Anmodning Om Tilsynssag Ankestyrelsen

⚠️ KLADDE — IKKE INDGIVET

Dette dokument er et arbejdsudkast. Det er ikke fremsendt til Ankestyrelsen og udgør ikke en indgivet klage.

Udkastet er ufuldstændigt: afsendernes adresser mangler, og afsendelsesdatoen er ikke fastsat. Indholdet kan ændre sig, og formuleringer bør ikke citeres som Giber Ringvej Gruppens endelige standpunkt.

---

Anmodning om tilsynssag

Til:
Ankestyrelsen — Det kommunale tilsyn

Vedrørende:
Aarhus Kommunes manglende håndhævelse af og stillingtagen til opfyldelse af bindende VVM-vilkår for Giber Ringvej

Henvendelse fra:
Giber Ringvej Gruppen (i det følgende GRG)

• Jane Simonsen [TODO: indsæt adresse]
• Carina Graae Rasmussen [TODO: indsæt adresse]
• Claus Falkenstrøm [TODO: indsæt adresse]
• Michael Bisgaard [TODO: indsæt adresse]
• Jakob Aarøe Dam

v/ Jakob Aarøe Dam (kontaktperson)
Damgårdstoften 13, 8320 Mårslet
jakob@aarhusworks.com

Den myndighed, anmodningen angår:
Aarhus Kommune, Teknik og Miljø
Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C

Dato: [TODO: indsæt afsendelsesdato]

---

Om bilag og henvisninger

Samtlige bilag vedlægges anmodningen i elektronisk form. Bilagsfortegnelsen findes i afsnit 7 og angiver for hvert bilag, hvor dokumentet stammer fra — kommunens egen udsendelse, aktindsigt, Aarhus Byrådsarkiv eller en offentligt tilgængelig kilde. Ankestyrelsen kan rekvirere ethvert af dem i original.

Som en hjælp ved gennemlæsningen er hvert bilag tillige linket i teksten. Hvor der citeres fra et bestemt sted, springer linket til den pågældende side, fx bilag 8, s. 7. Linkene er alene en bekvemmelighed; det er de vedlagte filer, der udgør bilagsmaterialet.

Sidetallet er i alle tilfælde også anført i teksten, så henvisningen kan følges direkte i det vedlagte bilag. Sidehenvisninger følger det enkelte dokuments egen sideangivelse, som overalt er sammenfaldende med PDF-filens sidetal.

To af bilagene er mødereferater udarbejdet af Giber Ringvej Gruppen. De har forskellig status, hvilket oplyses her:

Bilag 14 (mødet 8. april 2026) er efter mødet fremsendt til samtlige mødedeltagere — Teknik og Miljøs direktør, byrumschefen, rådmanden samt de deltagende byrådsmedlemmer. Forvaltningen har dermed haft lejlighed til at gøre indsigelse mod gengivelsen. [TODO: indsæt fremsendelsesdato, og — hvis ingen indsigelser er modtaget — sætningen: “Der er ikke over for Giber Ringvej Gruppen fremsat indsigelser mod referatets indhold.”]

Bilag 38 (mødet 22. maj 2025) er derimod Giber Ringvej Gruppens egen samtidige nedskrivning og er ikke fremsendt til forvaltningen. Det påberåbes alene for de forhold, der tillige er dokumenteret ved kommunens eget skriftlige materiale, jf. nedenfor i afsnit 3.3 og 4.6.

Intern mailkorrespondance frigivet ved aktindsigt (bilag 21, 22, 28 og 39) er vedlagt som udskrift af de originale mailfiler — ikke som transskription. Hver udskrift gengiver afsender, modtager, cc, dato, emne og vedhæftningsliste efterfulgt af meddelelsens tekst, som den fremstår i originalen, inklusive de tidligere meddelelser i tråden. Kun indlejrede billeder er omsat til udskriftsformat. Hvor kommunen ved udleveringen har foretaget overstregning, er overstregningen gengivet i udskriften, sådan som den fremstår i det udleverede materiale. Originalfilerne i Outlook-format (.msg) vedlægges tillige.

---

Resumé

Sagen kort. Aarhus Kommune meddelte i 2018 VVM-tilladelse til Giber Ringvej på tre bindende vilkår: slørende beplantning ved bysamfundene (vilkår 2), støjdæmpende vejbelægning (vilkår 5) og supplerende støjdæmpning ved fem navngivne lokaliteter inden for en ramme på ca. 20 mio. kr. (vilkår 7). Kommunen var samtidig bygherre og har selv vurderet, om vilkårene er opfyldt — på grundlag af en vurdering fra den rådgiver, der projekterede anlægget. Snart otte år senere fastholder kommunen, at alle tre vilkår er opfyldt.

To af vilkårene er ikke overholdt, og det følger af kommunens eget materiale.

• Vilkår 2: Den slørende beplantning er ikke etableret. Kommunens rådgiver oplyser selv, at den på den strækning, kommunens eget projekteringsgrundlag udpeger, er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”. Der foreligger ingen afgørelse om at fravige vilkåret.
• Vilkår 7: Ingen af de tre støjskærme, som vilkårets eget beslutningsgrundlag prissatte til i alt 16,7 mio. kr., er opført, og facadetilskuddet ses ikke gennemført. De tiltag, kommunen i stedet påberåber sig, er efter kommunens og rådgiverens egne skriftlige udsagn enten forudsat i VVM-grundlaget, hjemlet i andre vilkår eller slet ikke støjtiltag.

Ingen af disse faktiske forhold er bestridt. Der foreligger dermed et ulovligt forhold, som kommunen efter planlovens § 51, stk. 3 har pligt til at foranledige lovliggjort.

Hertil kommer, at kommunen ikke kan oplyse, hvad dens modsatte konklusion hviler på. Kommunen har selv oplyst:

• at der ikke er ført regnskab med rammen, og at et sådant ikke kan udarbejdes: “det er ikke muligt at lave en opgørelse af, hvad omkostningerne til de besluttede tiltag reelt har været”
• at rådgiveren skriftligt har tiltrådt, at mindst fire af de tiltag, kommunen påberåber sig, ikke er støjtiltag
• at forvaltningen så sent som i august 2025 måtte spørge sin egen rådgiver, om beplantningen overhovedet var et krav: “er det bare uforpligtende eksempler i VVM’en eller er det forudsætninger for projektet?” — seks måneder før borgmesteren afviste, at den var det
• at der for vejbelægningen hverken er oplyst referencebelægning, belægningstype eller dokumenteret støjreduktion

Det påberåbes af to grunde: det er et selvstændigt brud på pligten til at oplyse sagen, og det er grunden til, at det må påhvile kommunen at godtgøre, at vilkårene alligevel er overholdt. For vilkår 5 er det indsigelsen i sin helhed; dér gøres det ikke gældende, at vilkåret er tilsidesat.

Dertil kommer, at den byrådsbeslutning, vilkår 7 udtrykkeligt henviser til, fastslår, at den allerede skitserede støjafskærmning “fastholdes og suppleres med” øget støjdæmpning inden for rammen. Rammen er dermed additionen — ikke betaling for det, projektet i forvejen skyldte.

Hvad rammen konkret var, og hvad der blev af den. Det notat, kommunens rådgiver selv angiver som kilde til beløbet, prissætter tre støjskærme: ved Kolt (8,2 mio. kr.), ved Tranbjerg (5,4 mio. kr.) og ved Mårslet (3,1 mio. kr.) — i alt 16,7 mio. kr. af de ca. 20 mio. kr. Ingen af de tre er opført. Den eneste støjskærm i projektet er den langs Landevejen ved Tranbjerg, som VVM-tilladelsens vilkår 5 og 6 pålagde kommunen uafhængigt af puljen — og som rådgiveren ikke desto mindre opgør som anvendelse af den.

Rammen var ikke en videreførelse af en faglig anbefaling. Forvaltningen anbefalede udtrykkeligt at undlade øget støjdæmpning ved Mårslet, Tranbjerg og Kolt; Teknisk Udvalg besluttede det modsatte fire dage senere, og byrådet finansierede det i 2020. At grænseværdierne er overholdt — kommunens gennemgående forsvar — var forudsætningen for beslutningen, ikke en indvending mod den.

Forløbet er bemærket i byrådet. Et medlem af By- og Planudvalget skrev i januar 2026, at borgerne “blev lovet beplantning, og der er ikke sket noget”, og i maj 2026, at “de nødvendige og lovede støjløsninger er ikke fulgt med.”

Hvorfor det er et legalitetsspørgsmål. Efter planlovens § 51 påser kommunalbestyrelsen, at “vilkår fastsat i tilladelser (…) overholdes”, og den skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Det er en lovbestemt pligt — ikke et skøn og ikke et spørgsmål om god forvaltningsskik. Anmodningen beder ikke Ankestyrelsen om at efterprøve støjberegninger. Den beder styrelsen tage stilling til, om kommunen har iagttaget den pligt, når to af tilladelsens vilkår efter kommunens eget materiale ikke er gennemført, og kommunen hverken har truffet afgørelse om fravigelse eller kan oplyse grundlaget for sin modsatte opfattelse.

Kommunen har afgjort sin egen sag. Aarhus Kommune har bygget vejen, fastsat vilkårene og selv konstateret, at de er opfyldt — og udfaldet har direkte økonomisk betydning for kommunen. Efter Ombudsmandens praksis er en myndighed inhabil, når den selv er part i sagen; vurderingen er objektiv, og en kommune kan ikke argumentere sig ud af den ved at henvise til, at den mener at have handlet sagligt. Da substitution ikke er mulig, må kommunen afgøre sagen alligevel — men skal da erkende inhabiliteten, indhente en uafhængig faglig vurdering og begrunde særligt udførligt. Ingen af delene er sket. Det bør efter fast praksis føre til en skærpet prøvelse og til, at det påhviler kommunen at godtgøre, at vilkårene er opfyldt (afsnit 4.9).

Hvorfor tilsynet. Kommunen har to gange — 25. februar og 8. april 2026 — afvist at genoptage sagen uden at forholde sig konkret til indsigelserne, og har ikke truffet nogen afgørelse om vilkårsopfyldelse. Der foreligger derfor ingen afgørelse at påklage til et klagenævn. Anmodningen angår, om kommunen har iagttaget den tilsyns- og lovliggørelsespligt, planlovens § 51 pålægger den — et legalitetsspørgsmål, som tilsynet kan tage stilling til.

---

1. Indledning — anmodningens genstand og afgrænsning

Denne anmodning fremsendes til Ankestyrelsens kommunale tilsyn i medfør af kommunestyrelseslovens § 48, og angår manglende opfyldelse af og tilsyn med bindende vilkår i VVM-tilladelsen til Giber Ringvej (Bering-Beder vejen), meddelt af Aarhus Kommune den 12. oktober 2018 (sag 13/011760-1053), jf. bilag 8, s. 2.

Afsendernes tilknytning til sagen: Det er afsenderne bekendt, at det kommunale tilsyn ikke er en klageinstans, men en tilsynsmyndighed, der efter kommunestyrelseslovens § 48 a selv beslutter, om der er anledning til at rejse en sag. En henvendelse hertil forudsætter ikke partsstatus, og afsenderen bliver ikke part i en eventuel tilsynssag. Tilknytningen oplyses alene, fordi den forklarer sagens tilvejebringelse: samtlige afsendere er beboere i områderne langs Giber Ringvej (Bering-Beder vejen) og er direkte og væsentligt berørte af vejens støj- og landskabspåvirkning. GRG har fulgt sagen tæt siden 2023 og har dokumenteret de forhold, denne anmodning beskriver.

Anmodningen anfægter ikke VVM-tilladelsen, dens gyldighed eller indholdet af dens vilkår — tværtimod påberåbes de. Den angår heller ikke kommunens faglige støjskøn, som tilsynet ikke skal efterprøve.

Spørgsmålet er, om kommunen har iagttaget sin pligt efter planlovens § 51, når to af tilladelsens vilkår efter kommunens eget materiale ikke er gennemført (vilkår 2 og 7), og kommunen hverken har truffet afgørelse om at fravige dem eller kan oplyse grundlaget for at anse dem for opfyldt. For det tredje vilkår (vilkår 5) gøres det ikke gældende, at det er tilsidesat; dér angår spørgsmålet alene kommunens sagsoplysning. Afgrænsningen uddybes i afsnit 3.

De tre vilkår gengives her ordret og omtales i det følgende ved deres numre. Ordlyden gentages kun, hvor et konkret argument beror på den.

Vilkår	Ordlyd i VVM-tilladelsen af 12. oktober 2018	Hvad der gøres gældende
2 Slørende beplantning	“At udformningen af de samlede anlæg – veje, skråningsanlæg, støjvolde, beplantning mv - tilpasses det omgivende landskab i overensstemmelse med landskabets karakter i henhold til anvisningerne i VVM redegørelsen.” (s. 2)	Ikke overholdt. Beplantningen er ikke etableret, hvor anvisningerne forudsatte den, og vilkåret er ikke fraveget ved nogen dokumenteret beslutning (afsnit 3.3)
5 Støjdæmpende vejbelægning	“At hele det nye vejanlæg inklusiv forbindelsen fra Oddervej til Beder Landevej, undtagen sekundære veje og stier, udformes med støjdæmpende vejbelægning, og med støjafskærmning langs nordsiden af vejanlægget ved Tranbjerg.” (s. 3)	Sagsoplysning. Hverken referencebelægning eller støjreduktion er oplyst som grundlag for at anse den udlagte KVS-belægning for støjdæmpende. Det gøres ikke gældende, at vilkåret er tilsidesat (afsnit 3.2)
7 Supplerende støjdæmpning fem steder, ramme ca. 20 mio. kr.	“At der suppleres med øget støjdæmpning ved boliger i det åbne land, ved Tranbjerg, ved Mårslet, ved forlængelsen til Beder Landevej og ved Kolt, inden for en økonomisk ramme på ca. 20 mio. kr., jf. Byrådsbeslutningen den 14. september 2016.” (s. 3)	Ikke overholdt. Ingen af de tre støjskærme, beslutningsgrundlaget prissatte, er opført, og facadetilskuddet ses ikke gennemført. Kommunen oplyser selv, at en opgørelse ikke kan udarbejdes (afsnit 3.1)

Ved siden af den manglende opfyldelse angår anmodningen kommunens håndtering af sagen: mangelfuld sagsoplysning, tre indbyrdes uforenelige redegørelser, manglende genoptagelse trods erkendte fejl, og en efterfølgende indskrænkende omfortolkning af vilkårene, som ingen dokumenteret myndighedsbeslutning ligger bag (afsnit 4).

1.1 Den tilsidesatte forpligtelse — planlovens § 51

Anmodningen angår en pligt, der er udtrykkeligt fastsat i skreven lov. Planlovens § 51 — lovens tilsynsbestemmelse — pålægger kommunalbestyrelsen at påse,

“at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes”

og bestemmer videre, at

“Kommunalbestyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.”

At tilladelsen er omfattet, fremgår af den selv, jf. bilag 8, s. 6:

“Tilladelsen meddeles i henhold til § 2, stk. 4, nr. 2 i Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen), idet projektet, der er anmeldt februar 2009, er omfattet af overgangsbestemmelserne i miljøvurderingslovens § 57, stk. 8, nr. 2, og i VVM-bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016, § 17, stk. 2.”

Tilladelsen er dermed meddelt i medfør af en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i planloven, og vilkår 2, 5 og 7 er “vilkår fastsat i tilladelser” i tilsynsbestemmelsens forstand.

Det er afgørende for anmodningens karakter. Kommunens pligt til at påse, at vilkårene overholdes, er ikke en hensigtsmæssighedsbetragtning og ikke et spørgsmål om god forvaltningsskik. Det er en lovbestemt pligt, og pligten til at foranledige lovliggørelse er ufravigelig, medmindre forholdet har underordnet betydning. Undtagelsen for forhold af underordnet betydning kan efter sin ordlyd ikke omfatte det foreliggende: tre vilkår, fastsat for at afbøde et vejanlægs støj- og landskabspåvirkning af fem navngivne bysamfund, hvoraf det ene angår en ramme på ca. 20 mio. kr. og efter sit eget beslutningsgrundlag dækkede tre støjskærme til 16,7 mio. kr., som ingen af er opført.

Pligten består uafhængigt af, hvem der ejer arealet. Aarhus Kommune er i denne sag både planmyndighed og bygherre (jf. afsnit 2.2). Tilsynspligten efter § 51 påhviler kommunalbestyrelsen som myndighed og er ikke betinget af ejerforhold. Det har betydning, fordi kommunen om beplantningen har oplyst, at den “ikke kan ekspropriere areal”, og at gennemførelsen derfor beror på frivillige aftaler med private lodsejere (afsnit 3.3). Den omstændighed fritager ikke kommunen for tilsynspligten; den rejser tværtimod spørgsmålet, om et bindende vilkår lovligt kan anses for opfyldt gennem en foranstaltning, myndigheden ikke råder over.

Hvor kommunen tillige er ejer — hvilket gælder selve vejarealet og de tilstødende arealer, kommunen har erhvervet til anlægget, og dermed de foranstaltninger, vilkår 5, 6 og 7 angår — følger en selvstændig pligt af planlovens § 63, stk. 1:

“Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.”

Kommunen kan derfor ikke henvise til, at den i den ene egenskab er afhængig af den anden.

Spørgsmålet for tilsynet er dermed et legalitetsspørgsmål: har Aarhus Kommune iagttaget den pligt, planlovens § 51 pålægger den — og har kommunen kunnet konstatere, at vilkårene er overholdt, på et grundlag, der kan efterprøves?

1.2 Hvorfor det kommunale tilsyn er rette instans

Det bemærkes udtrykkeligt, at anmodningen ikke kan indbringes for anden myndighed:

Der foreligger ingen afgørelse at påklage. VVM-tilladelsen kunne i sin tid påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. tilladelsens egen klagevejledning (bilag 8, s. 9) og planlovens dagældende § 58 c, der siden er ophævet. Men anmodningen anfægter ikke tilladelsen eller dens vilkår — tværtimod påberåbes de. Anmodningen angår kommunens efterfølgende opfyldelse og håndhævelse, og kommunen har netop ikke truffet nogen afgørelse herom. Det er selve fraværet af en dokumenteret stillingtagen, der er forholdets kerne. En klageadgang, der forudsætter en afgørelse, står ikke åben, når myndigheden konsekvent afstår fra at træffe en. Skulle kommunens konstateringer omvendt anses for afgørelser, gøres det subsidiært gældende, at de er truffet i strid med reglerne om myndighedsinhabilitet (afsnit 4.9). Anmodningen tager ikke stilling til, hvilken af de to kvalifikationer der er den rigtige; begge fører til, at forholdet bør prøves.

Forholdet er ikke afskåret af, at tilladelsen ikke blev påklaget i 2018. Forpligtelsen efter vilkår 2, 5 og 7 og tilsynspligten efter planlovens § 51 er løbende. En manglende opfyldelse, der består i dag, bliver ikke lovlig, fordi tilladelsen — hvis vilkår GRG netop ikke bestrider — ikke blev påklaget, da den blev meddelt. GRG har først gennem aktindsigt i 2025 og Rambølls kommentering i marts 2026 fået kendskab til de oplysninger, anmodningen hviler på.

Sagsbehandlingsforholdene påberåbes som bevis, ikke som selvstændige indsigelser. Afsnit 4.6 og 4.7 om manglende besvarelse og om aktindsigtsforløbet gøres ikke gældende som selvstændige spørgsmål om god forvaltningsskik. De påberåbes til dokumentation af, at kommunen ikke har oplyst sagen, og at de oplysninger, der modsiger kommunens egne konklusioner, ikke indgik i dens stillingtagen. En eventuel selvstændig prøvelse af aktindsigtssagsbehandlingen henhører under Folketingets Ombudsmand og forfølges ikke her.

Der findes ingen anden kontrolinstans. Kommunen er både bygherre og planmyndighed i samme sag (jf. afsnit 2.2). Spørgsmålet om, hvorvidt vilkårene er opfyldt, har på intet tidspunkt været forelagt nogen uden for den forvaltning, der selv har anlagt vejen.

1.3 Hvorfor sagen efter GRG’s opfattelse bør tages op

Efter kommunestyrelseslovens § 48 a beslutter Ankestyrelsen selv, om der er “tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag”. GRG er bekendt med, at der heri ligger en prioritering, og at tilsynet ikke er en klageinstans. Følgende forhold gøres gældende til støtte for, at sagen egner sig til behandling:

Den berører mange borgere. Vilkår 7 navngiver fem lokaliteter langs vejanlægget — det åbne land, Tranbjerg, Mårslet, forlængelsen til Beder Landevej og Kolt. Det drejer sig om beboede bysamfund langs en ny ringvej.

Forholdet ses tillige af kommunens egen opgørelse over høringsbidragene til støjhandlingsplanen, jf. bilag 48. Skemaet fordeler de 321 bidrag på emner, herunder en gruppe benævnt “Støj fra nyere anlægsprojekter” med tre navngivne veje. Her er Giber Ringvej markeret i 52 bidrag, mod Viborgvej 7 og Herredsvej 6. Det oplyses for fuldstændighedens skyld, at skemaet registrerer bidrag og ikke personer — enkelte respondenter har indgivet flere bidrag, og medlemmer af Giber Ringvej Gruppen er blandt dem. Høringen angik støjhandlingsplanen og ikke nærværende sag; forholdet påberåbes alene som indikation af, hvor mange borgere vejens støj berører.

Den har betydelig økonomisk vægt. Sagen angår en ramme på ca. 20 mio. kr. af offentlige midler, hvis anvendelse kommunen selv oplyser ikke kan opgøres.

Der er ikke tale om en enkeltstående fejl. Forholdet omfatter tre særskilte vilkår, tre på hinanden følgende redegørelser over tre år med indbyrdes skiftende begrundelser, og en række erkendelser fra kommunen og dens rådgiver undervejs — herunder at den første opgørelse “kan give et misvisende billede af økonomi anvendt til støjdæmpning”, og at det var “misvisende, at det fremgik, at der var etableret 16 støjvolde”.

Forholdet er ikke afhjulpet, og det er ikke afsluttet. Kommunen har to gange, den 25. februar og den 8. april 2026, afvist at genoptage sagen, og har erklæret videre dialog formålsløs.

Det kan forudses gjort gældende, at foranstaltningerne efter deres natur hørte til anlægsfasen, og at sagen er forældet ved vejens aflevering. Det er ikke tilfældet efter kommunens egen fremstilling. Forvaltningen oplyste i november 2023, at “projektet [er] fortsat ikke afsluttet og der foreligger derfor ikke et endeligt anlægsregnskab endnu”, jf. bilag 33, s. 1. Borgmesteren oplyste i februar 2026, at beplantning vil kunne etableres “inden for projektets resterende økonomi”. Og forvaltningen arbejder fortsat i 2026 på at etablere beplantning ved Mårslet (afsnit 3.3). Kommunen behandler altså selv projektet som uafsluttet. Hertil kommer, at tilsynspligten efter planlovens § 51 er løbende, og at et vilkår består, indtil det er opfyldt eller lovligt fraveget.

Forholdet har aktuel karakter, fordi muligheden for at opfylde vilkår 2 kan forsvinde undervejs. Beplantningen skal stå på arealer, kommunen ikke råder over, og som den efter eget udsagn kun kan erhverve ved frivillig aftale (afsnit 3.3 og 4.8). Opfyldelsen forudsætter dermed, at arealerne fortsat er til at få fat i.

Om netop det areal, hvor Landskabsstrategien anviser beplantning, og som forvaltningen selv markerede i august 2025, skrev forvaltningen den 26. september 2025 internt, jf. bilag 39:

“Arealet ved Tandervej kan sandsynligvis sælges til en udvikler, som vil bygge et supermarked, hvis det er tilfældet så bliver arealet væsentligt dyrere.”

Det gøres ikke gældende, at et salg er besluttet eller nært forestående; det er ikke oplyst. Det gøres gældende, at kommunen samtidig med at afvise, at beplantningen er et krav, selv har peget på en disposition, der kan gøre opfyldelsen dyrere eller umulig — og at der ikke foreligger nogen stillingtagen til, hvordan vilkår 2 i så fald opfyldes på strækningen (afsnit 3.3).

Hertil kommer, at forvaltningen oplyser, at anlægsregnskabet endnu ikke er endeligt (jf. ovenfor). Både den faktiske og den økonomiske mulighed for at bringe forholdet i orden består altså i dag. Jo længere spørgsmålet står uafklaret, jo større er risikoen for, at det ikke længere gør.

Spørgsmålet rækker ud over denne sag. En kommune, der anlægger et VVM-pligtigt projekt, vil altid være både bygherre og den myndighed, der fastsætter og påser vilkårene. Spørgsmålet om, på hvilket grundlag en sådan myndighed lovligt kan konstatere, at dens egne vilkår er opfyldt, er derfor ikke særegent for Giber Ringvej. Det er efter GRG’s opfattelse netop et spørgsmål, der er egnet til at understøtte tilsynets formål.

Hvad der anmodes om. GRG anmoder om en vejledende udtalelse om lovligheden af kommunens sagsbehandling og om dens pligt til at genoptage sagen og oplyse den korrekt, jf. afsnit 5 og 6. Der anmodes ikke om, at Ankestyrelsen efterprøver støjfaglige vurderinger eller kommunens skøn.

---

2. Sagens baggrund og anledning

2.1 Sagens kerne — to vilkår, der ikke er overholdt

Kommunen fastholder, at alle tre vilkår er opfyldt. For vilkår 2 og 7 gøres det gældende, at de ikke er — og at det følger af kommunens eget materiale.

Den slørende beplantning er ikke etableret; kommunens rådgiver oplyser selv, at den er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”. Ingen af de tre støjskærme, som vilkår 7’s eget beslutningsgrundlag prissatte til i alt 16,7 mio. kr., er opført. Ingen af delene er bestridt. Der foreligger heller ingen afgørelse om at fravige vilkårene. Der er dermed tale om et ulovligt forhold, som kommunen efter planlovens § 51, stk. 3 har pligt til at foranledige lovliggjort.

Hvad sagen så ikke handler om. Anmodningen bygger ikke på, at kommunen har svaret utilfredsstillende. Den bygger på to fysiske forhold, der enten består eller ikke består — og som efter det fremlagte består. Kommunens manglende evne til at redegøre for sin modsatte opfattelse er et selvstændigt forhold, der behandles i afsnit 4, og som er grunden til, at bevisbyrden må vende (afsnit 4.9).

Hvad anmodningen ikke angår. GRG beder ikke Ankestyrelsen om at afgøre, hvor meget en belægning dæmper, hvor høj en vold bør være, eller hvor mange træer der skal plantes. Kommunens støjfaglige skøn efterprøves ikke. For vilkår 5 gøres der efter samme afgrænsning ikke gældende, at vilkåret er tilsidesat — dér angår indsigelsen alene, at kommunen har konstateret vilkåret opfyldt uden at kunne angive den målestok, vilkåret forudsætter (afsnit 3.2).

2.2 Kommunens dobbeltrolle — og fraværet af en kontrolinstans

Aarhus Kommune har i dette projekt haft en dobbelt rolle: som bygherre for Giber Ringvej og som planmyndighed med ansvar for at sikre, at VVM-vilkårene overholdes. Teknik og Miljø har både projekteret og anlagt vejen og efterfølgende vurderet, om vilkårene er opfyldt. Rambøll A/S har været kommunens rådgiver i begge egenskaber — først som projekterende, siden som den, der vurderer, om det projekterede lever op til vilkårene.

Dobbeltrollen er ikke usædvanlig — kommuner både anlægger og administrerer. Men den er efter Ombudsmandens praksis inhabilitetsbegrundende, når myndigheden selv er part i den sag, den afgør, og den vurdering er objektiv (afsnit 4.9). Og den har en konkret konsekvens for netop dette sagsforløb: der findes ikke i konstruktionen nogen instans, hvis opgave det er at konstatere, at et vilkår ikke er opfyldt.

Hvor en bygherre normalt kontrolleres af en myndighed, der står uden for projektet, er de to funktioner her samlet i samme forvaltning — og det faglige grundlag for vurderingen er leveret af den rådgiver, hvis eget arbejde vurderes. Spørgsmålet om, hvorvidt vilkår 2, 5 og 7 er opfyldt, har derfor på intet tidspunkt været forelagt nogen, der ikke selv har medvirket til det, der skal vurderes.

Det skærper kravene til dokumentation, transparens og klar retlig stillingtagen tilsvarende. Det er disse krav, anmodningen gør gældende ikke er opfyldt (uddybet i afsnit 4.4), og det er grunden til, at spørgsmålet nu forelægges det kommunale tilsyn.

2.3 Sagsforløbet i hovedtræk

Giber Ringvej Gruppen har siden 2023 dokumenteret en række fejl, uklarheder og retlige problemer ved kommunens opfyldelse af VVM-vilkårene og har gjort kommunen opmærksom herpå ved gentagne formelle henvendelser, faktaark, modredegørelser og møder. Kommunen har fastholdt sine konklusioner. Det fulde, annoterede forløb 2014–2026 fremgår af bilag 1.

Særligt tre forhold vedrørende puljen (vilkår 7) går igen i anmodningens argumentation:

• Beslutningsgrundlaget og det manglende regnskab: Vilkår 7 henviser udtrykkeligt til byrådsbeslutningen af 14. september 2016, hvis grundlag opgør rammen som fem prissatte foranstaltninger på vilkårets fem lokaliteter, jf. bilag 46, s. 4. Der er ikke ført særskilt regnskab for puljens anvendelse, hvilket Rambøll selv har bekræftet, jf. bilag 5, s. 11.
• Det misvisende estimat: Rambølls efterfølgende estimat for puljens anvendelse (notat af 9. maj 2023) er af kommunen selv erkendt “misvisende”, jf. bilag 3, s. 1.
• Rambølls indrømmelser: I marts 2026 bekræftede Rambøll, at mindst fire påberåbte støjtiltag ikke er støjtiltag, men fastholdt samtidig, at beløbsrammen blot er en “omtrentlig angivelse”, jf. bilag 16a, s. 3.

2.4 Anledningen til anmodningen

Anmodningen er foranlediget af, at kommunen — trods ovenstående — har afvist at genoptage sagen:

25. februar 2026: Borgmester Anders Winnerskjold fastholdt kommunens hidtidige redegørelser og afviste samlet genoptagelse, jf. bilag 17, s. 1. Svaret er reelt et afslag på at foretage en korrekt og fuldstændig retlig stillingtagen til, om VVM-vilkårene er opfyldt.

8. april 2026: GRG fremsendte tre afklaringsnotater (bilag 11, bilag 12, bilag 13) og mødtes med forvaltningen. På mødet fremlagde forvaltningen selv nye spor til at forbedre vejstøjen — beplantning, jordvolde/bakkelandskab og en generel støjpulje — og rådmanden bad forvaltningen undersøge et hul i beplantningen ved Mårslet. Alligevel afviste direktør Henrik Seiding at forholde sig til de konkrete punkter og konkluderede, at “parterne er juridisk uenige, og at det er formålsløst at fortsætte med at sende notater frem og tilbage”. Rådmand Nicolaj Bang afviste at besvare ét enkelt afklaringsspørgsmål — om projektindstillingens “bl.a.” er udtømmende eller eksemplificerende — og kaldte det “et juridisk spørgsmål”, jf. bilag 14. GRG oplyste, at gruppen ville overveje at klage; rådmanden erklærede sig enig.

Kommunen har haft rig lejlighed til at rette op og har nægtet. At myndigheden anser parterne for “juridisk uenige”, fritager den ikke for pligten til korrekt sagsoplysning og til at dokumentere, at bindende vilkår er opfyldt.

---

3. De tre vilkår

De tre vilkår gennemgås hver for sig efter samme opbygning: hvad vilkåret kræver, hvad kommunen har gjort og oplyst, og hvad der følger heraf. Hvert underafsnit slutter med en konklusion.

De tre vilkår føres ikke på samme grundlag, og det oplyses her. For vilkår 2 og 7 gøres det principalt gældende, at vilkårene ikke er overholdt — at der altså foreligger et ulovligt forhold, som kommunen efter planlovens § 51, stk. 3 har pligt til at foranledige lovliggjort. For vilkår 5 gøres dette ikke gældende; dér angår indsigelsen alene, at kommunen har konstateret vilkåret opfyldt uden at kunne oplyse grundlaget.

Samlet er billedet dette:

Vilkår	Kommunens standpunkt	Hvad der gøres gældende
7 · supplerende støjdæmpning fem steder, ramme ca. 20 mio. kr.	Rammen er anvendt — men en opgørelse “er ikke muligt” at lave	Ikke overholdt. Ingen af de tre støjskærme, beslutningsgrundlaget prissatte til 16,7 mio. kr., er opført, og facadetilskuddet ses ikke gennemført. Subsidiært: grundlaget kan ikke oplyses (afsnit 3.1)
2 · slørende beplantning	Beplantningen var “ikke forudsat etableret”	Ikke overholdt. Beplantningen er ikke etableret, og rådgiveren oplyser, at den er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”. Der foreligger ingen afgørelse om fravigelse (afsnit 3.3)
5 · støjdæmpende vejbelægning	Den udlagte KVS-asfalt opfylder vilkåret	Sagsoplysning. Hverken referencebelægning, KVS-type eller dokumenteret støjreduktion er oplyst. Der gøres ikke gældende, at vilkåret er tilsidesat (afsnit 3.2)

For alle tre gælder, at indsigelsen ikke angår kommunens støjfaglige skøn. Hvor der er fremlagt dokumentation, bestrides den ikke; hvor der ikke er, gøres det gældende, at det påhviler kommunen at godtgøre, at vilkåret er overholdt.

Afsnit 3.1 er det længste, fordi puljen er det forhold, kommunen har givet flest og indbyrdes skiftende forklaringer på. Det er bygget i to led: først hvad rammen dækkede efter det beslutningsgrundlag fra 2016, vilkåret selv henviser til; dernæst hvad kommunen har oplyst om anvendelsen i sine tre redegørelser. Den detaljerede gennemgang af de enkelte poster, kommunen påberåber sig — A til E — er henlagt til tillægget sidst i anmodningen.

3.1 Vilkår 7 — Puljen på ca. 20 mio. kr.

Hvad vilkåret pålægger, og hvad det begrænser. Vilkår 7 lyder: “At der suppleres med øget støjdæmpning ved boliger i det åbne land, ved Tranbjerg, ved Mårslet, ved forlængelsen til Beder Landevej og ved Kolt, inden for en økonomisk ramme på ca. 20 mio. kr.”

Forpligtelsen er at supplere ved fem navngivne steder. Beløbsrammen knytter sig hertil med ordene “inden for” og angiver, hvor stor indsatsen skulle være. To ord afgør, hvad der kan tælle med: der skal suppleres med øget støjdæmpning. Rammen dækker det, der kommer oven i det, projektet i forvejen skyldte — ikke projektet selv. Hvad der lå i “i forvejen”, fremgår af den byrådsbeslutning, vilkåret henviser til.

Det er uden betydning for sagen, om rammen læses som et loft eller som et beløb, der skulle anvendes. Det kan forudses gjort gældende, at “inden for en økonomisk ramme” alene sætter en øvre grænse, og at kommunen derfor ikke var forpligtet til at anvende beløbet. Anmodningen behøver ikke bestride det. Selv lagt til grund består forpligtelsen til at supplere med øget støjdæmpning ved de fem navngivne lokaliteter uændret — et loft over en indsats forudsætter en indsats at sætte loft over.

Spørgsmålet er da ikke, hvor pengene blev af, men hvad der blev gjort hvert af de fem steder. Det spørgsmål er besvaret i det materiale, kommunen selv har fremlagt: ingen af de tre støjskærme, beslutningsgrundlaget prissatte, er opført, og facadetilskuddet ses ikke gennemført (jf. nedenfor). Beløbsrammen påberåbes i det følgende først og fremmest som bevis for, hvad der var forudsat — ikke som et regnskabskrav.

Det bemærkes, at kommunen selv har beskrevet rammens formål i disse vendinger, jf. bilag 3, s. 1:

“Det er korrekt, at byrådet besluttede, at Giber Ringvej-projektet skulle suppleres med øget støjdæmpning inden for en økonomisk ramme på ca. 20 mio. kr. Minimering af støj var et gennemgående emne i den politiske behandling af projektet, og de 20 mio. kr. skulle derfor muliggøre øget støjdæmpning.”

Vilkårets eget beslutningsgrundlag: “fastholdes og suppleres med”

Vilkår 7 henviser udtrykkeligt til byrådsbeslutningen af 14. september 2016. Grundlaget for denne beslutning er Teknisk Udvalgs erklæring af 5. september 2016, jf. bilag 37, s. 1. Erklæringen fastlægger, hvad rammen på de ca. 20 mio. kr. skulle dække:

“At den i VVM-en skitserede støjafskærmning fastholdes og suppleres med øget støjdæmpning ved Mårslet, Tranbjerg, forlængelsen til Beder Landevej og Kolt, inden for en økonomisk ramme på ca. 20 mio. kr. Lokalområderne inddrages i en nærmere afklaring af støjafskærmningen.”

Ordlyden er afgørende for hele spørgsmålet om, hvad der kan medregnes under vilkår 7, og den er ikke GRG’s fortolkning: den står i det dokument, vilkåret selv henviser til.

For det første sondrer beslutningen udtrykkeligt mellem to størrelser: den støjafskærmning, VVM-redegørelsen allerede havde skitseret, fastholdes — og hertil suppleres med øget støjdæmpning inden for rammen. Rammen er dermed efter sit eget grundlag additionen, ikke basis. Tiltag, der allerede var skitseret eller forudsat i VVM-materialet, kan ikke opgøres som anvendelse af rammen; de er netop det, der fastholdes, og som rammen skulle lægges oven i.

Det er den samme sondring, vilkår 7’s ordlyd gentager med ordene “suppleres” og “øget”. Kommunens og rådgiverens standpunkt — at projektiboende afgravninger, vejsænkninger og skitseret afskærmning kan medregnes — er dermed ikke blot vanskeligt foreneligt med vilkårets ordlyd, men uforeneligt med den byrådsbeslutning, vilkåret henviser til som sit grundlag.

For det andet viser samme erklæring, at udvalget anvendte sondringen bevidst. Om et andet forhold hedder det i det umiddelbart følgende punkt:

“At det i VVM-en skitserede længdeprofil ved Giber Å fastholdes”

Længdeprofil-dispositioner henføres altså af udvalget selv til det, der fastholdes fra VVM-materialet. Det har direkte betydning for de to vejsænkningsposter, kommunen medregner under puljen (afsnit A nedenfor).

For det tredje pålægger beslutningen en procedure, som ikke ses gennemført: “Lokalområderne inddrages i en nærmere afklaring af støjafskærmningen.” Der er ikke fremlagt dokumentation for, at en sådan inddragelse af lokalområderne har fundet sted. Den dialog, kommunen og Rambøll efterfølgende påberåber sig som begrundelse for konkrete fravalg (jf. tillægget, B5, og afsnit 3.3), er hverken journaliseret, dateret eller henført til de lokalområder, beslutningen nævner. Inddragelsen af lokalområderne var efter beslutningens egen ordlyd en forudsætning for den nærmere afklaring af støjafskærmningen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at forudsætningen er opfyldt, og Ankestyrelsen anmodes om at tage stilling til, hvilken betydning det har for den efterfølgende administration af vilkår 7.

Det bemærkes endelig, at forvaltningen allerede ved udvalgets behandling oplyste, at jordhåndtering indgik i forudsætningerne, jf. bilag 37, s. 4: “Kommunen har noget overskudsjord, man gerne vil anvende.” Anvendelsen af overskudsjord var altså en forudsætning for løsningen allerede da rammen blev fastsat — hvilket har betydning for prissætningen af jordvoldene, jf. nedenfor.

Hvad de 20 mio. kr. konkret dækkede

Rambøll oplyser selv, hvor beløbet stammer fra, jf. bilag 16a, s. 1: det “bygger på (…) notatet fra Magistraten til Teknisk Udvalg af 2016-09-01, der igen bygger på notat fra COWI af 2016-08-01.”

Begge dokumenter foreligger nu. COWI-notatet, jf. bilag 42, er udarbejdet, fordi kommunen under den politiske behandling bad om at få belyst “muligheder for at opnå yderligere støjreduktioner”. Magistratsafdelingens notat af 1. september 2016, jf. bilag 46, sammenfatter resultatet for Teknisk Udvalg forud for beslutningen. Notatet besvarer udtrykkeligt udvalgets spørgsmål: “Er det muligt at støjdæmpe mere og hvad koster det?”, og svaret er dette skema, jf. bilag 46, s. 4:

Sted	Øget støjdæmpning	Dæmpning i boligområdet	Pris
Mårslet	Forøgelse fra 4 meter til 6 meter	1,5 dB	5,4 mio. kr.
Tranbjerg	4 meter i 450 meters længde	2,5 dB	3,1 mio. kr.
Kolt	4 m høj støjskærm i 1200 meters længde	2,5 dB	8,2 mio. kr.
Spredt bebyggelse i det åbne land	Tilskud til støjdæmpning af facader på boliger belastet med mere end 58 dB	Stor effekt på indendørs støjniveau	op til 2,7 mio. kr.
Tilslutningen til Beder Landevej	Skal afklares i detailprojekteringen		2,0–2,2 mio. kr.

Skemaets fem poster er vilkår 7’s fem lokaliteter. Udvalgserklæringen af 5. september 2016 nævner fire af dem ved navn — Mårslet, Tranbjerg, forlængelsen til Beder Landevej og Kolt — mens vilkår 7 tillige nævner boliger i det åbne land. Det er netop skemaets femte post, facadetilskuddet, der angår “spredt bebyggelse i det åbne land”. Skemaet, erklæringen og vilkåret dækker dermed de samme steder, i samme sag, med hver sin pris.

Vilkår 7 er dermed ikke en løs hensigt om at gøre noget ved støjen. Det er en henvisning til en konkret, prissat opgørelse over fem navngivne foranstaltninger, som forvaltningen selv forelagde udvalget.

Rammens indhold var opgjort post for post. Rambøll gør gældende, at beløbsrammen “er blot en omtrentlig angivelse af omfanget af de tiltag der skal gennemføres”, og at de ca. 20 millioner blev afsat “til foranstaltninger der generelt sænker støjbelastningen i de nævnte områder, uden at angive en specifik værdi for det ønskede niveau”, jf. bilag 16a, s. 3.

Det er ikke i overensstemmelse med grundlaget. Skemaets fem poster summer til ca. 21,4–21,6 mio. kr., som udvalget angav som “ca. 20 mio. kr.” At totalen er afrundet, er ikke bestridt — det er, hvad ordet ca. dækker. Men sammensætningen var ikke omtrentlig: tre navngivne støjskærme med hver sin enkeltvis beregnede dB-effekt og hver sin pris, plus et prissat facadetilskud og en afklaring ved Beder Landevej. Udsagnet om, at beløbet blev afsat “uden at angive en specifik værdi for det ønskede niveau”, er dermed ikke rigtigt: COWI angav en specifik værdi for hver af de fire prissatte foranstaltninger, og det er de steder, vilkår 7 nævner, COWI regnede på.

Pengene blev afsat i fuld bevidsthed om, at grænseværdien var overholdt. Om Mårslet skriver COWI, jf. bilag 42, s. 3:

“Ved Mårslet er det beregnet, at afstanden fra de nærmeste boligområder til Bering Beder vejen er tilstrækkelig til, at støjskærme ikke er nødvendige for overholdelse af den vejledende støjgrænseværdi. Ønskes en supplerende støjdæmpning vil støjbelastningen ved etablering af en 4 m høj støjskærm langs Bering Beder vejen kunne reduceres med ca. 2,5 dB.”

Det besvarer kommunens gennemgående forsvar om, at “grænseværdierne for støj ikke ses at være overskredet”. Rammen blev netop afsat til det, der lå ud over grænseværdien — det er, hvad ordet supplerende dækker.

Hvad det betyder i praksis, kan aflæses af kommunens egen måling. Aarhus Kommune lod i 2023 VM acoustics måle den udendørs vejstøj ved ti boliger langs Giber Ringvej, jf. bilag 47. To af de ti adresser ligger i Mårslet — Mustrupvej 55 og Damgårdstoften 65, jf. s. 4. Det oplyses for fuldstændighedens skyld, at rapporten selv angiver, at “der måles ved klagernes boliger” (s. 3); målingerne er altså foretaget hos de beboere, der havde henvendt sig, og det gøres ikke gældende, at kommunen herved selvstændigt har udpeget et støjbelastet område.

Den højeste af de ti målte værdier er målt ved Damgårdstoften 65 i Mårslet: 57,4 dB Lden, jf. s. 5.

Boligen ligger dermed under den vejledende grænseværdi på 58 dB. Netop derfor får den intet efter en tærskelbetragtning — og netop derfor blev rammen afsat. Den foranstaltning, beslutningsgrundlaget prissatte for Mårslet, var en 4 meter høj skærm med en beregnet virkning på 2,5 dB. En dæmpning af den størrelsesorden er, hvad de ca. 20 mio. kr. skulle levere til boliger som denne. Ingen del af den er udført.

Det bemærkes, at rapportens egen konklusion — at grænseværdien er “overholdt i alle målingerne” — er behæftet med to forbehold, rapporten selv angiver: resultaterne er “inklusive baggrundsstøj”, der vurderes at bidrage med 0,5–1,5 dB, og den samlede standardafvigelse er opgjort til 2,3 dB (s. 5). Målingerne kan derfor ikke bære en konklusion om afstanden til grænseværdien på decimalniveau — i nogen retning. Det er uden betydning for vilkår 7, som ikke er tærskelbaseret, men har betydning for den vægt, kommunens gennemgående forsvar om overholdte grænseværdier kan tillægges.

Forvaltningen frarådede foranstaltningerne. Udvalget besluttede dem alligevel. I samme notat anbefalede Teknik og Miljø udtrykkeligt at undlade dem, jf. bilag 46, s. 4–5:

“I forhold til Kolt anbefaler Teknik og Miljø, at der ikke tilføjes projektet nogen støjafskærmning.”

“Teknik og Miljø anbefaler, at der ikke etableres yderligere støjdæmpning ved Mårslet og Tranbjerg. De gældende støjgrænser kan overholdes, og den skitserede øgede støjdæmpning vil i begge tilfælde have væsentlige landskabelige konsekvenser og kan øge fornemmelsen af vejen som en barriere (…)”

Forvaltningen anbefalede alene facadetilskuddet samt en afklaring vedrørende Beder Landevej. Fire dage senere vedtog Teknisk Udvalg det modsatte: at der skulle “suppleres med øget støjdæmpning ved Mårslet, Tranbjerg, forlængelsen til Beder Landevej og Kolt, inden for en økonomisk ramme på ca. 20 mio. kr.”

Det har direkte betydning for, hvordan vilkår 7 skal forstås. Rammen er ikke en videreførelse af en faglig anbefaling, men en politisk beslutning truffet mod forvaltningens indstilling, om at der skulle gøres mere end det, de gældende støjgrænser krævede. Netop derfor kan opfyldelsen ikke afvises med, at grænseværdierne er overholdt — det var forudsætningen for beslutningen, ikke en indvending mod den.

Puljen blev indsat af udvalget, ikke af forvaltningen. Forvaltningens eget udkast til udvalgserklæring af 1. september 2016, jf. bilag 43, indeholdt hverken pulje eller beløb:

“At den i VVM-en skitserede støjafskærmning i øvrigt fastholdes, bortset fra at der ved forlængelsen til Beder Landevej etableres den nødvendige støjafskærmning”

Fire dage senere vedtog Teknisk Udvalg i stedet formuleringen med “suppleres med øget støjdæmpning” ved fire navngivne steder, beløbsrammen og kravet om inddragelse af lokalområderne. Tilføjelsen er dermed en bevidst politisk beslutning truffet mod forvaltningens udkast — og på et tidspunkt, hvor forvaltningen allerede havde oplyst udvalget, at “vejen syd for Mårslet er delvist nedgravet og at det reducerer støjen så væsentligt, at der ikke er behov for yderligere dæmpning”, jf. bilag 44, s. 5.

Baggrunden fremgår af de foretræder, der gik forud. De fem sydlige fællesråd — herunder Mårslet Fællesråd — anmodede den 6. juni 2016 udvalget om, at “der bør afsættes midler til at vælge den bedste tekniske løsning for de borgere, der bliver berørt”, jf. bilag 45.

Rambølls udlægning — at udvalgets formuleringer “forholder sig til VVM-rapporten, der vurderer at der ikke er behov for yderligere støjdæmpning” — vender forholdet på hovedet. Udvalget kendte den vurdering. Det afsatte pengene alligevel.

En uoverensstemmelse mellem skemaet og dets eget grundlag. Det bemærkes, at forvaltningens skema bytter om på de to foranstaltninger i forhold til COWI-notatet, det bygger på:

	COWI, 1. august 2016 (bilag 42)	Skemaet, 1. september 2016 (bilag 46)
Forøgelse af skærmhøjde til 6 m — 1,5 dB — 5,4 mio. kr.	Tranbjerg	Mårslet
Ny 4 m skærm i 450 m — 2,5 dB — 3,1 mio. kr.	Mårslet	Tranbjerg

COWI-notatets tekst er entydig: ved Tranbjerg “omfatter projektet supplering af eksisterende støjafskærmning langs landevejen”, og yderligere dæmpning ville forudsætte “en yderligere forøgelse af skærmhøjden som er 4 m langs landevejen” — hvorimod der ved Mårslet slet ikke var projekteret skærme, idet “støjskærme ikke er nødvendige for overholdelse af den vejledende støjgrænseværdi”. En “forøgelse fra 4 meter til 6 meter” forudsætter en eksisterende 4-meters skærm og kan derfor ikke angå Mårslet.

Forholdet har konkret betydning. Forvaltningen begrundede blandt andet sin anbefaling om ikke at gøre mere med, at “den skitserede indsats – i hvert fald i Mårslet – vil have en meget begrænset støjeffekt”, jf. bilag 46, s. 5. Den karakteristik svarer til de 1,5 dB, skemaet henfører til Mårslet — men efter COWIs analyse angår de 1,5 dB Tranbjerg, mens virkningen ved Mårslet blev beregnet til 2,5 dB.

Det gøres ikke gældende, at ombytningen er sket bevidst. Det gøres gældende, at udvalget traf sin beslutning på et skema, hvis to poster er byttet om i forhold til det underliggende notat, og at forvaltningens indstilling om at undlade dæmpning ved Mårslet blev begrundet med en effektværdi, der efter grundlaget hører til et andet sted. Ankestyrelsen anmodes om at tage stilling til, om dette har haft betydning for den efterfølgende administration af vilkår 7.

Ingen af de prissatte støjskærme er opført

De tre støjskærme, COWI prissatte, udgør tilsammen 16,7 mio. kr. af rammen på ca. 20 mio. kr. Ingen af dem er realiseret.

Det fremgår af kommunens egen opgørelse. Rambølls redegørelse 1, jf. bilag 2, s. 4, opregner samtlige tiltag, kommunen henfører til støj — støjvolde, støjkassetter, støjreducerende asfalt, længdeprofil og en støttemur. Der optræder én støjskærm i hele opgørelsen: “Støjskærm langs Landevejen — ca. 5.200.000,00 kr.”

COWI 2016 (bilag 42)	Pris	Opført
Kolt — 4 m skærm, ca. 1.200 m	8,2 mio. kr.	Nej
Tranbjerg — forøgelse af skærmhøjder til 6 m	5,4 mio. kr.	Nej; skærmen står i vilkår 6’s minimumshøjde på 4 m
Mårslet — 4 m skærm, 450 m	3,1 mio. kr.	Nej; der er anlagt en jordvold på ca. 1 m
I alt	16,7 mio. kr.	Ingen

Den eneste støjskærm i projektet er den langs Landevejen ved Tranbjerg. Den er ikke en supplerende foranstaltning: vilkår 6 pålægger udtrykkeligt, at “støjafskærmning langs Landevejen udformes i mindst 4 meters højde i begge vejsider på strækningen fra Ingerslevvænget forbi Tingskovparken frem til vejanlægget”, og vilkår 5 kræver “støjafskærmning langs nordsiden af vejanlægget ved Tranbjerg”. Skærmen skulle opføres, uanset om puljen fandtes.

Rambøll henfører den ikke desto mindre til rammen, jf. bilag 16a, s. 2: “alle yderligere støjbegrænsende tiltag, herunder støjskærmen langs Landevejen i Tranbjerg til en pris af ca. 4 millioner kr. er omfattet af rammen på ca. 20 millioner kr.”

Det er kernen i sagen, sat på spidsen: rammen blev afsat til tre navngivne støjskærme, ingen af dem er opført, og den ene skærm projektet faktisk har — som kommunen skyldte efter et andet vilkår — opgøres som opfyldelse af vilkår 7. Hertil kommer, at COWIs Tranbjerg-post netop var forøgelsen fra 4 til 6 meter; skærmen står i minimumshøjden efter vilkår 6, og den merhøjde, rammen skulle betale for, er ikke udført.

Kommunen har aldrig oplyst, hvor foranstaltningen ved Mårslet skulle placeres. COWI angav alene “en 4 m høj støjskærm langs Bering Beder vejen” ved Mårslet, 450 m lang, jf. bilag 42, s. 3. Der er ikke angivet nogen stationering, og kommunen har på intet tidspunkt oplyst, hvor skærmen var tænkt placeret, hvilken løsning der trådte i stedet for den, eller med hvilken virkning (nærmere i tillægget, B2).

Tre af kommunens egne dokumenter peger imidlertid på den samme strækning ved Mårslet:

• Kommunens egen støjmåling. Den højeste af de ti målte værdier — 57,4 dB Lden ved Damgårdstoften 65 — er målt på denne strækning, jf. bilag 47, s. 5.
• Kommunens egen Landskabsstrategi. For st. 9.200–9.660 anvises “Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej”, jf. bilag 20.
• Kommunens eget beplantningsforslag fra 2026. Det dækker netop ikke denne strækning — af forvaltningen selv beskrevet som den “mellem rundkørsel og Mustrupvej”, jf. bilag 41, s. 1 og afsnit 3.3.

Det er altså på denne strækning, at der hverken er opført støjskærm efter vilkår 7 eller etableret den beplantning, vilkår 2 forudsætter. Det gøres ikke gældende, at kommunen var bundet til at opføre præcis den skærm, COWI beskrev; detailprojekteringen kunne lovligt vælge en anden løsning. Det gøres gældende, at kommunen ikke har oplyst — og efter det foreliggende ikke kan oplyse — hvad der blev besluttet i stedet, af hvem og på hvilket grundlag.

Heller ikke facadetilskuddet ses gennemført. Den fjerde post i skemaet — “Tilskud til støjdæmpning af facader på boliger belastet med mere end 58 dB” i det åbne land, op til 2,7 mio. kr. — optræder ikke i kommunens opgørelse over, hvad puljen er anvendt til. Den samme liste, der ovenfor viser, at ingen af de tre støjskærme er opført, indeholder heller ingen post om facadetilskud. GRG er ikke bekendt med, at tilskud er tilbudt eller udbetalt til nogen ejendom. Det gøres ikke gældende, at det er udelukket, at sådanne tilskud er ydet; det gøres gældende, at det i givet fald ikke fremgår af noget materiale, kommunen har fremlagt.

Posten er ikke uden genstand. Det kan forudses gjort gældende, at der ikke findes boliger over 58 dB i det åbne land, og at posten derfor bortfaldt. Kommunens eget beregningsgrundlag peger den modsatte vej.

Forvaltningen bad i september 2023 Rambøll om et kortsæt med støjkurver fra 58 dB, og rådgiveren fremsendte det den 22. september 2023 med ordene “Nu fra 58 dB”, jf. bilag 49. Kortet bærer titlen “Giber Landevej / Aarhus Kommune / Beregning år 2030 / Torshøjvej til Kølsmosevej” og er udleveret som led i aktindsigten i sagen om de 20 mio. kr. At det angår nærværende vejanlæg, fremgår af de veje, kortet dækker — Torshøjvej, Enslevvej, Hovvejen og Kølsmosevej — som alle optræder på projektets eget effektkort af 29. juli 2019, jf. bilag 10c.

På kortet rækker de beregnede kurver over 58 dB flere steder ud over vejarealet og omfatter bebyggelse i det åbne land:

Udsnit af bilag 49 ved Hovvejen. Kortets laveste signatur er “≤ 58” og er ufarvet; alle farvelagte flader ligger derover. De to bygninger syd for vejen ligger flere farvebånd inde i det farvelagte område.

Kortet er en beregning for år 2030 og dermed en fremskrivning. Det er ikke en indvending, men pointen: en screening for berettigede ejendomme efter facadetilskudsposten ville netop skulle bero på en sådan beregning.

Det gøres ikke gældende, at GRG har opgjort, hvilke af disse bygninger der er beboelse, eller hvor mange ejendomme der ville være berettigede. Det gøres gældende, at kommunen aldrig har foretaget den opgørelse. Posten forudsætter efter sin egen ordlyd en identifikation af “boliger belastet med mere end 58 dB” i det åbne land. Kommunen har hverken fremlagt en sådan identifikation, oplyst at den er foretaget, eller oplyst at den førte til, at ingen ejendomme var berettigede. Kommunen har med andre ord ikke afklaret, om posten havde en genstand — og kan derfor ikke støtte ret på, at den ikke havde det.

Forholdet har selvstændig betydning, fordi facadetilskuddet var det eneste af de fem tiltag, forvaltningen selv anbefalede (jf. ovenfor). At heller ikke det ses gennemført, kan derfor ikke forklares med en faglig uenighed mellem forvaltning og udvalg.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at byrådsbeslutningen gjorde Kolt-delen betinget: “Øget støjdæmpning ved Kolt forudsætter, at der kan opnås enighed med Vejdirektoratet om, at der også etableres afskærmning mod motorvejen”, jf. bilag 37, s. 1. Om den forudsætning blev søgt opfyldt, er ikke oplyst. Bortfaldt posten, frigav det 8,2 mio. kr. af rammen — og kommunen har aldrig gjort rede for, hvad de blev anvendt til.

Kommunens tre redegørelser

Kommunen har i perioden 2023–2025 afgivet tre redegørelser for puljens anvendelse. Hver redegørelse er afløst af den næste, efter at GRG har dokumenteret fejl i den foregående:

Redegørelse 1 (Rambølls notat af 9. maj 2023), jf. bilag 2, s. 4: Rambøll estimerer puljens forbrug til 17,28 mio. kr., fordelt på bl.a. 16 støjvolde. Selv efter dette estimat resterer 2,72 mio. kr. af puljens ramme — men ingen har på noget tidspunkt forklaret, hvorfor dette restbeløb ikke kunne anvendes til yderligere støjdæmpning. GRG dokumenterer desuden at adskillige af de 16 påberåbte støjtiltag ikke er støjtiltag. Forvaltningen anerkender efterfølgende, at rapporten “kan give et misvisende billede af økonomi anvendt til støjdæmpning i projektet”, og at det var “misvisende, at det fremgik, at der var etableret 16 støjvolde, da ikke alle jorddepoterne er anlagt som deciderede støjvolde”, jf. bilag 3, s. 1. Samme sted karakteriserer forvaltningen selv opgørelsen som “alene et udtryk for et estimat af omkostninger forbundet med støjdæmpning”.

Redegørelse 2 (januar 2025), jf. bilag 3, s. 2: Forvaltningen forklarer nu puljens anvendelse med vejsænkning og jordarbejde og fremlægger et differenskort. GRG dokumenterer at vejsænkningen var forudsat i VVM-grundlaget — altså basisprojekt, ikke supplerende. Forvaltningen konkluderer samtidig at “grænseværdierne for støj ikke ses at være overskredet” — en irrelevant betragtning, da vilkår 7 kræver øget støjdæmpning, ikke blot overholdelse af grænseværdier.

Redegørelse 3 (2. april 2025), jf. bilag 26, s. 1: Forvaltningen anfører nu at byrådet allerede i 2019 fastlagde puljens anvendelse, og at projektindstillingen udgør en endelig afgrænsning. Det er denne forklaring, kommunen har fastholdt siden — også i den efterfølgende korrespondance i efteråret 2025 (bilag 4).

Forvaltningens egen forklaring: puljen blev ikke fulgt

Redegørelse 3 indeholder tillige forvaltningens egen redegørelse for, hvorfor sagen har udviklet sig som den har. Den er central for vurderingen af, hvilken bevisværdi de tre redegørelser overhovedet kan tillægges. Forvaltningen skriver, jf. bilag 26, s. 1:

“Vi har været udfordret af, at projektlederen der havde ansvaret for projektering og anlæg af vejen stoppede i Teknik og Miljø umiddelbart efter vejens åbning. Herudover har der løbende været medarbejderudskiftning hos både os og rådgivere. Samlet set betyder det, at vi har manglet en del af indsigten i historikken for projektet, da spørgsmålene vedrørende støj efter vejens åbning skulle besvares.”

Og videre, om grundlaget for Rambølls estimat i 2023:

“Jævnfør vores indledende bemærkning om manglende indsigt i projektets historik, var der heller ikke på dette tidspunkt opmærksomhed på, at byrådet (…) havde besluttet konkret hvad puljen på 20 mio. kr. skulle anvendes til.”

Forvaltningen oplyser dermed selv, at der på det tidspunkt, hvor den første opgørelse over puljens anvendelse blev udarbejdet, ikke var kendskab i forvaltningen til, hvad byrådet havde besluttet om puljen. Sammenholdt med den samtidige erkendelse af, at der ikke har været ført økonomistyring med henblik på en opgørelse af de anvendte midler (jf. nedenfor), fremgår det, at puljen ikke er blevet fulgt administrativt fra byrådets beslutning i 2019 og frem.

Det har en direkte konsekvens for bevisvurderingen. Rambølls opgørelse af 9. maj 2023 er ikke en registrering af, hvad der faktisk blev anvendt, men en efterfølgende rekonstruktion foretaget af rådgivere og medarbejdere, der efter forvaltningens eget udsagn manglede kendskab til beslutningsgrundlaget. Rambøll bekræfter dette udtrykkeligt i sin kommentering af marts 2026, jf. bilag 16c, s. 1, hvor det om beløbene anføres: “Beløbene er estimerede efterfølgende, og er ikke udtryk for den eksakte pris.”

Det forklarer, hvorfor opgørelsen ikke holdt, hvorfor forklaringen er ændret tre gange, og hvorfor der så sent som i marts 2026 tilføjes nye poster til rammen. En rekonstruktion udarbejdet uden kendskab til det, der skulle rekonstrueres, kan ikke tjene som dokumentation for, at et bindende vilkår er opfyldt.

Rådgiveren: puljen ophørte med at eksistere i 2019. Det klareste udsagn om puljens skæbne findes i Rambølls kommentering af marts 2026. Til GRGs konstatering af, at der resterede 2,72 mio. kr., svarer Rambøll, jf. bilag 16c, s. 2:

“Med byrådsbeslutningen af 2019-08-28 tilføres puljen den samlede projektøkonomi, og ophører med at eksistere.”

Samme sted anfører Rambøll, jf. bilag 16f, s. 2, at senere ændringer “er ikke et udtryk for at der findes en åben pulje der fortsat kan disponeres fra.”

Kommunens rådgiver gør dermed gældende, at den økonomiske ramme, vilkår 7 fastsætter, ophørte som selvstændig størrelse ved byrådets projektgodkendelse i 2019. En myndighed kan ikke bringe et bindende vilkår ud af verden ved at lade dets økonomiske ramme opgå i en større bevilling. Vilkåret består, indtil det er opfyldt eller lovligt fraveget ved en dokumenteret afgørelse. At rammen efter rådgiverens opfattelse “ophører med at eksistere” er ikke en opfyldelse af vilkåret — det er en beskrivelse af, at den ophørte med at blive fulgt.

Forvaltningen vidste i 2023 ikke, hvad der var lovet. At puljen og vilkårene ikke blev fulgt administrativt, fremgår tillige af forvaltningens egen interne korrespondance forud for behandlingen i Teknisk Udvalg i marts 2023, jf. bilag 21. I en intern dagsorden af 15. marts 2023 opstiller forvaltningen de spørgsmål, et notat til udvalget skulle besvare:

“1) Hvor ses støjberegningerne og deres forudsætninger (støjværn på 1m og 1½m)? Gerne link til VVM og sidehenvisning. 2) Hvor er der blevet “lovet” hvad ift. støjværn? 3) Ønsker et kort over hele Giber Ringvej med anvisning om hvor GRG bor/kommer fra”

Samme dokument anfører: “Vi skal have afsøgt om der måtte være konkrete ansøgninger om at opføre støjvold, støjafskærmning eller lignende. Og om der i fald er givet afslag/tilladelse.”

Fire et halvt år efter VVM-tilladelsen og et halvt år efter vejens åbning måtte forvaltningen altså internt afsøge, hvad der var stillet i udsigt om støjafskærmning, og hvilke ansøgninger der forelå. Dokumentet er ikke udarbejdet til borgerne, men til internt brug, og har dermed en særlig bevisværdi for, hvad forvaltningen faktisk vidste på tidspunktet.

Det dokument, kommunen fremlagde som bevis, var kendt uegnet. Som erstatning for en opgørelse fremlagde forvaltningen i redegørelse 2 et “differenskort” over terrænforskelle. Af den interne korrespondance forud for fremlæggelsen fremgår, jf. bilag 28, at rådgiveren den 18. december 2024 gjorde forvaltningen opmærksom på en væsentlig mangel:

“Vi har lidt udfordringer med den grønne farveskala, det er svært at se forskel på området for 2 meter afgravning til 2 meter påfyldning. Vi arbejder på en løsning.”

Den 20. december 2024 meddelte rådgiveren, at man havde “forsøgt lidt forskelligt, uden held”, og spurgte, om tegningerne kunne anvendes. Forvaltningen svarede samme dag:

“Jeg tænker godt de kan anvendes, så I behøver ikke iværksætte yderligere for nu i hvert fald.”

Kortet blev herefter fremlagt for GRG som dokumentation i redegørelse 2 af januar 2025. Forvaltningen var altså ved fremlæggelsen bekendt med, at kortet ikke kunne vise forskellen mellem afgravning og påfyldning — hvilket er netop den sondring, kortet skulle dokumentere. Rambøll har siden gentaget forbeholdet i sine annotationer af marts 2026, jf. bilag 16e: “Differenskortet viser ikke så klart som ønskeligt forskellene på påfyldning og afgravning i forhold til oprindeligt terræn.”

Et dokument, som myndigheden på fremlæggelsestidspunktet vidste ikke viste det, det skulle vise, kan ikke tjene som dokumentation for vilkårsopfyldelse. At fremlægge kortet uden at oplyse om den kendte mangel er ikke foreneligt med pligten til loyal og korrekt sagsoplysning.

Projektindstillingen — kommunens endelige forklaring

Kommunens tredje og endelige forklaring er, at projektindstillingen af 6. august 2019, jf. bilag 10a, s. 5, endeligt afgrænsede, hvad rammen kunne anvendes til. Indstillingen opregner fire tiltag, indledt med ordene “De faktiske tiltag indbefatter bl.a. (…)”.

GRG har tidligere gjort gældende, at “bl.a.” efter sin ordlyd er eksemplificerende. Anmodningen forfølger ikke det fortolkningsspørgsmål — af den grund, der følger straks nedenfor. Det, anmodningen gør gældende, er derimod, at forvaltningen har lagt den modsatte forståelse til grund uden at forelægge den for byrådet (afsnit 4.5).

Vilkår 7 henviser ikke til projektindstillingen. Det henviser til byrådsbeslutningen af 14. september 2016 — et dokument, der ligger to år før tilladelsen og tre år før indstillingen, og som fastlægger rammen som fem prissatte foranstaltninger (jf. ovenfor). En projektindstilling fra 2019 kan ikke afgrænse rækkevidden af et vilkår, der peger på en anden og tidligere beslutning. Uanset om opregningen er udtømmende eller ej, er det ikke den, vilkåret måles på.

Kommunens egen rådgiver er enig i det, jf. bilag 16f, s. 2:

“Projektindstillingen tilsidesætter ikke krav i hverken VVM-redegørelse eller VVM-tilladelsen.”

Redegørelse 3 hviler dermed på en forudsætning, som hverken vilkårets ordlyd eller kommunens rådgiver understøtter.

Det bemærkes, at forvaltningen og rådmanden på mødet den 8. april 2026 blev bedt om at oplyse, hvorvidt opregningen er udtømmende, og afviste at svare med den begrundelse, at det var “et juridisk spørgsmål”, jf. bilag 14. Forholdet påberåbes ikke som et selvstændigt spørgsmål om svarpligt, men fordi det viser, at kommunen administrerer efter en forståelse af sit eget beslutningsgrundlag, som den ikke vil redegøre for.

I det følgende gennemgås de poster, kommunen påberåber sig.

Grundlaget for at konstatere vilkårsopfyldelse

Efter planlovens § 51 påhviler det kommunalbestyrelsen at påse, at “vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes” (jf. afsnit 1.1). En myndighed, der er pålagt at påse noget, må kunne redegøre for det grundlag, hvorpå den har konstateret, at forholdet er i orden. Det følger tillige af officialprincippet: konstateringen af, at et bindende vilkår er opfyldt, er en forvaltningsafgørelse om et faktisk forhold og skal hvile på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Det gøres på den baggrund gældende, at kommunen ikke kan anse vilkår 7 for opfyldt uden at kunne oplyse, hvilke konkrete tiltag der udgør den supplerende støjdæmpning, og hvad de har kostet. Der gøres ikke gældende noget krav om en bestemt regnskabsform — men om, at der overhovedet foreligger et efterprøvbart grundlag for konstateringen.

Forvaltningen har selv erklæret, at en opgørelse ikke er mulig. I redegørelse 3 af 2. april 2025 — kommunens seneste samlede svar om puljen — anfører Teknik og Miljø, jf. bilag 26, s. 2:

“Eftersom de besluttede supplerende støjdæmpende tiltag i høj grad handler om jordarbejder (sænkning/flytning af vejen og støjvolde), er det ikke muligt at lave en opgørelse af, hvad omkostningerne til de besluttede tiltag reelt har været. Det hænger sammen med, at jordarbejder mv. i praksis er håndteret samlet i projektet i anlæggelsesfasen. Med andre ord, er der ikke afregnet specifikt ift. hvert enkelt støjdæmpende tiltag med entreprenører/rådgivere mv.”

Udsagnet er afgørende for sagen. Kommunen oplyser ikke blot, at en opgørelse ikke foreligger, men at den ikke kan udarbejdes. Umiddelbart herefter drager forvaltningen den slutning, der bærer hele redegørelse 3: “Vores konklusion er derfor, at byrådet med projektgodkendelsen d. 28. august 2019, godkendte hvilke supplerende (…)” — altså at spørgsmålet om, hvad midlerne faktisk er brugt til, erstattes af en henvisning til, hvad byrådet i 2019 skulle have besluttet. Spørgsmålet om vilkårets faktiske opfyldelse besvares dermed ikke; det erstattes af et andet spørgsmål.

Rambølls sammenfatningsnotat (marts 2026), jf. bilag 16a, s. 3, bekræfter forholdet:

“Herefter føres der ikke separat regnskab med midler anvendt til støjtiltag, men blot jord- og andre arbejder generelt.”

Forvaltningen har selv bekræftet dette. Allerede den 18. marts 2025 — i svar på GRGs aktindsigtsanmodning — erkendte forvaltningen, at der “desværre ikke efterfølgende [har] været økonomistyring med henblik på en konkret opgørelse af økonomi anvendt til støjdæmpning”, jf. bilag 5, s. 11. Det manglende regnskab er dermed ikke en fortolkning fra GRGs side, men en konstatering, som både rådgiver og myndighed har tiltrådt skriftligt.

Erkendelsen rækker imidlertid længere tilbage. Allerede den 22. november 2023 — halvandet år før aktindsigtsanmodningen — oplyste forvaltningen på forespørgsel, jf. bilag 33, s. 1, at rammen på de 20 mio. kr. “blev i praksis lagt oveni det samlede udbud af projektet”, og videre:

“Som tidligere nævnt har projektet en samlet økonomistyring, hvor der ikke er afregnet med henblik på præcis opdeling i økonomien for hvert støjdæmpende tiltag. Derudover er projektet fortsat ikke afsluttet og der foreligger derfor ikke et endeligt anlægsregnskab endnu.”

Samme svar oplyser, at Rambølls notat om støj er “en estimering af hvad de forskellige tiltag har øget de samlede udgifter med”, og at en yderligere kvalificering af de enkelte poster “vil kræve en nærmere dialog med rådgiver og entreprenør samt gennemgang af fakturaer”. De beløb, kommunen siden har fremlagt som dokumentation for puljens anvendelse, er dermed efter forvaltningens egen beskrivelse skøn og ikke opgørelser — og forvaltningen har været bekendt hermed siden november 2023, dvs. før de tre redegørelser blev udarbejdet.

Kommunalfuldmagten påberåbt som spærring. I samme svar anfører forvaltningen:

“Endelig er det vurderingen, at vi på grund af Kommunalfuldmagtsreglerne heller ikke må gøre yderligere efter vejen er etableret når grænseværdien på 58dB er overholdt (eller at der er ydet erstatning, de steder det ikke var muligt), da dette ville kunne ses som begunstigelse af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner.”

Vilkår 7 er ikke en skønsmæssig bevilling, men en betingelse, kommunen selv har knyttet til sin egen VVM-tilladelse. Opfyldelsen af et bindende vilkår er en retlig forpligtelse og ikke en begunstigelse af enkeltpersoner, og kommunalfuldmagtens grænser for at tilgodese enkeltpersoner kan derfor ikke fritage kommunen for at opfylde vilkåret. Det gøres ikke gældende, at kommunen skulle være forpligtet til at iværksætte tiltag ud over vilkåret. Det gøres gældende, at forvaltningen har påberåbt sig kommunalfuldmagten som spærring for yderligere støjdæmpning uden forinden at have dokumenteret, at vilkår 7 var opfyldt — og dermed har behandlet et bindende vilkår som en skønsmæssig disposition.

Kommunens eget juridiske notat siger det modsatte. Syv måneder før dette svar — den 13. april 2023 — udarbejdede Teknik og Miljøs eget rådmandssekretariat et juridisk notat om netop rammerne for kommunal finansiering af støjafskærmning, jf. bilag 36, s. 3. Notatet fastslår:

“Hvis en kommunal opgavevaretagelse er reguleret i den skrevne lovgivning (love, bekendtgørelser), kan og skal opgavevaretagelsen ikke også have hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne. Kommunalfuldmagtsreglerne viger med andre ord for den skrevne lovgivning.”

Notatet angår efter sin egen titel og indledning “eksisterende vej”. Om nyanlæg anfører det derimod, jf. s. 4:

“Må et vejprojekt antages at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, herunder menneskers sundhed skal miljømyndigheden i en VVM-tilladelse fastsætte en række vilkår bl.a. om foretagelse af støjberegninger og gennemførelse af støjbegrænsende tiltag.”

Giber Ringvej er et nyanlæg med en VVM-tilladelse, hvis vilkår 7 udtrykkeligt pålægger supplerende støjdæmpning inden for en angiven ramme. Opgaven er dermed reguleret i skreven lovgivning, og kommunalfuldmagtsreglerne viger — efter kommunens egen retsopfattelse. Når forvaltningen syv måneder senere afviser yderligere støjdæmpning med henvisning til netop kommunalfuldmagten, anvendes et regelsæt, som kommunens egne jurister har fastslået ikke finder anvendelse, og som er beskrevet for en anden situation end den foreliggende.

Fraværet af dokumentation gør det umuligt for kommunen at sandsynliggøre, at puljens ca. 20 mio. kr. faktisk er anvendt til supplerende støjdæmpning som krævet i vilkår 7. Det er ikke et krav om en bestemt regnskabsform — det er en konstatering af, at kommunen ikke kan dokumentere vilkårsopfyldelse, når der ikke foreligger nogen opgørelse over hvad midlerne er brugt på. Alligevel konkluderer Rambøll, at puljen er korrekt anvendt.

Gennemgangen af de enkelte poster

Kommunen har forelagt Teknisk Udvalg og siden GRG ét regnskab for puljen: Rambølls notat af 9. maj 2023, jf. bilag 2, s. 4. De poster, notatet opregner, gennemgås enkeltvis i tillægget sidst i anmodningen — vejsænkningen (A), jordvoldene (B og B5), støjvæggen ved Tranbjerg (C), vejflytningen ved Beder Landevej (D), to yderligere poster (E) samt prissætningen. Gennemgangen er henlagt dertil, fordi den er detaljeret og ikke nødvendig for at følge argumentet; den er en del af anmodningen på lige fod med det øvrige.

Sammenfattende viser gennemgangen, at posterne enten tilhørte basisprojektet, er hjemlet i andre vilkår, efter kommunens og rådgiverens egne udsagn ikke er støjtiltag — eller ikke er prissat hver for sig.

Grænseværdi-fejlslutningen

Forvaltningen skriver i redegørelse 2, jf. bilag 3, s. 2, at “grænseværdierne for støj ikke ses at være overskredet” — og lægger dermed til grund, at fraværet af en grænseværdioverskridelse i sig selv er tilstrækkeligt til at anse vilkår 7 for opfyldt. Rambøll gør samme betragtning gældende i sine annotationer, jf. bilag 16e, s. 5: “VVM-tilladelsen nævner ikke et konkret støjniveau lavere end de anbefalede grænseværdier der kræves overholdt. Betingelserne i den må derfor anses for værende opfyldt.”

Betragtningen kan ikke bære. Det bemærkes, at det citerede er rådgiverens retsopfattelse, ikke myndighedens; men forvaltningen har lagt den samme betragtning til grund i redegørelse 2 med ordene “grænseværdierne for støj ikke ses at være overskredet”, og det er derfor kommunens eget standpunkt, der prøves. Vilkår 7 kræver “øget støjdæmpning” — det er et additivt krav om konkrete, dokumenterede tiltag inden for en økonomisk ramme. Det er ikke et tærskelbaseret krav om ikke at overskride en støjgrænse. At ligge under grænseværdien opfylder ikke en forpligtelse til at anvende 20 mio. kr. på supplerende støjtiltag.

Betragtningen er tillige uforenelig med vilkårets tilblivelse. Som gennemgået ovenfor regnede COWI netop på tiltag ud over grænseværdien, og rammen blev afsat i fuld bevidsthed om, at grænsen var overholdt. Et argument om tærsklen kan derfor ikke bære afvisningen af et krav, der pr. konstruktion ligger over den.

Rammebeløbet som bindende vilkår

Kommunens og rådgiverens forsvar hviler i sidste ende på en fortolkning, hvorefter vilkår 7 reelt tømmes for indhold. Rambøll anfører i sit notat af 25. marts 2026, jf. bilag 16a (s. 3): “Prisen på de anførte tiltag er myndigheden uvedkomne … og at beløbsrammen nævnes i tilladelsen, har derfor ikke nogen konsekvens for hvordan midlerne anvendes, men er blot en omtrentlig angivelse af omfanget af de tiltag der skal gennemføres for at tilladelsen er overholdt.”

Samme sted gør Rambøll gældende, at “Udvalgets formuleringer om øget støjdæmpning forholder sig til VVM-rapporten, der vurderer at der ikke er behov for yderligere støjdæmpning”, og gentager, at rammen alene er en omtrentlig angivelse uden specifik værdi (citeret ovenfor).

Begge udsagn modbevises af det grundlag, rådgiveren selv udpeger. Beløbet er summen af fem prissatte foranstaltninger med hver sin angivne dB-effekt, og forvaltningen frarådede udtrykkeligt tre af dem, netop fordi grænseværdierne kunne overholdes — hvorefter udvalget besluttede dem alligevel (jf. ovenfor). Rammen er dermed hverken omtrentlig eller uden specifik værdi, og den blev fastsat i bevidst modstrid med vurderingen af, at der ikke var behov.

Hertil kommer, at omfortolkningen er fremsat af bygherrens rådgiver — ikke i en dokumenteret afgørelse fra planmyndigheden. En indskrænkende fortolkning af et bindende vilkår tilkommer alene myndigheden og forudsætter en udtrykkelig, begrundet beslutning (jf. afsnit 4.3).

Konklusion for vilkår 7

Principalt gøres det gældende, at vilkår 7 ikke er overholdt, og at der dermed foreligger et ulovligt forhold i planlovens § 51, stk. 3’s forstand.

Vilkåret pålægger supplerende, øget støjdæmpning ved fem navngivne lokaliteter. Det følger af kommunens eget materiale, at foranstaltningerne ikke er gennemført:

• Ingen af de tre støjskærme, som vilkårets eget beslutningsgrundlag prissatte til i alt 16,7 mio. kr. — ved Kolt, Tranbjerg og Mårslet — er opført. Det fremgår af kommunens egen opgørelse, jf. bilag 2, s. 4, hvori der optræder én støjskærm: den langs Landevejen, som vilkår 5 og 6 pålagde kommunen uafhængigt af rammen.
• Facadetilskuddet til boliger i det åbne land ses ikke gennemført, og kommunen har ikke oplyst, om den overhovedet har undersøgt, hvilke ejendomme der var berettigede (jf. ovenfor og bilag 49).
• De poster, kommunen i stedet henfører til rammen, er efter kommunens og rådgiverens egne skriftlige udsagn enten forudsat i VVM-grundlaget, hjemlet i andre vilkår, eller ikke støjtiltag. Rambøll har tiltrådt dette for mindst fire tiltag, jf. bilag 22, s. 5, og kommunen har erkendt, at det var “misvisende, at det fremgik, at der var etableret 16 støjvolde”.

Vilkåret er dermed ikke opfyldt ved de foranstaltninger, kommunen påberåber sig, og der foreligger ingen afgørelse om at fravige det.

Subsidiært gøres det gældende, at kommunen under alle omstændigheder ikke har kunnet oplyse det grundlag, hvorpå den har konstateret vilkåret opfyldt — og over for GRG udtrykkeligt har oplyst, at en opgørelse ikke kan udarbejdes. Det er ikke dokumenteret:

• hvilke konkrete tiltag der udgør den supplerende øgede støjdæmpning
• at de påberåbte tiltag ikke allerede indgik i basisprojektet eller er hjemlet i andre vilkår
• at de opgjorte poster alle har dokumenteret støjdæmpende effekt
• at rammens midler faktisk er anvendt til gyldige støjtiltag — eller omvendt, hvor et eventuelt restbeløb befinder sig

Selv efter Rambølls eget estimat, jf. bilag 2, s. 4, var der mindst 2,72 mio. kr. tilbage. En korrekt opgørelse — der ekskluderer de poster, Rambøll selv har tiltrådt ikke udgør støjtiltag — vil efterlade et væsentligt større restbeløb.

Det manglende regnskab gøres altså ikke gældende som selve forholdet. Det gøres gældende som grunden til, at kommunen ikke kan afkræfte det: har myndigheden hverken foranstaltningerne eller opgørelsen, kan den ikke henvise til, at midlerne blev anvendt et andet sted i projektet.

Det gøres ikke gældende, at ingen poster kan medregnes. GRG anerkender udtrykkeligt, at der blandt de gennemførte tiltag findes poster, som efter det foreliggende fremstår som ægte supplerende støjdæmpning. VVM-tilpasningerne af 2019 anfører således om to volde, jf. bilag 10b, at “Langs nordsiden af Torshøjvej anlægges to støjvolde, der ikke var indeholdt i det oprindelige projektforslag.” Sådanne tiltag er netop den type disposition, vilkår 7 tager sigte på. Indsigelsen angår ikke, at der er gennemført støjtiltag, men at kommunens opgørelse ikke sondrer mellem disse og de poster, der tilhører basisprojektet, er hjemlet i andre vilkår eller efter kommunens og rådgiverens egne udsagn slet ikke er støjtiltag — og at ingen af posterne er prissat hver for sig.

3.2 Vilkår 5 — Støjdæmpende vejbelægning

GRG rejste vilkår 5 formelt i afklaringsnotat 1 af 8. april 2026, jf. bilag 11, s. 5, med spørgsmålet om, hvorvidt KVS-asfalten (klimavenligt slidlag) kan betragtes som støjreducerende belægning. Spørgsmålet er ikke besvaret: forvaltningen afviste at tage stilling (jf. afsnit 2.4).

Den forudsatte belægning: SRS

Rambøll oplyser selv i sin kommentering, jf. bilag 16a, s. 3:

“Igennem hele projektet har det været en forudsætning at der blev anvendt en overfladebelægning der reducerede støjen. Den typisk valgte belægning til dette formål er en SRS, støjreducerende slidlag. Den støjreducerende effekt af denne type belægning er imidlertid ganske hurtigt aftagende i forhold til den samlede levetid af belægningen.”

VVM-redegørelsens støjberegninger og vilkår 5 var baseret på forudsætningen om en støjreducerende belægning — typisk SRS. Forventningen til SRS’ støjreduktion har imidlertid vist sig ikke at holde i praksis: effekten aftager hurtigt, som Rambøll selv konstaterer.

Den faktisk udlagte belægning: KVS

I stedet for SRS valgte kommunen KVS (klimavenligt slidlag) — en belægning der primært er udviklet til at reducere brændstofforbrug og CO₂-udslip. Rambøll begrunder valget med at KVS har en “længerevarende støjreducerende effekt.”

Anmodningen gør ikke gældende, at KVS er uden støjdæmpende egenskaber. Den gør gældende, at kommunen ikke har oplyst, hvilken støjdæmpning den har lagt til grund, eller i forhold til hvad. Hverken Rambøll eller kommunen har dokumenteret:

• hvilken konkret KVS-type der er udlagt
• hvilken støjreduktion KVS giver i forhold til den forudsatte SRS — eller i forhold til den belægning, der i øvrigt ville være udlagt
• på hvilket grundlag vilkår 5 er anset for opfyldt, når den i VVM-grundlaget forudsatte belægningstype er erstattet af en anden

Vejdirektoratets data

Vejdirektoratets egne data rejser spørgsmålet, jf. bilag 15, s. 4. Notatet oplyser udtrykkeligt, at den fremhævede reduktion på “ca. 2 dB” er opgjort i forhold til “en accepteret reference, SMA11” — en grovere, mere støjende belægningstype — og at SMA8 i dag udgør “ca. 70 %” af statsvejnettet mod ca. 30 % SMA11.

Notatets Figur 1 — “visning af KVS støjreducerende egenskaber over tid for KVS, sammenlignet med en SMA8, SMA11 og SRS” — gengiver trendlinjerne grafisk. Efter GRGs aflæsning af figuren følges kurverne for KVS og SMA8 tæt gennem hele levetiden, og ved nyudlægning ligger SMA8-kurven lavest. Notatet angiver ikke tal for forskellen mellem KVS og SMA8, og aflæsningen påberåbes derfor ikke som en måling, men som anledning til det spørgsmål, kommunen ikke har besvaret: hvilken støjreduktion KVS giver i forhold til den belægning, der ellers ville være udlagt. Det er den sammenligning, vilkår 5 forudsætter — og den findes ikke i noget materiale, kommunen har fremlagt.

Figur 1 (bilag 15). Notatet angiver udtrykkeligt, at den fremhævede reduktion på ca. 2 dB er målt mod SMA11 (blå). Kurverne for KVS (orange) og SMA8 (grøn) følges efter GRGs aflæsning tæt gennem levetiden; notatet angiver ikke tal for forskellen mellem de to.

Problemets kerne

Vilkår 5 kræver “støjdæmpende vejbelægning.” VVM-grundlaget forudsatte en belægning med reel støjreducerende effekt (SRS). Denne forudsætning viste sig ikke at holde i praksis — SRS’ effekt aftager hurtigt, som Rambøll selv konstaterer, og Vejdirektoratet nedjusterede den forudsatte reduktion (jf. nedenfor). Kommunen valgte i stedet KVS.

Et vilkår, der kræver en støjdæmpende belægning, forudsætter en målestok: dæmpende i forhold til hvad, og med hvilken virkning. Kommunen har ikke oplyst nogen af delene — hverken referencebelægningen, den udlagte KVS-types betegnelse eller den støjreduktion, den er anset for at levere. Kommunen har heller ikke forholdt sig retligt til, at den i VVM-grundlaget forudsatte belægningstype blev erstattet af en anden. Det er dette fravær af grundlag, anmodningen angår — ikke en påstand om, at KVS er uden virkning.

Forudsætningen blev nedjusteret af Vejdirektoratet — før vejen blev belagt

VVM-grundlagets forudsætning om en støjreducerende belægning blev i projektperioden væsentligt svækket af den nationale vejmyndighed. Transportministeren orienterede i folketingsåret 2019-20 Transportudvalget om Vejdirektoratets revurdering af SRS-belægningen, jf. bilag 29, s. 1:

“Det har imidlertid vist sig, at SRS har nogle udfordringer på både strukturel og akustisk holdbarhed.”

Og om den forudsatte effekt:

“[Der er tidligere regnet med] en støjreduktion på 2,4 dB i forhold til den traditionelle asfalttype SMA 11 (…). Med den reviderede trendlinje for støjudviklingen af SMA 8 SRS (…) vurderes støjreduktionen snarere at være i størrelsesordenen ca. 1 dB.”

Nedjusteringen var ikke ubetydelig. Den medførte på landsplan, at antallet af boliger, der måtte anses for støjbelastede, steg væsentligt.

Dette har direkte betydning for vilkår 5. VVM-redegørelsens støjberegninger og de forsikringer, borgerne fik under processen, hvilede på forudsætningen om en støjreducerende belægning af netop den type, hvis virkning Vejdirektoratet nu nedjusterede til under det halve. Orienteringen til Folketinget ligger tidsmæssigt før udlægningen af belægningen på Giber Ringvej.

Kommunen havde som planmyndighed anledning til at forholde sig til, om vilkår 5’s forudsætning fortsat kunne anses for opfyldt, når den nationale vejmyndighed havde revideret grundlaget. Der ses ikke fremlagt nogen vurdering heraf — hverken på tidspunktet for belægningsvalget eller siden, da GRG rejste spørgsmålet.

Den forventede støjreduktion blev ikke leveret

Det centrale er ikke forholdet mellem SRS og KVS indbyrdes, men at den støjreduktion, projektet var forudsat at levere, ikke er dokumenteret opnået. VVM-grundlaget og de forsikringer, borgerne fik under processen, hvilede på, at vejen ville få en belægning med en reel støjreducerende virkning. Rambøll oplyser selv, at effekten af den forudsatte SRS-belægning er “ganske hurtigt aftagende”, og Vejdirektoratet nedjusterede i 2019 den forudsatte reduktion for netop denne belægningstype fra ca. 2,4 dB til ca. 1 dB. For den faktisk udlagte KVS-belægning er der ikke fremlagt nogen opgørelse af reduktionen i forhold til den belægning, der ellers ville være udlagt. Kommunen har dermed på intet tidspunkt oplyst, hvilken reduktion den har lagt til grund som opfyldelse af vilkåret.

Domstolsbehandlingen har ikke taget stilling til vilkår 5

Belægningsspørgsmålet har været berørt ved Retten i Aarhus i sagen Per Bob Siig Jensen mod Aarhus Kommune, dom af 7. april 2025 (BS-38128/2021-ARH), jf. bilag 27, s. 45. Det bemærkes for en ordens skyld, at dommen ikke tager stilling til det spørgsmål, denne anmodning rejser.

Sagen angik udmålingen af erstatning for nærføringsgener efter naboretlige regler — ikke opfyldelsen af VVM-tilladelsens vilkår. Giber Ringvej Gruppen var ikke part.

Det er af betydning at være præcis om, hvad der blev afgjort, og hvad der ikke blev:

• Det, skønsmanden blev spurgt om: om substitutionen fra SRS til KVS havde betydning for de konkrete støjberegninger for én ejendom. Det blev besvaret benægtende — altså at de to belægningstyper i den sammenhæng blev anset for ligeværdige.
• Det, ingen blev spurgt om: hvilken støjreduktion belægningen giver i forhold til den belægning, der ellers ville være udlagt. Det er den målestok, der afgør, om der overhovedet er tale om en støjdæmpende vejbelægning i vilkår 5’s forstand.

Forskellen er ikke teknisk. Et svar om, at KVS svarer til SRS, forudsætter, at SRS var den rigtige målestok — men SRS’ forudsatte virkning var på det tidspunkt allerede nedjusteret af Vejdirektoratet (jf. ovenfor). At to belægninger er indbyrdes ligeværdige, godtgør ikke, at nogen af dem leverer den dæmpning, vilkåret kræver.

Dommen kan derfor ikke påberåbes som dokumentation for, at vilkår 5 er opfyldt.

Rambølls kommentering forholder sig ikke til de konkrete dokumentationsspørgsmål vedrørende vilkår 5 og KVS. GRG har i afklaringsnotat 1 stillet tre konkrete spørgsmål: (1) Hvad er referencebelægningen? (2) Hvilken KVS-type er udlagt? (3) Hvilken dokumenteret støjreduktion kan lægges til grund? Ingen af disse er besvaret — hverken af Rambøll i marts 2026 eller af forvaltningen på mødet 8. april 2026.

Konklusion for vilkår 5

Dette vilkår føres på et andet grundlag end vilkår 2 og 7, og det oplyses udtrykkeligt.

Der er udlagt en belægning, og GRG gør ikke gældende, at vilkår 5 er tilsidesat, eller at der foreligger et ulovligt forhold. Det ville forudsætte en måling, GRG ikke har adgang til at foretage, og en efterprøvelse af et fagligt skøn, som ikke tilkommer tilsynet.

Det, der gøres gældende, er et sagsoplysningsspørgsmål: at kommunen har konstateret et bindende vilkår opfyldt uden at kunne oplyse, hvad konstateringen hviler på. Et vilkår om støjdæmpende vejbelægning forudsætter en målestok — dæmpende i forhold til hvad, og med hvilken virkning. Ingen af delene er oplyst:

• hvilken konkret KVS-type der er udlagt
• hvilken referencebelægning kommunen har lagt til grund for at anse vilkåret for opfyldt
• hvilken støjreduktion den faktisk udlagte belægning giver i forhold til den belægning, der ellers ville være udlagt
• at substitutionen af den i VVM-grundlaget forudsatte SRS-belægning med KVS er sket på et dokumenteret, retligt grundlag — og at kommunen som planmyndighed har forholdt sig til, at Vejdirektoratet nedjusterede den forudsatte reduktion, inden belægningen blev udlagt

Anmodningen beder derfor for dette vilkårs vedkommende ikke om, at Ankestyrelsen fastslår en tilsidesættelse, men om en stillingtagen til, om en myndighed kan anse et vilkår for opfyldt uden at kunne angive den målestok, vilkåret forudsætter.

GRGs tre konkrete spørgsmål i afklaringsnotat 1, jf. bilag 11, står fortsat ubesvarede.

3.3 Vilkår 2 — Slørende beplantning

Vilkår 2 fastsætter ikke selv, hvad der skal plantes hvor. Det henviser — “i henhold til anvisningerne i VVM redegørelsen” — og gør derved redegørelsens anvisninger til en betingelse for tilladelsen. Beplantning er ikke en selvstændig tilvalgsmulighed, men en del af “de samlede anlæg”, vilkåret omtaler.

Hvad VVM-grundlaget siger om beplantning

VVM-tilladelsens begrundelse, jf. bilag 8, s. 7–8, angiver, at tilladelsen forudsætter konkrete afværgeforanstaltninger. Blandt de forhold, der har været afgørende for vurderingen, fremhæves udtrykkeligt beplantning:

“Det landskabelige indgreb afbødes ved afrunding af skråningsanlæg og ved at etablere ny beplantning i sammenhæng med det omgivende landskab.”

VVM-redegørelsen, jf. bilag 19, s. 77, uddyber. Det bemærkes indledningsvis, at det dokument, GRG fremlægger som bilag 19, på sin forside bærer betegnelsen “Forslag i offentlig høring 1/12´ 14 - 28/2´ 15”. Aarhus Kommune publicerer ikke nogen anden udgave som projektets VVM-redegørelse, og den vedlagte fil er byte-identisk med den, kommunen selv offentliggør. Afgørende er dog, at kommunen selv lægger netop dette dokument til grund: forvaltningens bestilling af 7. august 2025 henviser til det, Rambølls notat af august 2025 gennemgår det strækning for strækning, og forvaltningens svar af 16. oktober 2025 gengiver Rambølls konklusion om, hvad der “ud fra VVM-rapporten” kunne forventes. Skulle kommunen gøre gældende, at et andet dokument er det relevante, anmodes Ankestyrelsen om at pålægge den at fremlægge det. Redegørelsen anfører:

“Hvor der er nærliggende tæt bebyggelse ønskes vejanlægget sløret med en beplantning, så den visuelle støj begrænses.”

VVM-redegørelsen indeholder desuden konkrete principillustrationer og terrænvisualiseringer der viser beplantningens rolle som afværgeforanstaltning, jf. bilag 7:

Figur 17.3 (s. 243): principillustration af slørende beplantning ved bysamfundene. Beplantningsbæltet er tegnet ind mellem vejen og bebyggelsen.

Figur 44 (s. 85): *“Visualisering af udsigt fra Mårslet langs Tandervej mod syd med beplantning langs Bering-Beder vejen, som vil sløre bilerne i landskabet.” Netop denne strækning (Tandervej–Mustrupvej) er den, hvor Rambøll efterfølgende erkender, at beplantningen er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”.*

Visualiseringer som denne var opstillet flere steder i Mårslet under VVM-processen. Det var dette projekt, borgerne tog stilling til.

VVM-redegørelsen viser desuden beplantningens virkning direkte. På strækningen mellem Mårslet og Testrup, hvor vejen føres over en sidegren af Giber Å på en dæmning, indeholder redegørelsen to visualiseringer fra samme standpunkt — først anlægget som det vil fremstå umiddelbart efter etableringen, dernæst det samme med beplantning på skråningsanlæggene:

Figur 49 (s. 88): *“Skråningsanlæggene som de vil fremtræde umiddelbart efter vejens etablering.” Terrænvisualisering 6.*

Figur 50 (s. 89): samme standpunkt. *“Beplantning på skråningsanlæggene slører den visuelle støj fra bilerne.” Billedet er i redegørelsen påført teksten “Beplantning som afværgeforanstaltning” — den term, VVM-tilladelsens begrundelse anvender om de foranstaltninger, tilladelsen er meddelt på grundlag af.*

Det er værd at være præcis om, hvad redegørelsen siger om netop denne strækning, jf. bilag 19, s. 244. Om selve ådalspassagen som landskabsrum anfører den, at påvirkningen “vurderes ikke at kunne afbødes med eksempelvis beplantning”. Men om dæmningen ved sidegrenen siger den det modsatte:

“Hvor vejen passerer over en sidegren af Giber Å umiddelbart syd for Testrupvej kan dæmningen og biltrafikken eventuelt sløres med beplantning, idet udsynet allerede i dag er reduceret, og afskærmende beplantning slører bilerne, set fra byen.”

Og om strækningen sydvest for Mårslet: “Vejens landskabspåvirkning kan sløres ved at etablere beplantningsgrupper ved overgange mellem dæmninger og afgravninger.”

Det anerkendes, at redegørelsen om denne strækning er forbeholden: dæmningen kan “eventuelt” sløres. Anmodningen gør ikke gældende, at netop denne passage i sig selv pålægger en pligt, og de to visualiseringer påberåbes som illustration af virkningen — ikke som hjemmel. Det, passagen viser, er, at afskærmende beplantning efter redegørelsens egen vurdering slører bilerne set fra byen; spørgsmålet om, hvorvidt beplantningen kunne lade sig gøre, er dermed ikke det, der står tilbage.

Hjemlen for beplantningen ligger to andre steder, som ikke er forbeholdne: VVM-tilladelsens egen begrundelse (“Det landskabelige indgreb afbødes ved (…) at etablere ny beplantning”) og Landskabsstrategiens stræk-specifikke anvisning for st. 9.200–9.660 (“Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej”), jf. nedenfor. Rambøll oplyser selv, at Landskabsstrategien “ikke [lægger] op til at gennemføre den eventuelle beplantning” ved Testrup Bæk, jf. bilag 9, s. 4. Det er et fravalg, ikke en umulighed — og det er truffet uden dokumenteret myndighedsbeslutning.

Anvisningernes sproglige form er uden betydning for deres bindende karakter

Det kan forudses gjort gældende, at VVM-redegørelsens anvisninger er formuleret som ønsker (“ønskes vejanlægget sløret”) og Landskabsstrategiens som anbefalinger (“bør (…) skærmes med beplantning”), og at de derfor ikke er bindende. Betragtningen kan ikke bære, af tre grunde.

For det første følger anvisningernes bindende karakter ikke af deres egen sproglige modus, men af vilkår 2. Et plandokument formulerer efter sin natur anvisninger som anvisninger — det er ikke en kontrakt. Vilkår 2 pålægger, at de samlede anlæg “tilpasses det omgivende landskab (…) i henhold til anvisningerne i VVM redegørelsen”. Det er henvisningen i vilkåret, der gør anvisningerne til en betingelse for tilladelsen. Var det anderledes, ville vilkår 2 kun kunne henvise til de anvisninger, der tilfældigvis var formuleret i bydeform — og vilkåret ville være uden reelt indhold, eftersom VVM-redegørelsen næsten ingen sådanne indeholder.

For det andet har VVM-tilladelsen selv taget stilling til spørgsmålet. Begrundelsen opregner beplantning blandt de afhjælpende foranstaltninger, tilladelsen er meddelt på grundlag af — “det landskabelige indgreb afbødes (…) ved at etablere ny beplantning”, jf. bilag 8, s. 8 og citatet ovenfor. Det er ikke et ønske i et plandokument, men planmyndighedens eget udsagn om, hvad tilladelsen hviler på. Formuleringen er konstaterende — indgrebet afbødes ved etablering af ny beplantning — og indgår i den begrundelse, der bærer afgørelsen.

For det tredje anvender kommunen selv modsætningsvis den sondring, den her måtte påberåbe sig. Kommunen har i andre sammenhænge tillagt ordvalget i vilkårene præcis betydning — således som det fremgår af afsnit 4.1 om forskellen mellem “i mindst 4 meters højde” og “ensartet højde (4m)”. Det er ikke foreneligt hermed at anse et vilkårs udtrykkelige henvisning til et navngivet dokuments anvisninger for uforpligtende.

Hvad “tilpasses” forpligter til

Vilkåret lyder, at udformningen af de samlede anlæg — “veje, skråningsanlæg, støjvolde, beplantning mv” — “tilpasses det omgivende landskab i overensstemmelse med landskabets karakter i henhold til anvisningerne i VVM redegørelsen.”

Ud over indvendingen om anvisningernes sproglige form kan det forudses gjort gældende, at ordet tilpasses overlader det nærmere indhold til detailprojekteringen, og at Landskabsstrategien af 24. januar 2019 er den lovlige udmøntning heraf. Anmodningen bestrider ikke, at detailprojekteringen har et rum. Tre forhold afgrænser det.

For det første opregner vilkåret selv beplantning blandt de anlæg, hvis udformning skal tilpasses. Beplantningen er dermed ikke en af flere mulige måder at opfylde vilkåret på — den er en af de størrelser, forpligtelsen angår. Et skøn over hvordan der tilpasses, omfatter ikke en beføjelse til at udelade et af de opregnede anlæg helt.

For det andet er skønnet bundet af de anvisninger, vilkåret henviser til. “I henhold til anvisningerne” er ikke en henvisning til inspiration. Var det anderledes, ville vilkåret ikke have noget selvstændigt indhold ud over den almindelige projekteringsfrihed, kommunen havde i forvejen.

For det tredje — og afgørende — er der ikke tale om en tilpasning, men om et fravalg. Kommunens egen rådgiver oplyser, at beplantningen på strækningen Tandervej–Mustrupvej er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”, og at Landskabsstrategien “ikke [lægger] op til at gennemføre den eventuelle beplantning” ved Testrup Bæk, jf. bilag 9, s. 4. Et fravalg af økonomiske årsager er ikke en landskabelig tilpasning. Det er en beslutning om ikke at udføre en foranstaltning, tilladelsen er meddelt på betingelse af — og en sådan beslutning kræver en dokumenteret myndighedsstillingtagen, som ikke foreligger.

Spørgsmålet for tilsynet er dermed ikke, om kommunen har skønnet rigtigt over beplantningens udformning. Det er, om et anlæg, vilkåret udtrykkeligt opregner, lovligt kan udgå uden nogen afgørelse herom.

Vilkåret er ikke en illustrativ hensigtserklæring. VVM-tilladelsen anfører udtrykkeligt, at “VVM-tilladelsen meddeles på følgende vilkår”, og tilladelsens egen begrundelse (bilag 8, s. 7) fastslår, at vilkårene “har til formål at sikre gennemførelsen af foranstaltninger, der kan afhjælpe projektets virkninger på omgivelserne” — hvorefter beplantning nævnes blandt de opregnede afhjælpende foranstaltninger. Vilkår 2 er dermed en bindende afværgeforanstaltning, som tilladelsen er meddelt på betingelse af.

Faktisk status: Beplantningen er ikke etableret

Der er ikke etableret slørende beplantning ved bysamfundene langs Giber Ringvej. Dette beror ikke alene på GRGs vurdering, men fremgår af Rambølls egen strækningsvise gennemgang i notatet af 19. august 2025, jf. bilag 9, s. 4:

Strækning (Rambølls inddeling)	Rambølls egen beskrivelse	Gøres gældende
Beder Landevej – Tandervej	“I det store åbne landskab mellem Oddervej og Tandervej gør VVM-redegørelsen ikke brug af beplantning som landskabeligt element.” Vest for Nymarksvej er beplantning fravalgt efter et ønske fra borgergrupper, fremsat i en kommunikation “uden om Rambøll’s involvering i projektet”	Ikke som manglende opfyldelse — VVM-redegørelsen fraråder selv beplantning her. Men den påberåbte dialog er ikke dokumenteret, jf. nedenfor
Tandervej – Mustrupvej	VVM-redegørelsens visualisering (Fig. 44) og Landskabsstrategien angiver begge beplantning som afskærmning mod visuel støj. “Beplantning er formegentlig fravalgt af økonomiske årsager.”	Ja
Mustrupvej – Giber Ådal	Anlagt “med flade skråninger uden beplantning”. Den beplantning ved Testrup Bæk, VVM-redegørelsen åbner for (Fig. 50), er ikke gennemført: Landskabsstrategien “lægger ikke op til at gennemføre den eventuelle beplantning”	Ja

Anmodningen gør ikke gældende, at der mangler beplantning overalt. På strækningen Oddervej–Tandervej fraråder VVM-redegørelsen udtrykkeligt beplantning, jf. bilag 19, s. 244: “For at bevare denne karakter bør der ikke etableres beplantning på skråningsanlæg på strækningen, heller ikke ved Nymarksvej.” Det samme gælder strækningen fra Enslevvej til E45, hvor det “anbefales ikke at etablere beplantning på eller ved skråningsanlæg, da udsynet til Langhøj skal opretholdes” (s. 245). At der ikke er plantet dér, er i overensstemmelse med anvisningerne, og forholdet forfølges ikke.

Indsigelsen angår de to strækninger ved Mårslet, hvor anvisningerne peger den modsatte vej. På den ene — Tandervej–Mustrupvej — angav både VVM-redegørelsens visualisering og Landskabsstrategien udtrykkeligt beplantning, og begrundelsen for fravalget er efter Rambølls eget udsagn økonomisk, angivet med forbeholdet “formegentlig”, dvs. uden at rådgiveren selv kender grundlaget.

Anvisningerne er alternativspecifikke. Det bemærkes for en ordens skyld, at VVM-redegørelsens kapitel 17 opdeler sine anvisninger efter de undersøgte linjeføringer (A, B1 og C). VVM-tilladelsen er meddelt til “linjeføring A (den nordlige)”, jf. bilag 8, s. 2. Det er derfor anvisningerne under alternativ A, vilkår 2 henviser til; anvisninger, der efter deres overskrift angår alternativ B1 eller C, vedrører linjeføringer, der ikke blev gennemført.

Kommunens forklaring

Kommunen har ikke fremlagt en samlet retlig eller faglig begrundelse for den manglende beplantning. De forklaringer der har været givet:

Forvaltningen stillede selv spørgsmålet — og kendte ikke svaret. Forud for Rambølls notat af august 2025 bestilte forvaltningen redegørelsen hos rådgiveren. Bestillingen er fremkommet ved aktindsigt og er central, fordi den viser, hvad forvaltningen selv mente at vide på det tidspunkt. Den 7. august 2025 skrev specialkonsulent Rasmus Stougaard Niiranen til Rambøll, med byrumschef Trine Buus Karlsen som kopimodtager, jf. bilag 39:

“Der skal redegøres for om beplantning er sket i overensstemmelse med VVM’en. Eller med andre ord hvilken beplantning har indgået som forudsætning for projektet og er projektet udført i overensstemmelse hermed.”

Og videre, med henvisning til et kortudsnit indsat i mailen:

“Her kunne det fx godt ligne, at der er lagt op til afskærmende beplantning ud for Mårslet omkring området markeret med rødt nedenfor. Men er det bare uforpligtende eksempler i VVM’en eller er det forudsætninger for projektet?”

Det røde område, forvaltningen henviser til, er gengivet nedenfor:

Forvaltningens egen markering, 7. august 2025 (bilag 39). Det markerede areal ligger langs nordsiden af vejen umiddelbart vest for Tandervej.

Markeringen er bemærkelsesværdig, fordi den falder sammen med den strækning, Landskabsstrategien af 24. januar 2019 selv udpeger. Landskabsstrategien angiver for st. 9.200–9.660 “Vest for Tandervej” netop “Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej”, jf. bilag 20 og gennemgangen nedenfor. Det er tillige den strækning, hvor Rambøll erkender, at beplantning er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”. Forvaltningens egen læsning af VVM-materialet i august 2025 peger dermed på samme sted som rådgiverens interne implementeringsdokument fra 2019 — og på samme sted, hvor beplantningen ubestridt mangler.

Tre forhold følger heraf.

For det første havde forvaltningen i august 2025 ikke selv taget stilling til det spørgsmål, der er sagens kerne. Den vidste hverken, hvilken beplantning der havde indgået som forudsætning, eller om projektet var udført i overensstemmelse hermed — og den var udtrykkeligt i tvivl om, hvorvidt VVM-redegørelsens angivelser var uforpligtende eksempler eller bindende forudsætninger. Det er den samme tvivl, denne anmodning beder om at få afklaret.

For det andet er dette vanskeligt foreneligt med borgmesterens svar seks måneder senere. Den 25. februar 2026 oplyste borgmester Anders Winnerskjold kategorisk, at beplantningen “ikke [var] forudsat etableret som en del af VVM-tilladelsen eller projektgodkendelsen”, jf. bilag 17, s. 2. Der er ikke i det fremlagte materiale nogen dokumenteret retlig vurdering, der forbinder forvaltningens åbne spørgsmål i august 2025 med borgmesterens kategoriske svar i februar 2026. En myndighed kan ikke besvare et spørgsmål benægtende over for borgerne, som den selv seks måneder forinden internt havde konstateret ikke at kunne besvare, uden at der foreligger en dokumenteret vurdering af, hvad der i mellemtiden afklarede det.

For det tredje blev spørgsmålet stillet på grundlag af GRGs eget materiale. Bestillingen vedlægger udtrykkeligt “vedhæftede dokument fra Giber Ringvej Gruppen, hvor de bl.a. henviser til VVM’en” — det faktaark om beplantning af 22. maj 2025, som forvaltningen syv måneder senere besvarede med, at man “ikke [havde] kommenteret nærmere på dette faktaark”, jf. afsnit 4.6. Faktaarket var altså tilstrækkeligt til at få forvaltningen til at bestille en redegørelse hos sin rådgiver, men blev over for afsenderen afvist som ikke kommenteret.

Rambølls notat om beplantning (august 2025), jf. bilag 9, s. 4, henviser til en intern “Landskabsstrategi” af 24.01.2019 som grundlag for detailprojekteringen. Rambøll anfører desuden om strækningen vest for Nymarksvej:

“Der er i forbindelse med udformningen af detailprojektet udtrykt ønske fra borgergrupper i området om at strækningen vest for Nymarksvej ikke beplantes, så udsigten over det åbne land mod syd bibeholdes. Denne kommunikation er foregået mellem Aarhus kommunes projektleder og de relevante borgergrupper uden om Rambøll’s involvering i projektet.”

Den dialog er ikke dokumenteret. Som anført ovenfor gøres det ikke gældende, at der mangler beplantning på netop den strækning. Oplysningen gengives, fordi den er kommunens gennemgående begrundelsesform: fravalg af beplantning henføres til en borgerdialog, som ingen har kunnet fremlægge journaliseret dokumentation for — hverken hvem der deltog, hvornår den fandt sted, hvilket mandat deltagerne havde, eller hvem der traf beslutningen. Rambøll, der har udarbejdet både Landskabsstrategien og notatet, var efter eget udsagn ikke til stede. Den samme begrundelsesform anvendes om tiltaget ved Nymarks Allé under vilkår 7, hvor det anføres, at “De berørte borgere i Mårslet ønskede ikke en udformning af de støjreducerende tiltag der reducerede udsigten mod syd” (tillægget, B5) — også dér uden dokumentation.

En udokumenteret dialog kan ikke bære en fravigelse af et bindende vilkår, uanset hvilken strækning den angår.

Forvaltningens svar (16. oktober 2025), jf. bilag 4, s. 6. Forvaltningen havde bedt Rambøll gennemgå VVM-rapporten for udestående med beplantning, og gengiver resultatet således: “Rambøll konkluderede, at der var to områder langs Giber Ringvej omkring Mårslet, hvor der ud fra VVM-rapporten kunne argumenteres for en forventning om, at der skulle etableres afskærmende beplantning, uden at det dog fremgår som tydelige krav.” Teknik og Miljø har i marts 2026 uddybet standpunktet, jf. bilag 18, s. 1: “det er ikke Teknik og Miljøs vurdering, at beplantningen er et direkte krav i VVM’en.”

Borgmesterens svar (25. februar 2026), jf. bilag 17, s. 2. Kommunens standpunkt er senest og højest tilkendegivet af borgmester Anders Winnerskjold, som på grundlag af Teknik og Miljøs svar skriver om den afskærmende beplantning:

“Dette fremgik som et muligt tiltag i VVM-rapporten for projektet, men var dog ikke forudsat etableret som en del af VVM-tilladelsen eller projektgodkendelsen.”

Det er denne opfattelse, anmodningen bestrider. Beplantningen er ikke alene omtalt i VVM-rapporten som en mulighed; den er via vilkår 2’s henvisning til “anvisningerne i VVM redegørelsen” gjort til en betingelse for tilladelsen, og VVM-tilladelsens egen begrundelse fremhæver udtrykkeligt etablering af ny beplantning blandt de forhold, der afbøder det landskabelige indgreb. Der er ikke i borgmesterens svar eller i det underliggende materiale fra forvaltningen anført nogen begrundelse for, hvorfor vilkår 2 ikke skulle omfatte de anvisninger, det udtrykkeligt henviser til.

Rambøll via aktindsigt (oktober 2025), jf. bilag 9, s. 4: Beplantning er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager.”

Landskabsstrategien modsiger Rambølls egne konklusioner

Rambøll påberåber sig den interne Landskabsstrategi af 24. januar 2019, jf. bilag 20, som grundlag for detailprojekteringens behandling af beplantning. Dette er bemærkelsesværdigt, da Landskabsstrategien — på strækningen stationering 9.200–9.660 (“Vest for Tandervej”, dvs. den strækning Rambøll i beplantningsnotatet betegner Tandervej–Mustrupvej og indrømmer ikke er beplantede) — eksplicit angiver:

“Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej”

Udsnit af bilag 20, strækningen St. 9.200 – 9.660 “Vest for Tandervej”. Femte punkt på tiltagslisten er “Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej”.

Anvisningen er ikke alene en tekst i en liste. Den er tegnet ind på strategiens eget kortblad, hvor beplantningssymbolerne løber langs nordsiden af vejen netop ud for boligbebyggelsen mellem Mustrupvej og Tandervej:

Kortbladet fra bilag 20. Beplantningen langs nordsiden er projekteret ind mellem vejen og boligerne ved Mårslet. Det er denne beplantning, der ikke er etableret.

Og i Landskabsstrategiens overordnede principafsnit, gældende for hele strækningen:

“Grundet visuelle støjgener bør dæmningsanlæg, der ligger hævet over terræn, skærmes med beplantning tæt på byområder.”

Det dokument Rambøll selv påberåber sig som begrundelse for fravalget specificerer således eksplicit den beplantning, der er fravalgt. Rambøll kan i notatet af august 2025 alene anføre, at beplantning er “formegentlig” fravalgt — dvs. Rambøll kender ikke selv baggrunden for, at Landskabsstrategiens egen anvisning ikke er fulgt.

Hvor Landskabsstrategien fraviger VVM-redegørelsen, sker det uden nogen afgørelse.

VVM-redegørelsen visualiserer beplantning som afværgeforanstaltning to steder ved Mårslet: Figur 44 (s. 85), udsigten fra Mårslet langs Tandervej mod syd, hvor beplantningen “vil sløre bilerne i landskabet” — og Figur 49 og 50 (s. 88–89), dæmningen ved sidegrenen af Giber Å syd for Testrupvej, hvor “afskærmende beplantning slører bilerne, set fra byen”.

Landskabsstrategien behandler de to steder forskelligt. For st. 9.200–9.660 “Vest for Tandervej” tiltræder den anvisningen: “Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej”. For st. 7.750–8.700 “Giber Ådal” fraviger den den derimod udtrykkeligt, jf. bilag 20:

“Dæmningen rækker som en landskabstunge ud i ådalen. Arbejde med beplantning nedenfor dæmning ved faunapassagerne og bassinerne, men lade dæmning stå uden beplantning og understreg ådalen med kig ud over de store vidder.”

Anmodningen bestrider ikke den landskabsfaglige vurdering. Det kan udmærket være rigtigt, at ådalen bør stå åben. Men VVM-redegørelsen anviste det modsatte for netop den dæmning, og fravigelsen er truffet i et internt rådgiverdokument — ikke i nogen afgørelse fra planmyndigheden. Det er det samme mønster som ved beløbsrammen (afsnit 3.1): et bindende vilkår indskrænkes i et notat.

Forholdet har tillige den betydning, at Landskabsstrategien ikke kan påberåbes som en udtømmende udmøntning af vilkår 2 og som en fravigelse af det på samme tid. Fraviger strategien redegørelsens anvisninger, forudsætter det en stillingtagen fra myndigheden. En sådan er ikke fremlagt.

Det bemærkes endelig, at strategiens egen anvisning for samme strækning — “arbejde med beplantning nedenfor dæmning ved faunapassagerne og bassinerne” — heller ikke ses gennemført: Rambøll oplyser om strækningen Mustrupvej–Giber Ådal, at den er anlagt “med flade skråninger uden beplantning”, jf. bilag 9, s. 4.

Det referat, der kunne afklare spørgsmålet, kan ikke findes. Giber Ringvej Gruppen har gentagne gange bedt om journaliseret dokumentation for den borgerdialog, fravalget begrundes med. Forvaltningen svarede den 27. maj 2026, jf. bilag 41:

“Vi kan desværre ikke finde referat fra mødet med fællesrådene d. 24. januar 2019, hvor der blev drøftet støj.”

Datoen er ikke tilfældig. Landskabsstrategien bærer nøjagtig samme dato — 24. januar 2019. På den dag, hvor det dokument blev udarbejdet, som kommunen påberåber sig som grundlag for detailprojekteringens behandling af beplantning, blev der altså holdt et møde med fællesrådene om støj. Referatet findes ikke i kommunens arkiv.

Det gøres ikke gældende, at mødet med fællesrådene og den borgerdialog, Rambøll henviser til, nødvendigvis er det samme. Det gøres gældende, at ingen af dem er dokumenteret. Kommunen har på intet tidspunkt fremlagt journaliseret dokumentation for nogen dialog, der kan bære et fravalg af beplantning, og har for det ene møde, der er identificeret ved dato, oplyst, at referatet ikke kan findes.

Det har to konsekvenser. For det første er den dialog, fravalget begrundes med, fortsat udokumenteret — nu bekræftet af forvaltningen selv. For det andet er fællesrådene netop de lokalområder, byrådsbeslutningen af 14. september 2016 foreskrev inddraget i “en nærmere afklaring af støjafskærmningen” (jf. afsnit 3.1). Det ene dokument, der kunne vise, om den forudsatte inddragelse fandt sted, og hvad der blev drøftet om beplantning, kan myndigheden ikke fremlægge.

Ingen af disse forklaringer udgør en retlig begrundelse for at fravige et bindende VVM-vilkår.

Hvad der mangler

Kommunen har ikke dokumenteret, at beplantning er fravalgt på lovligt grundlag. Skriftlige spørgsmål er gennemgående ikke besvaret. Sagsoplysningspligten angår ikke alene, hvad kommunen selv indhenter, men også behandlingen af de oplysninger og indsigelser, borgerne fremlægger. Giber Ringvej Gruppen har gennem hele forløbet stillet konkrete, skriftlige spørgsmål. De er i vidt omfang ikke besvaret:

Hvornår	Hvad blev spurgt om	Hvad skete der
7. november 2023, jf. bilag 33, s. 3–4	Fire spørgsmål, herunder om fire konkrete anlæg overhovedet er støjtiltag, og hvorfor restbeløbet op til de 20 mio. kr. ikke blev anvendt	Svaret af 22. november 2023 behandler rammen og påberåber sig kommunalfuldmagten, men forholder sig ikke til de enkelte anlæg. Støttemuren er aldrig omtalt siden, jf. tillægget, E
22. maj 2025	Seks faktaark med dokumenterede indsigelser	To af dem afvist med en udtrykkelig begrundelse for ikke at kommentere indholdet, jf. afsnit 4.6
8. april 2026, jf. bilag 11, bilag 12 og bilag 13	Tre afklaringsnotater med i alt 49 nummererede spørgsmål — 18 om VVM og vejstøj, 16 om puljen, 15 om den slørende beplantning	Ingen skriftlig besvarelse. På mødet samme dag afsluttede direktøren drøftelsen, jf. nedenfor

Om mødet den 8. april 2026 anfører referatet, jf. bilag 14:

“Henrik Seiding vurderede, at parterne er juridisk uenige, og at det er formålsløst at fortsætte med at sende notater frem og tilbage. GRG noterede sig, at forvaltningen ikke svarede konkret på de fremsendte spørgsmål (…)”

Referatet gengiver desuden om et konkret spørgsmål under mødet, at “Forvaltningen og rådmanden gav ikke et konkret svar på spørgsmålet.”

En myndighed kan ikke afslutte oplysningen af en sag med den begrundelse, at parterne er uenige. Uenigheden er netop anledningen til, at spørgsmålene skal besvares. Flere af de 49 spørgsmål angår forhold, kommunen efter officialprincippet under alle omstændigheder selv skulle have afklaret — hvilke af de 16 volde der er anlagt som støjvolde, hvilken dokumenteret støjreduktion den udlagte belægning yder, og hvor den forudsatte beplantning er etableret. At de er stillet af borgerne fritager ikke kommunen for at besvare dem; det viser alene, at oplysningen af sagen ikke var foretaget.

Der foreligger ikke:

• en dokumenteret myndighedsafgørelse om fravalg af beplantning
• en retlig vurdering af om den interne “Landskabsstrategi” kunne tilsidesætte vilkår 2
• journaliseret dokumentation for den borgerdialog, der påberåbes som begrundelse for fravalg af beplantning — herunder hvem der deltog, hvornår den fandt sted, og hvem der traf den endelige beslutning
• en samlet strækningsvis oversigt over den forudsatte, den etablerede og den fravalgte beplantning

Kommunen handler nu — men halvhjertet og selvmodsigende

At kommunen selv er i gang med at etablere beplantning bekræfter, at den ikke var gennemført som forudsat. Forløbet fremgår af intern korrespondance frigivet ved aktindsigt, jf. bilag 39. Den 26. september 2025 kl. 8.36 skrev Klaus Braad til byrumschef Trine Buus Karlsen:

“Har snakket med Gorm og han siger at det vil koste ca. 100.000,- inkl. vildt hegn. Han foreslår at det bliver en blanding af løvtræer og buske (…) Jeg foreslår at der laves et bælte på 20 meter i bredden, som vist herunder, men vi er afhængig af at det bliver på frivillig basis, da vi ikke kan ekspropriere til arealerne.”

Samme dag kl. 14.58 svarede Trine Buus Karlsen:

“Vil du sætte dette projektet i gang og det skal betales af Giber Ringvejs projektet.”

To forhold har betydning.

Kommunen henfører selv beplantningen til vejprojektets økonomi. Byrumschefen anviser udtrykkeligt, at beplantningen skal betales af Giber Ringvej-projektet. Det gøres ikke gældende, at et anlægsbudget kun må dække vilkårsbundne foranstaltninger. Det gøres gældende, at henføringen er et indicium, der peger den modsatte vej af kommunens standpunkt: myndigheden behandler beplantningen som en del af vejprojektet, samtidig med at den over for borgerne oplyser, at den ikke var forudsat som en del af det.

Løsningen beror på frivillighed. Forvaltningen anfører selv, at man “er afhængig af at det bliver på frivillig basis, da vi ikke kan ekspropriere til arealerne”. En bindende forpligtelse efter en VVM-tilladelse kan ikke anses for opfyldt gennem en foranstaltning, hvis gennemførelse afhænger af, om private lodsejere frivilligt medvirker. Så længe det er tilfældet, foreligger der ingen sikkerhed for, at vilkår 2 bliver opfyldt — og heller ingen redegørelse for, hvad kommunen agter at gøre, hvis frivillige aftaler ikke opnås.

Arealet ved Tandervej overvejes solgt til bebyggelse. Samme mail afsluttes med bemærkningen om, at arealet “sandsynligvis [kan] sælges til en udvikler, som vil bygge et supermarked”, hvorved det bliver “væsentligt dyrere” (citeret i sin helhed i afsnit 1.3).

Det areal, der her er tale om, er efter forvaltningens egen markering af 7. august 2025 og efter Landskabsstrategiens anvisning netop det sted, hvor den afskærmende beplantning skulle etableres. At kommunen samtidig overvejer at afhænde arealet til byggeri, uden at der foreligger nogen dokumenteret stillingtagen til, hvordan vilkår 2 i så fald opfyldes på strækningen, er ikke foreneligt med pligten efter planlovens § 51 til at påse, at vilkår i tilladelser overholdes. Ankestyrelsen anmodes om at tage stilling hertil.

Kommunen prissatte foranstaltningen. Forvaltningen indhentede ikke blot et overslag på selve beplantningen, men lod tillige beregne udgiften til at erhverve de arealer, beplantningen skal stå på — opgjort med udgangspunkt i ca. 10.000 m². En myndighed prissætter ikke en foranstaltning, den anser for uforpligtende. At beregningen blev foretaget, og at byrumschefen henførte udgiften til vejprojektets økonomi, er vanskeligt foreneligt med kommunens standpunkt om, at beplantningen ikke var en forudsætning for projektet.

De beregnede arealbeløb er overstreget i det materiale, Giber Ringvej Gruppen har modtaget; beplantningsudgiften på ca. 100.000 kr. er derimod udleveret. Det gøres ikke gældende, at overstregningen er uberettiget. Kommunen oplyser i samme mail, at erhvervelsen må ske ved frivillig aftale, og et hensyn til myndighedens forhandlingsposition kan efter omstændighederne begrunde, at en intern vurdering af den forventede arealpris ikke udleveres.

Giber Ringvej Gruppen er derimod ikke i stand til at bedømme foranstaltningens samlede omfang. Ankestyrelsen anmodes om at indhente det uoverstregne materiale og lægge det til grund ved vurderingen af, om den igangværende indsats kan anses for opfyldelse af vilkår 2 — herunder om kommunen har vurderet, at vilkåret kan opfyldes inden for projektets økonomi.

Giber Ringvej Gruppen forelagde udtrykkeligt forholdet for forvaltningen i afklaringsnotat 3 af 8. april 2026 med spørgsmålet, om projektet er tænkt som hel eller delvis opfyldelse af den slørende beplantning, der var forudsat i VVM-grundlaget, samt om projektets aktuelle status, jf. bilag 13, s. 7. Spørgsmålene er ikke besvaret. Kommunen har hverken bekræftet eller bestridt det oplyste og har ikke villet oplyse, om den igangværende indsats skal anses for opfyldelse af vilkår 2.

Planen dækker desuden kun dele af de strækninger, VVM-redegørelsen forudsatte beplantning ved.

Hullet ved Mårslet. Forvaltningens beplantningsforslag består af to adskilte bælter. Det fremgår af de to skitsetegninger af 24. september 2025 og af de tilhørende kortudsnit, jf. bilag 39:

• et bælte ved Tandervej, tegnet fra rundkørslen og mod nordvest — skitsen er påført “Station 9400/9500/9600”
• et bælte ved Mustrupvej, tegnet fra Mustrupvej-krydset og mod nordvest — skitsen er påført “Station 8500-8700”

Mellem de to bælter ligger en udækket strækning på ca. 700 meter. Den strækker sig fra Mustrupvej og mod øst, indtil Tandervej-bæltet begynder. Det er den strækning, forvaltningen selv betegner som den “mellem rundkørsel og Mustrupvej”.

Forholdet har to konsekvenser. For det første dækker forslaget kun den østlige del af st. 9.200–9.660 — netop den strækning, hvor Landskabsstrategien eksplicit angiver “Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej”, jf. bilag 20. For det andet er det på den udækkede strækning, boligbebyggelsen ligger.

GRG påpegede forholdet på mødet 8. april 2026, og rådmanden bad forvaltningen undersøge det, jf. bilag 14.

GRG gentog forholdet skriftligt den 10. juni 2026 med spørgsmålet, om beplantningen kan udvides til også at dække hullet, jf. bilag 41, s. 2. Forvaltningen bestred ikke, at strækningen ikke er dækket. Den svarede den 12. juni 2026, jf. bilag 41, s. 1:

“I det omfang det er muligt, vil vi gerne imødekomme ønsket om beplantning på så meget af strækningen ved Mårslet som muligt. Som tidligere nævnt er vi dog begrænset i forhold til, at vi ikke kan ekspropriere areal til beplantning (…) alternativt vil vi undersøge om vejrabatten mellem rundkørsel og Mustrupvej er bred nok til, at vi kan lave noget beplantning der.”

Opfyldelsen af et bindende vilkår er dermed gjort afhængig af, hvad der kan opnås ved frivillig aftale — og subsidiært af, hvad der kan være i vejrabatten. Det er ikke en stillingtagen til, hvad vilkåret kræver, men en beskrivelse af, hvad der er praktisk muligt inden for de rammer, kommunen selv har valgt at arbejde under. Der er fortsat ikke truffet nogen afgørelse om, hvorvidt vilkår 2 er opfyldt, eller hvad der skal ske, hvis frivillige aftaler ikke opnås.

Svaret sluttede: “Vi vender tilbage snarest muligt.” Ved denne anmodnings afsendelse er der ikke kommet nogen tilbagemelding — hverken på rådmandens anmodning fra april eller på forvaltningens eget tilsagn fra juni.

Strækningen er ikke uden støjproblem. Kommunen angiver i sit svar selv den manglende strækning som den “mellem rundkørsel og Mustrupvej”. På netop den strækning ligger Damgårdstoften 65 — den af de ti adresser i kommunens egen støjmåling, hvor der blev målt højest: 57,4 dB Lden, jf. bilag 47, s. 5 og afsnit 3.1. Beplantningen mangler altså dér, hvor kommunens eget måleresultat er højest, og hvor kommunens egen landskabsstrategi anviser visuel støjskærmning. Der er heller ikke opført nogen af de støjskærme, rammen efter vilkår 7 blev afsat til (afsnit 3.1).

Forslaget forsøger tilsyneladende at realisere VVM-redegørelsens visualiserede eksempler (Figur 44, 17.3, 50), men undlader den strækning, Landskabsstrategien specifikt udpeger. Resultatet er, at hverken VVM-redegørelsens generelle anvisning om beplantning “hvor der er nærliggende tæt bebyggelse” eller Landskabsstrategiens stræk-specifikke anvisning er opfyldt for hele strækningen. Kommunen kan således ikke hævde, at det nuværende forslag bringer vilkår 2 i overensstemmelse med VVM-grundlaget.

Kommunens svar på beplantningsspørgsmålet

GRGs faktaark om beplantning af 22. maj 2025 gengiver VVM-redegørelsens anvisning (s. 77), principillustrationen og terrænvisualiseringerne, fotodokumentation fra de samme standpunkter som visualiseringerne, samt det retlige argument om, at projektet skal gennemføres i overensstemmelse med de afværgeforanstaltninger, tilladelsen hviler på.

Forvaltningens samlede besvarelse af dette faktaark, jf. bilag 18, s. 1, består af én kommentar, indsat på arkets første side:

“Der arbejdes fortsat med muligheden for etablering af beplantning. Derfor har vi ikke kommenteret nærmere på dette faktaark. Dog er det ikke Teknik og Miljøs vurdering, at beplantningen er et direkte krav i VVM’en.”

Hertil bemærkes fire forhold.

For det første erklærer forvaltningen udtrykkeligt, at den ikke har forholdt sig nærmere til arket. Der foreligger dermed ingen stillingtagen til de fremlagte illustrationer, til fotodokumentationen eller til det retlige argument.

For det andet er den anførte begrundelse ikke egnet til at bære afvisningen. At der “arbejdes fortsat med muligheden for etablering af beplantning” besvarer ikke spørgsmålet om, hvorvidt beplantningen er en bindende forudsætning for tilladelsen. Igangværende arbejde med at etablere et forhold er tværtimod vanskeligt foreneligt med, at forholdet allerede skulle være opfyldt.

At beplantning blev stillet i udsigt på mødet den 22. maj 2025, er ikke alene GRG’s gengivelse. Byrådsmedlem Anette Poulsen, der deltog i mødet som rådmand, skrev otte måneder senere til rådmand Nicolaj Bang: “På mødet hos mig, da jeg var rådmand i MSB, blev de lovet beplantning, og der er ikke sket noget”, jf. bilag 40 og afsnit 4.6.

Det afgørende er imidlertid ikke, hvad der blev sagt, men hvad kommunen faktisk har gjort. Forvaltningen har siden 2025 arbejdet på at etablere beplantning ved Mårslet — det fremgår af korrespondancen i bilag 4, af borgmesterens oplysning om, at beplantning vil kunne etableres “inden for projektets resterende økonomi” (bilag 17, s. 2), og af det beplantningsforslag, forvaltningen selv fremlagde på mødet 8. april 2026. En myndighed, der gennem halvandet år arbejder på at etablere en foranstaltning, tilkendegiver derved, at foranstaltningen ikke er etableret — hvilket er vanskeligt at forene med, at vilkår 2 samtidig skulle være opfyldt.

For det tredje — og væsentligst — forholder svaret sig til det forkerte dokument. Forvaltningen tilkendegiver sin vurdering af, om beplantning er et krav i “VVM’en”, dvs. i VVM-redegørelsen. Det er ikke det, sagen angår. Beplantningens bindende karakter følger af vilkår 2 i VVM-tilladelsen, der pålægger, at anlæggene tilpasses landskabet “i henhold til anvisningerne i VVM redegørelsen” — og som dermed inkorporerer redegørelsens anvisninger i et bindende vilkår. VVM-tilladelsen og dens vilkår 2 nævnes ikke i besvarelsen. Det retlige spørgsmål, GRG har rejst, er derfor ikke besvaret.

For det fjerde er forvaltningens tilkendegivelse forsynet med forbeholdet “direkte”. Formuleringen udelukker efter sin ordlyd ikke, at beplantningen er et krav, der følger indirekte — hvilket er netop den retlige konstruktion, vilkår 2 hviler på.

En vurdering af, at et bindende vilkår ikke indeholder et krav, kræver en begrundelse. Der er ikke givet nogen.

Konklusion for vilkår 2

Principalt gøres det gældende, at vilkår 2 ikke er overholdt, og at der dermed foreligger et ulovligt forhold i planlovens § 51, stk. 3’s forstand.

Det beror ikke på en vurdering fra GRG’s side. Det følger af kommunens eget materiale:

• Den slørende beplantning er ikke etableret på de strækninger ved bysamfundene, hvor VVM-redegørelsen forudsatte den. Det fremgår af Rambølls egen strækningsvise gennemgang af 19. august 2025, jf. bilag 9, s. 4, og er ikke bestridt af kommunen.
• På strækningen st. 9.200–9.660 — hvor kommunens eget projekteringsgrundlag, Landskabsstrategien af 24. januar 2019, udtrykkeligt anviser “Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej” — er beplantningen efter rådgiverens eget udsagn “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”.
• Et fravalg er ikke en opfyldelse. Der foreligger ingen afgørelse om at fravige vilkåret, og ingen retlig vurdering af, om det kunne fraviges.
• At forholdet består, bekræftes af kommunens egen adfærd: forvaltningen har siden 2025 arbejdet på at etablere beplantning ved Mårslet og har prissat foranstaltningen. En myndighed, der arbejder på at etablere en foranstaltning, tilkendegiver derved, at den ikke er etableret.

Subsidiært — skulle Ankestyrelsen finde, at vilkårets nærmere indhold ikke lader sig fastlægge med tilstrækkelig sikkerhed — gøres det gældende, at kommunen da under alle omstændigheder ikke har oplyst det grundlag, hvorpå den har konstateret vilkåret opfyldt. Der foreligger ikke:

• en formel administrativ afgørelse om at fravige eller indskrænke vilkårets krav om slørende beplantning
• en retlig vurdering af, om den interne Landskabsstrategi lovligt kunne tilsidesætte et bindende VVM-vilkår
• journaliseret dokumentation for den borgerdialog, der påberåbes som begrundelse for fravalg af beplantning
• nogen stillingtagen til, at det nuværende beplantningsforslag (fremlagt 8. april 2026) ikke dækker de strækninger, VVM-redegørelsen og Landskabsstrategien selv udpeger — forslaget indeholder tværtimod et hul netop ved Mårslet, den strækning Landskabsstrategien eksplicit angiver skal beplantes

Fraværet af dokumentation påberåbes dermed ikke som selve forholdet, men som grunden til, at det påhviler kommunen at godtgøre, at vilkåret alligevel er overholdt.

---

4. Retlige og forvaltningsmæssige mangler

4.1 Manglende korrekt og fuldstændig sagsoplysning

Det forvaltningsretlige officialprincip og forvaltningslovens regler om myndighedens sagsoplysningspligt kræver, at kommunen oplyser sagen tilstrækkeligt, før den træffer sin konklusion. Her er konklusionen — at vilkårene er opfyldt — draget på et grundlag, der på flere punkter ikke svarer til sagens egne dokumenter.

Grundlaget for puljeregnskabet er en anden tekst end den meddelte tilladelse. Rambølls redegørelse 1 (notat af 9. maj 2023) — det dokument, hvorfra kommunen har hentet den centrale opgørelse, jf. afsnit 3.1 — indledes med et afsnit, der udtrykkeligt betegnes som “udsnit fra VVM-tilladelsen for Bering-Beder vejen, tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013”, jf. bilag 2 (s. 2-3). De vilkår, der gengives dér, svarer imidlertid hverken i nummerering eller i ordlyd til den VVM-tilladelse, kommunen faktisk meddelte den 12. oktober 2018, jf. bilag 8, s. 2:

Redegørelse 1 (bilag 2)	VVM-tilladelsen (bilag 8)
“8”: “At hele vejanlægget udformes med støjreducerende vejbelægning…”	Vilkår 5: “At hele det nye vejanlæg inklusiv forbindelsen fra Oddervej til Beder Landevej, undtagen sekundære veje og stier, udformes med støjdæmpende vejbelægning…”
“9”: “…støjafskærmning langs Landevejen udformes med ensartet højde (4m)…”	Vilkår 6: “…støjafskærmning langs Landevejen udformes i mindst 4 meters højde… Afskærmningen skal indpasses i landskabet.”
“10”: “At der ved Tranbjerg etableres støjvolde med tilpasning til landskabet, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes…”	Intet tilsvarende vilkår i tilladelsens 18 vilkår
“11”	Vilkår 7 (puljen)

Afvigelserne er ikke redaktionelle. “I mindst 4 meters højde” er et minimumskrav; “ensartet højde (4m)” er en fast højde — en lempelse af vilkåret. Kravet om, at afskærmningen “skal indpasses i landskabet”, er udeladt, ligesom afgrænsningen af vejbelægningsvilkårets omfang. Og redegørelsens “vilkår 10” har intet modstykke i tilladelsen.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at VVM-tilladelsens begrundelse omtaler forholdet — blandt de hensyn, vilkårene skal sikre, nævnes, at “Støjproblemer ved Tranbjerg håndteres ved anvendelse af støjdæmpende asfalt i kombination med tilpasning af eksisterende støjvolde langs Landevejen samt nye støjvolde”, jf. bilag 8, s. 7. Støjvolde ved Tranbjerg indgår altså i tilladelsens forudsætninger, men som en del af det, vilkår 5 skal opnå — ikke som et selvstændigt vilkår. Det er derfor ikke ordlyden, der er opfundet, men vilkårsnummeret. Betydningen er ikke redaktionel: nedskrivningen fra 30,53 til 17,28 mio. kr. sker netop ved at fjerne “pkt. 8, 9 og 10”, og et af de tre punkter findes ikke som vilkår. Hvilken del af de 18,5 mio. kr. der derved udgår, oplyses ikke, jf. afsnit 3.1.

Tilladelsen indeholder i øvrigt vilkår 8–11, men de angår miljøledelsesplan, gener i anlægsfasen, arbejde nær beskyttede naturarealer og paddehegn. Notatets nummerering svarer således ikke til tilladelsens på noget punkt.

Rådgiverens kildehenvisninger fører tilbage til rådgiveren selv. Rambølls kommentering af 25. marts 2026 er det dokument, kommunen har lagt til grund for afvisningen af GRGs indsigelser. Kommenteringen underbygger sine konklusioner med henvisninger af formen “Se notat vedr. …” — mindst tolv gange, og netop dér, hvor de mest omstridte udsagn fremsættes:

Udsagn i kommenteringen	Anført kilde
“Med byrådsbeslutningen af 2019-08-28 tilføres puljen den samlede projektøkonomi, og ophører med at eksistere”	“Se notat vedr. projektforløbet”
“Beløbene er estimerede efterfølgende, og er ikke udtryk for den eksakte pris”	“Se notat vedr. VVM-tilladelsen. Se notat vedr. projektforløbet”
“Volden er udført” (Nymarks Allé)	“Se notat vedr. Støjdæmpning ved Nymarks Allé”
Sænkningen sydøst for Enslev	“Se notat vedr. Projekteringsmæssige tiltag i relation til støj”
Flytningen mod Beder Landevej	“Se notat vedr. VVM-tilladelsen”

Giber Ringvej Gruppen anmodede den 3. maj 2026 om aktindsigt i disse notater. Forvaltningen svarede den 27. maj 2026, jf. bilag 41:

“Jeg har nu fået bekræftet (…) at når der i kommenteringen af jeres faktaark henvises til fx ‘notat vedr. VMM-tilladelsen’ så referer det til underafsnit i notatet med overskriften ‘Vedrørende støjforhold ved Giber Ringvej’.”

Det notat er på fem sider og er fremlagt som bilag 16a. De påberåbte “notater” er overskrifter inde i det selv — “Projektets forløb”, “VVM-tilladelsen af 2018-10-12”, “Projekteringsmæssige tiltag i relation til støj” og “Støjdæmpning ved Nymarks Allé”.

Det gøres ikke gældende, at afsnittene er indholdsløse. De findes og indeholder rådgiverens redegørelse for forløbet. Det, der gøres gældende, er, at henvisningerne ikke fører til fremlagt dokumentation, men tilbage til rådgiverens egen fremstilling. Kommunens konstatering af, at vilkår 7 er opfyldt, hviler dermed på et notat, hvis konklusioner er underbygget af notatet selv.

Notatet navngiver derimod selv det materiale, der faktisk ligger til grund — og det er ikke udleveret. Om rammens tilblivelse anfører Rambøll, jf. bilag 16a, s. 1:

“Beløbet bygger på de angivelser og beskrivelser af tiltag der kan findes i notatet fra Magistraten til Teknisk Udvalg af 2016-09-01, der igen bygger på notat fra COWI af 2016-08-01, begge dele vedlagt byrådsbeslutningen 2016-09-14.”

Og om beslutningsgrundlaget i 2019, jf. s. 2, at de samlede ændringer blev gennemgået med Teknisk Udvalg den 8. maj 2019, hvor der forelå “et bilag der visuelt gennemgår alle ændringerne (…) samt et dokument der beskriver hvorfor den anvendte fremgangsmåde er valgt.”

Det er netop disse dokumenter, der viser, hvad rammen på ca. 20 mio. kr. blev fastsat på grundlag af. Giber Ringvej Gruppen anmodede den 3. maj 2026 udtrykkeligt om “eventuelle bilag eller underliggende dokumenter, som disse notater og vurderinger bygger på”. Kommunen udleverede dem ikke, men henviste gruppen til selv at fremsøge materialet:

“Der er i notatet henvisninger til forskellige materialer, herunder særligt i forbindelse med den politiske proces, disse kan fremsøges på enten https://dagsordener.aarhus.dk/ eller Aarhus Byrådsarkiv 1997-2024.”

Kommunen har dermed lagt et rådgivernotat til grund for at afvise indsigelserne mod vilkår 7 uden at fremlægge det materiale, notatet selv angiver som grundlag for beløbsrammen — og uden at behandle anmodningen herom.

GRG har efterfølgende selv fremskaffet dokumenterne. Magistratens notat af 1. september 2016 og COWI-notatet af 1. august 2016 er fundet i Aarhus Byrådsarkiv og fremlægges som bilag 46 og bilag 42. De forelå dermed i kommunens egne arkiver hele tiden, og deres indhold er gennemgået i afsnit 3.1: de viser, hvilke fem prissatte foranstaltninger rammen dækkede, at forvaltningen frarådede tre af dem, og at ingen af de tre støjskærme er opført.

Det er værd at bemærke, hvad det indebærer. Det materiale, kommunen henviste GRG til selv at lede efter, er det materiale, der modsiger kommunens og rådgiverens efterfølgende forklaringer om, at rammen var “blot en omtrentlig angivelse (…) uden at angive en specifik værdi”. Havde kommunen behandlet aktindsigtsanmodningen og fremlagt dokumenterne, ville uoverensstemmelsen have været åbenbar allerede i maj 2026.

Det materiale, der forelå for Teknisk Udvalg den 8. maj 2019 — herunder det dokument, rådgiveren beskriver som “et dokument der beskriver hvorfor den anvendte fremgangsmåde er valgt” — er derimod fortsat ikke fremlagt. Ankestyrelsen anmodes om at pålægge kommunen at fremlægge det.

Kommunens rådgiver har dermed udarbejdet det centrale grundlag for vurderingen af vilkår 7 med udgangspunkt i en anden affattelse af vilkårene end den, kommunen som planmyndighed rent faktisk meddelte. Ankestyrelsen anmodes om at pålægge kommunen at oplyse, hvilket dokument de i redegørelse 1 gengivne vilkår stammer fra, og — hvis der er tale om et udkast eller et andet plangrundlag — at redegøre for, hvordan en vurdering af vilkårsopfyldelse kan hvile på et andet tekstgrundlag end den meddelte tilladelse.

Hertil kommer, at forvaltningens forklaring om manglende kendskab til projektets historik (jf. afsnit 3.1) ikke uden videre kan begrunde den mangelfulde sagsoplysning. Den tidligere projektleder på anlægget, Carsten Thomsen, afgav den 7. april 2025 — fem dage efter forvaltningens redegørelse 3 til GRG — vidneforklaring for Retten i Aarhus om netop projektets forudsætninger, herunder om valget af vejbelægning og om de midler, der blev afsat hertil, jf. bilag 27, s. 45. Den viden, forvaltningen over for GRG har anført ikke længere at være i besiddelse af, var således tilgængelig og blev faktisk tilvejebragt i en anden sag i samme periode. Officialprincippet forpligtede kommunen til at søge sagen oplyst ad tilsvarende vej, før den afviste GRGs henvendelser med henvisning til manglende historisk indsigt.

Der foreligger ikke:

• en korrigeret opgørelse over puljens anvendelse efter erkendelsen af det misvisende estimat — der foreligger dermed intet efterprøvbart grundlag for konstateringen af, at vilkår 7 er opfyldt
• dokumentation for at de påberåbte poster udgør supplerende støjdæmpning (ikke allerede basisprojekt)
• et samlet dokumentationsgrundlag for hvor beplantning var forudsat, er etableret, og er fravalgt
• dokumentation for at den udlagte KVS-belægning leverer den støjreduktion som VVM-grundlaget forudsatte
• en samlet skriftlig vurdering af at de centrale VVM-vilkår er opfyldt

4.2 Manglende genoptagelse efter erkendte fejl

Efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger har en myndighed pligt til at genoptage en sag, når der fremkommer nye, væsentlige oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan føre til et andet resultat end det oprindeligt antagne.

Sådanne oplysninger foreligger her: (1) kommunens egen erkendelse af, at Rambølls rapport kan give et “misvisende billede” af økonomien anvendt til støjdæmpning (bilag 3, s. 1), (2) Rambølls skriftlige tiltrædelse af, at mindst fire påberåbte tiltag ikke kan medregnes som støjtiltag (bilag 22, s. 5), (3) erkendelsen af, at der ikke føres særskilt regnskab for puljen (bilag 5, s. 11 og bilag 16a, s. 3), og (4) Rambølls bekræftelse af, at formuleringen om sænkningen syd om Mårslet “stammer fra VVM-redegørelsen” (bilag 16f, s. 3) — hvortil kommer rådgiverens egen henførelse af afgravninger til “de i projektet allerede iboende tiltag” (bilag 16a, s. 2). Det bemærkes, at Rambøll ikke tiltræder den slutning, GRG drager heraf, men fastholder, at posten kan medregnes; uenigheden om slutningen ændrer ikke, at oplysningen om formuleringens oprindelse er ny og relevant for grundlaget.

Disse oplysninger rører ved selve grundlaget for kommunens konklusion om, at vilkår 7 er opfyldt.

Trods dette er sagen ikke genoptaget samlet, og der er ikke fremlagt en ny, korrekt vurdering på et opdateret grundlag. Under disse omstændigheder havde kommunen pligt til at genoptage sagen og foretage en fornyet, dokumenteret vurdering af, om vilkårene er opfyldt.

4.3 Skiftende kvalifikation og efterfølgende indskrænkning af vilkårene

De samme fysiske tiltag er over tid kvalificeret forskelligt — som støjvolde, jordarbejder, basisprojekt, vilkårsopfyldelse eller deponi — uden samlet retlig afklaring. Begrundelserne er indbyrdes selvmodsigende (vejsænkning som støjtiltag vs. tracéringsmæssig nødvendighed; pulje som fastlagt i 2019 vs. nye poster tilføjet i 2026).

Modstriden om, hvorvidt der resterer midler. Særligt bemærkes, at kommunens egne tilkendegivelser om puljens status er indbyrdes uforenelige med under en måneds mellemrum:

Kilde	Tilkendegivelse
Borgmesteren, 25. februar 2026 (bilag 17, s. 2)	Afskærmende beplantning vil kunne etableres “inden for projektets resterende økonomi”
Rambøll, marts 2026 (bilag 16f, s. 2)	Ændringerne “er ikke et udtryk for at der findes en åben pulje der fortsat kan disponeres fra”
Rambøll, marts 2026 (bilag 16c, s. 2)	Puljen “ophører med at eksistere” ved byrådsbeslutningen i 2019

Enten består der en restøkonomi, som kan finansiere de manglende afværgeforanstaltninger — hvilket borgmesteren oplyser — eller også ophørte rammen med at eksistere i 2019, hvilket rådgiveren gør gældende. Begge dele kan ikke være rigtige. Så længe uoverensstemmelsen ikke er afklaret, foreligger der ikke et sagligt grundlag for at fastslå, at vilkår 7 er opfyldt.

Mønstret fortsætter. På mødet 8. april 2026 oplyste forvaltningen, at man er ved at afklare muligheden for at anvende overskudsjord til støjvolde langs strækningen — “evt. juridisk klassificeret som bakkelandskab”, jf. bilag 14. At myndigheden overvejer at klassificere kommende støjvolde som noget andet end støjvolde illustrerer, at den vekslende retlige kvalifikation af de samme fysiske anlæg ikke er et afsluttet forhold.

Kvalifikationen er tillige blevet indskrænket. To indskrænkninger af selve vilkårene er fremkommet undervejs, begge fremsat i den korrespondance, hvor GRGs indsigelser skulle besvares — ikke i nogen afgørelse. Den første er, at beplantningen er illustrativ og ikke bindende (afsnit 3.3). Den anden er, at beløbsrammen “ikke [har] nogen konsekvens for hvordan midlerne anvendes, men er blot en omtrentlig angivelse”, jf. bilag 16a, s. 1.

Ingen af dem kan henføres til en dokumenteret beslutning fra planmyndigheden. En indskrænkende fortolkning af et bindende vilkår er en myndighedsdisposition; fremsat i et rådgivernotat er den et standpunkt — og et standpunkt kan ikke ophæve et vilkår.

4.4 Rambølls strukturelle interessekonflikt

Rambøll A/S har i dette projekt fungeret som kommunens rådgiver i både projekteringsfasen og i den efterfølgende vurdering af, om VVM-vilkårene er opfyldt. Rambøll vurderer dermed kvaliteten af sit eget arbejde.

Forholdet angår ikke rådgiverens redelighed, og der gøres ingen antagelser om motiver. Det angår konstruktionen: den, der har projekteret og prissat tiltagene, er også den, der vurderer, om de opfylder vilkårene — og vurderingen indhentes af den bygherre, hvis projekt det er. En sådan konstruktion er ikke egnet til at frembringe den konstatering, at et vilkår ikke er opfyldt.

Rambølls kommentering af marts 2026, jf. bilag 16a, s. 3, illustrerer strukturproblemet konkret:

I sine skriftlige svar på GRGs høringssvar har Rambøll tiltrådt, at fire af de påberåbte tiltag ikke kan medregnes som støjtiltag (jf. tabellen i tillægget, B, bilag 22, s. 5). Disse forbehold fremgår ikke af sammenfatningsnotatet — det dokument kommunen fremsendte som sit officielle svar på GRGs henvendelser. Tværtimod konkluderer sammenfatningen, at puljens anvendelse har været korrekt.

Forbeholdene blev heller ikke fremlagt åbent: bilag 22 fremkom først efter gentagne aktindsigtsrykkere (jf. afsnit 4.7). De oplysninger, der svækkede kommunens egen konklusion, indgik altså hverken i sammenfatningen eller i det, der blev udleveret uopfordret.

Det dokument, kommunen har lagt til grund, er en redigeret udgave. Redegørelse 1 er identisk med det notat, der blev udarbejdet efter GRGs foretræde for Teknisk Udvalg den 20. marts 2023, og hvis afsnit 4 med rådgiverens svar på gruppens spørgsmål efter forvaltningens instruktion blev fjernet inden forelæggelsen. Notatet bærer datoen 9. maj 2023 — samme dag, som Rambøll meddelte, at afsnittet var fjernet, jf. bilag 2, s. 1 og bilag 21. Anmodningen gør ikke gældende, at redigeringen i sig selv var kritisabel — der blev anført en saglig grund, og et separat svar kom den 13. oktober 2023. Det bemærkes alene, at den opgørelse, hele puljespørgsmålet siden har hvilet på, er den udgave, hvor besvarelsen af borgernes spørgsmål var taget ud.

Da Teknisk Udvalg i september 2024 bad forvaltningen “genbesøge den opgørelse med afsæt i borgerens påstande/spørgsmål”, svarede Rambølls projektchef samme dag, at han “er noget i tvivl om hvad vi skal gøre”, jf. bilag 21. Rådgiveren, der skulle efterprøve sin egen opgørelse, kunne ikke uden videre fastholde den.

Rambølls svar er herudover selektive: støjvæggen i Tranbjerg henføres til puljen uden stillingtagen til, at den allerede er hjemlet i vilkår 5 og 6; prissætningen af jordvolde besvares kun generelt uden opgørelse over merudgifter; og dokumentationen vedrørende KVS-belægningen besvares ikke.

Kommunen, der har modtaget og videreformidlet vurderingen som grundlag for at afvise GRGs henvendelser, er ansvarlig for sagsbehandlingsgrundlaget — uanset at det er formuleret af en ekstern rådgiver. Det er kommunens ansvar at sikre, at grundlaget er uvildigt og fuldstændigt.

4.5 Forvaltningen handler i strid med byrådets beslutninger

Kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1 fastslår, at “kommunens anliggender styres af kommunalbestyrelsen”. Forvaltningen er underordnet byrådet og kan ikke administrativt omfortolke eller indskrænke, hvad byrådet har besluttet.

Puljen hviler på to byrådsbeslutninger, og forvaltningen har fortolket begge indskrænkende uden at forelægge spørgsmålet for byrådet.

Beslutningen af 14. september 2016 er den, vilkår 7 udtrykkeligt henviser til. Den fastslår, at den skitserede støjafskærmning “fastholdes og suppleres med” øget støjdæmpning inden for rammen, og at “lokalområderne inddrages i en nærmere afklaring af støjafskærmningen”, jf. bilag 37. Forvaltningen har henført tiltag til rammen, som efter beslutningens egen systematik hører til det, der fastholdes — og inddragelsen af lokalområderne ses ikke gennemført.

Projektgodkendelsen af 28. august 2019 anvender formuleringen “bl.a.” om puljens anvendelse. I sin tredje redegørelse har forvaltningen — uden fornyet forelæggelse — omfortolket dette til en udtømmende og endelig afgrænsning (afsnit 3.1). Byrådet har ikke taget stilling til, om “bl.a.” skal forstås udtømmende. Rådmanden afviste på mødet 8. april 2026 at besvare netop det spørgsmål med den begrundelse, at det var “et juridisk spørgsmål” — men det er kommunens eget beslutningsgrundlag, spørgsmålet angår.

Det bemærkes, at kommunens egen rådgiver ikke deler forvaltningens forudsætning: “Projektindstillingen tilsidesætter ikke krav i hverken VVM-redegørelse eller VVM-tilladelsen”, jf. bilag 16f, s. 2. Kan projektindstillingen ikke tilsidesætte tilladelsens krav, kan en administrativ læsning af den heller ikke afgrænse, hvad vilkår 7 forpligter kommunen til.

Beslutningen blev truffet, finansieret — og derefter hverken udført eller bogført. Forholdet angår ikke en manglende bevilling. Byrådet traf beslutningen den 14. september 2016 mod forvaltningens udtrykkelige indstilling (jf. afsnit 3.1), godkendte projektet den 28. august 2019, og bevilgede midlerne den 11. marts 2020. Kommunen beskriver selv det sidste led, jf. bilag 26:

“D. 11. marts 2020 godkender byrådet Anlægsbevilling Bering-Beder vejen hvor puljen på 20 mio. kr. indgår i Bilag 6: Anlægsoverslag. Herefter indgår puljen og de besluttede tiltag som en del af det samlede projekt og den samlede projektøkonomi.”

Umiddelbart herefter ophørte den administrative opfølgning. Rambøll beskriver det, jf. bilag 16a, s. 3: “Herefter føres der ikke separat regnskab med midler anvendt til støjtiltag, men blot jord- og andre arbejder generelt.”

Kæden er dermed: besluttet af byrådet, finansieret af byrådet, ikke udført, ikke bogført. De tre støjskærme, beslutningsgrundlaget prissatte til 16,7 mio. kr., står ikke. Forvaltningen — som havde frarådet dem — har hverken gennemført dem, redegjort for hvad der trådte i stedet, eller ført regnskab, der gør det muligt at efterprøve. Byrådet har ikke på noget tidspunkt fået forelagt, at beslutningen ikke blev udmøntet som besluttet.

Det er ikke en fravigelse, byrådet har godkendt. Det er en administrativ afvikling af en politisk beslutning uden forelæggelse. Ankestyrelsen anmodes om at tage stilling hertil.

4.6 Forvaltningsmæssig passivitet

Sagsforløbet siden 2023 har været præget af systematisk manglende punktvis stillingtagen til konkrete og præciserede henvendelser, modredegørelser og afklaringsnotater.

Mønstret er lige så gammelt som sagen. Ved foretrædet for Teknisk Udvalg den 20. marts 2023 spurgte gruppen blandt andet, jf. bilag 35: “Der er indskrevet en sum på 20 mill. kr til ‘øget støjdæmpning ved boliger i det åbne land’ — hvorledes er disse midler anvendt? og hvor?”

Forvaltningens samlede svar af 13. oktober 2023 besvarer femten nummererede punkter, men puljen er ikke omtalt med ét ord, jf. bilag 34. Spørgsmålet måtte stilles igen i november 2023 — og står, tre et halvt år senere, fortsat uden et svar, kommunen selv mener kan gives.

Det er ikke en karakteristik fra GRG’s side. Det fremgår af forvaltningens og rådgiverens egne skriftlige besvarelser, at to af de faktaark, GRG fremlagde i maj 2025, blev afvist med en udtrykkelig meddelelse om, at de ikke ville blive kommenteret:

Faktaark	Besvarelse	Anført begrundelse
Beplantning som afværgeforanstaltning (bilag 18, s. 1)	“Derfor har vi ikke kommenteret nærmere på dette faktaark.”	At der fortsat arbejdes med muligheden for beplantning
VVM og vejstøj (bilag 16b, s. 1)	“Derfor er der ikke kommenteret yderligere på punkterne i arket.”	At arket anses for en kritik af gældende regler frem for af projektet

Den anden begrundelse er ikke dækkende. Arket indeholder et selvstændigt afsnit, der gør gældende, at VVM-bekendtgørelsens krav om fuldstændige oplysninger ikke er efterlevet i dette projekt — hvilket er en indsigelse mod projektet, ikke mod reglerne. Besvarelsen indledes desuden med en ubegrundet konklusion om netop det forhold, arket bestred — “Gældende love, regler og retningslinjer (…) er blevet fulgt i Giber Ringvej projektet” — hvorefter konklusionen anføres som grund til ikke at behandle punkterne. En myndighed, der fastslår, at reglerne er fulgt, og af den grund undlader at behandle indsigelserne, har ikke oplyst sagen; den har forudsat resultatet.

Anmodningen forfølger ikke spørgsmålet om miljøkonsekvensrapportens fuldstændighed — det ligger uden for afgrænsningen i afsnit 1. Forholdet påberåbes alene som dokumentation for, hvordan begrundede henvendelser er blevet mødt.

Det samme gentog sig på de to møder — med ti en halv måned imellem. Ved fremlæggelsen af faktaarkene den 22. maj 2025 ønskede forvaltningen ikke “at gå ind i en punktvis behandling af de konkrete anbringender og spørgsmål i faktaarkene”; der blev aftalt et opfølgende møde, når materialet var gennemgået, jf. bilag 38. Forløbet derfra fremgår af den samlede mailtråd, jf. bilag 40:

Dato	Hændelse
25. maj 2025	GRG fremsender som aftalt links til samtlige seks faktaark
23. juni 2025	GRG forespørger om status på de 20 mio. kr.
25. juni 2025	GRG rykker: “Lige en reminder om, at vi stadig mangler status på denne.” Forvaltningen oplyser, at den første mail ikke er modtaget; GRG bekræfter, at den er korrekt afleveret, og imødeser svar “senest efter sommerferien”
4. september 2025	GRG rykker: “Hvor langt er I kommet med den her?”
16. oktober 2025	Forvaltningen svarer — uden punktvis stillingtagen — og henviser i øvrigt til sit svar fra april 2025. Samme dag beder GRG på ny: “Jeg vil gerne bede jer om at forholde jer til de enkelte punkter i faktaarket”
12. januar 2026	GRG rykker for det lovede møde og præciserer ønsket: “en punktvis drøftelse af faktaark 1 og faktaark 3 med henblik på at afklare, hvilke dele af faktaarkene forvaltningen opfatter som korrekte, og hvor der er uenighed”
23. februar 2026	Rådmandssekretariatet indkalder til møde i april 2026

Anmodningen af 12. januar 2026 er værd at bemærke. Den beder ikke om medhold, men om at få oplyst, hvad forvaltningen er enig i, og hvor uenigheden ligger. Det er den mindst indgribende form for stillingtagen, en borger kan bede om — og den er ikke givet, hverken skriftligt eller på mødet.

Forsinkelsen er bemærket internt. Den 20. januar 2026 skrev byrådsmedlem Anette Poulsen — der som rådmand havde deltaget i mødet den 22. maj 2025 — til rådmand Nicolaj Bang, jf. bilag 40:

“Vi skylder dem – efter så lang tid – at de ved hvor sagen står. (…) På mødet hos mig, da jeg var rådmand i MSB, blev de lovet beplantning, og der er ikke sket noget.”

Udsagnet stammer ikke fra GRG, men fra et medlem af byrådet, der selv deltog i mødet. Det bekræfter uafhængigt både forsinkelsen og det tilsagn om beplantning, referatet fra 22. maj 2025 gengiver (jf. afsnit 3.3).

Fire måneder senere gentog hun det. Da GRG i maj 2026 måtte rykke to gange for svar på en aktindsigtsanmodning (jf. afsnit 4.7), skrev Anette Poulsen den 27. maj 2026 til den ansvarlige sagsbehandler, med GRG som modtager, jf. bilag 41:

“Jeg kan godt forstå, hvis Giber Ringvej gruppen snart mister tålmodigheden. Jeg synes ikke, det er rimeligt at de skal rykke så mange gange for svar. Jeg tænker, vi snart skal finde en løsning, for det er rigtigt, at der er meget støj fra vejen. Trafikken øges hele tiden, som jo også var meningen med vejen, men de nødvendige og lovede støjløsninger er ikke fulgt med.”

Afsenderen er medlem af Aarhus Byråd og af udvalget for By- og Plan — det udvalg, hvis område sagen henhører under. Udsagnet er fremsat skriftligt til forvaltningen og indeholder tre konstateringer: at det ikke er rimeligt, at borgerne skal rykke så mange gange; at der er meget støj fra vejen; og at de nødvendige og lovede støjløsninger ikke er gennemført.

Det er ikke GRG’s vurdering af sagsforløbet. Det er byrådets.

Elleve måneder senere, på mødet den 8. april 2026, gav forvaltningen på ny ikke konkrete svar på de tre afklaringsnotater. Da GRG spurgte, om støjvæggen i Tranbjerg hører under et særskilt vilkår eller under vilkår 7, gav “forvaltningen og rådmanden [ikke] et konkret svar på spørgsmålet”. Direktøren erklærede videre dialog “formålsløst”, jf. bilag 14. Hermed afskar myndigheden sig fra enhver yderligere afklaring af dokumentationen for vilkårsopfyldelse.

Mønstret fortsatte efter mødet. Rådmanden havde på mødet bedt forvaltningen undersøge hullet i beplantningsforslaget ved Mårslet (afsnit 3.3). Da GRG to måneder senere fulgte op skriftligt, svarede forvaltningen den 12. juni 2026, at man arbejdede videre med frivillige aftaler og “vender tilbage snarest muligt”, jf. bilag 41, s. 1. Der er ikke kommet nogen tilbagemelding.

Samlet set er ingen af de tre vilkår på noget tidspunkt blevet behandlet punktvis over for dem, der rejste indsigelserne — hverken skriftligt eller på de to møder. Det er ikke uenighed om svarene; det er fraværet af dem.

4.7 Mangelfuld og forsinket aktindsigt

Sagsbehandlingen har tillige været præget af en stykkevis og forsinket håndtering af aktindsigt, som forstærker billedet af manglende loyal sagsoplysning.

Giber Ringvej Gruppen måtte over mindst tre henvendelser anmode om og præcisere aktindsigten, før de centrale underliggende dokumenter fremkom. Den 16. marts 2025 anmodede GRG om aktindsigt i “al dokumentation samt kommunikation” vedrørende puljen på 20 mio. kr. (jf. bilag 5, s. 12). Den 19. marts 2025 præciserede GRG, at anmodningen omfattede “samtlige dokumenter og al dokumentation, herunder e-mails både mellem forvaltningens egne medarbejdere og mellem rambøll og forvaltningen”. Det efterfølgende forløb viser en gentagen og stykkevis udlevering:

• Den 1. april 2025 fremsendte forvaltningen en udvælgelse af dokumenter, som den selv havde “fremsøg[t] … med relevans” for anmodningen.
• Den 5. maj 2025 måtte GRG påpege, at e-mails “både mellem forvaltningens egne medarbejdere og mellem Rambøll og forvaltningen, der vedrører puljen” fortsat ikke var udleveret.
• Den 9. maj 2025 svarede forvaltningen, at den “allerede har givet jer aktindsigt i alle relevante dokumenter/e-mails, som omfattes af denne anmodning” — men tilkendegav i samme mail, at den ville give gennemgangen “et ekstra tjek” og “række ud til Rambøll” for dokumenter fra rådgiverens arkiver.
• Den 12. maj 2025 måtte GRG igen give konkrete eksempler på manglende materiale, herunder Rambølls differenskort og omtalen af en drøftelse mellem forvaltningen og Rambøll.
• Først herefter — ved udleveringer den 16. og 19. maj 2025 — fremkom den interne korrespondance mellem forvaltningen og Rambøll (jf. bilag 21) samt Rambølls annoterede høringssvar (jf. bilag 22, s. 5), hvori Rambøll tiltræder, at mindst fire påberåbte tiltag ikke kan medregnes som støjtiltag (jf. tillægget, B, og afsnit 4.4), og som ikke fremgår af det sammenfatningsnotat, kommunen fremsendte som sit officielle svar.

At oplysninger, der afkræfter kommunens egne redegørelser, først fremkom efter gentagne anmodninger — og efter at forvaltningen havde erklæret aktindsigten for fuldstændig — er ikke foreneligt med officialprincippet og pligten til loyal sagsbehandling. Det bemærkes, at forvaltningen allerede i sit første svar af 18. marts 2025 selv erkendte, at der “desværre ikke efterfølgende [har] været økonomistyring med henblik på en konkret opgørelse af økonomi anvendt til støjdæmpning” (jf. afsnit 3.1), og at forvaltningen den 19. maj 2025 bekræftede, at “Teknisk Udvalg er orienteret om den misvisende formulering i rapporten fra Rambøll”. Hertil kommer, at Rambølls Landskabsstrategi af 24. januar 2019 — det dokument, kommunen påberåber sig som begrundelse for fravalget af beplantning under vilkår 2 — først blev udleveret efter gentagne anmodninger og efter overskridelse af offentlighedslovens frister, jf. bilag 20.

Mønstret fortsatte efter de begivenheder, der udløste denne anmodning. Den 3. maj 2026 anmodede GRG om aktindsigt i de notater, Rambølls kommentering henviser til (jf. afsnit 4.1). Efter offentlighedslovens § 36, stk. 2 skal en anmodning om aktindsigt “færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen”, og kan fristen undtagelsesvis ikke overholdes, skal ansøgeren underrettes “om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.”

Forløbet var følgende, jf. bilag 41:

Dato	Hændelse
3. maj 2026	GRG anmoder om aktindsigt i de seks navngivne notater og dokumenter
8. maj 2026	GRG rykker: “Jeg har endnu ikke modtaget kvittering for modtagelsen.” Forvaltningen svarer samme dag: “Beklager, at vi ikke har fået sendt et svar/kvittering (…) Jeg vender tilbage når jeg har haft dialog med Rambøll” — uden angivelse af, hvornår svar kan forventes
26. maj 2026	GRG rykker igen
27. maj 2026	Forvaltningen svarer: “Beklager det har trukket ud med svar (…) det har været en travl periode oveni alle helligdagene”

Anmodningen blev dermed færdigbehandlet 24 kalenderdage efter fremsættelsen — væsentligt ud over fristen på 7 arbejdsdage — uden kvittering, uden underretning om grunden til overskridelsen, og uden oplysning om, hvornår svar kunne forventes. Det skete, efter at GRG to gange havde rykket.

Forløbet påberåbes her alene som dokumentation for den mangelfulde og illoyale sagsoplysning, der kendetegner sagen. En eventuel selvstændig prøvelse af selve aktindsigtssagsbehandlingen efter offentlighedsloven henhører under Folketingets Ombudsmand.

4.8 At der arbejdes med sagen, afhjælper den ikke

Kommunens seneste tilkendegivelse er, at der arbejdes på beplantning ved Mårslet, jf. bilag 41: “I det omfang det er muligt, vil vi gerne imødekomme ønsket om beplantning på så meget af strækningen ved Mårslet som muligt.”

GRG hilser det velkommen og modsætter sig det ikke. Anmodningen har ikke til formål at forhindre, at der plantes; den har til formål at få afklaret, om de bindende vilkår er opfyldt. Det kan et igangværende arbejde ikke i sig selv besvare, af tre grunde.

For det første rækker tilsagnet ikke til det, sagen angår. Det omfatter én strækning under ét af tre vilkår. Det berører ikke vilkår 5 om støjdæmpende vejbelægning, hvor hverken referencebelægning, belægningstype eller dokumenteret støjreduktion er oplyst. Og det berører ikke de tre støjskærme til 16,7 mio. kr., som rammen efter kommunens eget beslutningsgrundlag skulle finansiere, og som ingen af er opført.

For det andet er tilsagnet betinget. Kommunen oplyser selv, at den “ikke kan ekspropriere areal til beplantning”, at gennemførelsen derfor beror på frivillige aftaler med lodsejere, og at man subsidiært vil undersøge, om vejrabatten er bred nok. Et bindende vilkår kan ikke anses for opfyldt gennem en foranstaltning, hvis omfang afhænger af tredjemands velvilje, og der er ikke oplyst nogen plan for, hvad der sker, hvis aftalerne ikke opnås.

For det tredje er tilsagn givet før. På mødet den 22. maj 2025 blev beplantning stillet i udsigt (jf. afsnit 3.3 og 4.6). I februar 2026 oplyste borgmesteren, at beplantning ville kunne etableres “inden for projektets resterende økonomi”. I januar 2026 konstaterede et byrådsmedlem, at der “blev de lovet beplantning, og der er ikke sket noget”. Sagen står i dag, hvor den stod. Det er ikke tilsagn, der mangler, men en dokumenteret stillingtagen.

Det, der ville afhjælpe forholdet, er ikke et arbejde, men en afgørelse: en efterprøvbar opgørelse over rammens anvendelse og en begrundet stillingtagen til, om vilkår 2, 5 og 7 er opfyldt. Ingen af delene foreligger snart otte år efter tilladelsen — og det er derfor, spørgsmålet forelægges tilsynet frem for at afvente endnu et tilsagn.

4.9 Kommunen har afgjort sin egen sag

Aarhus Kommune har bygget vejen. Kommunen har fastsat vilkårene. Og kommunen har selv afgjort, om vilkårene er opfyldt. Lyder svaret ja, sparer kommunen ca. 20 mio. kr. Det er en interessekonflikt, og forvaltningsretten har et navn til den: myndighedsinhabilitet.

Reglen. Forvaltningsloven regulerer kun personers habilitet. For myndigheder gælder en ulovbestemt grundsætning, som Ombudsmanden har formuleret i FOB 2023-31: en myndighed er inhabil, når den “selv er part i sagen eller i øvrigt har en særlig og uvedkommende interesse i dennes behandling og afgørelse”. Vurderingen er “objektiv og generel”. Det betyder, at myndigheden ikke kan argumentere sig ud af den. Det er uden betydning, om kommunen mener, den har handlet sagligt. Det eneste, der tæller, er, om interessen findes. Her er kommunen både bygherre og ejer af anlægget, og udfaldet har direkte økonomisk betydning for den.

Grundsætningen er ulovbestemt og gælder derfor uafhængigt af, hvilket regelsæt en tilladelse er meddelt efter. Det bemærkes i den forbindelse, at Miljøstyrelsen lægger samme målestok til grund, hvor en kommune er både bygherre og myndighed på et VVM-projekt. I vejledningen til miljøvurderingsloven, afsnit 4.3.3 (s. 36), anføres, at sagsbehandlingen i sådanne sager “skal være i overensstemmelse med de gældende principper i forvaltningsloven om inhabilitet samt Folketingets Ombudsmands praksis vedrørende myndighedsinhabilitet”. Vejledningen påberåbes ikke som hjemmel — nærværende tilladelse er meddelt efter den dagældende VVM-bekendtgørelse, jf. afsnit 1.1 — men som bekræftelse af, at det er Ombudsmandens praksis om myndighedsinhabilitet, der er den gældende målestok for netop denne konstellation.

To indvendinger er allerede afvist i praksis.

“Sådan er det for alle kommuner.” Favrskov Kommune anførte netop dette: at det er “normalt og uundgåeligt, at en enhed i en kommune ansøger andre enheder i kommunen om tilladelse til forskellige projekter, da kommunerne både fungerer som myndigheder, som projektejere, som planlæggere og som driftsenhed”. Ombudsmanden fandt kommunen inhabil alligevel (FOB 2023-31).

“Vi har skarp adskillelse mellem myndighed og drift.” Holstebro Kommune anførte netop dette: at man havde “en meget skarp adskillelse” mellem myndighedsafdelingen og de projekterende og driftende afdelinger, med egen chef og ingen dobbeltroller. Ombudsmanden fandt kommunen inhabil alligevel (FOB 2007.459). Organisatorisk adskillelse inden for samme myndighed ophæver altså ikke inhabiliteten.

Hvad kommunen så skulle have gjort. Inhabilitet løses normalt ved, at en anden myndighed overtager sagen. Det kan ikke lade sig gøre her — en kommunalbestyrelse kan ikke sende sagen til en anden kommune. Kommunen må derfor afgøre sagen alligevel. Til gengæld stiller praksis tre krav, jf. FOB 2023-31:

1. Det skal fremgå af afgørelsen, at der foreligger inhabilitet.
2. Der skal indhentes en uafhængig faglig vurdering — fra en fagmyndighed eller anden ekstern fagkundskab.
3. Begrundelsen skal være “særlig udførlig”, når afgørelsen er “begunstigende” for myndigheden selv.

Ingen af de tre er opfyldt. Dobbeltrollen er ikke nævnt i nogen af de tre redegørelser. Og begrundelsen er det modsatte af udførlig: kommunen har oplyst, at det “ikke [er] muligt at lave en opgørelse”, jf. bilag 26, s. 2 (afsnit 3.1), og har afvist en punktvis stillingtagen til GRG’s faktaark, jf. bilag 40 (afsnit 4.6). Kravet til begrundelsen skærpes netop dér, hvor afgørelsen er til kommunens egen fordel — og det er dér, kommunen oplyser, at den ikke kan svare.

Om krav 2: rådgiveren er ikke den uafhængige vurdering. Det forudses, at kommunen vil henvise til, at grundlaget er udarbejdet af en ekstern rådgiver. Formålet med kravet er at få et fagligt blik uden for konflikten. Det er ikke sket, og forholdet har vist sig konkret fire gange:

• Rådgiveren står inde i konflikten. Rambøll har projekteret og prissat de tiltag, firmaet vurderer, og er antaget og honoreret af den myndighed, hvis dispositioner efterprøves (afsnit 4.4).
• Forbeholdene nåede ikke frem. Rambøll tiltrådte i november 2024 skriftligt, at mindst fire af de påberåbte tiltag ikke kan medregnes som støjtiltag, jf. bilag 22, s. 5. Ingen af forbeholdene fremgår af det svar, kommunen sendte; de fremkom først ved aktindsigt (tillægget, B, og afsnit 4.4).

• Rådgiverens konklusion modsiges af rådgiverens egen kilde — og ingen efterprøvede det. På første side af notatet af 25. marts 2026 oplyser Rambøll, hvor beløbet stammer fra: “Beløbet bygger på de angivelser og beskrivelser af tiltag der kan findes i notatet fra Magistraten til Teknisk Udvalg af 2016-09-01, der igen bygger på notat fra COWI af 2016-08-01, begge dele vedlagt byrådsbeslutningen 2016-09-14.” To sider senere konkluderer samme notat, at rammen “blot er en omtrentlig angivelse”, afsat “uden at angive en specifik værdi for det ønskede niveau” (bilag 16a). De to notater, rådgiveren selv udpeger, er fremlagt som bilag 46 og bilag 42; de indeholder fem prissatte foranstaltninger med hver sin beregnede dB-effekt (afsnit 3.1). Rådgiveren angiver altså sin kilde og konkluderer det modsatte af, hvad kilden siger. Kommunen lagde konklusionen til grund uden at efterprøve den — og henviste i stedet GRG til selv at fremsøge dokumenterne i Aarhus Byrådsarkiv (afsnit 4.1), skønt rådgiveren havde oplyst, hvor de lå. Det var GRG, der til sidst fremskaffede dem.

• Og hvor vurderingen forelå, konkluderede kommunen imod den. Forvaltningen bestilte i august 2025 en redegørelse hos rådgiveren netop for at få afklaret, om beplantningen var en forudsætning for projektet. Svaret var, at beplantningen ved Mårslet er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”, jf. bilag 9, s. 4 (afsnit 3.3). Seks måneder senere meddelte kommunen, at beplantningen “ikke [var] forudsat etableret som en del af VVM-tilladelsen eller projektgodkendelsen”, jf. bilag 17, s. 2.

Det sidste punkt er afgørende. Man kan ikke fravælge noget, der aldrig var valgt til. Rådgiverens vurdering blev hverken tilbageholdt eller overset: den forelå, den var bestilt til formålet, og kommunen nåede den modsatte konklusion af den. En foranstaltning, myndigheden frit kan konkludere imod, skaber ikke uafhængighed.

Hvad det bør betyde for prøvelsen. FOB 1997.150 angik en kommune, der som bygningsmyndighed havde meddelt dispensation til sig selv som bygherre. Ombudsmanden udtalte, at prøvelsen ved myndighedsinhabilitet “bør være særlig intensiv”, og at dette “gælder også i tilfælde hvor klageinstansen normalt foretager en mere begrænset prøvelse af sagens realitet”. Han anviste tillige midlet: den prøvende instans kan indhente udtalelser fra uafhængige sagkyndige og “lade det påhvile kommunen at godtgøre (…) at afgørelsen udelukkende var båret af saglige hensyn”. Som skærpende fremhævede han, at der forelå “en i relation til kommunen ‘begunstigende’ afgørelse”.

Udtalelsen angik en klageinstans, og Ankestyrelsens tilsyn er ikke en klageinstans. GRG anmoder derfor ikke om, at Ankestyrelsen anvender en bevisbyrderegel, som var den en rekursmyndighed. Anmodningen er den snævrere: at Ankestyrelsen ved sin vurdering af, om sagen er lovligt oplyst, lægger til grund, at det påhviler kommunen at kunne redegøre for det grundlag, hvorpå den har konstateret, at dens egne vilkår er opfyldt — og at manglende evne hertil, i en sag hvor konstateringen er begunstigende for myndigheden selv, i sig selv er den retlige mangel.

Fordelingen har en praktisk grund. GRG kan ikke føre bevis for, hvad en ramme, der ubestridt ikke er ført regnskab med, ikke er anvendt til. Kommunen kan derimod vise, hvad den er anvendt til — hvis den kan.

Hvad GRG ikke gør gældende. Ikke at kommunen skulle have afstået fra at administrere sit eget projekt; det kan den ikke. Ikke at rådgiveren har handlet uredeligt. Alene at kommunen har været i en konflikt, som praksis foreskriver håndteret på en bestemt måde, og at ingen del af den fremgangsmåde er fulgt.

Uanset hvad forholdet kaldes. Kommunens konstateringer af, at vilkår 2, 5 og 7 er opfyldt, er enten afgørelser eller ikke. Er de afgørelser, medfører manglende iagttagelse af inhabilitetsreglerne efter FOB 2023-31 “som udgangspunkt, at den trufne afgørelse er ugyldig”. Er de ikke afgørelser, har kommunen aldrig ført det tilsyn, planlovens § 51 pålægger den. Begge veje fører til, at forholdet bør prøves.

Om den tid, der er gået. Skulle kommunen påberåbe sig forløbet tid, bemærkes, at passivitetsbetragtninger beskytter en borgers berettigede forventning mod en myndigheds sene indgriben — ikke en myndighed, der påberåber sig sin egen forsinkelse i en sag om sit eget anlæg. GRG har rejst forholdet skriftligt siden marts 2023 og rykket gentagne gange (afsnit 4.6 og 4.7).

5. Anmodning til Ankestyrelsen

Det bærende spørgsmål er, om Aarhus Kommune har iagttaget sin pligt efter planlovens § 51 til at påse, at vilkår i tilladelser overholdes, og til at foranledige et ulovligt forhold lovliggjort — når vilkår 2 og 7 efter kommunens eget materiale ikke er gennemført, og der ikke er truffet nogen afgørelse om at fravige dem.

Giber Ringvej Gruppen anmoder på den baggrund Ankestyrelsen om at udtale sig om lovligheden af Aarhus Kommunes sagsbehandling. Nedenstående er de forhold, der efter GRG’s opfattelse bør indgå i vurderingen. Opregningen er ikke udtryk for en forventning om, at hvert enkelt punkt besvares særskilt.

Spørgsmål A–E angår det beslutningsgrundlag, vilkår 7 henviser til — de to notater fra 2016, som kommunen ikke fremlagde ved aktindsigten i maj 2026, og som GRG efterfølgende selv har fremskaffet i Aarhus Byrådsarkiv (afsnit 4.1). Spørgsmål 1–14 angår den dokumentation, kommunen har fremlagt siden 2023, og sagsbehandlingen i øvrigt.

A–E · Beslutningsgrundlaget for de 20 mio. kr.

A. Om Aarhus Kommune lovligt har kunnet anse vilkår 7 for opfyldt, når det beslutningsgrundlag, vilkåret henviser til, opgør rammen som fem prissatte foranstaltninger — tre støjskærme ved Kolt, Tranbjerg og Mårslet til i alt 16,7 mio. kr., facadetilskud på op til 2,7 mio. kr. og en afklaring ved Beder Landevej — og ingen af de tre støjskærme er opført, ligesom facadetilskuddet ikke ses gennemført. Den eneste støjskærm i projektet er den langs Landevejen ved Tranbjerg, som vilkår 5 og 6 pålagde kommunen uafhængigt af puljen, og som rådgiveren ikke desto mindre opgør som anvendelse af den (afsnit 3.1). Spørgsmålet stilles uafhængigt af, om beløbsrammen læses som et loft eller som et beløb, der skulle anvendes; forpligtelsen til at supplere ved de fem navngivne lokaliteter består i begge tilfælde.

A2. Om kommunen har oplyst sagen tilstrækkeligt for så vidt angår facadetilskuddet, når posten efter sin ordlyd forudsætter en identifikation af “boliger belastet med mere end 58 dB” i det åbne land, og kommunen hverken har fremlagt en sådan identifikation eller oplyst, at den er foretaget — skønt kommunens eget støjkort med kurver fra 58 dB viser bebyggelse i det åbne land inden for kurverne, jf. bilag 49 og afsnit 3.1.

B. Om kommunen lovligt har kunnet undlade at forelægge byrådet, at den beslutning, byrådet traf den 14. september 2016 mod forvaltningens indstilling og finansierede den 11. marts 2020, ikke blev udmøntet som besluttet — og om det er foreneligt med kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, at forvaltningen administrativt har afviklet en politisk beslutning uden fornyet forelæggelse (afsnit 4.5).

C. Om kommunen lovligt har kunnet lægge en rådgivervurdering til grund, hvis konklusion om, at beløbsrammen “blot er en omtrentlig angivelse (…) uden at angive en specifik værdi for det ønskede niveau”, modsiges af det dokument, vurderingen selv på sin første side udpeger som kilde til beløbet (afsnit 3.1).

D. Om det har haft betydning for administrationen af vilkår 7, at forvaltningens skema af 1. september 2016 bytter om på foranstaltningerne ved Mårslet og Tranbjerg i forhold til det underliggende COWI-notat — således at indstillingen om at undlade støjdæmpning ved Mårslet blev begrundet med en effektværdi på 1,5 dB, der efter grundlaget hører til Tranbjerg, mens virkningen ved Mårslet var beregnet til 2,5 dB (afsnit 3.1).

E. Om det er foreneligt med pligten til loyal sagsoplysning, at kommunen henviste GRG til selv at fremsøge materialet i Aarhus Byrådsarkiv frem for at fremlægge det — hvorefter GRG selv fremskaffede de to notater, der viser, hvad rammen dækkede, og som modsiger kommunens og rådgiverens efterfølgende forklaringer (bilag 42 og 46, jf. afsnit 4.1). Ankestyrelsen anmodes tillige om at pålægge kommunen at fremlægge det materiale, der forelå for Teknisk Udvalg den 8. maj 2019, herunder det dokument, rådgiveren beskriver som “et dokument der beskriver hvorfor den anvendte fremgangsmåde er valgt” (afsnit 4.1).

1–14 · Dokumentationen, de øvrige vilkår og sagsbehandlingen

1. Om Aarhus Kommune lovligt har kunnet anse vilkår 7 for opfyldt uden en korrigeret, særskilt og dokumenteret opgørelse over puljens faktiske anvendelse — herunder om de påberåbte poster retligt og faktisk udgør supplerende støjdæmpning og ikke allerede tilhørte basisprojektet eller er hjemlet i andre vilkår, og om der som følge af en korrekt opgørelse består et restvilkår med krav om yderligere støjdæmpende tiltag.

2. Om Aarhus Kommune lovligt har kunnet sammenblande basisprojektets tiltag, særskilte VVM-vilkår, jordhåndtering/deponi og påståede supplerende støjtiltag i én samlet begrundelse for vilkår 7’s opfyldelse — herunder sænkningen sydøst for Enslev og jordvolden ved Ingerslevvej.

3. Om Aarhus Kommune lovligt har kunnet behandle den slørende beplantning — inkorporeret i vilkår 2 ved direkte henvisning til VVM-redegørelsens anvisninger — som ikke-bindende, illustrativ eller fravalgt, uden dokumenteret administrativ beslutning og dokumenteret retlig vurdering. Herunder om det er foreneligt med vilkåret, at fravalget af beplantning på strækningen vest for Tandervej efter rådgiverens eget udsagn er sket “formegentlig (…) af økonomiske årsager”, uden at nogen myndighed har truffet og journaliseret en afgørelse herom (afsnit 3.3).

4. Om det beplantningsforslag, kommunen fremlagde den 8. april 2026, kan anses for at opfylde vilkår 2, når det efter det oplyste ikke dækker den strækning ved Mårslet, som både VVM-redegørelsens visualiseringer og kommunens egen Landskabsstrategi udtrykkeligt udpeger — og når gennemførelsen beror på frivillige aftaler med private lodsejere, som kommunen ikke kan gennemtvinge (afsnit 3.3).

5. Om kommunen havde pligt til at dokumentere, hvilken referencebelægning og hvilken konkret støjreduktion der er lagt til grund ved vurderingen af KVS-belægningen som opfyldelse af vilkår 5 om støjdæmpende vejbelægning — herunder hvilken konkret KVS-type der er udlagt, og om udskiftningen af den i VVM-grundlaget forudsatte SRS-belægning med KVS er sket på et dokumenteret retligt grundlag (afsnit 3.2).

6. Om kommunen havde pligt til at genoptage sagen og foretage en fornyet, korrekt vurdering — herunder at korrigere oplysningerne om støjvolde og støjtiltag — efter at Rambølls estimat blev erkendt misvisende, og efter at der fremkom yderligere oplysninger gennem aktindsigt, modredegørelser og afklaringsnotater.

7. Om forvaltningens administrative omfortolkning af byrådets projektgodkendelse fra 28. august 2019 — fra “bl.a.” til en udtømmende og endelig afgrænsning — er foretaget inden for forvaltningens kompetence, eller om en sådan omfortolkning kræver fornyet forelæggelse for byrådet.

8. Om Aarhus Kommune har oplyst sagen tilstrækkeligt, når forvaltningen gennem hele forløbet — senest ved afvisningen på mødet 8. april 2026 af at forholde sig til de konkrete punkter i afklaringsnotaterne — har undladt at behandle konkrete, dokumenterede indsigelser mod sit eget grundlag, herunder indsigelser vedrørende forhold, kommunen efter officialprincippet under alle omstændigheder selv skulle have afklaret. Spørgsmålet rejses ikke som et spørgsmål om god forvaltningsskik, men fordi den manglende behandling er årsagen til, at konstateringen af vilkårsopfyldelse hviler på et ufuldstændigt grundlag.

9. Om Aarhus Kommune lovligt har kunnet fremlægge det såkaldte differenskort som dokumentation for jordarbejderne, efter at kommunen forud for fremlæggelsen var gjort bekendt med, at kortet ikke kunne vise forskellen mellem afgravning og påfyldning — og uden at oplyse modtageren herom.

10. Om kommunen som planmyndighed havde pligt til at forholde sig til, om forudsætningen bag vilkår 5 fortsat kunne anses for opfyldt, efter at Vejdirektoratet havde nedjusteret den forudsatte støjreduktion for den planlagte belægningstype fra ca. 2,4 dB til ca. 1 dB — en revurdering, der forelå, inden belægningen blev udlagt.

11. Om Aarhus Kommune lovligt har kunnet lægge en vurdering af vilkårsopfyldelsen til grund, som er udarbejdet af den rådgiver, hvis eget projekterings- og anlægsarbejde er genstand for vurderingen, uden nogen form for uafhængig efterprøvelse — herunder når det materiale, rådgiveren fremsendte som officiel sammenfatning, ikke gengav rådgiverens egne forbehold i de underliggende svar (afsnit 4.4).

12. Om Aarhus Kommune har iagttaget sin pligt efter planlovens § 51 til at påse, at “vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes”, og til at “foranledige et ulovligt forhold lovliggjort” — når den slørende beplantning efter kommunens eget materiale ikke er etableret (vilkår 2), og ingen af de foranstaltninger, vilkårets eget beslutningsgrundlag prissatte, er gennemført (vilkår 7), uden at kommunen har truffet nogen afgørelse om at fravige vilkårene. Ankestyrelsen anmodes herunder om at tage stilling til, om forholdet kan anses for at have “underordnet betydning” i bestemmelsens forstand, og — hvis ikke — hvad lovliggørelsespligten indebærer.

13. Om de forudsætninger, byrådsbeslutningen af 14. september 2016 knytter til rammen på ca. 20 mio. kr. — at den skitserede støjafskærmning “fastholdes og suppleres med” øget støjdæmpning, og at “lokalområderne inddrages i en nærmere afklaring af støjafskærmningen” — er iagttaget.

14. Om Aarhus Kommune har været myndighedsinhabil ved sine konstateringer af, at vilkår 2, 5 og 7 er opfyldt, når kommunen selv er bygherre for anlægget og har en økonomisk interesse i udfaldet — og om kommunen i givet fald har iagttaget de forholdsregler, myndighedsinhabilitet udløser, herunder at forholde sig til inhabiliteten, inddrage en uafhængig faglig vurdering og give en særlig udførlig begrundelse for en afgørelse, der er begunstigende for myndigheden selv. Ankestyrelsen anmodes tillige om at tage stilling til, om forholdet — i lyset af FOB 1997.150 — bør føre til en skærpet prøvelse inden for legalitetstilsynets rammer, og til, om det påhviler kommunen at kunne redegøre for grundlaget for sin egen konstatering af vilkårsopfyldelse (afsnit 4.9).

Note: Den stykkevise og forsinkede aktindsigt er beskrevet i afsnit 4.7 og påberåbes som dokumentation for sagens illoyale sagsoplysning. En eventuel selvstændig klage over selve aktindsigtssagsbehandlingen efter offentlighedsloven henhører under Folketingets Ombudsmand og forbeholdes. Landskabsstrategien af 24. januar 2019 — det centrale interne dokument, kommunen påberåber sig som begrundelse for fravalget af beplantning under vilkår 2 — er nu fremskaffet og vedlagt som bilag 20. Det bemærkes, at dokumentet i strid med kommunens fremstilling ikke understøtter fravalget, men tværtimod eksplicit kræver beplantning på den pågældende strækning.

---

6. Afsluttende bemærkning

Giber Ringvej Gruppen har siden 2023 søgt spørgsmålene afklaret gennem dialog — ved høringssvar, faktaark, modredegørelser, foretræde for Teknisk Udvalg, afklaringsnotater og møder med forvaltning, rådmand og borgmester. Tre år og tre redegørelser senere står de bærende spørgsmål ubesvarede, og forvaltningen har erklæret videre dialog formålsløs. Den vej er udtømt.

Anmodningen hviler ikke på, at GRG er utilfredse med kommunens svar. Den hviler på to forhold, som ingen af parterne bestrider: den slørende beplantning er ikke etableret, og ingen af de foranstaltninger, vilkår 7’s beslutningsgrundlag prissatte, er gennemført. Der er ikke truffet nogen afgørelse om at fravige vilkårene. Det er et ulovligt forhold, og planlovens § 51, stk. 3 pålægger kommunen at foranledige det lovliggjort.

At kommunen samtidig ikke kan oplyse, hvad dens modsatte opfattelse hviler på — at en opgørelse ikke kan udarbejdes; at beplantningen ikke er et krav, den selv i august 2025 spurgte sin rådgiver om; og at belægningen er støjdæmpende, uden at oplyse i forhold til hvad — er ikke sagens genstand, men dens forklaring. Det er ikke skøn, tilsynet skal efterprøve; det er fraværet af det grundlag, et skøn skulle hvile på.

Giber Ringvej Gruppen anmoder Ankestyrelsen om at udtale, at Aarhus Kommune har pligt til at genoptage sagen og oplyse den korrekt. Formålet er ikke en udtalelse for dens egen skyld: det er, at den supplerende støjdæmpning gennemføres ved de fem lokaliteter, vilkår 7 navngiver; at kommunen redegør for, hvilken støjdæmpning den udlagte vejbelægning yder, og i forhold til hvad; og at den afskærmende beplantning etableres langs bysamfundene, som VVM-grundlaget forudsatte. Snart otte år efter tilladelsen bor der mennesker langs vejen, for hvem det spørgsmål ikke er af akademisk art.

Med venlig hilsen

På vegne af Giber Ringvej Gruppen

Jane Simonsen · Carina Graae Rasmussen · Claus Falkenstrøm · Michael Bisgaard · Jakob Aarøe Dam

Henvendelser i sagen bedes rettet til kontaktpersonen: Jakob Aarøe Dam, Damgårdstoften 13, 8320 Mårslet, jakob@aarhusworks.com. GRG bekræfter, at de er bekendt med anmodningens indhold og tiltræder den.

---

7. Bilag

Bilagene er nummereret fortløbende; numrene 30 og 31 er udgået under udarbejdelsen og anvendes ikke.

• Bilag 1: Tidslinje — Giber Ringvej Gruppen
  Se tidslinjen
  Kronologisk, kildehenvist dokumentation af sagsforløbet 2014–2026, herunder puljens tre forklaringer
• Bilag 2: Rambølls redegørelse 1 — notat vedrørende støj af 9. maj 2023
  Download PDF
• Bilag 3: MTM’s redegørelse 2 (januar 2025)
  Download PDF
• Bilag 4: Efterfølgende korrespondance om beplantning (maj–november 2025)
  Download PDF
• Bilag 5: Aktindsigtskorrespondance — GRGs anmodninger af 16. marts–12. maj 2025 om al dokumentation og kommunikation vedr. 20-mio-puljen samt kommunens svar (marts–maj 2025)
  Download PDF
• Bilag 6: Landzonetilladelse — jordvold ved Kølsmosevej (27. januar 2022, sag S2022-9075)
  Download PDF
  Begrundelsen angiver, at volden fungerer som visuel afskærmning “herunder fra ejendommen på adressen Ingerslevvej 72” — dokumenterer barriere-/visuel funktion, ikke en støjbegrundelse; jf. tillægget, B4
• Bilag 7: VVM-redegørelsens illustrationer af beplantning som afværgeforanstaltning
  Principillustration — slørende beplantning ved bysamfundene (Figur 17.3, s. 243) · Visualisering fra Mårslet langs Tandervej (Figur 44, s. 85) · VVM-kortbilag (2013)
• Bilag 8: VVM-tilladelsen — Bering-Beder vejen (12. oktober 2018)
  Download PDF
  Vilkår 2 (beplantning), vilkår 5 (støjdæmpende belægning), vilkår 7 (20 mio. kr.)
• Bilag 9: Rambølls notat “Redegørelse for beplantning” (19. august 2025)
  Download PDF
  Rådgiverens strækningsvise gennemgang af den etablerede og fravalgte beplantning, herunder udsagnet om, at beplantning på strækningen Tandervej–Mustrupvej er “formegentlig fravalgt af økonomiske årsager”; jf. afsnit 3.3. Rambølls overordnede kommentering af marts 2026 er selvstændigt fremlagt som bilag 16a
• Bilag 10a: Projektindstilling af 6. august 2019 (godkendt af byrådet 28. august 2019)
  Download PDF
  Indeholder formuleringen “bl.a.” om puljens anvendelse; jf. afsnit 3.1 og 4.5
• Bilag 10b: Bering-Beder vejen — tilpasninger af projektet i forhold til VVM-undersøgelsen (23. juli 2019)
  Download PDF
  Beskriver linjeføringsjusteringen mellem Enslevvej og Landevejen samt flytningen mellem Oddervej og Beder Landevej; jf. tillægget, A og D
• Bilag 10c: Effektkort for støjtiltag (29. juli 2019, bilag 3 ved projektgodkendelsen)
  Download PDF
  Viser den beregnede effekt af de påberåbte støjtiltag; jf. tillægget, B5
• Bilag 11: Afklaringsnotat 1 — VVM og vejstøj (8. april 2026)
  Download PDF
• Bilag 12: Afklaringsnotat 2 — Puljen på 20 mio. kr. (8. april 2026)
  Download PDF
• Bilag 13: Afklaringsnotat 3 — Slørende beplantning (8. april 2026)
  Download PDF
• Bilag 14: Referat af møde 8. april 2026
  Se referat
  Referatet er udarbejdet af Giber Ringvej Gruppen og fremsendt til samtlige mødedeltagere, jf. indledningen om bilag. Deltagerkredsen fremgår af referatet: direktør Henrik Seiding, byrumschef Trine Buus Karlsen, rådmand Nicolaj Bang samt to byrådsmedlemmer. Bærende udsagn i afsnit 2.4, 3.3, 4.3 og 4.6 samt tillægget, B hviler på referatet
• Bilag 15: Vejdirektoratets notat “Klimavenlig asfalt” (21. august 2019)
  Download PDF · Figur 1 — støjtrendlinjer KVS/SMA8/SMA11/SRS
• Bilag 16a: Rambølls samlede kommentering — notat af 25. marts 2026 “Vedrørende støjforhold ved Giber Ringvej” (5 sider)
  Download PDF
  Hoveddokumentet. Indeholder bl.a. erkendelsen af, at der ikke føres separat regnskab, karakteristikken af Enslev-sænkningen som “tracérings-mæssig konsekvens”, beskrivelsen af tiltagene ved Nymarks Allé som dyrkningsskråninger 1:10, og omfortolkningen af beløbsrammen til “blot en omtrentlig angivelse”
• Bilag 16b: Rambølls kommentering af GRGs faktaark “VVM og vejstøj”
  Download PDF
  Indeholder alene den generelle bemærkning, at faktaarket anses for en kritik af gældende regler, hvorfor der “ikke [er] kommenteret yderligere på punkterne i arket”
• Bilag 16c: Rambølls kommentering af GRGs faktaark om redegørelse 1
  Download PDF
  Indeholder udsagnet om, at puljen med byrådsbeslutningen af 28. august 2019 “ophører med at eksistere”, at beløbene er “estimerede efterfølgende”, samt tilkendegivelserne “Dette er korrekt” (Letbane-volden) og “Den er ikke anlagt som støjvold” (Testrup-volden); jf. afsnit 3.1
• Bilag 16d: Rambølls kommentering af GRGs faktaark om redegørelse 2
  Download PDF
  Indeholder synspunktet om, at “enhver vold (…) vil have en effekt”; jf. tillægget, B
• Bilag 16e: Rambølls kommentering af GRGs faktaark om redegørelse 2 (efter aktindsigt)
  Download PDF
  Indeholder bl.a. bemærkningen om, at differenskortet “ikke [viser] så klart som ønskeligt” forskellen mellem påfyldning og afgravning, og at volden ved Nymarks Allé ifølge anlægsentreprenøren “er udført som projekteret”
• Bilag 16f: Rambølls kommentering af GRGs faktaark om redegørelse 3
  Download PDF
  Indeholder erkendelsen “Projektindstillingen tilsidesætter ikke krav i hverken VVM-redegørelse eller VVM-tilladelsen” samt udsagnet om, at der ikke findes “en åben pulje der fortsat kan disponeres fra”; jf. afsnit 3.1 og 4.3
• Bilag 17: Borgmester Anders Winnerskjolds svar af 25. februar 2026 (triggerdokument)
  Download PDF
• Bilag 18: MTM’s kommentering af faktaark om slørende beplantning (marts 2026)
  Download PDF
• Bilag 19: VVM-redegørelse for Bering-Beder vejen — Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 (286 sider)
  Download PDF
  Miljørapport og VVM-redegørelse er efter kommunens eget valg udarbejdet som ét samlet dokument, jf. den sammenfattende redegørelse s. 1. Dokumentet bærer betegnelsen “Forslag i offentlig høring 1/12´ 14 - 28/2´ 15”; det er den udgave, Aarhus Kommune fortsat selv publicerer som projektets VVM-redegørelse (aarhus.dk/media/41qmamcj/vvm-redegoerelse_beringbeder.pdf), og den her vedlagte fil er byte-identisk hermed. Det er dermed de anvisninger, vilkår 2 henviser til
• Bilag 20: Rambølls Landskabsstrategi — oversigtsplan af 24. januar 2019
  Download PDF · Udsnit: tiltagsliste St. 9.200–9.660 “Vest for Tandervej”
  Rambølls eget interne implementeringsdokument for vilkår 2. Strategien opdeler vejen i stationeringsafsnit med tiltag for hvert. For st. 9.200–9.660 “Vest for Tandervej” specificerer den eksplicit “Visuel støjskærmning (beplantning) nordside af vej” — den strækning Rambøll indrømmer ikke er beplantet. For st. 7.750–8.700 “Giber Ådal” — hvor VVM-redegørelsens Figur 49 og 50 er optaget — indeholder strategien derimod ingen anvisning om beplantning; jf. afsnit 3.3
• Bilag 21: Intern korrespondance mellem Aarhus Kommune og Rambøll — notatets bestilling, redigering og genbesøg (marts 2023 – september 2024)
  Udskrifter af originalmailene:
  · SV: Vedr. støj fra Giber Ringvej (21. marts 2023) — indeholder tillige forvaltningens interne dagsorden af 15. marts 2023 nederst i tråden
  · Giber Ringvej – Notat om VVM-projekt kontra udførte projekt (24. marts 2023)
  · RE: Støjmåler ved Giber Ringvej (9. maj 2023) — tråden 1.–9. maj 2023 om redigeringen forud for offentliggørelse
  · Genbesøg af opgørelse for støjtiltag ved Giber Ringvej (25. september 2024) og Rambølls svar samme dag
  Originalfilerne i Outlook-format (.msg) vedlægges tillige
  Dokumenterer bl.a., at et afsnit med besvarelse af en borgers spørgsmål blev fjernet, før notatet blev offentliggjort som bilag, samt Teknisk Udvalgs anmodning om genbesøg af opgørelsen; jf. afsnit 3.1 og 4.4
• Bilag 22: Rambølls skriftlige besvarelse af GRGs høringssvar 2 (november 2024)
  Download PDF
  Originalfil (.msg): Støj, Bering Beder, bemærkninger til høringssvar og differenskort · RE Støj, Bering Beder …
  Vedhæftningen som modtaget, med Rambølls egen filstempling af 4. november 2024
  Rambølls navngivne rådgiver tiltræder i røde svarkasser, at Letbane-, Mustrupvej-, Testrup- og Kølsmosevej/Ingerslevvej-tiltagene ikke er støjtiltag/ikke kan medregnes; jf. tillægget, B. Originalmailen af 6. november 2024 dokumenterer besvarelsens ophav: det annoterede dokument er vedhæftet Rambølls mail til Aarhus Kommune. Den vedlagte vedhæftning er ordret identisk med bilagets sidetekst og indeholder de samme fem kommentarkasser, men bærer Rambølls egen ændringsdato — 4. november 2024 kl. 10.22, samme dag som fremsendelsen
• Bilag 23: Hvidbogen “Trafikstøj kræver handling” (Gate 21, Rambøll og FORCE Technology, april 2020)
  Download PDF
  S. 46: jordvoldes økonomi afhænger af projektet og adgang til overskudsjord; jf. afsnit 3.1, Prissætning
• Bilag 24: Miljøvurderingsscreening — jordvold ved Kølsmosevej (26. januar 2022)
  Download PDF
  Aarhus Kommune – PBM konstaterer skriftligt, at der ikke forelå dokumentation for eller blev lagt vægt på støjdæmpende effekt, og at anlægget ikke indgik i VVM-tilladelsens vilkår 7; jf. tillægget, B4
• Bilag 25: Vejdirektoratets svar om økonomien ved jordvolde med overskudsjord, Stavtrup (3. februar 2025)
  Download
  Bekræfter at en støjvold med overskudsjord er billigere end jorddeponi, selv når jorden kræver kalkstabilisering; jf. afsnit 3.1, Prissætning
• Bilag 26: Redegørelse 3 — kommunens mail af 2. april 2025
  Download PDF
  Rasmus Stougaard Niiranen (Teknik og Miljø) til GRG, ons. 2. april 2025 kl. 15.44, svar på GRGs henvendelse til borgmesteren af 4. marts 2025; indeholder den tredje redegørelse for puljens anvendelse samt gentagelse af “misvisende”-erkendelsen; jf. afsnit 3.1
• Bilag 27: Retten i Aarhus, dom af 7. april 2025 (BS-38128/2021-ARH), Per Bob Siig Jensen mod Aarhus Kommune
  Download PDF
  Erstatning for nærføringsgener efter naboretlige regler; kommunen frifundet. Sagen angik ikke opfyldelse af VVM-vilkår, og GRG var ikke part. Påberåbes alene for de oplysninger, Aarhus Kommune og dens tidligere projektleder selv har afgivet under sagen: at volden ved Nymarksvej ikke etableres som følge af en retlig forpligtelse, men efter frivillig aftale og som nyttiggørelse af overskudsjord; at etableringen var billigere end at bortkøre jorden; og at der blev afsat ekstra midler til KVS-belægningen; jf. tillægget (B5, Prissætning og E) samt afsnit 3.2 og 4.1
• Bilag 28: Intern korrespondance mellem Aarhus Kommune og Rambøll om differenskortet (december 2024)
  SV: Genbesøg af opgørelse for støjtiltag ved Giber Ringvej (18.–20. december 2024)
  Udskrift af originalmailen. Rambøll oplyser, at differenskortets farveskala ikke viser forskellen mellem 2 m afgravning og 2 m påfyldning; forvaltningen svarer, at kortene godt kan anvendes. Originalfilen i Outlook-format beror i samme mappe; jf. afsnit 3.1 og 4.1
• Bilag 29: Transportministerens orientering til Folketingets Transportudvalg om Vejdirektoratets rapport om klimavenlig asfalt (TRU Alm.del 2019-20, bilag 63)
  Download PDF
  Vejdirektoratets nedjustering af SRS-belægningens forudsatte støjreduktion fra ca. 2,4 dB til ca. 1 dB i forhold til SMA 11; jf. afsnit 3.2
• Bilag 32: Landzonetilladelse til støjvold mellem Tandervej og Nymarksvej ved Mårslet (27. maj 2019, sag 201901879), med Rambølls ansøgning af 1. maj 2019
  Download PDF
  Kommunens egen afgørelse om det anlæg, Rambøll i marts 2026 betegner “dyrkningsskråninger”. Ansøgningen (s. 5) angiver “en støjvold Mellem Tandervej og Nymarksved ved Mårslet”, der “nedbringer støjen fra vejanlægget på de nærliggende bebyggelser”, med målene 750 m, 2 m kronebredde, 1 m over terræn, skråningsanlæg 1:2 mod vejen og 1:10 på bagsiden; tilladelsen (s. 2) begrunder med “at begrænse støjpåvirkningen af omkringliggende ejendomme”. Figur 1 (s. 6) fastlægger anlæggets beliggenhed langs Nymarks Allé; jf. tillægget, B5
• Bilag 33: Forvaltningens svar til GRG om puljens anvendelse (22. november 2023)
  Download PDF
  Rasmus Stougaard Niiranen (Teknik og Miljø) til Jakob Aarøe Dam. Indeholder oplysningen om, at rammen “blev i praksis lagt oveni det samlede udbud”, at der “ikke er afregnet med henblik på præcis opdeling i økonomien for hvert støjdæmpende tiltag”, at der endnu ikke forelå et endeligt anlægsregnskab, at Rambølls støjnotat er “en estimering”, samt påberåbelsen af kommunalfuldmagtsreglerne som spærring for yderligere støjdæmpning; jf. afsnit 3.1
• Bilag 34: Teknik og Miljøs samlede svar til Giber Ringvej Gruppen (13. oktober 2023)
  Download PDF
  Elleve sider med besvarelse af femten nummererede punkter, som GRG havde fremsendt forud for Teknisk Udvalgs møde den 28. august 2023. Puljen på de 20 mio. kr. er ikke omtalt; jf. afsnit 4.6
• Bilag 35: Giber Ringvej Gruppens bilag til foretræde for Teknisk Udvalg (20. marts 2023)
  Download PDF
  Indeholder de tekniske spørgsmål, der udløste notatbestillingen — herunder om anvendelsen af de 20 mio. kr. og om den støjreducerende asfalts effekt; jf. afsnit 4.4 og 4.6
• Bilag 36: Teknik og Miljøs juridiske notat “Rammerne for kommunal finansiering af støjafskærmende foranstaltninger ved eksisterende vej” (13. april 2023)
  Download PDF
  Udarbejdet af Rådmandssekretariatet. Fastslår, at kommunalfuldmagtsreglerne viger for skreven lovgivning, og at der for nyanlæg fastsættes vilkår om støjbegrænsende tiltag i VVM-tilladelsen; jf. afsnit 3.1
• Bilag 37: Udvalgserklæring — Teknisk Udvalg, 5. september 2016, “Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen - Endelig” Download PDF Grundlaget for byrådsbeslutningen af 14. september 2016, som vilkår 7 udtrykkeligt henviser til. Fastslår, at den i VVM’en skitserede støjafskærmning “fastholdes og suppleres med” øget støjdæmpning inden for rammen på ca. 20 mio. kr.; at “lokalområderne inddrages i en nærmere afklaring af støjafskærmningen”; samt at det skitserede længdeprofil ved Giber Å “fastholdes”. S. 4 gengiver forvaltningens oplysning om, at kommunen “har noget overskudsjord, man gerne vil anvende”; jf. afsnit 3.1
• Bilag 38: Referat af møde mellem Giber Ringvej Gruppen og Teknik og Miljø, 22. maj 2025
  Se referat
  Møde med direktør Henrik Seiding, byrumschef Trine Buus Karlsen og rådmand Anette Poulsen. Dokumenterer, at forvaltningen afviste punktvis behandling af faktaarkene, at der ikke blev givet materielle svar, at et opfølgende møde blev aftalt, og at MTM tilkendegav, “at der kommer beplantning”; jf. afsnit 3.3 og 4.6. Referatet er Giber Ringvej Gruppens egen samtidige nedskrivning og er ikke fremsendt til forvaltningen; det påberåbes alene som understøttelse af forhold, der tillige fremgår af kommunens eget skriftlige materiale, jf. indledningen om bilag
• Bilag 39: Intern korrespondance om beplantning frigivet ved aktindsigt (august–oktober 2025)
  Udskrifter af originalmailene:
  · Redegørelse for beplantning langs Giber Ringvej (7. august 2025) — forvaltningens bestilling hos Rambøll, med spørgsmålet “er det bare uforpligtende eksempler i VVM’en eller er det forudsætninger for projektet?”
  · Vende redegørelse for beplantning langs Giber Ringvej (27. august 2025) — mødeindkaldelse om udkastet forud for færdiggørelsen
  · VS: Redegørelse for beplantning langs Giber Ringvej prisoverslag (26. september 2025) — prisoverslaget på ca. 100.000 kr., forslaget om et 20 m bredt bælte på frivillig basis, og byrumschefens anvisning om, at “det skal betales af Giber Ringvejs projektet”
  · Rambølls to skitsetegninger af 24. september 2025 ved Mårslet, begge påført “FORELØBIGT TRYK”: E-9805-S0500 — “Station 8500-8700” (ved Mustrupvej) — og E-9805-S0501 — “Station 9400/9500/9600” (ved Tandervej). De to tegninger dokumenterer, at forslaget består af to adskilte bælter med en udækket strækning imellem; jf. afsnit 3.3
  · Aktindsigten indeholder tillige Rambølls notat om beplantning, som er byte-identisk med det, der er fremlagt som bilag 9, og som derfor ikke gentages her
  Kortudsnit indlejret i mailene, udtrukket til selvstændige filer:
  · Forvaltningens røde markering, 7. august 2025 — vest for Tandervej
  · Forslag til beplantningsbælte ved Tandervej, 26. september 2025
  · Forslag til beplantningsbælte ved Mustrupvej, 26. september 2025
  Originalfiler i Outlook-format: .msg-filerne beror i samme mappe
  Jf. afsnit 3.3. Materialet er udleveret til Giber Ringvej Gruppen ved aktindsigt. I mailen af 26. september 2025 er de beregnede beløb for arealerhvervelse overstreget ved udleveringen; overstregningerne er gengivet i udskriften som sorte felter, sådan som de fremstår i det udleverede materiale. Beplantningsudgiften på ca. 100.000 kr. er udleveret
• Bilag 40: Mailtråd mellem Giber Ringvej Gruppen og Teknik og Miljø — rykkere for svar på faktaarkene (maj 2025 – februar 2026)
  Download PDF
  Dokumenterer forløbet fra fremsendelsen af faktaarkene den 25. maj 2025 til indkaldelsen af 23. februar 2026: tre rykkere fra GRG, forvaltningens svar af 16. oktober 2025 uden punktvis stillingtagen, og GRGs præciserede anmodning af 12. januar 2026 om at få oplyst, hvilke dele af faktaarkene forvaltningen anser for korrekte. Indeholder tillige byrådsmedlem Anette Poulsens mail af 20. januar 2026 til rådmanden: “Vi skylder dem – efter så lang tid – at de ved hvor sagen står (…) blev de lovet beplantning, og der er ikke sket noget”; jf. afsnit 3.3 og 4.6
• Bilag 41: Mailtråd om opfølgning på mødet, aktindsigt i Rambølls notater og Landskabsstrategien (april–juni 2026)
  Download PDF
  Indeholder fire forhold af betydning: (1) forvaltningens bekræftelse af 27. maj 2026 af, at de notater, Rambølls kommentering henviser til, er “underafsnit i notatet” og ikke selvstændige dokumenter, samt henvisningen af GRG til selv at fremsøge det underliggende materiale i Aarhus Byrådsarkiv (afsnit 4.1); (2) oplysningen samme dag om, at referatet fra mødet med fællesrådene den 24. januar 2019 — Landskabsstrategiens egen dato — ikke kan findes (afsnit 3.3); (3) aktindsigtsforløbet 3.–27. maj 2026 med to rykkere og overskridelse af fristen i offentlighedslovens § 36, stk. 2 (afsnit 4.7); og (4) forvaltningens svar af 12. juni 2026 om, at beplantningen alternativt må søges placeret i vejrabatten (afsnit 3.3). Indeholder tillige byrådsmedlem Anette Poulsens mail af 27. maj 2026: “de nødvendige og lovede støjløsninger er ikke fulgt med” (afsnit 4.6)

---

• Bilag 42: COWI, “Bering-Beder vejen — Afklarende spørgsmål vedrørende trafikstøj (forslag A)”, 1. august 2016
  Download PDF
  Det notat, Rambøll angiver som kilde til rammen på ca. 20 mio. kr. Prissætter enkeltvis en 4 m høj skærm ved Kolt (8,2 mio. kr., −2,5 dB), forøgede skærmhøjder ved Tranbjerg (5,4 mio. kr., −1,5 dB) og en 4 m høj, 450 m lang skærm ved Mårslet (3,1 mio. kr., −2,5 dB) — i alt 16,7 mio. kr. — samt facadetilskud på op til 2,7 mio. kr. Fastslår udtrykkeligt, at skærme ved Mårslet ikke er nødvendige for at overholde grænseværdien, og at den beregnede effekt angår supplerende dæmpning; jf. afsnit 3.1
• Bilag 43: Udkast til udvalgserklæring, Teknisk Udvalg, 1. september 2016
  Download PDF
  Forvaltningens udkast fire dage før vedtagelsen. Indeholder hverken pulje, beløbsramme, de fire navngivne lokaliteter eller kravet om inddragelse af lokalområderne — alene at afskærmningen “i øvrigt fastholdes”. Dokumenterer, at Teknisk Udvalg selv indsatte rammen; jf. afsnit 3.1
• Bilag 44: Notat fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø til Teknisk Udvalg, 9. juni 2016
  Download PDF
  Forvaltningens besvarelse af de spørgsmål, foretræderne den 6. juni 2016 rejste. S. 5 indeholder forvaltningens daværende vurdering: “vejen syd for Mårslet er delvist nedgravet og (…) det reducerer støjen så væsentligt, at der ikke er behov for yderligere dæmpning”; jf. afsnit 3.1
• Bilag 45: Foretræde for Teknisk Udvalg, de fem sydlige fællesråd, 6. juni 2016
  Download PDF
  Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup samt Kolt-Hasselager, Mårslet, Solbjerg og Tranbjerg Fællesråd: “der bør afsættes midler til at vælge den bedste tekniske løsning for de borgere, der bliver berørt”; jf. afsnit 3.1
• Bilag 46: Notat fra Teknik og Miljø til Teknisk Udvalg, 1. september 2016 — “Bering-Beder vejen – svar på spørgsmål fra udvalgsbehandlingen den 20. juni 2016”
  Download PDF
  Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde 5. september 2016. Besvarer udvalgets spørgsmål “Er det muligt at støjdæmpe mere og hvad koster det?” med et skema over fem prissatte foranstaltninger — Mårslet, Tranbjerg, Kolt, spredt bebyggelse i det åbne land og tilslutningen til Beder Landevej — svarende til vilkår 7’s fem lokaliteter. Indeholder tillige forvaltningens anbefaling om ikke at etablere yderligere støjdæmpning ved Mårslet, Tranbjerg og Kolt. Dette er det notat, Rambøll angiver som kilde til beløbsrammen; jf. afsnit 3.1
• Bilag 47: VM acoustics, “Målt udendørs vejtrafikstøj ved Giber Ringvej i Århus kommune”, rapport BE-01-060623, 6. juni 2023
  Download PDF
  Målerapport bestilt af Aarhus Kommune efter støjklager fra beboere langs vejen; “der måles ved klagernes boliger” (s. 3). Måler udendørs vejstøj ved ti af kommunen udvalgte boliger, herunder Damgårdstoften 65 (57,4 dB Lden) og Mustrupvej 55 (53,5 dB Lden) i Mårslet. Rapporten anfører, at grænseværdien på 58 dB er overholdt i alle målinger, og at resultaterne er inklusive baggrundsstøj, der vurderes at bidrage med 0,5–1,5 dB; jf. afsnit 3.1
• Bilag 48: Aarhus Kommune, “Oversigt høringsbidrag” — samlet oversigt over høringsbidragene til kommunens støjhandlingsplan, juni 2024
  Download PDF
  Kommunens egen samlede oversigt over de 321 høringsbidrag til støjhandlingsplanen. Skemaet er hierarkisk opbygget og fordeler bidragene på emnegrupper, hver med sine underkolonner. Under gruppen “Støj fra nyere anlægsprojekter” er Giber Ringvej markeret i 52 bidrag, Viborgvej i 7 og Herredsvej i 6. Skemaet registrerer bidrag og ikke personer; enkelte respondenter optræder med flere bidrag. Optællingen er foretaget af GRG ud fra markeringerne i skemaet og kan efterprøves i bilaget; jf. afsnit 1.3
• Bilag 49: Rambølls støjkort med kurver fra 58 dB — “Giber Landevej / Aarhus Kommune / Beregning år 2030 / Torshøjvej til Kølsmosevej” (22. september 2023)
  Se kortet · Udsnit ved Hovvejen
  Udskrift af den mail, kortet var vedhæftet: RE: Støjkort Giber Landevej, 22. september 2023 · originalfilen i Outlook-format (.msg) beror i samme mappe
  Udarbejdet af Rambøll efter forvaltningens bestilling og udleveret som led i aktindsigten om de 20 mio. kr. Rådgiveren skriver ved fremsendelsen: “Nu fra 58 dB.” Titelfeltets betegnelse er gengivet ordret ovenfor; at kortet angår nærværende vejanlæg, fremgår af de dækkede veje — Torshøjvej, Enslevvej, Hovvejen og Kølsmosevej — som alle optræder på projektets eget effektkort, bilag 10c. Kortets laveste signatur er “≤ 58” og er ufarvet; alle farvelagte flader ligger derover. Bebyggelse i det åbne land ligger flere steder inden for de farvelagte kurver, hvilket har betydning for den post i beslutningsgrundlaget, der angår facadetilskud til “boliger belastet med mere end 58 dB”; jf. afsnit 3.1. Kortsættet med kurver fra 50 dB, fremsendt 1. juni 2023, beror i samme mappe

Tillæg — Gennemgang af de poster, kommunen påberåber sig

Dette tillæg hører til afsnit 3.1 om vilkår 7. Det gennemgår enkeltvis de poster, kommunen har opgjort som anvendelse af rammen på ca. 20 mio. kr.

Kommunens regnskab for puljen

Vilkår 7 kræver, at der “suppleres med øget støjdæmpning” inden for ca. 20 mio. kr. De to ord suppleres og øget afgør, hvad der kan tælle med: puljen skal betale for tiltag, der kommer oven i det, projektet i forvejen skyldte.

Vejanlægget var nemlig allerede forpligtet i forvejen. Efter vilkår 5 skulle hele vejen udføres med støjdæmpende vejbelægning og med støjafskærmning langs nordsiden ved Tranbjerg. Efter vilkår 6 skulle Landevejen have støjdæmpende asfalt og en afskærmning i mindst fire meters højde. Disse tiltag var pligtige uanset puljen.

Spørgsmålet er derfor ikke, om kommunen har brugt penge på støj. Det er, om der er brugt ca. 20 mio. kr. på støjdæmpning ud over det, vilkår 5 og 6 allerede krævede — og om det kan dokumenteres.

Til besvarelse heraf har kommunen fremlagt ét regnskab: Rambølls notat af 9. maj 2023, jf. bilag 2, s. 4. Det ser således ud:

Post	Beløb	Hvad posten dækker	Bestrides
Støjvolde	18,50 mio. kr.	16 jordvolde langs vejen. Ikke opregnet enkeltvis, hverken efter sted, størrelse eller pris	afsnit B
Længdeprofil	4,50 mio. kr.	At vejen mellem Enslevvej og Jegstrupvej er sænket 0–4 m i forhold til VVM-projektet	afsnit A
Støjskærm langs Landevejen	5,20 mio. kr.	Skærmen langs Landevejen — pligtig efter vilkår 6	afsnit C
Støttemur ved ejendom i st. 3800	0,90 mio. kr.	Konstruktion, der efter notatet både optager et terrænspring og virker støjreducerende	afsnit E
Støjkassetter, ca. 550 m	0,93 mio. kr.	Dæmpende elementer monteret direkte på autoværn	—
Støjreducerende asfalt på Landevejen	0,50 mio. kr.	Belægning på Landevejen — pligtig efter vilkår 6	afsnit C
I alt	30,53 mio. kr.

De 30,53 mio. kr. er altså ikke puljens forbrug. Beløbet omfatter både det pligtige og det påstået supplerende. Notatet foretager adskillelsen i én sætning:

“Hvis pkt. 8, 9 og 10 udgår, bliver det samlede beløb 17.280.000 kr.”

Punkterne 8, 9 og 10 er notatets egen — fejlagtige — nummerering af vilkårene, jf. afsnit 4.1. Meningen er, at det pligtige trækkes fra, og at resten er puljens.

Men fradraget kan ikke følges. Differencen er 13,25 mio. kr. Af den svarer 5,70 mio. kr. til to navngivne poster i skemaet: støjskærmen og asfalten langs Landevejen. De resterende 7,55 mio. kr. svarer ikke til nogen post. Beløbet kan alene være taget fra posten “Støjvolde”, men notatet oplyser hverken hvor stor en del af de 18,5 mio. kr., hvilke af de 16 volde det angår, eller efter hvilket kriterium.

Tilbage inden for de 17,28 mio. kr. står dermed ca. 10,95 mio. kr. i støjvolde. Hverken de 7,55 eller de 10,95 mio. kr. står nogen steder. De fremkommer kun ved at trække kommunens to egne totaler fra hinanden.

Dertil kommer, at 17,28 mio. kr. er mindre end de ca. 20 mio. kr., rammen angiver. Selv hvis hele opgørelsen lægges til grund, resterer 2,72 mio. kr. uforklaret.

Det er dette regnskab — ét notat, to totaler og et fradrag, der ikke kan efterprøves — kommunen har forelagt Teknisk Udvalg og siden GRG som dokumentation for, at vilkår 7 er opfyldt. Afsnit A–E nedenfor gennemgår de enkelte poster.

A) Vejsænkning — basisprojekt eller supplerende?

Puljeopgørelsen omfatter to adskilte vejsænkninger — én syd om Mårslet og én sydøst for Enslev — som behandles hver for sig nedenfor.

Mårslet-sænkningen

VVM-redegørelsen omtaler udtrykkeligt sænkningen af vejen, jf. bilag 19 (s. 39): “Bering-Beder vejen er af støjmæssige og visuelle hensyn sænket på strækningen syd om Mårslet.” Sænkningen var dermed forudsat allerede i VVM-grundlaget og udgør en del af basisprojektet. Ikke desto mindre fremlagde forvaltningen i 2025 et differenskort til støtte for, at sænkningen skulle have en “supplerende” karakter, og posten indgår fortsat i forvaltningens opgørelse over puljens anvendelse.

Rambøll bekræfter i sine annotationer, jf. bilag 16f, s. 3, at “formuleringen om strækningen syd om Mårslet stammer fra VVM-redegørelsen”, men fastholder samtidig, at den “dækker over at effekten af støjtiltaget syd for Mårslet svarer til at længdeprofilet er sænket 1 meter.”

Hertil kommer, at Rambøll i sit eget notat af 25. marts 2026, jf. bilag 16a (s. 2), udtrykkeligt henfører afgravninger generelt til “de i projektet allerede iboende tiltag i form af afgravninger på dele af strækningen.” Rådgiveren bekræfter dermed selv, at sænkninger af denne karakter hører til basisprojektet — i modstrid med forvaltningens medregning af Mårslet-posten under puljen.

Betragtningen kan ikke begrunde, at sænkningen medregnes under puljen. En terrænsænkning, der er forudsat i selve VVM-grundlaget, er en del af basisprojektet og kan ikke samtidig udgøre den supplerende (“øgede”) støjdæmpning ud over det projekterede, som vilkår 7 kræver.

Det følger direkte af vilkårets eget beslutningsgrundlag. Byrådsbeslutningen af 14. september 2016 sondrer udtrykkeligt mellem det, der fastholdes fra VVM-materialet, og det, der suppleres med inden for rammen — og henfører netop længdeprofil-dispositioner til den første kategori: “At det i VVM-en skitserede længdeprofil ved Giber Å fastholdes”, jf. bilag 37, s. 2. En sænkning, der er skitseret i VVM-materialet, er efter beslutningens egen systematik noget, der fastholdes — ikke noget, rammen på de ca. 20 mio. kr. skulle betale for. Rambøll har desuden ikke fremlagt nogen selvstændig omkostningsopgørelse for, hvilken andel af de ca. 20 mio. kr. Mårslet-sænkningen skulle have lagt beslag på. Så længe en post, der er født i VVM-grundlaget, medregnes som supplerende støjdæmpning uden dokumentation, kan puljens anvendelse ikke anses for godtgjort.

Sænkningen sydøst for Enslev — en selvstændigt prissat post

Ud over Mårslet-sænkningen indgår der i puljeopgørelsen en anden, adskilt post: sænkningen af vejens længdeprofil sydøst for Enslev, mellem Enslevvej og Landevejen. Strækningen er samtidig genstand for en dokumenteret linjeføringsjustering: VVM-tilpasningerne af 2019, jf. bilag 10b, s. 6, beskriver en “justering af linjeføringen mellem Enslevvej og Landevejen”, hvor linjeføringen flyttes op til 25 m mod syd.

Rambølls redegørelse 1 (notat af 9. maj 2023), jf. bilag 2, s. 3, opgør denne post selvstændigt under punkt 2.1.5 “Længdeprofil”: “Fra Enslevvej til Jegstrupvej (st. 3000-5000) er længdeprofilet for Giber Ringvej sænket mellem 0 og 4 meter i forhold til VVM-projektet… [hvilket] har genereret ca. 100.000 m3 jord til en samlet værdi af ca. 4.500.000,00 kr. inkl. PTA.” I modsætning til Mårslet-sænkningen har denne post altså en selvstændigt udskilt pris: 4,5 mio. kr. — den tredjestørste enkeltpost i redegørelsens samlede opgørelse på 30,53 mio. kr. for støjtiltag, kun overgået af posterne for støjvolde (18,5 mio. kr.) og støjskærmen langs Landevejen (5,2 mio. kr.).

Rambølls kommentering af marts 2026, jf. bilag 16a (s. 4), giver kommunens egen rådgivers utvetydige karakteristik af posten under overskriften “Sænkningen af Bering – Beder vejens længdeprofil sydøst for Enslev”: “Dette sker som en tracérings-mæssig konsekvens af vejtekniske udfordringer i skitseprojektet, og bliver udformet i sammenhæng med ændringen af linjeføringen ved Ingerslevvej 78 (…) De støjmæssige effekter af sænkningen er heller ikke medtaget på effektkortet af 2019-07-29, da det ikke i sit primære sigte er et støjmæssigt tiltag.”

Rambøll fremlægger dermed selv en skriftlig, utvetydig karakteristik af, at en post på 4,5 mio. kr. er en vejteknisk/tracéringsmæssig disposition, ikke et primært støjtiltag, og at dens støjmæssige effekt end ikke er medtaget på det effektkort, forvaltningen ellers henviser til som dokumentation for puljens anvendelse. Det er ikke godtgjort, at en sådan post kan udgøre den supplerende (“øgede”) støjdæmpning, som vilkår 7 kræver.

B) Jordvoldene — en for en

Målestokken for gennemgangen nedenfor er ikke GRGs egen — det er Rambølls. Redegørelse 1 fastslår selv den retlige standard for, hvornår et jordarbejde kan medregnes som et støjtiltag, jf. bilag 2 (s. 4): “I forbindelse med etablering af en støjvold skal der udarbejdes en VVM-screening, og der skal søges en landzonetilladelse. (…) Det betyder, at en støjvold skal have en dokumenteret støjdæmpende effekt, ellers kan der ikke opnås tilladelser til at etablere støjvolden.” De følgende poster gennemgås op mod netop dette — Rambølls egen — krav om dokumenteret støjdæmpende effekt.

Rambøll har vurderet, at der er etableret 16 støjvolde. MTM har erkendt, jf. bilag 3, s. 1–2:

“Her er det korrekt, at det var misvisende, at det fremgik, at der var etableret 16 støjvolde, da ikke alle jorddepoterne er anlagt som deciderede støjvolde. Det betyder dog ikke, at de ikke kan have en støjdæmpende effekt.”

Forbeholdet i sidste punktum gengives med, fordi det er kommunens egen. Det ændrer ikke erkendelsen: at et jorddepot kan have en effekt, er ikke det samme som, at det er anlagt som støjtiltag — og det er ikke den dokumenterede effekt, rådgiveren selv opstiller som betingelse (jf. ovenfor). Forholdet uddybes nedenfor under “Kommunens forsvar rækker ikke”.

I sin skriftlige besvarelse af GRGs høringssvar (november 2024), jf. bilag 22, s. 5, har Rambøll for mindst fire af de påberåbte tiltag tiltrådt, at de ikke kan medregnes som støjtiltag — men ingen af disse forbehold fremgår af det sammenfattende notat, der efterfølgende er fremsendt til GRG:

Tiltag	Rådgiverens erkendelse
B1. Letbane-volden i Beder	“Det er korrekt at letbanevolden ikke er et støjtiltag. Der er søgt en VVM-ansøgning, men det har ikke noget med støj at gøre” (bilag 22). Bekræftet i marts 2026: “Dette er korrekt”
B2. Mustrupvej-volden	“Det er korrekt at der ikke er en landzonetilladelse, da volden/adgangsvejen er en del af projektet for at skabe adgang til ejendomme” (bilag 22)
B3. Testrup-volden	“hvis ansøgningen ikke indeholder støj er det korrekt at den ikke skal medtages” (bilag 22). Skærpet i marts 2026: “Den er ikke anlagt som støjvold”
B4. Kølsmosevej/Ingerslevvej	“Det er korrekt at landzonetilladelsen ikke indeholder støj” (bilag 22)

Marts 2026-tilkendegivelserne fremgår af bilag 16c, s. 3. Ingen af forbeholdene er gengivet i det sammenfattende notat, kommunen fremsendte som sit officielle svar.

B2 hører efter rådgiverens egen forklaring til basisprojektet. Et anlæg, der er “en del af projektet for at skabe adgang til ejendomme”, er hverken supplerende eller øget støjdæmpning; det er en del af det, byrådsbeslutningen betegner som det, der fastholdes. Der gøres ikke gældende noget om anlæggets lovlighed i øvrigt.

B4 er afgjort af kommunen selv — halvandet år før striden opstod. I miljøvurderingsscreeningen af 26. januar 2022, jf. bilag 24, s. 2, konkluderer Aarhus Kommune — Plan, Byggeri og Miljø:

“(…) da der i projektet ikke er medsendt dokumentation for ej heller lagt vægt på at jordvolden har en støjdæmpende effekt anses projektet primært som et anlæg til bortskaffelse af affald (…)”

“Så vidt vides, indgik etablering af den aktuelle jordvold ikke som en del af VVM-redegørelsen ej heller VVM-tilladelsens vilkår 7, som omhandler ekstra støjafskærmning.”

Landzonetilladelsen dagen efter nævner slet ikke støj, men alene “visuel afskærmning”, jf. bilag 6, s. 1. At samme anlæg godt et år senere optræder som ét af “16 støjvolde” i puljeopgørelsen — uden at nogen faktisk omstændighed ved det er ændret — modsiger kommunens egen samtidige, skriftlige afgørelse.

Kommunens forsvar rækker ikke. Over for disse erkendelser gøres gældende, at voldene uanset kvalifikation har en virkning: “Enhver vold placeret mellem et givent punkt og en støjkilde vil have en effekt”, jf. bilag 16d, s. 1; tilsvarende på mødet 8. april 2026, “at en jordvold altid har en effekt”, jf. bilag 14. Men en teoretisk mulig effekt er ikke den dokumenterede effekt, Rambøll selv opstiller som kravet. Lægges betragtningen til grund, kan ethvert jordarbejde langs vejen medregnes under vilkår 7, og vilkåret mister sit selvstændige indhold.

B5) Nymarks Allé — supplerende støjdæmpning eller nyttiggørelse af overskudsjord?

Her er problemet af en anden art end ved B1–B4. Rambøll beskriver i sit notat af 25. marts 2026, jf. bilag 16a (s. 4), tiltaget således: “Støjtiltagene der er udført på nordsiden af Giber Ringvej mellem Tandervej og Nymarksvej, er udført som dyrkningsskråninger med en flad hældning på 1:10. Formålet er netop at de ikke er synlige i landskabet, i overensstemmelse med anbefalingerne i VVM-rapporten. (Afsnit 17.1.1 Afværge og overvågningstiltag, Landskab s 244 i originalt dokument)” Det bestrides ikke, at skråningen er anlagt. Det bestrides heller ikke, at en støjvold hensigtsmæssigt kan udformes med flade skråninger, så arealet efterfølgende kan dyrkes — en sådan udformning tjener netop tillige vilkår 2’s krav om landskabelig tilpasning, og udformningen er ikke i sig selv et problem. Anlægget er da også i sin tid ansøgt og godkendt netop som en støjvold. Rambøll ansøgte den 1. maj 2019 på Aarhus Kommunes vegne om landzonetilladelse til “en støjvold Mellem Tandervej og Nymarksved ved Mårslet”, jf. bilag 32, s. 5. Tilladelsen gengiver ansøgningens beskrivelse af anlægget, jf. bilag 32, s. 1:

“Den samlede støjvold er ca. 750 meter lang, 3-6 meter bred fra skråningskant til top, og placeres 2-12 meter nord for Bering-Beder Vejen. Støjvolden etableres med en 2 meter bred top (kronebredde), 1 meter over terræn og med et skråningsanlæg 1:2 mod Bering-Beder Vejen og et skråningsanlæg 1:10 på bagsiden.”

Kommunen meddelte tilladelsen den 27. maj 2019 og lagde herved udtrykkeligt vægt på støjhensynet. Formålet angives som “at begrænse støjpåvirkningen af omkringliggende ejendomme”, og i begrundelsen anføres, “at der er tale om en støjvold, der nedbringer støjen fra vejanlægget på de nærliggende bebyggelser.” At der er tale om samme anlæg, fremgår af ansøgningens Figur 1, hvor volden er indtegnet langs sydsiden af boligbebyggelsen ved Nymarks Allé fra Tandervej til Nymarksvej — samme strækning og samme skråningsanlæg 1:10, som Rambøll i 2026 betegner dyrkningsskråninger.

Tilladelsen fastlægger dermed anlæggets omfang og mål og dokumenterer, at kommunen i 2019 selv betragtede det som en støjvold. Det gøres ikke gældende, at anlægget er uden støjmæssig virkning, eller at dets udformning er kritisabel.

Sammenholdt med det, rammen var beregnet på. Den foranstaltning, COWI prissatte for Mårslet, og som indgår i de ca. 20 mio. kr., adskiller sig markant fra det udførte:

	COWI, 1. august 2016 (bilag 42)	Udført ved Nymarks Allé
Type	Støjskærm	Jordvold / dyrkningsskråning
Højde	4 m	1 m over terræn
Længde	450 m	ca. 750 m
Beregnet effekt	−2,5 dB	ikke opgjort
Pris	3,1 mio. kr.	ikke udskilt
Formål	supplerende støjdæmpning	“netop at de ikke er synlige i landskabet”

Det gøres ikke gældende, at kommunen var bundet til at opføre præcis den skærm, COWI beskrev; detailprojekteringen kan lovligt vælge en anden løsning. Det gøres gældende, at kommunen aldrig har oplyst, hvad der trådte i stedet for den — eller med hvilken virkning. Hverken placeringen af den forudsatte foranstaltning, den valgte løsning, dens støjreduktion eller dens træk på rammen er oplyst (jf. afsnit 3.1). Ankestyrelsen anmodes om at tage stilling hertil.

Spørgsmålet er derfor ikke, hvad anlægget kaldes, men om det udgør den supplerende (“øgede”) støjdæmpning, vilkår 7 kræver — eller om der er tale om en hensigtsmæssig placering af overskudsjord, som tillige har en støjmæssig virkning. To forhold taler for det sidste: kommunens egen forklaring over for domstolen om netop dette anlæg, jf. straks nedenfor, og den beregnede virkning, som kommunens eget effektkort opgør, jf. nedenfor om tiltagets placering.

Kommunens egen forklaring i retten om netop dette tiltag. Aarhus Kommune har over for Retten i Aarhus redegjort for grundlaget for volden ved Nymarksvej. Baggrunden var, at sagsøgeren i erstatningssagen fandt det “påfaldende, at kommunen etablerer støjvold andre steder for at mindske gener for bebyggelse, som ligger i større afstand fra vejen end afstanden fra vejen til sagsøgers soveværelse.” Hertil svarede kommunen i sine anbringender, gengivet i dommen af 7. april 2025, jf. bilag 27, s. 57:

“Støjvolden etableres imidlertid ikke, fordi Aarhus Kommune er retligt forpligtet til at sørge for at dæmpe støjen fra vejen for bebyggelsen nord for Giber Ringvej ved Nymarksvej. Støjvolden etableres på grundlag af en frivillig aftale med lodsejeren, og fordi Aarhus Kommune i dette område ligger inde med en betydelig mængde af overskudsjord fra etableringen af ringvejen.”

Samme sted redegjorde kommunen for anlæggets økonomi:

“Aftalen om etableringen af støjvolden er begrundet i, at støjvolden giver en dokumenteret nedbringelse af støjen fra vejen og dermed er nyttiggørelse af jorden, og at der er færre omkostninger forbundet med etableringen af støjvolden, end der ville være ved at flytte jorden og anvende den et andet sted.”

Det er det afgørende led. Udsagnet sammenligner to måder at håndtere den samme overskudsjord på, og kommunen oplyser, at den valgte placering var den billigste. Det gøres ikke gældende, at anlægget dermed var gratis eller udgjorde en nettobesparelse; arealerhvervelse, projektering og udførelse koster, uanset hvor jorden kommer fra.

Det gøres gældende, at kommunens egen forklaring om anlæggets tilblivelse — frivillig aftale, nyttiggørelse af overskudsjord, billigere end alternativet — er vanskelig at forene med, at samme anlæg over for GRG opgøres som træk på en ramme til supplerende støjdæmpning. Og at kommunen i ingen af de to sammenhænge har udskilt den merudgift, der kan henføres til en støjmæssig funktion. Det er merudgiften, ikke jordarbejdet, vilkår 7 skulle finansiere.

Bebyggelsen nord for Giber Ringvej ved Nymarksvej ligger i Mårslet — en af de fem lokaliteter, vilkår 7 udtrykkeligt navngiver.

Det erkendes, at udsagnet er fremsat i en anden retlig sammenhæng: anbringendet besvarede, om kommunen havde en naboretlig forpligtelse over for den pågældende sagsøger, og det udelukker ikke i sig selv, at vilkår 7 består. Det påberåbes ikke som en indrømmelse af, at vilkåret ikke findes, men som kommunens egen samtidige beskrivelse af, hvad der motiverede og finansierede anlægget. Og det er ikke en løs bemærkning i en mail, men et anbringende fremsat i et procesindlæg af kommunens advokat — den mest overvejede form, hvori en myndighed tilkendegiver sin retsopfattelse.

Det tilføjes, at kommunens processuelle interesse i erstatningssagen var modsat den, kommunen har i nærværende sag: over for sagsøgeren tjente det kommunen at nedtone voldens karakter af pligtmæssig støjdæmpning, mens den over for Giber Ringvej Gruppen opgøres som netop dette. Ankestyrelsen anmodes om at tage stilling til denne uoverensstemmelse.

Rambøll henviser desuden til, at “De berørte borgere i Mårslet ønskede ikke en udformning af de støjreducerende tiltag der reducerede udsigten mod syd over markerne”, jf. bilag 16a (s. 4). Der ses imidlertid ikke fremlagt journaliseret dokumentation for, hvilke borgere der blev hørt, hvornår dialogen fandt sted, hvilket mandat de pågældende havde, eller hvordan ønsket blev afvejet over for vilkår 7’s krav om “øget støjdæmpning ved boliger … ved Mårslet”. En lokal dialog kan ikke i sig selv dokumentere, at et bindende VVM-vilkår er opfyldt eller lovligt fraveget.

Hertil kommer, at tiltagets placering fremstår vanskeligt forenelig med vilkårets formål. Effektkortet, jf. bilag 10c, viser, at den beregnede effekt i altovervejende grad falder på åbent land, og at skråningen er anlagt på en strækning, hvor vejen i forvejen er ført ned i terrænet og dermed allerede afskærmet. De talrige boliger længere mod vest i Mårslet — på strækningen mellem Tandervej og Mustrupvej, hvor vejen ligger hævet — er derimod ikke tilgodeset.

Det er tillige den strækning, hvor kommunen lod måle. Den 9. maj 2023 gav forvaltningen grønt lys til støjmålinger “snarest muligt” ved en række navngivne adresser, jf. bilag 21. To af dem — Mustrupvej 55 og Damgårdstoften 65 — ligger på den strækning i Mårslet, hvor der ikke er udført støjdæmpende tiltag, og hvor beslutningsgrundlaget prissatte en 4 meter høj skærm i 450 meters længde. Ved Damgårdstoften 65 blev den højeste af de ti værdier målt (afsnit 3.1). Det gøres ikke gældende, at kommunen herved har truffet nogen afgørelse om behovet; målingerne blev foretaget hos de beboere, der havde henvendt sig.

Det gøres ikke gældende, at beslutningsgrundlaget fastlagde en bestemt placering — COWI-notatet angiver ikke, hvor skærmen ved Mårslet skulle stå. Det gøres gældende, at vilkåret angiver boliger, og at det udførte tiltag efter kommunens eget effektkort ikke tilgodeser boligbebyggelsen. Vilkår 7 kræver netop “øget støjdæmpning ved boliger … ved Mårslet”; et tiltag, hvis beregnede virkning hovedsagelig falder på åbent land dér, hvor vejen i forvejen er ført ned i terrænet, godtgør ikke, at rammen er anvendt til det formål, vilkåret angiver.

Indvendingen angår altså tiltagets placering, ikke størrelsen af dets virkning. Tiltagets andel af de ca. 20 mio. kr. er i øvrigt ikke udskilt.

GRG bestrider ikke, at anlægget er etableret, eller at terrænet er hævet som beskrevet af rådgiveren. Det ændrer imidlertid ikke ved den retlige vurdering: et tiltag med en hældning på 1:10, hvis erklærede formål er visuel usynlighed, hører under vilkår 2 (landskab) — ikke under den supplerende støjdæmpning i vilkår 7.

Om samme anlæg foreligger der dermed tre forklaringer. Over for Retten i Aarhus er det forklaret som en frivillig aftale med lodsejeren, indgået fordi kommunen lå inde med overskudsjord, og som “færre omkostninger (…) end der ville være ved at flytte jorden” — altså en besparelse for projektet. Over for GRG er det beskrevet som dyrkningsskråninger, hvis formål “netop er at de ikke er synlige i landskabet”. Og i opgørelsen over puljens anvendelse indgår det blandt de volde, der samlet er prissat til 18,5 mio. kr. som supplerende støjdæmpning efter vilkår 7. At der er tale om ét og samme anlæg, fremgår af ansøgningens Figur 1, jf. ovenfor. De to første forklaringer er vanskeligt forenelige med den tredje, og kommunen har i ingen af sammenhængene udskilt en merudgift, der kan henføres til en støjmæssig funktion.

C) Støjvæggen ved Tranbjerg — selvstændigt vilkår, ikke puljen

Projektindstillingens “støjvæg i Tranbjerg” er hjemlet i selvstændige vilkår — ikke i puljen under vilkår 7. Vilkår 5 kræver udtrykkeligt “støjafskærmning langs nordsiden af vejanlægget ved Tranbjerg”, og vilkår 6 kræver “støjafskærmning langs Landevejen … i mindst 4 meters højde i begge vejsider på strækningen fra Ingerslevvænget forbi Tingskovparken frem til vejanlægget”. Afskærmningen ved Tranbjerg kan derfor ikke samtidig medregnes som supplerende støjdæmpning under vilkår 7.

Rambølls eget notat af 25. marts 2026 bekræfter tværtimod, at posten medregnes under puljen, jf. bilag 16a (s. 2): “… herunder støjskærmen langs Landevejen i Tranbjerg til en pris af ca. 4 millioner kr. er omfattet af rammen på ca. 20 millioner kr.” Da denne afskærmning allerede er hjemlet i vilkår 5 og 6, indebærer det en dobbelttælling: en foranstaltning, kommunen under alle omstændigheder var forpligtet til at etablere, henføres til den supplerende pulje under vilkår 7.

Rambøll forholder sig ikke retligt til denne dobbelthjemmel. Notatet konstaterer alene, at støjskærmen er omfattet af puljen, men forklarer ikke, hvordan samme afskærmning både kan være et selvstændigt krav efter vilkår 5 og 6 og samtidig opgøres som supplerende støjdæmpning under vilkår 7.

D) Flytning af vej mellem Oddervej og Beder Landevej

VVM-tilpasningerne (2019), jf. bilag 10b (s. 12), beskriver flytningen således: “Mellem Oddervej og Beder Landevej er vejen (…) flyttet længere mod syd, således oversigtsforholdene i krydsområdet sikres, hvilket giver mulighed for at etablere en vold med tilpas afstand til et nyt boligområde … Volden vil ved denne flytning af vejen ikke være dominerende, og kan med en flad skråning sikre en rekreativ værdi.”

Efter dokumentets egen ordlyd er flytningens formål at sikre oversigtsforholdene i krydsområdet — en trafiksikkerhedsdisponering. Volden er en heraf afledt mulighed (“hvilket giver mulighed for”) og beskrives som en ikke-dominerende, flad skråning med “rekreativ værdi”. At selve vejflytningen — en trafiksikkerhedsforanstaltning — henføres til støjpuljen, er ikke i overensstemmelse med tilpasningsdokumentets egen begrundelse, og der er ikke fremlagt nogen udskilt opgørelse over, hvilken andel af flytningsomkostningen der skulle udgøre støjdæmpning.

Rambøll forsøger i sit notat at nedtone betydningen af VVM-tilpasningernes begrundelse ved at anføre, at “Begrundelsen for de enkelte ændringer er derfor af sekundær betydning i forhold til dokumentets formål”, jf. bilag 16a (s. 3). Det bestrides. Når kommunen efterfølgende vil henføre en konkret projektændring til puljen under vilkår 7, er ændringens begrundelse netop central: den viser, om posten er en støjdæmpende foranstaltning, en trafiksikkerhedsdisponering, en landskabelig tilpasning eller en del af basisprojektet.

Rambøll besvarer imidlertid et andet spørgsmål end det, GRG har rejst. I sit notat af 25. marts 2026, jf. bilag 16a (s. 5), anfører Rambøll, at “denne vold er omfattet af den udstukne ramme”. Men GRGs indsigelse angår ikke, om en vold kan rummes i rammen — den angår henføringen af selve vejflytningen, hvis formål ifølge VVM-tilpasningerne er oversigtsforhold, til den supplerende støjdæmpning under vilkår 7.

Prissætning

Rambølls estimat, jf. bilag 2, s. 3, opgør den samlede pris for alle 16 støjvolde til 18,5 mio. kr. Men beløbet er opgjort for samtlige støjvolde i projektet under ét — uden at udskille, hvilke volde der udgør supplerende øget støjdæmpning under vilkår 7, og hvilke der indgår i basisprojektet. Dertil kommer, at støjafskærmningen ved Tranbjerg og langs Landevejen forbi Tingskovparken er en selvstændig foranstaltning (en støjvæg), hjemlet i vilkår 5 og 6 — ikke en pulje-post. Det er derfor kun en delmængde af de opgjorte tiltag, der kan henføres til puljen under vilkår 7.

Beløbet er ikke underbygget af nogen mængdeopgørelse. Notatet oplyser ganske vist de enhedspriser, en støjvold prissættes efter — “Arealerhvervelse, ca. 20 kr./m2”, “Afrømning af eksisterende muld, ca. 20 kr./m3”, “Afgravning og indbygning af råjord, ca. 35 kr./m3”, “Genudlægning af muld, ca. 12 kr./m2” samt et tillæg til projektering, administration og tilsyn på “generelt ca. 30% af anlægsudgifterne”. Men de mængder, enhedspriserne skal ganges med, oplyses ikke: hverken areal eller jordvolumen er angivet for nogen af de 16 volde, og de er ikke opregnet enkeltvis. De 18,5 mio. kr. kan derfor ikke efterprøves — heller ikke af den, der accepterer enhedspriserne. Det gælder navnlig den post, der dominerer regnestykket: kubikmeter råjord til 35 kr.

Kommunen anmodes om at fremlægge den mængdeopgørelse — areal og jordvolumen pr. vold — som enhedspriserne er anvendt på. Uden den kan de 18,5 mio. kr. ikke efterprøves af nogen, heller ikke af den, der accepterer enhedspriserne.

Hvidbogen “Trafikstøj kræver handling” (april 2020), udarbejdet af Gate 21, Rambøll og FORCE Technology, jf. bilag 23 (s. 46), angiver om jordvoldes økonomi: “Økonomien for jordvolde er svær at angive, da den afhænger helt af projektet, og om der er mulighed for at anvende overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. I så fald kan etablering af en jordvold være forbundet med meget små eller ingen omkostninger.” Giber Ringvej-projektet havde overskudsjord. Jordvolde med overskudsjord sparer efter hvidbogens egen beskrivelse projektet for udgifter til jorddeponi og udgør ikke nødvendigvis i sig selv en merudgift.

Vejdirektoratet bekræfter samme sammenhæng i praksis. Adspurgt om økonomien ved de daværende planlagte støjvolde ved Stavtrup, svarer Vejdirektoratet, jf. bilag 25 (3. februar 2025): “Der er omkostninger i forbindelse med etablering af støjvolden ved Stavtrup. Omkostningerne skyldes at jorden skal kalkstabiliseres, hvilket koster en del i anlægsomkostninger. Det er stadig billigere end at køre al jorden til deponi.” Selv når der er reelle udgifter til jordbehandling, er en støjvold med overskudsjord altså efter vejmyndighedens egen erfaring billigere end alternativet — ikke en merudgift på niveau med Rambølls opgjorte enhedspris.

Aarhus Kommune har selv anlagt samme betragtning over for Retten i Aarhus. Om volden ved Nymarksvej anførte kommunen, at der er “færre omkostninger forbundet med etableringen af støjvolden, end der ville være ved at flytte jorden og anvende den et andet sted”, jf. bilag 27, s. 57 og citatet i afsnit B5 ovenfor.

Kommunen har således over for retten oplyst, at den valgte placering af jorden var billigere end alternativet — at bortkøre den. Udsagnet angår ét anlæg og sammenligner to måder at håndtere den samme jord på; det gøres ikke gældende, at voldene samlet var uden omkostninger.

Tre af hinanden uafhængige kilder — hvidbogen, vejmyndigheden og kommunen selv under en retssag — beskriver jordvolde af overskudsjord som billige eller ligefrem omkostningsbesparende i forhold til deponi. Det rejser spørgsmålet, hvilken merudgift posten på 18,5 mio. kr. dækker. Kommunen har ikke fremlagt det regnestykke, der kunne besvare det, og har efter eget udsagn ikke ført det regnskab, der skulle til.

Anvendelsen af overskudsjord var en forudsætning allerede, da rammen blev fastsat. Da Teknisk Udvalg i september 2016 behandlede netop spørgsmålet om støjdæmpende foranstaltninger og finansieringen heraf, oplyste forvaltningen ifølge udvalgserklæringen, jf. bilag 37, s. 4:

“Kommunen har noget overskudsjord, man gerne vil anvende.”

Oplysningen blev givet i umiddelbar sammenhæng med den drøftelse, der førte til rammen på de ca. 20 mio. kr. Nyttiggørelsen af overskudsjord indgik altså i forudsætningerne, da beløbet blev fastsat — den er ikke en efterfølgende merudgift, rammen skulle dække. Det skærper spørgsmålet om, hvorledes 18,5 mio. kr. af rammen kan henføres til jordvolde, hvis etablering efter kommunens egen forklaring for retten var billigere end alternativet.

Rambøll svarer i marts 2026 kun generelt, at der “altid [vil] være udgifter forbundet med etableringen af en støjvold, fraregnet balancen mellem overskud/underskud af jord i et anlægsprojekt”, og nævner planlægning, projektering, arealopkøb og udførelse, jf. bilag 16a (s. 5). Dette er ikke en opgørelse over puljens anvendelse. Rambøll udskiller fortsat ikke, hvilke konkrete merudgifter der kan henføres til supplerende støjdæmpning under vilkår 7, og hvilke udgifter der angår almindelige jord-, terræn-, adgangs-, landskabs- eller trafiksikkerhedsarbejder i basisprojektet.

E) To poster, der illustrerer det samme

Støttemuren ved st. 3800 (0,9 mio. kr.) beskrives i redegørelse 1 selv som opført “til at optage er [sic] terrænspring samt som støjreducerende tiltag”, jf. bilag 2, s. 4. Det første formål er bærende: en støttemur er et konstruktivt anlæg, vejen har brug for, hvor den føres gennem et niveauskift. Hele udgiften er ikke desto mindre bogført som støjtiltag, uden at nogen merudgift til den støjmæssige funktion er udskilt. Giber Ringvej Gruppen rejste forholdet skriftligt den 7. november 2023, jf. bilag 33, s. 4. Det er aldrig besvaret, og posten er ikke omtalt i nogen senere redegørelse.

KVS-belægningens merpris henføres for første gang til rammen i marts 2026, jf. bilag 16a, s. 3. Posten optræder ikke i nogen af de tre redegørelser. Projektets daværende projektleder forklarede derimod for Retten i Aarhus, at man efter valget af KVS “afsatte ekstra midler til at anvende denne type asfalt”, jf. bilag 27, s. 45 — altså en særskilt bevilling. Om der er tale om samme midler eller to adskilte bevillinger, er ikke oplyst. Hertil kommer, at rådgiveren ikke kan gøre gældende både, at anvendelsen blev endeligt fastlagt i 2019, og at nye poster kan tilføjes i 2026.

Begge poster illustrerer det gennemgående forhold: anlæg, projektet havde brug for af andre grunde, opgøres fuldt ud som supplerende støjdæmpning, uden at nogen merudgift udskilles.