. Rådgiveren oplyste den 18. december 2024, at “det er svært at se forskel på området for 2 meter afgravning til 2 meter påfyldning”, og to dage senere, at man havde “forsøgt lidt forskelligt, uden held”; forvaltningen svarede samme dag: “Jeg tænker godt de kan anvendes, så I behøver ikke iværksætte yderligere for nu i hvert fald”, jf. bilag 28. Kortet blev herefter fremlagt som dokumentation i redegørelse 2, og samtlige fire tegninger bærer stemplet “FORELØBIGT TRYK” med rubrikken Kontrol/Godk. tom, jf. bilag 30. Det gøres gældende, at et dokument, myndigheden vidste ikke viste det, det skulle vise, ikke kan dokumentere vilkårsopfyldelse (afsnit 4.3).

Grundlaget for at konstatere vilkårsopfyldelse

Der gøres ikke gældende noget krav om en bestemt regnskabsform — men om, at der overhovedet foreligger et efterprøvbart grundlag. Kommunen har selv oplyst, at det ikke gør:

Dato	Kilde	Udsagn
22. nov. 2023	Forvaltningen, bilag 33, s. 1	Rammen “blev i praksis lagt oveni det samlede udbud af projektet”; projektet har “en samlet økonomistyring, hvor der ikke er afregnet med henblik på præcis opdeling i økonomien for hvert støjdæmpende tiltag”
18. marts 2025	Forvaltningen, bilag 5, s. 11	Der har “desværre ikke efterfølgende [været] økonomistyring med henblik på en konkret opgørelse af økonomi anvendt til støjdæmpning”
2. april 2025	Forvaltningen, bilag 26, s. 2	“(…) er det ikke muligt at lave en opgørelse af, hvad omkostningerne til de besluttede tiltag reelt har været (…) Med andre ord, er der ikke afregnet specifikt ift. hvert enkelt støjdæmpende tiltag med entreprenører/rådgivere mv.”
marts 2026	Rambøll, bilag 16a, s. 3	“Herefter føres der ikke separat regnskab med midler anvendt til støjtiltag, men blot jord- og andre arbejder generelt.”

Kommunen oplyser dermed ikke blot, at en opgørelse ikke foreligger, men at den ikke kan udarbejdes — og drager umiddelbart herefter den slutning, der bærer redegørelse 3: at spørgsmålet om, hvad midlerne faktisk er brugt til, erstattes af en henvisning til, hvad byrådet i 2019 skulle have besluttet.

Den ene opgørelse, der findes, kan heller ikke efterprøves. Redegørelse 1 sætter de 16 støjvolde til 18,5 mio. kr. under ét, uden mængder og uden at opregne voldene enkeltvis, jf. bilag 2, s. 3, og tre af hinanden uafhængige kilder beskriver jordvolde af overskudsjord som billige eller besparende i forhold til deponi. Hvilken merudgift posten dækker, er ikke oplyst. Gennemgangen findes i tillægget.

Grænseværdi-betragtningen kan ikke bære. Forvaltningen anfører i redegørelse 2, at “grænseværdierne for støj ikke ses at være overskredet”, og Rambøll, at “VVM-tilladelsen nævner ikke et konkret støjniveau lavere end de anbefalede grænseværdier der kræves overholdt. Betingelserne i den må derfor anses for værende opfyldt”, jf. bilag 16e, s. 5. Vilkår 7 kræver “øget støjdæmpning” — et additivt krav, ikke et tærskelkrav — og betragtningen er uforenelig med vilkårets tilblivelse. Forsvaret ender i en fortolkning, der tømmer vilkåret for indhold: “[a]t beløbsrammen nævnes i tilladelsen, har derfor ikke nogen konsekvens for hvordan midlerne anvendes, men er blot en omtrentlig angivelse af omfanget af de tiltag der skal gennemføres for at tilladelsen er overholdt”, jf. bilag 16a, s. 3. Fortolkningen bærer ikke sig selv. Efter dens egen ordlyd angiver rammen omfanget af tiltag, der skal gennemføres. Og på samme side beskrives rammen som afsat “til foranstaltninger der generelt sænker støjbelastningen i de nævnte områder, uden at angive en specifik værdi for det ønskede niveau”. Rådgiveren anfører således samme dag, at vilkåret ikke fastsætter et støjniveau, og at det er opfyldt, fordi et støjniveau er overholdt. Det gøres gældende, at en indskrænkende fortolkning af et bindende vilkår tilkommer alene myndigheden og forudsætter en udtrykkelig, begrundet beslutning (afsnit 4.2).

Konklusion for vilkår 7

Vilkår 7 er efter GRG’s opfattelse ikke overholdt, og det følger af kommunens eget materiale. Standpunktet anføres som grundlag for de kommunalretlige forhold i afsnit 4, ikke som en anmodning om, at tilsynet afgør vilkårsspørgsmålet.

• Ingen af de tre skærmtiltag til i alt 16,7 mio. kr. er udført; den eneste støjskærm i projektet er den, vilkår 5 og 6 pålagde kommunen uafhængigt af rammen.
• Facadetilskuddet ses ikke gennemført, og kommunen har ikke oplyst, om den har undersøgt, hvilke ejendomme der var berettigede.
• Ved Beder Landevej er der etableret en vold, og kommunen henfører den og en vejflytning til rammen; flytningen var efter kommunens eget tilpasningsnotat begrundet i oversigtsforholdene i krydset (tillægget, D).
• Bortset fra støjkassetter på autoværnet for ca. 0,93 mio. kr. og to volde langs Torshøjvej er de poster, kommunen i stedet henfører til rammen, efter kommunens og rådgiverens egne skriftlige udsagn enten forudsat i VVM-grundlaget, hjemlet i andre vilkår, eller ikke støjtiltag; kommunen har i begge sine fremlagte screeningsafgørelser selv fastslået, at volden ikke indgik i vilkår 7 (bilag 24, s. 3; bilag 59, s. 3), og Rambøll har givet GRG ret i indvendingerne mod fire tiltag, jf. bilag 22, s. 5–6 — i alt fem af de volde, kommunen selv har indtegnet (tillægget, B). For jordvoldene har kommunen over for Retten i Aarhus selv anført, at en af dem var billigere end at flytte jorden (B6).

Og under alle omstændigheder har kommunen ikke kunnet oplyse det grundlag, hvorpå den har konstateret vilkåret opfyldt. Det manglende regnskab gøres ikke gældende som selve forholdet, men som grunden til, at kommunen ikke kan afkræfte det: har myndigheden hverken foranstaltningerne eller opgørelsen, kan den ikke henvise til, at midlerne blev anvendt et andet sted i projektet. Det gøres ikke gældende, at ingen poster kan medregnes — VVM-tilpasningerne af 2019 anfører om to volde, at “[l]angs nordsiden af Torshøjvej anlægges to støjvolde, der ikke var indeholdt i det oprindelige projektforslag”, jf. bilag 10b, og sådanne tiltag er netop den type disposition, vilkåret tager sigte på. Indsigelsen angår, at opgørelsen ikke sondrer mellem disse og de poster, der tilhører basisprojektet eller er hjemlet i andre vilkår — og at voldene ikke er prissat hver for sig.

3.2 Vilkår 5 — Støjdæmpende vejbelægning

Vilkåret. Hele vejanlægget skal udformes med “støjdæmpende vejbelægning” (bilag 8, s. 3). Vilkårets krav om afskærmning ved Tranbjerg indgår i afsnit 3.1.

Status. Der er udlagt KVS. Hverken referencebelægning, type eller dokumenteret støjreduktion er oplyst.

Forløbet.

Tid	Hvad skete	Kilde
Aug.–okt. 2019	Vejdirektoratet opgør KVS’ støjreduktion alene mod SMA11 og anser det for ikke usandsynligt, at KVS nylagt støjer mere end SRS og standardasfalten SMA8	bilag 15, s. 2, bilag 29, s. 1
Jun.–sep. 2024	GRG spørger, hvilken effekt af støjdæmpende asfalt der er regnet med; forvaltningen svarer uden tal	bilag 54a, s. 1 og 4
Mar. 2026	Rambøll: SRS var forudsat, KVS blev valgt for en “længerevarende” effekt; merprisen henføres for første gang til rammen	bilag 16a, s. 3, tillægget, E
Apr. 2026	GRG spørger om referencebelægning, type og dokumenteret støjreduktion; spørgsmålene er ubesvarede	bilag 11, s. 5

Den forudsatte belægning var SRS. Rambøll oplyser selv, jf. bilag 16a, s. 3: “Igennem hele projektet har det været en forudsætning at der blev anvendt en overfladebelægning der reducerede støjen. Den typisk valgte belægning til dette formål er en SRS, støjreducerende slidlag.” I stedet valgte kommunen KVS (klimavenligt slidlag) — en belægning, der primært er udviklet til at reducere brændstofforbrug og CO₂-udslip. Anmodningen gør ikke gældende, at KVS er uden støjdæmpende egenskaber, men at kommunen ikke har oplyst, hvilken støjdæmpning den har lagt til grund, eller i forhold til hvad.

Støjtallet for KVS er opgjort mod den ene af to referencer. Vejdirektoratets notat fastlægger selv målestokken: det faktiske vejnet består af ca. 30 % SMA11 og ca. 70 % SMA8, og “[d]enne fordeling skal dermed ses som det alternativ til udlægningen af KVS, som KVS holdes op mod”, jf. bilag 15, s. 2. Notatet opgør brændstofbesparelsen mod begge referencer — “1,1 % i forhold til SMA8 og 1,5 % i forhold til SMA11” — men støjreduktionen kun mod den ene: ca. 2 dB, “opgjort ved den normale tilgang til at relatere støjreduktion fra en accepteret reference, SMA11”. For SMA8, der udgør ca. 70 % af vejnettet, anfører notatet intet støjtal.

Transportministerens orientering peger samme vej. Vejdirektoratet henfører dér standardbelægningen og KVS til samme kategori, jf. bilag 29, s. 1: “Derfor ønsker Vejdirektoratet fremover at benytte sig af mindre støjende slidlagstyper (SMA 8 std eller SMA 8 KVS) fremfor støjreducerende slidlag (SMA 8 SRS).” Og videre: “Derfor er det ikke usandsynligt, at SMA 8 KVS’en har et højere initialt støjniveau, men at den med tiden vil have bedre støjegenskaber end SMA 8 SRS’en og SMA 8 std’en.” Det gunstige udsagn angår altså først med tiden; om det initiale niveau siger den nationale vejmyndighed det modsatte — og forventningen hviler på en regressionslinje, der efter notatet er “beregnet af to målinger”, med “stadig stor usikkerhed”.

Forventningen var kvantificeret, og der forelå en målestok. Aarhus Kommunes egen støjhandlingsplan af november 2011 — den, der forelå, mens VVM-redegørelsen blev udarbejdet — opgør kommunens virkemidler mod vejstøj efter “undersøgelser foretaget af Miljøstyrelsen” (bilag 53a, s. 10) og anfører, jf. bilag 53a, s. 14: “Isoleret set kan brugen af støjreducerende tyndlagsbelægninger reducere støjbelastningen på de tilgrænsende boliger og arealer med mellem 1 og 4 dB”. Samme interval — “1-4” dB — står i Støjhandlingsplan 2018, der var i høring få uger før VVM-tilladelsen (bilag 53b, s. 17 og 19), og uændret i Støjhandlingsplan 2024 (bilag 53c, s. 22). Det gøres udtrykkeligt ikke gældende, at vilkåret er tilsidesat, fordi belægningen skulle ligge under 4 dB; materialet påberåbes for, at begrebet i vilkåret havde et kvantificeret indhold, som kommunen selv anvendte i sin planlægning — og som den udlagte belægning aldrig er placeret i forhold til.

Hertil kommer en national målestok: systemet til støjmæssig klassificering af slidlag (SRS) forelå i sin anden generation som vejregel fra marts 2013, jf. bilag 51, s. 13 og 99, med faste tærskler — “SRS standard: Krav til støjreduktion er ≥ 4,0 dB • SRS speciel: Krav til støjreduktion er ≥ 7,0 dB (…) SRS klassifikationen kan foretages for hastigheder på 50 samt 80 km/t”, jf. bilag 52, s. 10 — og vejanlægget er projekteret som “en almindelig landevej til 80 km/t”, jf. bilag 19, s. 9. Hverken kommunen eller dens rådgiver har oplyst, om den udlagte belægning har nogen SRS-klassifikation. Det gøres ikke gældende, at kommunen var forpligtet til at anvende systemet — kun at der forelå en offentliggjort målestok for netop den egenskab, vilkåret kræver. Tallene kan ikke sammenregnes, da de er opgjort mod forskellige referencer.

Forudsætningen blev nedjusteret, før vejen blev belagt. Transportministeren orienterede i folketingsåret 2019-20 om Vejdirektoratets revurdering af SRS, jf. bilag 29, s. 1: hvor der tidligere var regnet med “en støjreduktion på 2,4 dB i forhold til den traditionelle asfalttype SMA 11”, “vurderes støjreduktionen snarere at være i størrelsesordenen ca. 1 dB”. Efter Ingeniørens gengivelse af ministerens orientering af 22. juni 2020 skiftede 8.227 boliger langs statsvejene status til støjbelastede, og ministeren anførte, at “asfalttypen ikke lever op til forventningen om støjreduktion”, jf. bilag 50, s. 4; tallene gengives efter bilag 50, s. 3, og selve orienteringen bør indhentes. Nedjusteringen ramte netop den belægningstype, VVM-redegørelsens støjberegninger hvilede på, og der ses ikke fremlagt nogen vurdering af, om vilkår 5’s forudsætning fortsat kunne anses for opfyldt.

Domstolsbehandlingen har ikke taget stilling til vilkår 5. Belægningsspørgsmålet er berørt i Retten i Aarhus’ dom af 7. april 2025 (BS-38128/2021-ARH), jf. bilag 27, s. 45, men sagen angik erstatning for nærføringsgener efter naboretlige regler, og GRG var ikke part. Skønsmanden blev alene spurgt, om substitutionen fra SRS til KVS havde betydning for støjberegningerne for én ejendom, og besvarede det benægtende; ingen blev spurgt om, hvilken støjreduktion belægningen giver i forhold til den, der ellers ville være udlagt. Et svar om, at KVS svarer til SRS, forudsætter desuden, at SRS var den rigtige målestok, hvis forudsatte virkning på det tidspunkt allerede var nedjusteret.

Begrundelsen for valget af KVS skifter. Projektets daværende projektleder forklarede for retten, at der blev afsat ekstra midler til KVS, “fordi den var lidt mere støjdæmpende og mere klimavenlig” (bilag 27, s. 45). Skønsmanden i samme sag forklarede, at KVS har “nogenlunde samme effekt” som SRS, “med en forskel i størrelsesordenen ½ dB(A)” (s. 48). Vejdirektoratet anså det for ikke usandsynligt, at KVS-belægningen nylagt “har et højere initialt støjniveau” end SRS og standardasfalten (bilag 29, s. 1–2). Rådgiveren begrunder i 2026 valget med, at SRS-belægningens effekt er “ganske hurtigt aftagende”, mens KVS har “en længerevarende støjreducerende effekt” (bilag 16a, s. 3). Der ses ikke fremlagt nogen beslutning om valget eller nogen vurdering af det i forhold til vilkår 5; begrundelsen foreligger alene som efterfølgende forklaringer, og de er ikke indbyrdes forenelige.

Spørgsmålet blev stillet skriftligt i 2024 — og besvaret uden tal. GRG spurgte den 26. juni 2024: “Hvilken effekt af støjdæmpende asfalt anvendtes i støjberegningerne for GR?”, jf. bilag 54a, s. 4. Efter rykker svarede Teknik og Miljø den 4. september 2024, at “[k]orrektion i forhold til belægningstype følger vejledningen til støjberegningsmodellen”, og at der er anvendt KVS, “som har støjreducerende egenskaber og en bedre holdbarhed” (bilag 54a, s. 1). Et fornyet spørgsmål den 20. september 2024 gav samme resultat: “Mht. asfaltbelægning er der taget hensyn til, at asfaltbelægningens støjbidrag ændrer sig over tid, idet man tager et gennemsnit af den samlede støjudbredelse over belægningens levetid”, jf. bilag 54b, s. 1. Begge svar beskriver, hvordan der regnes, ikke hvad der er regnet med. Og beskrivelsen af metoden er ikke forenelig med den, skønsmanden gav for Retten i Aarhus: “I beregningen anvendes 1-års belægningen, hvorimod slitage ikke på anden måde indgår” (bilag 27, s. 49) — den skønsmand, hvis forklaring retten lagde til grund om belægningen (s. 59–60). Har skønsmanden ret, viser beregningerne belægningen, som den er ét år efter udlægningen, mens kommunens egen støjhandlingsplan anfører, at effekten er halveret efter ca. 3 år (nedenfor). Det gøres ikke gældende, hvilken beskrivelse der er rigtig — kun at kommunen ikke har oplyst, hvad der er regnet med, og at dens beskrivelse af, hvordan, modsiges af sagens skønsmand. De tre spørgsmål, GRG gentog i afklaringsnotat 1 af 8. april 2026, jf. bilag 11, s. 5 — hvad er referencebelægningen, hvilken KVS-type er udlagt, og hvilken dokumenteret støjreduktion kan lægges til grund — står fortsat ubesvarede.

Konklusion for vilkår 5

Principalt gøres gældende, at kommunen har konstateret et bindende vilkår opfyldt uden at kunne oplyse, hvad konstateringen hviler på. Ingen af følgende er oplyst:

• hvilken konkret KVS-type der er udlagt
• hvilken referencebelægning kommunen har lagt til grund
• hvilken støjreduktion den udlagte belægning giver i forhold til den belægning, der ellers ville være udlagt
• om belægningen har nogen klassifikation efter det SRS-system, der har været vejregel siden marts 2013
• hvordan belægningen forholder sig til det interval på 1–4 dB, kommunen selv tillægger begrebet i sine egne støjhandlingsplaner
• at substitutionen af den forudsatte SRS-belægning med KVS er sket på et dokumenteret grundlag, og at kommunen har forholdt sig til Vejdirektoratets nedjustering

Kommunens egen plan oplyser tillige, at effekten aftager. Støjhandlingsplan 2018, der forelå få uger før tilladelsen, anfører, jf. bilag 53b, s. 19: “Støjniveauet langs de veje der får støjreducerende belægninger forventes at falde med 1,5 til 4 dB. Den største dæmpning vil opleves i belægningens første leveår. Efter ca. 3 år er effekten halveret.” Vejen åbnede i december 2022. Efter kommunens eget udsagn er den dæmpning, belægningen måtte have ydet, dermed omtrent halveret. Det gøres ikke gældende, at vilkåret kræver en vedvarende effekt på et bestemt niveau; forholdet anføres, fordi det skærper behovet for at kunne oplyse, hvilken reduktion belægningen ydede fra begyndelsen — og fordi kommunen ikke har oplyst at have forholdt sig til det.

Det gøres ikke gældende, at en bestemt belægning skulle have været valgt. Vejdirektoratets rapporter og vejregler (bilag 51 og 52) påberåbes alene for, at vilkårets krav var operationaliserbart på tidspunktet for tilladelsen — der fandtes et klassifikationssystem med kvantificerede tærskler, som havde været vejregel siden marts 2013. Valget af belægning er et projekteringsskøn, anmodningen ikke anfægter; indvendingen er, at kommunen ikke kan oplyse, hvad det valgte gav.

Subsidiært gøres gældende, at vilkåret ikke kan anses for overholdt. Et vilkår om en støjdæmpende vejbelægning må antages at tilføre noget ud over den belægning, der ellers ville være udlagt; ellers ville vilkåret være uden selvstændigt indhold. Den nationale vejmyndighed henfører selv standardbelægningen og KVS til samme kategori, og nogen støjreduktion for KVS i forhold til SMA8 er ikke opgjort i noget materiale i sagen. Den subsidiære påstand forudsætter ikke, at Ankestyrelsen efterprøver et akustisk skøn: oplysningerne beror alene hos kommunen, og den usikkerhed, deres fravær efterlader, må bæres af den myndighed, der både er bygherre og tilsynsmyndighed.

3.3 Vilkår 2 — Slørende beplantning

Vilkåret. Anlægget skal tilpasses landskabet “i henhold til anvisningerne i VVM redegørelsen” (bilag 8, s. 2), og de anviser, at vejen sløres med beplantning, hvor der er nærliggende tæt bebyggelse (bilag 19, s. 77).

Status. Ikke etableret ved Mårslet. Ingen dokumenteret afgørelse om at fravige vilkåret.

Forløbet.

Tid	Hvad skete	Kilde
Jan. 2019	Rambølls landskabsstrategi anviser for st. 9.200–9.660 “Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej”	bilag 20
Aug. 2025	Rambøll: beplantningen ved Mårslet er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”	bilag 9, s. 4
Feb. 2026	Borgmesteren: beplantningen var ikke forudsat etableret	bilag 17, s. 2
Jun. 2026	Forvaltningen kan ikke ekspropriere og vil undersøge vejrabatten; strækningen mellem rundkørsel og Mustrupvej er ikke dækket	bilag 41, s. 1

Vilkår 2 fastsætter ikke selv, hvad der skal plantes hvor. Ved at henvise til anvisningerne gør det redegørelsens anvisninger til en betingelse for tilladelsen. Beplantning er ikke en selvstændig tilvalgsmulighed, men et af de anlæg, vilkåret selv opregner.

VVM-tilladelsens egen begrundelse er konstaterende, jf. bilag 8, s. 7–8: “Det landskabelige indgreb afbødes ved afrunding af skråningsanlæg og ved at etablere ny beplantning i sammenhæng med det omgivende landskab.” Det er ikke et ønske i et plandokument, men planmyndighedens eget udsagn om, hvad tilladelsen hviler på.

VVM-redegørelsen fastlægger princippet efter landskabskarakter, jf. bilag 19, s. 77: “I vejprojektet ønskes det som udgangspunkt, at vejen ligger frit i det åbne landskab og ikke markeres med en tæt beplantning. Hvor der er nærliggende tæt bebyggelse ønskes vejanlægget sløret med en beplantning, så den visuelle støj begrænses.” Kapitel 17’s egen indledning bekræfter systematikken: “Afværgeforanstaltningerne er tilpasset de lokale karakterer langs vejanlægget” (s. 241). Princippet er illustreret i Figur 17.3, “Den visuelle støj fra vejen sløres med beplantning ved bysamfundene, principillustration” (s. 243), og i Figur 44 (s. 85), “Visualisering af udsigt fra Mårslet langs Tandervej mod syd med beplantning langs Bering-Beder vejen, som vil sløre bilerne i landskabet” — begge gengivet som bilag 7 og her:

Figur 17.3 (bilag 19, s. 243): princippet, med beplantningsbæltet påført teksten "Ny slørende beplantning" mellem vejen og bysamfundet. Billedteksten lyder: "Den visuelle støj fra vejen sløres med beplantning ved bysamfundene, principillustration."

Figur 44 (bilag 19, s. 85): "Visualisering af udsigt fra Mårslet langs Tandervej mod syd med beplantning langs Bering-Beder vejen, som vil sløre bilerne i landskabet. Terrænvisualisering 3." Figuren angår den strækning, Landskabsstrategien anviser beplantning for, og som rådgiveren indrømmer ikke er beplantet (nedenfor).

Slørende beplantning er dermed ikke GRG’s karakteristik, men den term, redegørelsen selv påfører beplantningen i sin principillustration — og det er den samme term, vilkår 2 anvender.

Redegørelsen viser desuden virkningen direkte, og den viser den set fra Mårslet: Figur 49 og 50 (s. 88–89) gengiver samme standpunkt uden og med beplantning, det sidste påført teksten “Beplantning som afværgeforanstaltning” og med billedteksten “Beplantning på skråningsanlæggene slører den visuelle støj fra bilerne” — og redegørelsens eget kort over fotostandpunkter placerer fotostandpunkt 6 inde i Mårslet (s. 69). Afværgeforanstaltning er netop den term, VVM-tilladelsens begrundelse anvender om de foranstaltninger, tilladelsen er meddelt på grundlag af.

De to figurer gengives her, da sammenstillingen er redegørelsens egen:

Figur 49 (bilag 19, s. 88): samme standpunkt uden beplantning. Redegørelsens egen billedtekst lyder: "Visualisering af krydsningen af Giber Å. Skråningsanlæggene som de vil fremtræde umiddelbart efter vejens etablering. Terrænvisualisering 6."

Figur 50 (bilag 19, s. 89): samme standpunkt med beplantning, påført teksten "Beplantning som afværgeforanstaltning". Redegørelsens egen billedtekst lyder: "Visualisering af krydsningen af Giber Å. Beplantning på skråningsanlæggene slører den visuelle støj fra bilerne. Terrænvisualisering 6."

De to figurer er ikke to alternativer, men to tidspunkter. Figur 49 viser efter sin egen billedtekst skråningsanlæggene “som de vil fremtræde umiddelbart efter vejens etablering”; figur 50 viser samme standpunkt med beplantningen, påført ordet afværgeforanstaltning. Redegørelsen fremstiller altså den ubeplantede tilstand som den midlertidige og den beplantede som den forudsatte — set fra et terrænvisualiseringspunkt inde i Mårslet. Det er den samme systematik som anvisningen på s. 77, hvorefter vejanlægget ønskes sløret med beplantning, “[h]vor der er nærliggende tæt bebyggelse”, og som tilladelsens egen begrundelse, hvorefter det landskabelige indgreb “afbødes (…) ved at etablere ny beplantning”.

Det gøres ikke gældende, at figurerne i sig selv udgør vilkårstekst — forpligtelsen følger af vilkår 2’s henvisning til anvisningerne. Men figurerne dokumenterer, hvad anvisningerne gik ud på det sted, de angår, og at afværgeforanstaltning er redegørelsens eget ord om beplantningen ved bysamfundene.

Om selve ådalspassagen anfører redegørelsen, at påvirkningen “vurderes ikke at kunne afbødes med eksempelvis beplantning”, men om dæmningen ved sidegrenen det modsatte, jf. s. 244: “Hvor vejen passerer over en sidegren af Giber Å umiddelbart syd for Testrupvej kan dæmningen og biltrafikken eventuelt sløres med beplantning (…) afskærmende beplantning slører bilerne, set fra byen.” Om passagen af Mårslet hedder det samme sted, at “oplevelsen af afgravningen som et skår i landskabet [kan] afbødes ved dels at etablere punktvise grupper af beplantning“, og at “[p]å dele af strækningen kan der være behov for støjafskærmning, der foreslås etableret som landskabeligt tilpassede beplantede støjvolde.”

På de åbne strækninger gøres intet gældende. Redegørelsen fraråder selv beplantning mellem Oddervej og Tandervej — “bør der ikke etableres beplantning på skråningsanlæg på strækningen, heller ikke ved Nymarksvej” — og ved Enslevvej–E45, hvor “udsynet til Langhøj skal opretholdes” (s. 244–245). At der ikke er plantet dér, er i overensstemmelse med anvisningerne. Anvisningerne er altså ikke uensartede; de anvender ét princip på forskellige landskabstyper.

Tre indvendinger kan forudses. At anvisningerne kun er ønsker — men deres bindende karakter følger ikke af deres sproglige modus, men af vilkår 2, der gør dem til en betingelse for tilladelsen. At de er for uensartede — men opdelingen følger landskabskarakteren, jf. ovenfor. At “tilpasses” overlader alt til detailprojekteringen — men vilkåret opregner selv beplantning blandt de anlæg, hvis udformning skal tilpasses; et skøn over udformningen omfatter ikke en beføjelse til at udelade et af de opregnede anlæg helt.

Faktisk status: beplantningen er ikke etableret

Det fremgår af Rambølls egen strækningsvise gennemgang af 19. august 2025, jf. bilag 9, s. 4:

Strækning (Rambølls inddeling)	Rambølls egen beskrivelse	Gøres gældende
Beder Landevej – Tandervej	“I det store åbne landskab mellem Oddervej og Tandervej gør VVM-redegørelsen ikke brug af beplantning som landskabeligt element.” Vest for Nymarksvej er beplantning fravalgt efter “udtrykt ønske fra borgergrupper”, i en kommunikation “uden om Rambøll’s involvering i projektet”	Ikke som manglende opfyldelse — VVM-redegørelsen fraråder selv beplantning her. Men den påberåbte dialog er ikke dokumenteret
Tandervej – Mustrupvej	VVM-redegørelsens visualisering (Fig. 44) og Landskabsstrategien angiver begge beplantning som afskærmning mod visuel støj. “Beplantning er formegentlig fravalgt af økonomiske årsager.”	Ja
Mustrupvej – Giber Ådal	Anlagt “med flade skråninger uden beplantning”. Om beplantningen ved Testrup Bæk anføres, at der “lægges ikke op til at gennemføre den eventuelle beplantning, men at udføre beplantningen som ledebeplantning i forbindelse med faunapassagerne”	Ja

Afgørende er, at der ikke er tale om en tilpasning, men om et fravalg. Et fravalg af økonomiske årsager er ikke en tilpasning efter landskabskarakter, men en beslutning om ikke at udføre en foranstaltning, tilladelsen er meddelt på betingelse af — og rådgiveren kan kun anføre, at den er “formegentlig” fravalgt, dvs. uden selv at kende grundlaget. Passagen af Mårslet er behandlet forskelligt i sine to halvdele: øst for Tandervej, langs Nymarks Allé, er anlagt en jordvold på ca. 1 meter over terræn uden beplantning, af rådgiveren i 2026 betegnet “dyrkningsskråninger”, hvis formål “er netop at de ikke er synlige i landskabet” (tillægget, B5), mens redegørelsen for strækningen anviste beplantede støjvolde. Vest for Tandervej — strækningen Tandervej–Mustrupvej, som Landskabsstrategien selv udpeger — er der hverken anlagt vold eller etableret beplantning.

Kommunens forklaringer

Dato	Hvem	Tilkendegivelse
7. aug. 2025	Forvaltningen, internt til Rambøll	“Men er det bare uforpligtende eksempler i VVM’en eller er det forudsætninger for projektet?” (bilag 39)
19. aug. 2025	Rambøll	Beplantningen er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager” (bilag 9, s. 4)
16. okt. 2025	Forvaltningen til GRG	Rambøll fandt “to områder (…) hvor der ud fra VVM-rapporten kunne argumenteres for en forventning om, at der skulle etableres afskærmende beplantning, uden at det dog fremgår som tydelige krav” (bilag 4, s. 6)
25. feb. 2026	Borgmesteren	Beplantningen “fremgik som et muligt tiltag i VVM-rapporten (…) men var dog ikke forudsat etableret som en del af VVM-tilladelsen eller projektgodkendelsen” (bilag 17, s. 2)
marts 2026	Teknik og Miljø	“Der arbejdes fortsat med muligheden for etablering af beplantning. Derfor har vi ikke kommenteret nærmere på dette faktaark. Dog er det ikke Teknik og Miljøs vurdering, at beplantningen er et direkte krav i VVM’en.” (bilag 18, s. 1)

To forhold gør rækken bemærkelsesværdig. Standpunktet skærpes over tid — fra et internt spørgsmål, over “uden at det dog fremgår som tydelige krav”, til et kategorisk “ikke forudsat etableret” — uden at der undervejs fremlægges nogen retlig vurdering, der forklarer skærpelsen. Og det sidste svar besvarer et andet spørgsmål end det stillede: forvaltningen vurderer, om beplantning er et krav i “VVM’en”, altså i redegørelsen, mens beplantningens bindende karakter følger af vilkår 2 i tilladelsen, som ikke nævnes. Forbeholdet “direkte” udelukker desuden ikke, at kravet følger indirekte — hvilket er netop den retlige konstruktion, vilkåret hviler på.

Forvaltningen stillede selv spørgsmålet og kendte ikke svaret. Bestillingen hos rådgiveren af 7. august 2025, fremkommet ved aktindsigt, lyder, jf. bilag 39: “Der skal redegøres for om beplantning er sket i overensstemmelse med VVM’en. Eller med andre ord hvilken beplantning har indgået som forudsætning for projektet og er projektet udført i overensstemmelse hermed.” — og om et areal markeret med rødt langs nordsiden af vejen vest for Tandervej, samme strækning som Landskabsstrategien udpeger: “Men er det bare uforpligtende eksempler i VVM’en eller er det forudsætninger for projektet?” Seks måneder senere besvarede borgmesteren spørgsmålet kategorisk benægtende, uden at der foreligger nogen retlig vurdering, der forbinder de to. Bestillingen vedlagde i øvrigt GRGs eget faktaark — det samme, forvaltningen syv måneder senere afviste med, at man “ikke [havde] kommenteret nærmere” på det.

Den påberåbte borgerdialog er ikke dokumenteret. Rambøll anfører om strækningen vest for Nymarksvej, at ønsket blev fremsat i en kommunikation “mellem Aarhus kommunes projektleder og de relevante borgergrupper uden om Rambøll’s involvering i projektet”. Der mangler ikke beplantning på netop den strækning; oplysningen gengives, fordi den er kommunens gennemgående begrundelsesform: fravalg henføres til en borgerdialog, som ingen har kunnet fremlægge journaliseret dokumentation for — hverken hvem der deltog, hvornår, med hvilket mandat, eller hvem der traf beslutningen. Samme form anvendes om tiltaget ved Nymarks Allé under vilkår 7 (tillægget, B5). Det ene dokumenterede møde — fællesrådsmødet den 24. januar 2019, bilag 55 — angik støjberegninger og stier; beplantning som afværgeforanstaltning blev ikke drøftet. Landskabsstrategien bærer nøjagtig samme dato.

Landskabsstrategien modsiger den begrundelse, den påberåbes for

Rambøll påberåber sig den interne Landskabsstrategi af 24. januar 2019 som grundlag for detailprojekteringens behandling af beplantning. Men netop for strækningen st. 9.200–9.660 “Vest for Tandervej” — den, Rambøll indrømmer ikke er beplantet — angiver strategien selv “Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej”, jf. bilag 20. Anvisningen er tillige tegnet ind på strategiens eget kortblad langs nordsiden af vejen ud for boligbebyggelsen mellem Mustrupvej og Tandervej:

Og i strategiens overordnede principafsnit, gældende for hele strækningen: “Grundet visuelle støjgener bør dæmningsanlæg, der ligger hævet over terræn, skærmes med beplantning tæt på byområder.” Det dokument, rådgiveren påberåber sig som begrundelse for fravalget, specificerer altså den beplantning, der er fravalgt.

Men princippet er kun udmøntet ét sted. Strategien gennemgår vejen strækning for strækning fra St. 1.500 til St. 12.500, og formuleringen “Visuel støjskærmning (beplantning)” forekommer én gang i hele dokumentet (bilag 20) — netop ved St. 9.200–9.660 “Vest for Tandervej”, den strækning rådgiveren indrømmer ikke er beplantet. Hvor strategien i øvrigt anviser beplantning, er det knyttet til andre formål: ledeliniebeplantning ved faunapassager, erstatningsnatur og spredt beplantning i landskabet.

Det gøres ikke gældende, at der skulle anvises slørende beplantning på hele strækningen. Redegørelsens eget princip er, at vejen i åbent land netop ikke markeres med tæt beplantning (bilag 19, s. 77). Det gøres heller ikke gældende, at strategien er uden beplantning ved bysamfundene: to steder anvises beplantning på støjvolde — “Mod nord a2 inkl. beplantet støjvold 4 m. høj ca. 500 m.” ved St. 1.500–2.000 Torshøjvej og “Støjvold 4 m. på nordside m. beplantning ca. 550 m.” ved St. 5.500–6.375 v. Landevejen (bilag 20). Men det er støjafskærmning med beplantning på, ikke den slørende beplantning langs vejen, som vilkår 2’s anvisning angår — og ingen af dem ligger på den strækning, hvor beplantningen er indrømmet fravalgt. Det, forholdet viser, er derfor snævert og efterprøvbart: det princip, strategien selv opstiller for byområderne, er ført videre ét sted.

Hvor strategien fraviger redegørelsen, sker det uden nogen afgørelse. For st. 7.750–8.700 “Giber Ådal” — hvor Figur 49 og 50 er optaget — anviser strategien at “lade dæmning stå uden beplantning og understreg ådalen med kig ud over de store vidder”. Anmodningen bestrider ikke den landskabsfaglige vurdering; men redegørelsen anviste det modsatte for netop den dæmning, med henvisning til udsynet fra Mårslet, og fravigelsen er truffet i et internt rådgiverdokument, ikke i nogen afgørelse fra planmyndigheden. Samme sektion slutter med anvisningen “Støjdæmpning lokalt ved Testrup Højskole”, hvis bakker i 2021 blev godkendt med den begrundelse, at højskolen ikke skulle have direkte udsigt til vejen (tillægget, B3): udsynet skal skærmes væk det ene sted og bevares det andet, uden at nogen afgørelse forholder sig til forskellen. Landskabsstrategien kan ikke påberåbes som en udtømmende udmøntning af vilkår 2 og som en fravigelse af det på samme tid, og strategiens egen anvisning om at “arbejde med beplantning nedenfor dæmning ved faunapassagerne og bassinerne” ses heller ikke gennemført.

Kommunen handler nu — men halvhjertet og selvmodsigende

En myndighed, der gennem halvandet år arbejder på at etablere en foranstaltning, tilkendegiver derved, at den ikke er etableret. Den 26. september 2025 skrev en medarbejder til byrumschefen, at beplantningen “vil koste ca. 100.000,- inkl. vildt hegn”, og foreslog “et bælte på 20 meter i bredden (…) men vi er afhængig af at det bliver på frivillig basis, da vi ikke kan ekspropriere til arealerne.” Samme dag svarede byrumschefen: “Vil du sætte dette projektet i gang og det skal betales af Giber Ringvejs projektet“, jf. bilag 39. En myndighed prissætter ikke en foranstaltning, den anser for uforpligtende. De beregnede arealbeløb er overstreget ved udleveringen — hvilket ikke gøres gældende som uberettiget — men GRG er derved afskåret fra at bedømme foranstaltningens omfang.

Forslaget indeholder et hul netop ved Mårslet. Det består af to adskilte bælter — ved Tandervej (“Station 9400/9500/9600”) og ved Mustrupvej (“Station 8500-8700”) — med en udækket strækning på ca. 700 meter imellem, den, forvaltningen selv betegner som strækningen “mellem rundkørsel og Mustrupvej”. Det er dér, boligerne ligger tættest på vejen — netop dér, hvor anvisningen gælder: “[h]vor der er nærliggende tæt bebyggelse” (bilag 19, s. 77) — og dér Damgårdstoften 65 ligger, hvor kommunens egen måling gav den højeste værdi. Rådmanden bad på mødet 8. april 2026 forvaltningen undersøge forholdet; forvaltningen bestred ikke, at strækningen ikke er dækket, men svarede den 12. juni 2026, at man er “begrænset i forhold til, at vi ikke kan ekspropriere areal til beplantning (…) alternativt vil vi undersøge om vejrabatten mellem rundkørsel og Mustrupvej er bred nok til, at vi kan lave noget beplantning der”, jf. bilag 41, s. 1. Opfyldelsen af et bindende vilkår er dermed gjort afhængig af frivillige aftaler og subsidiært af, hvad der kan være i vejrabatten. Der er ved denne anmodnings afsendelse ikke kommet nogen tilbagemelding — hverken på rådmandens anmodning eller på forvaltningens eget tilsagn — og GRGs spørgsmål af 8. april 2026 om, hvorvidt projektet er tænkt som hel eller delvis opfyldelse af vilkår 2, jf. bilag 13, s. 7, er ikke besvaret.

Vilkåret er tilstrækkeligt bestemt — og det er kommunens eget grundlag, der gør det

Det kan forudses gjort gældende, at vilkår 2 er for ubestemt til at kunne håndhæves: det henviser til anvisningerne i et dokument på 286 sider. Indvendingen har vægt, fordi den er selvudslettende for sagen — er vilkåret for ubestemt til at kunne håndhæves, er der intet ulovligt forhold at lovliggøre. Den holder imidlertid ikke, og det er kommunens egne dokumenter, der afgør det:

• VVM-redegørelsen fastlægger princippet efter landskabskarakter (s. 77): frit i det åbne land, sløret ved nærliggende tæt bebyggelse.
• Landskabsstrategien af 24. januar 2019 omsætter princippet til stationering. St. 9.200–9.660 klassificeres af strategien selv som “Bynært område” og får anvisningen om visuel støjskærmning; nabosektionerne klassificeres som “Åbent land-karakter” og får den ikke. Det er kommunens eget projekteringsgrundlag, der foretager sondringen.
• Kommunen har selv prissat og projekteret foranstaltningen (jf. ovenfor). En myndighed, der prissætter og projekterer en foranstaltning, behandler den ikke som ubestemmelig.

Anmodningen gør ikke gældende, at enhver anvisning i VVM-redegørelsen er selvstændigt håndhævelig. Indsigelsen angår den strækning, hvor kommunens eget grundlag udpeger foranstaltningen ved stationering.

Konklusion for vilkår 2

Vilkår 2 er efter GRG’s opfattelse ikke overholdt. Det beror ikke på en vurdering fra GRG’s side, men følger af kommunens eget materiale: beplantningen er ikke etableret på de strækninger ved bysamfundene, hvor redegørelsen forudsatte den; på st. 9.200–9.660, hvor kommunens eget projekteringsgrundlag udtrykkeligt anviser den, er den efter rådgiverens eget udsagn “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”; der foreligger ingen afgørelse om at fravige vilkåret og ingen retlig vurdering af, om det kunne fraviges; og kommunen arbejder selv videre på at etablere beplantningen.

Og under alle omstændigheder foreligger der hverken en formel afgørelse om fravigelse, en retlig vurdering af, om en intern landskabsstrategi lovligt kunne tilsidesætte et bindende vilkår, journaliseret dokumentation for den påberåbte borgerdialog, eller en samlet strækningsvis oversigt over den forudsatte, den etablerede og den fravalgte beplantning.

---

4. De fire kommunalretlige forhold

De følgende fire forhold er det, anmodningen beder tilsynet se på. De angår ikke, hvad vilkårene i sidste ende kræver, men om kommunen som kommunal myndighed har handlet lovligt ved at forelægge, disponere, oplyse og afgøre, som den har.

4.1 Byrådets beslutninger er afviklet administrativt uden fornyet forelæggelse

Kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1 fastslår, at “[k]ommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser”. Forvaltningen er underordnet byrådet og kan ikke administrativt omfortolke eller indskrænke, hvad byrådet har besluttet. Puljen hviler på to byrådsbeslutninger, og forvaltningen har fortolket begge indskrænkende uden at forelægge spørgsmålet.

Beslutningen af 14. september 2016 er den, vilkår 7 udtrykkeligt henviser til. Den fastslår, at den skitserede støjafskærmning “fastholdes og suppleres med” øget støjdæmpning, og at “lokalområderne inddrages i en nærmere afklaring af støjafskærmningen”, jf. bilag 37. Forvaltningen har henført tiltag til rammen, som efter beslutningens egen systematik hører til det, der fastholdes, og inddragelsen ses ikke gennemført som forudsat (afsnit 3.1).

Projektgodkendelsen af 28. august 2019 anvender formuleringen “bl.a.” om puljens anvendelse. I sin tredje redegørelse har forvaltningen — uden fornyet forelæggelse — omfortolket dette til en udtømmende og endelig afgrænsning. Byrådet har ikke taget stilling til, om “bl.a.” skal forstås udtømmende, og rådmanden afviste på mødet 8. april 2026 at besvare netop det spørgsmål med den begrundelse, at det var “et juridisk spørgsmål” — skønt det er kommunens eget beslutningsgrundlag, spørgsmålet angår.

Beslutningen indeholder intet punkt om rammen. Forholdet er skarpere end et fortolkningsspørgsmål om ordet “bl.a.” Indstillingen af 6. august 2019, som byrådet vedtog, har tre beslutningspunkter, jf. bilag 10a, s. 2: “At 1) projektet godkendes med de angivne tilpasninger. At 2) Teknik og Miljø bemyndiges til at påbegynde ekspropriationsprocessen (…). At 3) der anvendes 5,5 mio. kr. til tidlig etablering af støjskærm i Tranbjerg.” Ingen af de tre angår rammen på ca. 20 mio. kr. Sætningen “De faktiske tiltag indbefatter bl.a. (…)”, som forvaltningen påberåber sig som endelig afgrænsning, står i indstillingens beskrivende afsnit om støj (s. 4–5) — ikke i noget, byrådet traf beslutning om. Det samme gælder den udvalgserklæring af 21. august 2019, som byrådet vedtog indstillingen “i overensstemmelse med”: den nævner hverken rammen, støjen eller de 5,5 mio. kr.

Og selv en beslutning om rammen ville ikke have ændret vilkåret. Vilkår 7 er byrådets eget vilkår. Dets ordlyd gengiver i det væsentlige den udvalgserklæring, byrådet vedtog den 14. september 2016, og vilkåret henviser selv til netop den beslutning, med dato (bilag 37; bilag 8, s. 3). Henvisningen angår dermed beslutningen af 14. september 2016 og ikke byrådets senere beslutninger. Kun byrådet kunne beslutte at fravige vilkåret — og en sådan beslutning ville ikke i sig selv have ændret det. Vilkåret er en del af en påklagelig afgørelse, “herunder fastsættelse af vilkår” (bilag 8, s. 9), og efter den vejledning, der gælder for tilladelsens regelsæt, ændres et vilkår ved en ændret VVM-tilladelse, der “skal offentliggøres med klagevejledning” (vejledning nr. 9339 af 12. marts 2009 om VVM i planloven, afsnit 6, bilag 1, s. 36; kravet om offentlig bekendtgørelse af en VVM-tilladelse følger af VVM-bekendtgørelsen, bek. nr. 1510 af 15. december 2010, § 9, stk. 1, 2. pkt., som tilladelsen er meddelt efter). Kommunen kender fremgangsmåden. Ved Viborgvej ophævede den i 2023 et vilkår ved en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25, efter ansøgning fra bygherren, med høring af parterne og med klagevejledning, mens Teknisk Udvalg alene blev “orienteret” (bilag 62, s. 1, 8 og 10). Ved samme projekt behandlede byrådet “bygherres projekt” og “myndighedens VVM-tilladelse” som to dagsordenspunkter (s. 2).

For Giber Ringvej foreligger ingen af delene: hverken en byrådsbeslutning om at fravige vilkår 7 eller en ændret tilladelse. Projektgodkendelsen af 2019 er alene bygherrens punkt, og det tilpasningsnotat, byrådet godkendte projektet med, nævner ikke vilkår 7, men tilpasser tværtimod projektet til “VVM-tilladelsens krav” (bilag 10b, s. 6). Det gøres ikke gældende, at vilkåret ikke kunne ændres. Det gøres gældende, at det ikke er ændret — og at forvaltningen har administreret, som om det var.

Skærmen ved Tranbjerg blev finansieret et andet sted end fra rammen. Indstillingen oplyser under Ressourcer om projekteringsbevillingen: “Af denne bevilling anvendes midlertidigt 5,5 mio. kr. til fremskyndet etablering af støjskærmen i Tranbjerg.” (s. 7). Det var et midlertidigt træk, begrundet med en fremskyndelse — og det er den samme skærm, rådgiveren i marts 2026 opgør som anvendelse af rammen (afsnit 3.1).

Kæden er dermed: besluttet af byrådet, gjort til vilkår efter byrådets beslutning, finansieret af byrådet, ikke udført, ikke bogført. Byrådet traf beslutningen den 14. september 2016 mod forvaltningens udtrykkelige indstilling, godkendte projektet den 28. august 2019 og bevilgede midlerne den 11. marts 2020. De tre skærmtiltag til 16,7 mio. kr. er ikke udført. Forvaltningen — som havde frarådet dem — har hverken gennemført dem, redegjort for, hvad der trådte i stedet, eller ført et regnskab, der gør det muligt at efterprøve. Byrådet har ikke på noget tidspunkt fået forelagt, at beslutningen ikke blev udmøntet som besluttet. Det gøres gældende, at der ikke er tale om en fravigelse, byrådet har godkendt, men om en administrativ afvikling af en politisk beslutning uden forelæggelse.

4.2 Rammen er disponeret uden dokumenteret beslutningsgrundlag og uden regnskab

Der foreligger intet efterprøvbart grundlag. Kommunen og dens rådgiver har fire gange mellem november 2023 og marts 2026 oplyst, at der ikke er ført regnskab med rammen, og at en opgørelse ikke kan udarbejdes (tabellen i afsnit 3.1). Det gøres ikke gældende, at en bestemt regnskabsform var påbudt. Det gøres gældende, at en byrådsbevilget ramme på ca. 20 mio. kr., knyttet til et bindende vilkår, er disponeret, uden at myndigheden på noget tidspunkt har været i stand til at oplyse, hvilke foranstaltninger den er anvendt til. Den ene opgørelse, der foreligger, og hvorfor den ikke kan bære konstateringen, er gennemgået post for post i tillægget.

Rammelinjen blev nedskrevet fra 20,0 til 16,0 mio. kr. ved en budgetpostering. Anlægsoverslaget foreligger i to revisioner med én dags mellemrum, begge udleveret ved aktindsigt, jf. bilag 57:

Dato	Linjen “Støjdæmpende foranstaltninger”	Skærmen ved Landevejen
7. januar 2020 (rev023)	20,0 mio. kr.	Selvstændig linje, 4,0 mio. kr.
8. januar 2020 (rev025)	16,0 mio. kr., mærket “[20 mio.kr.], ex. støjskærm Tranbjerg”	Underpost under støjlinjen, 4,2 mio. kr.

Den frie ramme blev dermed reduceret med 4,0 mio. kr., og skærmen — som vilkår 5 og 6 pålagde kommunen uafhængigt af rammen, og som byrådet havde finansieret midlertidigt fra projekteringsbevillingen — blev henført til rammen. Der er ikke fremlagt nogen beslutning om, at afregningen skulle ske dér. At kommuneplantillægget fra 2016 ét sted angiver rammen til ca. 16 mio. kr. (afsnit 3.1), har ingen sammenhæng med posteringen: den er efter sin egen annotation “[20 mio.kr.], ex. støjskærm Tranbjerg” og udskiller dermed skærmen fra en linje på 20,0 mio. kr. Og byrådet fik oplyst det modsatte tal: da byrådet den 11. marts 2020 bevilgede anlægget, beskriver kommunen selv, at “puljen på 20 mio. kr. indgår i Bilag 6: Anlægsoverslag”, jf. bilag 26, mens anlægsoverslaget fra to måneder forinden førte linjen på 16,0.

Kvalifikationen af de samme fysiske anlæg skifter. De samme tiltag er over tid kvalificeret som støjvolde, jordarbejder, basisprojekt, vilkårsopfyldelse eller deponi uden samlet retlig afklaring, og begrundelserne er indbyrdes uforenelige: vejsænkning forelagt byrådet som “støjforanstaltning” (bilag 10a, s. 5) over for “en tracérings-mæssig konsekvens af vejtekniske udfordringer” (bilag 16a, s. 4; tillægget, A); puljen som endeligt fastlagt i 2019 over for nye poster tilføjet i 2026 — KVS-belægningens merpris henføres således til rammen for første gang i marts 2026 (tillægget, E). Mønstret er ikke afsluttet: på mødet 8. april 2026 oplyste forvaltningen, at man undersøger at anvende overskudsjord til støjvolde, “evt. juridisk klassificeret som bakkelandskab”, jf. bilag 14.

Kommunens egne tilkendegivelser om, hvorvidt der resterer midler, er indbyrdes uforenelige — med under en måneds mellemrum:

Kilde	Tilkendegivelse
Borgmesteren, 25. februar 2026 (bilag 17, s. 2)	Afskærmende beplantning vil kunne etableres “inden for projektets resterende økonomi”
Rambøll, marts 2026 (bilag 16f, s. 2)	Ændringerne “er ikke et udtryk for at der findes en åben pulje der fortsat kan disponeres fra”
Rambøll, marts 2026 (bilag 16c, s. 2)	Puljen “ophører med at eksistere” ved byrådsbeslutningen i 2019

Enten består der en restøkonomi, som kan finansiere de manglende afværgeforanstaltninger, eller også ophørte rammen med at eksistere i 2019. Begge dele kan ikke være rigtige.

Vilkåret er tillige behandlet som en skønsmæssig bevilling. Forvaltningen har påberåbt sig kommunalfuldmagtsreglerne som spærring for yderligere støjdæmpning, jf. bilag 33, s. 1:

“Endelig er det vurderingen, at vi på grund af Kommunalfuldmagtsreglerne heller ikke må gøre yderligere efter vejen er etableret når grænseværdien på 58dB er overholdt (…), da dette ville kunne ses som begunstigelse af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner.”

Det gøres gældende, at vilkår 7 ikke er en skønsmæssig bevilling, men en betingelse, kommunen selv har knyttet til sin egen VVM-tilladelse; opfyldelsen af et bindende vilkår er en retlig forpligtelse og ikke en begunstigelse af enkeltpersoner. Kommunens eget juridiske notat siger det samme. Syv måneder før svaret fastslog Teknik og Miljøs eget rådmandssekretariat, jf. bilag 36, s. 3: “Hvis en kommunal opgavevaretagelse er reguleret i den skrevne lovgivning (love, bekendtgørelser), kan og skal opgavevaretagelsen ikke også have hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne. Kommunalfuldmagtsreglerne viger med andre ord for den skrevne lovgivning.” Notatet angår efter sin titel “eksisterende vej” og anfører om nyanlæg, at miljømyndigheden i en VVM-tilladelse skal fastsætte vilkår “bl.a. om foretagelse af støjberegninger og gennemførelse af støjbegrænsende tiltag” (s. 4). Giber Ringvej er et nyanlæg med en VVM-tilladelse; opgaven er dermed reguleret i skreven lovgivning, og kommunalfuldmagtsreglerne viger — efter kommunens egen retsopfattelse. Det gøres ikke gældende, at kommunen skulle være forpligtet til tiltag ud over vilkåret, men at forvaltningen har påberåbt sig kommunalfuldmagten som spærring uden forinden at have dokumenteret, at vilkår 7 var opfyldt — og dermed har behandlet et bindende vilkår som en skønsmæssig disposition.

4.3 Sagsoplysningen og den manglende genoptagelse

Det forvaltningsretlige officialprincip kræver, at kommunen oplyser sagen tilstrækkeligt, før den drager sin konklusion. Her er konklusionen — at vilkårene er opfyldt — draget på et grundlag, der på flere punkter ikke svarer til sagens egne dokumenter. For vilkår 7 er grundlaget gennemgået post for post i tillægget.

Det gælder også vilkår 2. Kommunen har behandlet den slørende beplantning som illustrativ eller fravalgt, selv om rådgiveren oplyser, at den på den strækning, kommunens eget projekteringsgrundlag udpeger, er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”. Der ses ikke truffet nogen myndighedsafgørelse om fravigelsen, og kommunens eget materiale dokumenterer hverken en retlig vurdering af fravalget eller den borgerdialog, der påberåbes som begrundelse (afsnit 3.3).

Grundlaget for puljeopgørelsen er en anden vilkårstekst end den meddelte tilladelse. Rambølls redegørelse 1 indledes med et afsnit, der betegnes som “udsnit fra VVM-tilladelsen for Bering-Beder vejen, tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013”, jf. bilag 2, s. 2. Men det dokument indeholder ikke tilladelsen — den blev først udstedt to år senere — men udkastet til VVM-tilladelse, som byrådet godkendte i 2016 (afsnit 3.1). Tabellen i redegørelsens afsnit 1.4 har fire rækker, alle med udkastets nummerering, jf. bilag 2, s. 2–3 og bilag 58, s. 309–310:

Redegørelse 1’s afsnit 1.4	Gengiver	Nummer i den udstedte tilladelse
“8” “At hele vejanlægget udformes med støjreducerende vejbelægning, og med støjafskærmning langs nordsiden af vejanlægget ved Tranbjerg.”	Udkastets vilkår 8, ordret	Vilkår 5, anden ordlyd
“9” “At Landevejen mellem Orholt Allé og vejanlægget udformes med støjreducerende asfalt, og at støjafskærmning langs Landevejen udformes med ensartet højde (4m) (…)”	Udkastets vilkår 9, ordret	Vilkår 6, anden ordlyd
“10” “At der ved Tranbjerg etableres støjvolde med tilpasning til landskabet, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes (…)”	Udkastets vilkår 10, ordret	Intet ordret modstykke
“11” “At der suppleres med øget støjdæmpning ved boliger i det åbne land, ved Tranbjerg, ved Mårslet (…) inden for en økonomisk ramme på ca. 20 mio. kr., jf. Byrådsbeslutningen den 14. september 2016.”	Den udstedte tilladelses vilkår 7, ordret	Vilkår 7

Tre rækker er dermed udkastets ordlyd, én er tilladelsens. Afvigelserne er ikke redaktionelle: “i mindst 4 meters højde” er et minimumskrav, “ensartet højde (4m)” en fast højde; kravet om indpasning i landskabet er udeladt; og udkastets vilkår 10 har intet ordret modstykke i tilladelsen. Netop de tre rækker, hvorpå fradraget “[h]vis pkt. 8, 9 og 10 udgår” er regnet, er vilkår i en affattelse, kommunen aldrig meddelte; notatet betegner dem ikke desto mindre selv som “pkt. 8, 9 og 10 fra afgørelsen“. De 17,28 mio. kr. kan derfor ikke efterprøves mod de vilkår, kommunen faktisk meddelte (tillægget).

Det gøres ikke gældende, at udkastets vilkår er bindende, eller at et andet fradrag ville have givet et andet resultat. Det gøres gældende, at kommunen ikke har efterprøvet vilkårsgengivelsen, og at en konstatering af, at et vilkår er opfyldt, ikke kan hvile på en opgørelse, der er gjort op mod en anden affattelse af vilkårene end den, myndigheden selv meddelte — i et dokument, hvis egen indledning erklærer, at vilkårene skulle “vurderes” på ny “inden udstedelsen” (bilag 58, s. 307).

Kommunen fastholder en opgørelse, den selv har kaldt misvisende. Forvaltningen har to gange anerkendt, at Rambølls opgørelse “kan give et misvisende billede af økonomi anvendt til støjdæmpning i projektet” (bilag 3, s. 1; bilag 26, s. 2). Den har alene forklaret, at opgørelsen var et skøn, og at ikke alle de 16 jorddepoter er anlagt som støjvolde — men aldrig præciseret, hvilke volde, poster eller beløb der er misvisende. Opgørelsen er hverken trukket tilbage eller erstattet; den er fortsat den eneste, kommunen har fremlagt, og konstateringen af, at vilkår 7 er opfyldt, hviler stadig på den. Tilsynet skal ikke tage stilling til, om opgørelsen er misvisende — kommunen har selv sagt det. En myndighed, der fastholder en konklusion på et grundlag, den selv har erklæret for misvisende, uden at sige i hvilket omfang, har ikke oplyst sagen.

Rådgiverens kildehenvisninger fører tilbage til rådgiveren selv. Rambølls kommentering af 25. marts 2026 — det dokument, kommunen har lagt til grund for at afvise GRGs indsigelser — underbygger sine konklusioner med henvisninger af formen “Se notat vedr. …”, mindst tolv gange og netop dér, hvor de mest omstridte udsagn fremsættes. Adspurgt oplyste forvaltningen den 27. maj 2026, jf. bilag 41: “[N]år der i kommenteringen af jeres faktaark henvises til fx ‘notat vedr. VMM-tilladelsen’ så referer det til underafsnit i notatet med overskriften ‘Vedrørende støjforhold ved Giber Ringvej’.” De påberåbte “notater” er altså overskrifter inde i notatet selv (bilag 16a). Det gøres ikke gældende, at afsnittene er indholdsløse; det gøres gældende, at kommunens konstatering af vilkårsopfyldelse hviler på et notat, hvis konklusioner er underbygget af notatet selv.

Grundlaget er ikke godkendt. I rådgiverens notat af 25. marts 2026 står rubrikken Godkendt af tom, og skabelonens felter Notatnr. [xx] og Kopi til [Name] er ikke udfyldt (bilag 16a, s. 1). Det samme gælder de to kort, kommunen har fremlagt som dokumentation for vilkår 7: kortet over de 16 støjvolde, som notatet til Teknisk Udvalg henviser til, er en tegning fra rådgiveren af 15. april 2023 (bilag 61), og differenskortet en tegning af 17. december 2024 (bilag 30). Begge er stemplet FORELØBIGT TRYK, og på begge står rubrikken Kontrol/Godk. tom. Kommunen har dermed lagt tre rådgiverdokumenter til grund, som rådgiveren ikke selv har godkendt.

Det materiale, notatet selv udpeger som grundlag, blev ikke fremlagt. GRG anmodede den 3. maj 2026 udtrykkeligt om “eventuelle bilag eller underliggende dokumenter, som disse notater og vurderinger bygger på”. Kommunen udleverede dem ikke, men henviste GRG til selv at fremsøge materialet på kommunens dagsordensystem eller i Aarhus Byrådsarkiv. GRG fremskaffede dem herefter selv; de fremlægges som bilag 46 og bilag 42. Det materiale, kommunen henviste GRG til selv at lede efter, er netop det, der modsiger forklaringen om, at rammen var “blot en omtrentlig angivelse”. Det materiale, der forelå for Teknisk Udvalg den 8. maj 2019 — herunder det dokument, rådgiveren beskriver som “et dokument der beskriver hvorfor den anvendte fremgangsmåde er valgt” — er fortsat ikke fremlagt.

To forklaringer, kommunens eget materiale ikke bærer. Forklaringen af 18. marts 2025 om, at tiltagene blev “forelagt og accepteret af de lokale fællesråd”, modsiges af det referat, kommunen selv udleverede to uger senere (afsnit 3.1). Og forklaringen om manglende historisk indsigt kan ikke bære: den tidligere projektleder afgav den 7. april 2025 — fem dage efter redegørelse 3 — vidneforklaring for Retten i Aarhus om netop projektets forudsætninger, herunder valget af vejbelægning og de midler, der blev afsat hertil, jf. bilag 27, s. 45. Den viden, forvaltningen over for GRG anførte ikke længere at være i besiddelse af, blev altså faktisk tilvejebragt i en anden sag i samme periode; officialprincippet forpligtede kommunen til at søge sagen oplyst ad tilsvarende vej.

Konkrete, dokumenterede indsigelser er ikke behandlet. To af de seks faktaark, GRG fremlagde i maj 2025, blev afvist med en udtrykkelig meddelelse om, at de ikke ville blive kommenteret (bilag 18, s. 1 og bilag 16b, s. 1) — det sidste med en indledende konklusion om netop det, arket bestred: “Gældende love, regler og retningslinjer (…) er blevet fulgt i Giber Ringvej projektet”. Spørgsmålet om puljens anvendelse, stillet ved foretræde for Teknisk Udvalg den 20. marts 2023 (bilag 35), er ikke omtalt med ét ord i forvaltningens samlede svar af 13. oktober 2023 (bilag 34). De 49 nummererede spørgsmål i afklaringsnotaterne af 8. april 2026 er ikke besvaret skriftligt, og anmodningen af 12. januar 2026 om “en punktvis drøftelse (…) med henblik på at afklare, hvilke dele af faktaarkene forvaltningen opfatter som korrekte, og hvor der er uenighed”, jf. bilag 40, er ikke imødekommet. Flere af spørgsmålene angår forhold, kommunen efter officialprincippet selv skulle have afklaret: hvilke af de 16 volde der er anlagt som støjvolde, hvilken dokumenteret støjreduktion belægningen yder, og hvor den forudsatte beplantning er etableret.

Forsinkelsen er bemærket i byrådet. Byrådsmedlem Anette Poulsen — der som rådmand deltog i mødet den 22. maj 2025, hvor beplantning blev stillet i udsigt, jf. bilag 38 — skrev den 20. januar 2026 til rådmanden, jf. bilag 40: “Vi skylder dem – efter så lang tid – at de ved hvor sagen står. (…) På mødet hos mig, da jeg var rådmand i MSB, blev de lovet beplantning, og der er ikke sket noget.” Den 27. maj 2026 skrev hun til den ansvarlige sagsbehandler, med GRG som modtager, jf. bilag 41: “Jeg kan godt forstå, hvis Giber Ringvej gruppen snart mister tålmodigheden. Jeg synes ikke, det er rimeligt at de skal rykke så mange gange for svar. (…) de nødvendige og lovede støjløsninger er ikke fulgt med.” Afsenderen er medlem af udvalget for By- og Plan — det udvalg, hvis område sagen henhører under.

Aktindsigten er fremkommet stykkevis. GRG måtte over mindst tre henvendelser i marts–maj 2025 anmode om og præcisere aktindsigten, før de centrale dokumenter fremkom, jf. bilag 5. Den 9. maj 2025 svarede forvaltningen, at den “allerede har givet jer aktindsigt i alle relevante dokumenter/e-mails, som omfattes af denne anmodning” — hvorefter der ved fortsat rykning den 16. og 19. maj fremkom den interne korrespondance med Rambøll (bilag 21) og rådgiverens annoterede høringssvar (bilag 22, s. 5–6), hvori Rambøll giver GRG ret i indvendingerne mod fire påberåbte tiltag. Også Landskabsstrategien af 24. januar 2019 fremkom først efter gentagne anmodninger. Det bærende er ikke tidsforbruget: kommunen erklærede aktindsigten fuldstændig, hvorefter der ved fortsat rykning fremkom netop det materiale, der modsiger kommunens egne konklusioner. Materialet er miljøoplysninger, og anmodningerne skulle behandles efter miljøoplysningsloven; der påberåbes ingen bestemt frist som overtrådt. Forløbet påberåbes her alene som dokumentation for den mangelfulde sagsoplysning.

Genoptagelsespligten. Efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger skal en myndighed genoptage en sag, når der fremkommer nye, væsentlige oplysninger, som kan føre til et andet resultat. Sådanne foreligger: erkendelsen af et “misvisende billede” af økonomien (bilag 3, s. 1), rådgiverens tiltrædelse af GRG’s indvendinger mod fire påberåbte tiltag (bilag 22, s. 5–6), erkendelsen af, at der ikke føres særskilt regnskab (bilag 5, s. 11, bilag 16a, s. 3), og bekræftelsen af, at formuleringen om sænkningen syd om Mårslet “stammer fra VVM-redegørelsen” (bilag 16f, s. 3). Rambøll tiltræder ikke GRG’s slutning, men oplysningerne er nye og rører ved selve grundlaget for konklusionen om vilkår 7. Sagen er ikke genoptaget samlet.

At der arbejdes med sagen, afhjælper den ikke. Kommunens seneste tilkendegivelse er, at der arbejdes på beplantning ved Mårslet. Kommunen har selv gjort arbejdet til begrundelse for ikke at tage stilling: “Der arbejdes fortsat med muligheden for etablering af beplantning. Derfor har vi ikke kommenteret nærmere på dette faktaark” (bilag 18, s. 1). GRG modsætter sig det ikke, men det kan ikke besvare, om de bindende vilkår er opfyldt: tilsagnet omfatter én strækning under ét af tre vilkår, det er betinget af frivillige aftaler, og tilsvarende tilsagn er givet før — i maj 2025 og i februar 2026 — uden at der er sket noget. Det, der ville afhjælpe forholdet, er ikke et arbejde, men en efterprøvbar opgørelse og en begrundet stillingtagen.

4.4 Myndighedsinhabilitet og fraværet af en uafhængig vurdering

Aarhus Kommune har bygget vejen, fastsat vilkårene og selv afgjort, om de er opfyldt. Lyder svaret ja, slipper kommunen for de foranstaltninger, vilkårets eget beslutningsgrundlag prissatte til 16,7 mio. kr., og for den slørende beplantning (afsnit 3.1 og 3.3). Udfaldet har dermed direkte økonomisk betydning for den myndighed, der traf det.

Reglen. Forvaltningsloven regulerer kun personers habilitet. For myndigheder gælder en ulovbestemt grundsætning, som Ombudsmanden har formuleret i FOB 2023-31: en myndighed er inhabil, når den “selv er part i sagen eller i øvrigt har en særlig og uvedkommende interesse i dennes behandling og afgørelse”. Vurderingen er “objektiv og generel” — myndigheden kan ikke argumentere sig ud af den ved at henvise til, at den mener at have handlet sagligt. Her er kommunen både bygherre og ejer af anlægget, og udfaldet har direkte økonomisk betydning for den.

Lovgiver har selv anerkendt, at netop denne konstellation kræver forholdsregler. Miljøvurderingslovens § 40 bestemmer i stk. 1, at en myndighed, “som både er bygherre og myndighed for et ansøgt projekt omfattet af denne lov, skal varetage sine opgaver og beføjelser på objektiv vis”, og i stk. 3, at en bygherremyndighed ikke må behandle ansøgningen og træffe afgørelse herom, “medmindre der inden for myndigheden er sikret en passende adskillelse mellem uforenelige funktioner”. Bestemmelsen finder ikke direkte anvendelse på dette projekt, der er behandlet efter den dagældende VVM-bekendtgørelse i medfør af overgangsbestemmelsen i miljøvurderingslovens § 57, stk. 8, nr. 2 (afsnit 1.1), og påberåbes ikke som hjemmel, men som lovgivers anerkendelse af, at konstellationen kræver forholdsregler, og som kodificering af et almindeligt forvaltningsretligt princip. Miljøstyrelsen lægger samme målestok til grund: sagsbehandlingen “skal være i overensstemmelse med de gældende principper i forvaltningsloven om inhabilitet samt Folketingets Ombudsmands praksis vedrørende myndighedsinhabilitet” (vejledning om miljøvurdering af konkrete projekter, afsnit 4.3.3, s. 36).

To indvendinger er allerede afvist i praksis. At det er “normalt og uundgåeligt, at en enhed i en kommune ansøger andre enheder i kommunen om tilladelse” — Ombudsmanden fandt kommunen inhabil alligevel (FOB 2023-31). Og at man har “en meget skarp adskillelse” mellem myndighedsafdeling og de projekterende afdelinger — også dér fandt Ombudsmanden kommunen inhabil (FOB 2007.459). Organisatorisk adskillelse inden for samme myndighed ophæver ikke inhabiliteten.

Hvad kommunen så skulle have gjort. Substitution er ikke mulig — en kommunalbestyrelse kan ikke sende sagen til en anden kommune — og kommunen må derfor afgøre sagen alligevel. Til gengæld stiller praksis tre krav, jf. FOB 2023-31: det skal fremgå af afgørelsen, at der foreligger inhabilitet; der skal indhentes en uafhængig faglig vurdering; og begrundelsen skal være “særlig udførlig”, når afgørelsen er begunstigende for myndigheden selv. Ingen af de tre er opfyldt. Dobbeltrollen er ikke nævnt i nogen af de tre redegørelser, og begrundelsen er det modsatte af udførlig: kommunen har oplyst, at det “ikke [er] muligt at lave en opgørelse”, og har afvist en punktvis stillingtagen til indsigelserne. Kravet til begrundelsen skærpes netop dér, hvor konstateringen er til kommunens egen fordel — og det er dér, kommunen oplyser, at den ikke kan svare.

Rådgiveren er ikke den uafhængige vurdering. Rambøll A/S har været kommunens rådgiver både i projekteringsfasen og i den efterfølgende vurdering af vilkårsopfyldelsen og vurderer dermed sit eget arbejde. Forholdet angår ikke rådgiverens redelighed, og der gøres ingen antagelser om motiver; det angår konstruktionen, og den har vist sig konkret:

• Forbeholdene nåede ikke frem. Rambøll gav i november 2024 skriftligt GRG ret i indvendingerne mod fire påberåbte tiltag, jf. bilag 22, s. 5–6. Ingen af forbeholdene fremgår af det sammenfatningsnotat, kommunen fremsendte som sit officielle svar; de fremkom først ved aktindsigt.
• Rådgiverens konklusion modsiges af rådgiverens egen kilde — og ingen efterprøvede det. På første side af notatet af 25. marts 2026 udpeger Rambøll Magistratens notat af 1. september 2016 og COWI-notatet af 1. august 2016 som kilden til beløbet; to sider senere konkluderer samme notat, at rammen “er blot en omtrentlig angivelse”, afsat “uden at angive en specifik værdi for det ønskede niveau”. De to notater indeholder fem prissatte foranstaltninger med hver sin beregnede dB-effekt (afsnit 3.1). Kommunen lagde konklusionen til grund uden at efterprøve den.
• Og hvor en vurdering forelå, konkluderede kommunen imod den. Forvaltningen bestilte i august 2025 en redegørelse netop for at få afklaret, om beplantningen var en forudsætning. Svaret var, at beplantningen ved Mårslet er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”. Seks måneder senere meddelte kommunen, at beplantningen “ikke [var] forudsat etableret”. Man kan ikke fravælge noget, der aldrig var valgt til. En vurdering, myndigheden frit kan konkludere imod, skaber ikke uafhængighed.

Grundlaget er ikke efterprøvet af andre end dem, der udarbejdede det. Hos rådgiveren er redegørelse 1 udarbejdet og godkendt af samme medarbejder (RAMC), som også godkendte beplantningsnotatet af august 2025 og kontrollerede notatet af 25. marts 2026; de to sidste er udarbejdet af samme anden medarbejder (SRND) (bilag 2, s. 1; bilag 9, s. 1; bilag 16a, s. 1). I forvaltningen er det fra 2023 til 2025 én og samme sagsbehandler, der har spurgt projektlederen, om rådgiveren var bedt om at fjerne afsnittet med besvarelsen af en borgerhenvendelse fra redegørelse 1 (bilag 21), udarbejdet notatet til Teknisk Udvalg om, at vilkårene er overholdt (bilag 60, s. 2), godkendt differenskortet til brug (bilag 28), behandlet aktindsigten og erklæret den fuldstændig (bilag 5) og bestilt beplantningsnotatet (bilag 39). Svarene er underskrevet af ledelsen, men der ses ikke fremlagt nogen efterprøvelse af grundlaget uden for denne kreds. Det gøres ikke gældende, at nogen af de pågældende er personligt inhabile. Det gøres gældende, at konstruktionen ikke har givet den modvægt, som myndighedsinhabiliteten forudsætter.

Hertil kommer, at redegørelse 1 — det dokument, hele puljespørgsmålet hviler på — er den udgave, hvor rådgiverens svar på borgernes spørgsmål efter forvaltningens instruktion var fjernet inden forelæggelsen for Teknisk Udvalg, jf. bilag 21. Det gøres ikke gældende, at redigeringen i sig selv var kritisabel — der blev anført en saglig grund, og et separat svar kom senere. Da udvalget i september 2024 bad forvaltningen “genbesøge den opgørelse med afsæt i borgerens påstande/spørgsmål”, svarede rådgiverens projektchef samme dag, at han “er noget i tvivl om hvad vi skal gøre”. Kommunen er ansvarlig for sagsbehandlingsgrundlaget, uanset at det er formuleret af en ekstern rådgiver.

Hvad det bør betyde for prøvelsen. FOB 1997.150 angik en kommune, der som bygningsmyndighed havde meddelt dispensation til sig selv som bygherre. Ombudsmanden udtalte, at prøvelsen ved myndighedsinhabilitet “bør være særlig intensiv” (FOB 1997, s. 157), og at den prøvende instans kan indhente udtalelser fra uafhængige sagkyndige og “lade det påhvile kommunen at godtgøre (…) at afgørelsen udelukkende var båret af saglige hensyn” (s. 158). Tilsynet er ikke en klageinstans, og anmodningen er derfor den snævrere: at Ankestyrelsen ved sin vurdering af, om sagen er lovligt oplyst, lægger til grund, at det påhviler kommunen at kunne redegøre for det grundlag, hvorpå den har konstateret sine egne vilkår opfyldt — og at manglende evne hertil, i en sag hvor konstateringen er begunstigende for myndigheden selv, i sig selv er den retlige mangel. GRG kan ikke bevise, hvad en ramme uden regnskab ikke er anvendt til; kommunen kan vise, hvad den er anvendt til — hvis den kan.

Kommunen har selv anvendt forholdsreglen — men et andet sted. I screeningsafgørelsen af 14. september 2022 om jordvolden øst for Nymarksvej skriver Aarhus Kommune, jf. bilag 59, s. 3:

“I nærværende afgørelse, hvor bygherre er en intern afdeling i Aarhus Kommune, er myndighedsinhabiliteten håndteret ved at myndigheden og bygherren er organiseret i to sideordnede Områder i Teknik og Miljø med hver deres ledelse.”

Kommunen har altså skriftligt erkendt, at konstellationen udløser myndighedsinhabilitet, og angivet den forholdsregel, der blev truffet — den første af de forholdsregler, Ombudsmanden opregner (FOB 2023-31, pkt. 2.2). Det gøres ikke gældende, at den organisatoriske adskillelse i sig selv er utilstrækkelig.

Kommunen følger katalogen, når den træffer afgørelse. I Viborgvej-afgørelsen erkendes inhabiliteten, substitution overvejes og findes umulig, og forholdsreglen anføres i afgørelsen (bilag 62, PDF-s. 9). Kommunen beskriver selv adskillelsen som knyttet til “varetagelsen af kommunens opgaver og beføjelser” — altså til funktionen, ikke alene til den enkelte afgørelse.

Ved vilkårene er ingen af dem anvendt. Konstateringen af, at vilkår 2, 5 og 7 er opfyldt, hviler på redegørelser udarbejdet af bygherrens egen rådgiver, fremlagt af bygherresiden. Der er ikke indhentet nogen uafhængig faglig vurdering; der foreligger ingen afgørelse, hvori inhabiliteten er anført; og der er ikke givet nogen begrundelse — endsige en særlig udførlig — for en konstatering, som er begunstigende for myndigheden selv (afsnit 3.1, 4.3). Det gøres gældende, at kommunen kender forholdsreglerne og har anvendt dem i en sag om en jordvold på 19.000 m³, men ikke dér, hvor det stod om, hvorvidt dens eget vejanlæg opfyldte de vilkår, den selv havde fastsat.

Kravet knytter sig til sagsbehandlingen, ikke kun til afgørelsen. Det kan forudses gjort gældende, at forholdsreglerne først udløses, når der træffes en afgørelse — og kommunen har netop ikke truffet nogen (afsnit 1.2). Men Ombudsmanden knytter forholdsreglerne til behandlingen: myndigheden skal “i sin behandling af sagen tage hensyn til den foreliggende interessekonflikt”, og kritikken i FOB 2023-31 gik på, at kommunen ikke “forud for afgørelsen (…) var opmærksom på sin inhabilitet”. Samme systematik ses i miljøvurderingslovens § 40: stk. 1’s pligt til at varetage “sine opgaver og beføjelser på objektiv vis” angår myndighedens opgaver som sådan, mens stk. 3 angår selve afgørelsen; bestemmelsen gælder ikke direkte her (afsnit 1.1), men viser lovgivers systematik. Og var forholdsreglerne betinget af en afgørelse, kunne en myndighed frigøre sig fra dem ved at undlade at afgøre noget — hvilket er, hvad der er sket. En myndighed kan ikke bringe sig uden for grundsætningen ved at vælge en mindre forpligtende form for den samme stillingtagen. Spørgsmålet ses ikke afgjort i den offentliggjorte praksis og anføres som et anbringende.

Hvad GRG ikke gør gældende. Ikke at kommunen skulle have afstået fra at administrere sit eget projekt; det kan den ikke. Ikke at rådgiveren har handlet uredeligt. Alene at kommunen har været i en konflikt, som praksis foreskriver håndteret på en bestemt måde, og at ingen del af den fremgangsmåde er fulgt. Kommunens konstateringer er i øvrigt enten afgørelser eller ikke: er de afgørelser, medfører manglende iagttagelse af inhabilitetsreglerne efter FOB 2023-31 “som udgangspunkt, at den trufne afgørelse er ugyldig”; er de ikke afgørelser, har kommunen aldrig ført det tilsyn, planlovens § 51 pålægger den. Ugyldighedsspørgsmålet rejses ikke her til afgørelse, jf. kompetenceafgrænsningen i afsnit 1.2. Skulle kommunen påberåbe sig den tid, der er gået, bemærkes, at passivitetsbetragtninger beskytter en borgers berettigede forventning mod en myndigheds sene indgriben — ikke en myndighed, der påberåber sig sin egen forsinkelse i en sag om sit eget anlæg.

---

5. Anmodning til Ankestyrelsen

Giber Ringvej Gruppen anmoder Ankestyrelsen om at udtale sig om lovligheden af Aarhus Kommunes sagsbehandling og dispositioner. Anmodningen beder ikke tilsynet om at afgøre, om VVM-vilkårene er overholdt, om at efterprøve støjfaglige vurderinger, eller om at fastlægge, hvad en lovliggørelse i givet fald skulle bestå i. Der anmodes om en udtalelse om følgende fire kommunalretlige forhold:

1. Forelæggelsen for byrådet. Om det er foreneligt med kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, at forvaltningen administrativt har afviklet en byrådsbeslutning uden fornyet forelæggelse — herunder at byrådets beslutning af 14. september 2016, truffet mod forvaltningens indstilling og finansieret den 11. marts 2020, ikke blev udmøntet som besluttet, og at den projektgodkendelse, forvaltningen påberåber sig som puljens endelige afgrænsning, ikke indeholder ét beslutningspunkt om rammen (afsnit 4.1).

2. Den økonomiske disposition. Om Aarhus Kommune lovligt har kunnet disponere en byrådsbevilget ramme på ca. 20 mio. kr. uden dokumenteret beslutningsgrundlag og uden regnskab — herunder at rammelinjen blev reduceret fra 20,0 til 16,0 mio. kr. ved en budgetpostering uden fremlagt beslutning, at kommunen selv oplyser, at en opgørelse ikke kan udarbejdes, at poster tilføjes og omkvalificeres år efter projektets gennemførelse, og at kommunalfuldmagtsreglerne er påberåbt som spærring for yderligere støjdæmpning i strid med kommunens eget juridiske notat (afsnit 4.2).

3. Sagsoplysningen og genoptagelsen. Om kommunen har oplyst sagen i overensstemmelse med officialprincippet, og om den havde pligt til at genoptage den — når konklusionerne hviler på en rådgivervurdering, der er udarbejdet på grundlag af en anden vilkårstekst end den meddelte tilladelse og underbygget af henvisninger til vurderingen selv; når kommunen uden dokumenteret myndighedsafgørelse har behandlet beplantningen efter vilkår 2 som illustrativ eller fravalgt; når kommunen har afgivet forklaringer, dens eget udleverede materiale ikke bærer; når det materiale, rådgiveren udpeger som grundlag, ikke blev fremlagt; og når konkrete, dokumenterede indsigelser og 49 spørgsmål er forblevet ubehandlede, efter at kommunen selv havde erkendt væsentlige fejl i sit grundlag (afsnit 4.3).

4. Myndighedsinhabiliteten. Om Aarhus Kommune har været myndighedsinhabil ved sin behandling af spørgsmålet om opfyldelsen af vilkår 2, 5 og 7, når kommunen selv er bygherre og ejer og har en økonomisk interesse i udfaldet — og om kommunen i givet fald har iagttaget de forholdsregler, myndighedsinhabilitet udløser: at forholde sig til inhabiliteten, at inddrage en uafhængig faglig vurdering frem for bygherrens egen rådgiver, og at give en særlig udførlig begrundelse for en konstatering, der er begunstigende for myndigheden selv. Spørgsmålet rejses som et kommunalretligt spørgsmål om håndteringen af kommunens dobbeltrolle, ikke som en ugyldighedsindsigelse mod en planretlig afgørelse (afsnit 1.2 og 4.4).

Hvad de fire forhold hviler på. Bedømmelsen forudsætter, at det lægges til grund, hvad vilkårene kræver, og hvad der er udført (afsnit 3): at vilkår 2 og 7 efter kommunens eget materiale ikke er overholdt, og at kommunen for vilkår 5 ikke kan oplyse den målestok, vilkåret forudsætter. Det er ikke spørgsmål, tilsynet bedes afgøre, men det grundlag, dispositionerne skal bedømmes mod: en disposition kan kun vurderes mod det, den skulle udmønte.

Dokumenter, der anmodes indhentet. Til brug for bedømmelsen anmodes Ankestyrelsen om at pålægge Aarhus Kommune at fremlægge: bilag 6 til anlægsbevillingssagen af 11. marts 2020, så det kan konstateres, hvilket beløb byrådet blev forelagt; det materiale, der forelå for Teknisk Udvalg den 8. maj 2019, herunder “et dokument der beskriver hvorfor den anvendte fremgangsmåde er valgt”; det underliggende materiale, hvorpå redegørelse 1’s afsnit 1 er udarbejdet, herunder den version af vilkårsteksten, notatet er skrevet efter; den mængdeopgørelse — areal og jordvolumen pr. vold — som posten på 18,5 mio. kr. bygger på; landzonetilladelsen af 24. marts 2021 om bakkerne ved Testrup Højskole; det uoverstregne materiale om arealerhvervelsen til beplantningen ved Mårslet; den korrespondance med Vejdirektoratet om afskærmning mod motorvejen ved Kolt, som byrådsbeslutningens forudsætning angår — eller en bekræftelse af, at sådan korrespondance ikke findes; samt de VVM-screeninger og landzonetilladelser, der efter kommunens eget udsagn er udarbejdet for hver af de støjvolde, projektet har etableret (tillægget, B) — sammenholdt med en angivelse af, hvilke af de 16 støjvolde, redegørelse 1 opgør til 18,5 mio. kr., hver enkelt tilladelse angår. To af disse afgørelser er fremlagt, og begge anfører, at anlægget ikke indgik i vilkår 7 (bilag 24 og bilag 59); opgørelsen er nødvendig for at fastslå, om det samme gælder de øvrige.

Oplysning, der anmodes indhentet. Endvidere anmodes om kommunens oplysning om, hvorfor rækkerne 8, 9 og 10 i redegørelse 1’s afsnit 1.4 gengiver udkastets vilkår, mens række 11 gengiver den udstedte tilladelses vilkår 7, og om nogen efterprøvede vilkårsgengivelsen, før notatet blev forelagt Teknisk Udvalg (afsnit 4.3).

---

6. Afsluttende bemærkning

Giber Ringvej Gruppen har siden 2023 søgt spørgsmålene afklaret gennem dialog. Tre år og tre redegørelser senere står de bærende spørgsmål ubesvarede, og forvaltningen har erklæret videre dialog formålsløs.

Anmodningen hviler ikke på, at GRG er utilfredse med kommunens svar. Den hviler på to forhold, som ingen af parterne bestrider: den slørende beplantning er ikke etableret, og ingen af de tre skærmtiltag, vilkår 7’s beslutningsgrundlag prissatte, er udført. Der er ikke truffet nogen afgørelse om at fravige vilkårene. Byrådet besluttede skærmtiltagene mod forvaltningens indstilling, bevilgede pengene og fik aldrig forelagt, at beslutningen ikke blev udmøntet. Rammen blev reduceret ved en budgetpostering uden fremlagt beslutning, og kommunen oplyser, at en opgørelse ikke kan udarbejdes.

Giber Ringvej Gruppen anmoder Ankestyrelsen om at tage stilling til, om Aarhus Kommune har pligt til at genoptage sagen og oplyse den korrekt. Formålet er ikke en udtalelse for dens egen skyld: det er, at den supplerende støjdæmpning gennemføres ved de fem lokaliteter, vilkår 7 navngiver; at kommunen redegør for, hvilken støjdæmpning den udlagte vejbelægning yder, og i forhold til hvad; og at den afskærmende beplantning etableres langs bysamfundene, som VVM-grundlaget forudsatte. Snart otte år efter tilladelsen bor der mennesker langs vejen, for hvem det spørgsmål ikke er af akademisk art.

Med venlig hilsen

På vegne af Giber Ringvej Gruppen

Jane Simonsen · Carina Graae Rasmussen · Claus Falkenstrøm · Michael Bisgaard · Jakob Aarøe Dam

Henvendelser i sagen bedes rettet til kontaktpersonen: Jakob Aarøe Dam, Damgårdstoften 13, 8320 Mårslet, jakob@aarhusworks.com. GRG bekræfter, at de er bekendt med anmodningens indhold og tiltræder den.

---

7. Bilag

Bilagene er nummereret fortløbende. Nummer 31 er udgået under udarbejdelsen og anvendes ikke. Enkelte numre er opdelt i underbilag (10a–c, 16a–f, 53a–c, 54a–b); fortegnelsen omfatter i alt 67 poster.

• Bilag 1: Vejledning nr. 9339 af 12. marts 2009 om VVM i planloven (By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet) — gældende, da VVM-tilladelsen blev meddelt (nu historisk); om ændring af vilkår, afsnit 6, s. 36
  Download PDF
• Bilag 2: Rambølls redegørelse 1 — notat vedrørende støj af 9. maj 2023
  Download PDF
• Bilag 3: MTM’s redegørelse 2 (januar 2025)
  Download PDF
• Bilag 4: Efterfølgende korrespondance om beplantning (maj–november 2025)
  Download PDF
• Bilag 5: Aktindsigtskorrespondance — GRGs anmodninger af 16. marts–12. maj 2025 om al dokumentation og kommunikation vedr. 20-mio-puljen samt kommunens svar (marts–maj 2025)
  Download PDF
• Bilag 6: Landzonetilladelse — jordvold ved Kølsmosevej (27. januar 2022, sag S2022-9075)
  Download PDF
• Bilag 7: VVM-redegørelsens illustrationer af beplantning som afværgeforanstaltning
  Principillustration — slørende beplantning ved bysamfundene (Figur 17.3, s. 243) · Visualisering fra Mårslet langs Tandervej (Figur 44, s. 85) · VVM-kortbilag (2013)
• Bilag 8: VVM-tilladelsen — Bering-Beder vejen (12. oktober 2018)
  Download PDF
• Bilag 9: Rambølls notat “Redegørelse for beplantning” (19. august 2025)
  Download PDF
• Bilag 10a: Projektindstilling af 6. august 2019 (godkendt af byrådet 28. august 2019)
  Download PDF
• Bilag 10b: Bering-Beder vejen — tilpasninger af projektet i forhold til VVM-undersøgelsen (23. juli 2019)
  Download PDF
• Bilag 10c: Effektkort for støjtiltag (29. juli 2019, bilag 3 ved projektgodkendelsen)
  Download PDF
• Bilag 11: Afklaringsnotat 1 — VVM og vejstøj (8. april 2026)
  Download PDF
• Bilag 12: Afklaringsnotat 2 — Puljen på 20 mio. kr. (8. april 2026)
  Download PDF
• Bilag 13: Afklaringsnotat 3 — Slørende beplantning (8. april 2026)
  Download PDF
• Bilag 14: Referat af møde 8. april 2026
  Se referat
  Udarbejdet af Giber Ringvej Gruppen og fremsendt til samtlige mødedeltagere — Teknik og Miljøs direktør, byrumschefen, rådmanden samt de deltagende byrådsmedlemmer. Forvaltningen har dermed haft lejlighed til at gøre indsigelse mod gengivelsen. Deltagerkredsen fremgår af referatet. [TODO: indsæt fremsendelsesdato, og — hvis ingen indsigelser er modtaget — sætningen: “Der er ikke over for Giber Ringvej Gruppen fremsat indsigelser mod referatets indhold.”]
• Bilag 15: Vejdirektoratets notat “Klimavenlig asfalt” (21. august 2019)
  Download PDF · Figur 1 — støjtrendlinjer KVS/SMA8/SMA11/SRS
• Bilag 16a: Rambølls samlede kommentering — notat af 25. marts 2026 “Vedrørende støjforhold ved Giber Ringvej” (5 sider)
  Download PDF
• Bilag 16b: Rambølls kommentering af GRGs faktaark “VVM og vejstøj”
  Download PDF
• Bilag 16c: Rambølls kommentering af GRGs faktaark om redegørelse 1
  Download PDF
• Bilag 16d: Rambølls kommentering af GRGs faktaark om redegørelse 2
  Download PDF
• Bilag 16e: Rambølls kommentering af GRGs faktaark om redegørelse 2 (efter aktindsigt)
  Download PDF
• Bilag 16f: Rambølls kommentering af GRGs faktaark om redegørelse 3
  Download PDF
• Bilag 17: Borgmester Anders Winnerskjolds svar af 25. februar 2026 (triggerdokument)
  Download PDF
• Bilag 18: MTM’s kommentering af faktaark om slørende beplantning (marts 2026)
  Download PDF
• Bilag 19: VVM-redegørelse for Bering-Beder vejen — Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 (286 sider)
  Download PDF
  Dokumentet bærer betegnelsen “Forslag i offentlig høring 1/12´ 14 - 28/2´ 15”. Aarhus Kommune publicerer ikke nogen anden udgave som projektets VVM-redegørelse; den vedlagte fil er byte-identisk med kommunens egen. Jf. afsnit 3.3 om, at kommunen selv lægger dokumentet til grund.
• Bilag 20: Rambølls Landskabsstrategi — oversigtsplan af 24. januar 2019
  Download PDF · Udsnit: tiltagsliste St. 9.200–9.660 “Vest for Tandervej”
• Bilag 21: Intern korrespondance mellem Aarhus Kommune og Rambøll — notatets bestilling, redigering og genbesøg (marts 2023 – september 2024)
  Udskrifter af originalmailene:
  · SV: Vedr. støj fra Giber Ringvej (21. marts 2023) — indeholder tillige forvaltningens interne dagsorden af 15. marts 2023 nederst i tråden
  · Giber Ringvej – Notat om VVM-projekt kontra udførte projekt (24. marts 2023)
  · RE: Støjmåler ved Giber Ringvej (9. maj 2023) — tråden 1.–9. maj 2023 om redigeringen forud for offentliggørelse
  · Genbesøg af opgørelse for støjtiltag ved Giber Ringvej (25. september 2024) og Rambølls svar samme dag
  Udleveret ved kommunens tredje udlevering i aktindsigtssagen den 16. og 19. maj 2025. Udskrifterne gengiver mailoplysninger, meddelelsestekst, tidligere meddelelser i tråden og vedhæftningslister som i originalfilerne. Indlejrede billeder er omsat til udskriftsformat, og kommunens overstregninger er bevaret. Originalfilerne i Outlook-format (.msg) vedlægges tillige.
• Bilag 22: Rambølls skriftlige besvarelse af GRGs høringssvar 2 (november 2024)
  Download PDF
  Originalfil (.msg): Støj, Bering Beder, bemærkninger til høringssvar og differenskort · RE Støj, Bering Beder …
  Vedhæftningen som modtaget, med Rambølls egen filstempling af 4. november 2024
  Udleveret ved kommunens tredje udlevering i aktindsigtssagen den 16. og 19. maj 2025. Dokumentationsformen svarer til bilag 21; .msg-filerne vedlægges tillige. Rambølls svar står som kommentarer i dokumentet.
• Bilag 23: Hvidbogen “Trafikstøj kræver handling” (Gate 21, Rambøll og FORCE Technology, april 2020)
  Download PDF
• Bilag 24: Miljøvurderingsscreening — jordvold ved Kølsmosevej (26. januar 2022)
  Download PDF
• Bilag 25: Vejdirektoratets svar om økonomien ved jordvolde med overskudsjord, Stavtrup (3. februar 2025)
  Download
• Bilag 26: Redegørelse 3 — kommunens mail af 2. april 2025
  Download PDF
• Bilag 27: Retten i Aarhus, dom af 7. april 2025 (BS-38128/2021-ARH), Per Bob Siig Jensen mod Aarhus Kommune
  Download PDF
  Sagen angik erstatning for nærføringsgener efter naboretlige regler, ikke opfyldelse af VVM-vilkår, og GRG var ikke part. Påberåbes alene for de oplysninger, kommunen og dens tidligere projektleder selv har afgivet under sagen.
• Bilag 28: Intern korrespondance mellem Aarhus Kommune og Rambøll om differenskortet (december 2024)
  SV: Genbesøg af opgørelse for støjtiltag ved Giber Ringvej (18.–20. december 2024)
  Udleveret ved kommunens tredje udlevering i aktindsigtssagen den 16. og 19. maj 2025. Dokumentationsformen svarer til bilag 21; .msg-filen beror i samme mappe.
• Bilag 29: Transportministerens orientering til Folketingets Transportudvalg om Vejdirektoratets rapport om klimavenlig asfalt (TRU Alm.del 2019-20, bilag 63)
  Download PDF
• Bilag 30: Differenskortet — Rambølls tegninger E-9805 / BBV-H-TV-1600 A til 1603 A af 17. december 2024, fremlagt som bilag 1 til redegørelse 2
  Download PDF
  Fire tegninger, st. 0-4000, 4000-7000, 7000-10000 og 10000-12550, mål 1:5000, gengivet som modtaget af GRG. Alle fire ark er stemplet “FORELØBIGT TRYK”, og rubrikkerne Kontrol/Godk., Rev. og Rev. dato står tomme. Vedhæftningerne til den udleverede mail af 20. december 2024 (bilag 28) er ikke medudleveret ved aktindsigten.
• Bilag 32: Landzonetilladelse til støjvold mellem Tandervej og Nymarksvej ved Mårslet (27. maj 2019, sag 201901879), med Rambølls ansøgning af 1. maj 2019
  Download PDF
• Bilag 33: Forvaltningens svar til GRG om puljens anvendelse (22. november 2023)
  Download PDF
• Bilag 34: Teknik og Miljøs samlede svar til Giber Ringvej Gruppen (13. oktober 2023)
  Download PDF
• Bilag 35: Giber Ringvej Gruppens bilag til foretræde for Teknisk Udvalg (20. marts 2023)
  Download PDF
• Bilag 36: Teknik og Miljøs juridiske notat “Rammerne for kommunal finansiering af støjafskærmende foranstaltninger ved eksisterende vej” (13. april 2023)
  Download PDF
• Bilag 37: Udvalgserklæring — Teknisk Udvalg, “Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen - Endelig” Download PDF
  Sagen blev behandlet på udvalgets møde den 5. september 2016; erklæringen er dateret den 9. september 2016, og det er den dato, byrådets beslutning henviser til (bilag 56, s. 3). Erklæringen angiver rammen som “ca. 20 mio. kr.” og behandler facadetilskuddet som et selvstændigt “at”-punkt uden beløb: “At der – når det gælder spredt bebyggelse i åbent land – tilbydes tilskud til isolering af bygningers facader, på nærmere vilkår, og hvis støjniveauet overstiger 58 dB” (s. 1).
• Bilag 38: Referat af møde mellem Giber Ringvej Gruppen og Teknik og Miljø, 22. maj 2025
  Se referat
  Giber Ringvej Gruppens egen samtidige nedskrivning; ikke fremsendt til forvaltningen. Påberåbes alene for forhold, der tillige fremgår af kommunens eget skriftlige materiale, jf. afsnit 4.3.
• Bilag 39: Intern korrespondance om beplantning frigivet ved aktindsigt (august–oktober 2025)
  Udskrifter af originalmailene:
  · Redegørelse for beplantning langs Giber Ringvej (7. august 2025) — forvaltningens bestilling hos Rambøll, med spørgsmålet “er det bare uforpligtende eksempler i VVM’en eller er det forudsætninger for projektet?”
  · Vende redegørelse for beplantning langs Giber Ringvej (27. august 2025) — mødeindkaldelse om udkastet forud for færdiggørelsen
  · VS: Redegørelse for beplantning langs Giber Ringvej prisoverslag (26. september 2025) — prisoverslaget på ca. 100.000 kr., forslaget om et 20 m bredt bælte på frivillig basis, og byrumschefens anvisning om, at “det skal betales af Giber Ringvejs projektet”
  · Rambølls to skitsetegninger af 24. september 2025 ved Mårslet, begge påført “FORELØBIGT TRYK”: E-9805-S0500 — “Station 8500-8700” (ved Mustrupvej) — og E-9805-S0501 — “Station 9400/9500/9600” (ved Tandervej). De to tegninger dokumenterer, at forslaget består af to adskilte bælter med en udækket strækning imellem; jf. afsnit 3.3
  · Aktindsigten indeholder tillige Rambølls notat om beplantning, som er byte-identisk med det, der er fremlagt som bilag 9, og som derfor ikke gentages her
  Kortudsnit indlejret i mailene, udtrukket til selvstændige filer:
  · Forvaltningens røde markering, 7. august 2025 — vest for Tandervej
  · Forslag til beplantningsbælte ved Tandervej, 26. september 2025
  · Forslag til beplantningsbælte ved Mustrupvej, 26. september 2025
  Originalfiler i Outlook-format: .msg-filerne beror i samme mappe
  Udleveret ved kommunens tredje udlevering i aktindsigtssagen den 16. og 19. maj 2025. Dokumentationsformen svarer til bilag 21; indlejrede kortudsnit er tillige udtrukket til selvstændige filer. Beregnede arealbeløb er overstreget ved kommunens udlevering; overstregningerne er gengivet som de fremstår. .msg-filerne vedlægges tillige.
• Bilag 40: Mailtråd mellem Giber Ringvej Gruppen og Teknik og Miljø — rykkere for svar på faktaarkene (maj 2025 – februar 2026)
  Download PDF
• Bilag 41: Mailtråd om opfølgning på mødet, aktindsigt i Rambølls notater og Landskabsstrategien (april–juni 2026)
  Download PDF
• Bilag 42: COWI, “Bering-Beder vejen — Afklarende spørgsmål vedrørende trafikstøj (forslag A)”, 1. august 2016
  Download PDF
• Bilag 43: Udkast til udvalgserklæring, Teknisk Udvalg, 1. september 2016
  Download PDF
• Bilag 44: Notat fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø til Teknisk Udvalg, 9. juni 2016
  Download PDF
• Bilag 45: Foretræde for Teknisk Udvalg, de fem sydlige fællesråd, 6. juni 2016
  Download PDF
• Bilag 46: Notat fra Teknik og Miljø til Teknisk Udvalg, 1. september 2016 — “Bering-Beder vejen – svar på spørgsmål fra udvalgsbehandlingen den 20. juni 2016”
  Download PDF
• Bilag 47: VM acoustics, “Målt udendørs vejtrafikstøj ved Giber Ringvej i Århus kommune”, rapport BE-01-060623, 6. juni 2023
  Download PDF
• Bilag 48: Aarhus Kommune, “Oversigt høringsbidrag” — samlet oversigt over høringsbidragene til kommunens støjhandlingsplan, juni 2024
  Download PDF

• Bilag 49: Rambølls støjkort med kurver fra 58 dB — titelfeltet angiver Giber Landevej, Aarhus Kommune, beregning år 2030, Torshøjvej til Kølsmosevej (22. september 2023)
  Se kortet · Udsnit ved Hovvejen
  Udskrift af den mail, kortet var vedhæftet: RE: Støjkort Giber Landevej, 22. september 2023 · originalfilen i Outlook-format (.msg) beror i samme mappe
  Titelfeltets angivelser er aflæst på kortbladet. At kortet angår nærværende vejanlæg, fremgår af de dækkede veje — Torshøjvej, Enslevvej, Hovvejen og Kølsmosevej — som alle optræder på projektets eget effektkort, bilag 10c.

• Bilag 50: Ingeniøren, “Ny asfalt overvurderet: 8200 flere boliger støjbelastet”, 23. juni 2020
  Download PDF · Se artiklen på ing.dk
  Artiklen gengiver transportministerens orientering til Folketingets Transportudvalg af 22. juni 2020 om resultatet af Vejdirektoratets reviderede støjkortlægning (TRU Alm.del 2019-20, bilag 407). Selve orienteringen er ikke fremlagt; den bør indhentes, så tallene kan påberåbes efter primærkilden.

• Bilag 51: Vejdirektoratet, “Optimering af støjreducerende slidlag”, Rapport nr. 540, maj 2015
  Download PDF

• Bilag 52: Vejdirektoratet, “Undersøgelser af drænasfalt som støjreducerende slidlag”, Rapport nr. 530, marts 2015
  Download PDF

• Bilag 53a: Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Trafik og Veje, “Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune”, november 2011 (forslaget i offentlig høring 27. juni – 9. september 2011)
  Download PDF · Figur — kommunens virkemidler mod vejstøj (s. 10)

• Bilag 53b: Aarhus Kommune, “Støjhandlingsplan 2018”, august 2018
  Download PDF

• Bilag 53c: Aarhus Kommune, “Støjhandlingsplan 2024”
  Download PDF

• Bilag 54a: Korrespondance mellem Giber Ringvej Gruppen og Aarhus Kommune, Teknik og Miljø — GRGs spørgsmål af 26. juni 2024, rykker af 3. september 2024 og forvaltningens svar af 4. september 2024
  Download PDF

• Bilag 54b: Mail fra Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, af 20. september 2024 om effekten af støjdæmpende asfalt (svar på GRGs fornyede forespørgsel samme dag)
  Download PDF

• Bilag 55: Referat af møde mellem Aarhus Kommune, Rambøll og fire fællesråd (Beder-Malling-Ajstrup, Tranbjerg, Mårslet og Kolt-Hasselager) den 24. januar 2019 om støjberegninger og stier
  Download PDF
  Udleveret af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, ved aktindsigt af 1./2. april 2025 (2. udlevering) i GRGs anmodning af 16./19. marts 2025.

• Bilag 56: Aarhus Byråd, referat af mødet den 14. september 2016, punkt 20 — “Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen – Endelig”, sag 13/048665, med bilagsfortegnelse
  Download PDF
  Udskrift fra Aarhus Kommunes dagsordensystem. Bilagsfortegnelsen (s. 6–8) medtages ikke i systemets PDF-eksport af det enkelte punkt og er derfor sikret ved udskrift af websiden.
  Indstillingens beslutningspunkt 3 (s. 4) bestemmer, at tilladelsen skal stille krav om afværgetiltag “efter de principper, som fremgår af udkastet til VVM-tilladelsen (bilag 5)”. Udkastet er opført som “Bilag 5 Udkast til VVM tilladelse” i indstillingens bilagsfortegnelse (s. 6) og foreligger som bilag 58. Henvisningen går til denne fortegnelse; dokumentet indeholder tillige et andet “Bilag 5” — “Udkast til udvalgskonklusion” — under udvalgsbehandlingen (s. 8).
  Byrådsbeslutningen med bilagsfortegnelse. Bemærk, at COWI-notatet (bilag 42) ikke er nævnt ved navn eller dato i fortegnelsen, men anført som “Bilag 4: Vurderinger vedr trafikstøj”; Magistratens notat af 1. september 2016 er anført som “Notat, MTM, 01.09.16” (s. 8).

• Bilag 57: Aarhus Kommune, “Bering-Beder Vejen – Anlægsoverslag og afløbsplan”, revision 023 af 7. januar 2020 og revision 025 af 8. januar 2020
  Download rev023 · Download rev025
  Udleveret af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, ved aktindsigt af 1./2. april 2025 (2. udlevering) i GRGs anmodning af 16./19. marts 2025.

• Bilag 58: Aarhus Kommune, Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 med bilag 5 — udkast til VVM-tilladelse, godkendt af Aarhus Byråd den 14. september 2016
  Download PDF
  Tillægget er efter sin egen kolofon (s. 2) godkendt af Aarhus Byråd den 14. september 2016 og offentligt tilgængeligt fra den 28. september 2016. Udkastet til VVM-tilladelse — indstillingens bilag 5 — er optaget s. 307–314 under overskriften “Udkast til principper for VVM tilladelse til Bering-Bedervejen”. To forhold bemærkes af hensyn til fuldstændigheden: rammen angives både s. 7 og s. 310 som “ca. 16 mio. kr.”, hvor erklæringen, byrådsbeslutningen og den udstedte tilladelse angiver ca. 20 mio. kr. (afsnit 3.1), og udkastets vilkår 11 indledes med en åbenbar redigeringsfejl: “At det i forbindelse med I forbindelse med byrådsbehandlingen er det besluttet at (…)”.
• Bilag 59: Aarhus Kommune, Lokalplanlægning og VVM — “Afgørelse om at etablering af en jordvold nord for Giber Ringvej ved Nymarksvej, ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse efter miljøvurderingsloven” (14. september 2022)
  Download PDF
  Kommunens egen screeningsafgørelse, offentliggjort af Aarhus Kommune på aarhus.dk under oversigten over afsluttede VVM-screeninger, hvor den er anført som en screening af jordvold nord for Giber Ringvej øst for Nymarksvej. Dokumentet er fremlagt som sagsøgers bilag 26 i sagen BS-38128/2021-ARH og omtales i dommen (bilag 27, s. 30 og 57).
  Ansøgningen af 21. juni 2022, indgivet af Rambøll på vegne af Vejanlæg og Bydesign, omfattede to jordvolde syd og nord for vejen; den sydlige blev trukket, fordi den “ikke [vurderes] at opfylde kriterierne i miljøbeskyttelsesloven til nyttiggørelse”. Afgørelsen angår derfor alene den nordlige vold øst for Nymarksvej, matr. 22b Mårslet By.
• Bilag 60: Teknik og Miljø, notat “Vejstøj generelt samt støj langs Giber Ringvej” til Teknisk Udvalg (29. juni 2023)
  Download PDF
  Forvaltningens eget notat til udvalget, hvori det opsummerende konkluderes, at “alle vilkår fra VVM-tilladelsen vedr. støjreducerende foranstaltninger er overholdt”, og hvor de 16 støjvolde identificeres ved henvisning til et kortbilag (bilag 61).
• Bilag 61: Rambøll for Aarhus Kommune, “Oversigtsplan - Støj” — kortbilag til notatet af 29. juni 2023
  Download PDF
  Kortbilag 4 til bilag 60. Jordvoldene er markeret med rødt med areal i m² påtegnet; målte adresser er anført med grøn tekst og måleresultat, adresser med klager med lilla, og adresser med erstatning på grundlag af beregnet støj over 58 dB med blåt. Kortets signaturforklaring omfatter linjeføring, støttemur og støjdæmpende autoværn, men forklarer ikke de røde markeringer.

• Bilag 62: Aarhus Kommune, Lokalplanlægning og VVM — “§ 25 afgørelse: Ophævelse af vilkår 7 vedrørende omlægning af vejstrukturen i Holmstruphøj” i VVM-tilladelsen til udvidelsen af Viborgvej til fire spor (12. oktober 2023)
  Download PDF
  Angår et andet vejprojekt end Giber Ringvej; vilkårsnummeret er et tilfældigt sammenfald. Påberåbes alene som kommunens egen fremgangsmåde, når et vilkår i en VVM-tilladelse ikke kan gennemføres: bygherre — Aarhus Kommune, Vejanlæg — ansøgte den 16. marts 2023 kommunens egen VVM-myndighed, som traf en offentliggjort afgørelse med begrundelse, klagevejledning til Miljø- og Fødevareklagenævnet og udtrykkelig stillingtagen til myndighedsinhabiliteten. Det gøres ikke gældende, at miljøvurderingslovens § 25 uden videre kan anvendes på en tilladelse meddelt efter den dagældende VVM-bekendtgørelse (afsnit 1.1).

• Tillæg: Giber Ringvej Gruppen, Kommunens opgørelse af rammen i vilkår 7
  Se tillægget · Download PDF
  Dokumenterer, at kommunens opgørelse af rammen i vilkår 7 ikke kan bære konstateringen af, at vilkåret er opfyldt; posterne gennemgås enkeltvis (afsnit 3.1, 4.2 og 4.3).

Bilag 53a–53c er offentliggjort af Aarhus Kommune på kommunens side om støjhandlingsplaner. Filerne ligger i anmodningens elektroniske bilagsmateriale under mappen aak-stoejhandlingsplan-2024, som er GRGs arbejdsmappe fra høringen over 2024-planen; mappenavnet siger intet om det enkelte dokuments årstal.

Tillæg

Kommunens opgørelse af rammen i vilkår 7 gennemgås post for post i et selvstændigt tillæg (PDF), der vedlægges sammen med bilagene. Tillægget dokumenterer, at opgørelsen ikke kan bære konstateringen af, at vilkåret er opfyldt (afsnit 3.1, 4.2 og 4.3).